K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Hjælpemidler til handicappede

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Hjælpemidler til handicappede Kender du til det at søge hjælpemiddler ?

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 30-10-2011, 11:39   #1
Daffodill
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 15-11 2009
Lokation: Vejle
Indlæg: 11
Styrke: 15
Daffodill er ny på vejen
Afslag på §100 fordi jeg har brug for daglig hjælp?

Min situation:
For 6 år siden blev jeg udsat for et traume og derefter har jeg fået følgende diagnoser: PTSD, BDS, severe (Bodily Distress Disorder), Diabetes 1 og periodisk depression. Inden da har jeg altid været rask og har en videregåede uddannelse med i bagagen. Udvendigt ser jeg normal og velsoigneret ud.

Jeg fungerer nogenlunde normalt mellem kl 11 og 13, hvor jeg er på "arbejde" i et beskæftigelsestilbud for førtidspensionister. Det er stort set blevet min eneste omgang med mennesker, da jeg ikke magter at tage nogle steder eller være sammen med andre. Dette "arbejde" er med til at holde mig nogenlunde ovenvande og holde depression på afstand.

Jeg er alene med 2 børn på 3 og 6 år, hvoraf kun den mindste har samvær med sin far hver 14. dag.

Jeg fik bevilget FP i august 2011 efter at have været sygemeldt og gennemgået afklaringsforløb og behandlingsforløb i ca. 3 år.

Januar 2010 søgte jeg for første gang om merudgifter efter §100 ifm at jeg fik konstateret diabetes 1. Jeg havde i forvejen et massivt nedsat funktionsniveau, men vidste ikke at man kunne søge hjælp, så inden da har jeg bare hutlet mig gennem hverdagen og fået hjælp fra venner når tilstanden i hjemmet blev for grel.
Efter en funktionsevnevurdering, blev det gjort tydeligt, at jeg havde behov for hjælp til rengøring, oprydning, vinduespudsning, hjælp til børnene om eftermiddagen hvor jeg har behov for hvile, indkøb og madlavning.

Rengøring er søgt efter §83, 3 gange og jeg har fået afslag alle gange.
Min §100 ansøgning har været i Det Sociale Nævn en gang, som hjemviste sagen, da kommunens argumenter ikke gav så meget mening.
Vejle kommune har så behandlet sagen påny og henvist til at jeg skulle søge hjælp efter §83 og §85. §85 er socialpædagogisk støtte til sentudviklede og udviklingshæmmede. Det blev jeg ærlig talt en smule fornærmet over, men søgte selvfølgelig, så dén mulighed kunne fremgå i sagen som udtømt. Jeg fik da også afslag, da jeg ikke er i målgruppen.

Kommunen bliver ved med at holde fast i deres afgørelse og er kommet med mange spændende begrundelser. Feks at jeg kan ansøge min boligforening om at få ændret vedtægter, så vinduespudsning kan indgå i husleje og jeg så den vej kan få dækket udgifter til vinduespudsning. De har foreslået indlæggelse af pauser i min hverdag. De har også foreslået at behandling af min sygdom kan forbedre mit funktionsniveau, så jeg selv kan klare opgaverne. Lægeudtalelser og tildeling af FP fortæller så ret tydeligt at alle muligheder for behandling er udtømte.

Min speciallæge og socialrådgiver lavede i januar 3 nye ansøgninger til kommunen: Til familieafdelingen ang aflastning. Samt en ansøgning på rengøring/hjemmehjælp §83 og så endelig på merudgifter efter §100 til alt det andet.

Familieafdelingen har ikke ville gå ind i sagen, da børnene endnu ikke har taget skade. Men de er dog gået med til at bevilge hjælp til at følge børnene afsted om morgenen, fordi min ældste lige er startet i skole. Så går det bare ikke at hun først bliver afleveret kl 10-11, hvor jeg er klar til at komme ud af døren.

Tilbage til sagen om merudgifter, så har Vejle kommune ikke overholdt 4 ugers fristen til at sende den videre i det sociale nævn. Heller ikke selvom jeg har rykket for det gennem 2 måneder. Jeg henvendte mig til Folketingets Ombudsmand, som kontaktede kommunen og så kunne de godt få den ekspederet videre!

Jeg kan så se at de har været ret selektive med hvad de har sendt med til nævnet. Feks har de ikke sendt afslag på §83 med. Og de henviser til at det skal søges først.
Jeg ringede så til kommunens jurist og sagde at det kunne jeg ikke forstå. For det kunne jo betyde en ny hjemvisning af sagen. Hun forklarer så, og det er helt nyt for mig, at de ikke kan bevilge mig hjælp under §100 da mit behov for hjælp er varigt og dagligt. Og det har hun ret i. Men det er noget det er blevet mens sagen har kørt (snart 2 år). Min tilstand forværres løbende og kan kun standses (evt forbedres) ved at jeg får tilført ressourcer.
Juristen henviste til en afgørelse fra ankestyrelsen om at hjælp ikke må være daglig under §100. Jeg kan ikke selv finde ud af hvad det er for en afgørelse. Måske der er nogen her som er bedre til søgning end jeg?

Input modtages!
Daffodill er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-10-2011, 11:54   #2
MTVRV1
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 22-07 2009
Indlæg: 6.197
Styrke: 21
MTVRV1 er rigtig godt på vej
er ikke videre inde i disse ydelser

men er næsten sikker på en §100 kun er for enkelt ydelse
derved heller ikke løbende rengøring eller anden løbende hjælp

der kommer sikkert flere svar
MTVRV1 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-10-2011, 13:27   #3
LUM
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2008
Lokation: Vesthimmerland
Indlæg: 2.623
Blog Indlæg: 2
Styrke: 19
LUM er ved at flytte ind på K10LUM er ved at flytte ind på K10
http://www.dukh.dk/hjelp-til-selvhje...ter-til-voksne

Citat:
Merudgifterne kan omfatte løbende udgifter såvel som enkeltudgifter.
Der står faktisk en del nyttigt lige som der står at du naturligvis kan anke til det socialenævn.

Du printer bare den tekst ud og sender med din ansøgning, det skal nok mildne dem lidt *ss*
Og så må du ikke glemme at du har ret til at få foretaget en funktionsevne vurdering, der bruges som grundlag for vurderingen af hvad du har brug for hjælp til.

http://www.dukh.dk/ søg selv på §100 merudgifter så dukker der en masse op.

MTV De fleste får afslag på enkeltydelser efter §100, fordi der er en anden § til enkeltydelserne, mens §100 tilkendte for det meste får til løbende udgifter, så det er nærmere lige omvendt
LUM er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-10-2011, 17:35   #4
curls
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-01 2007
Lokation: Sjælland
Indlæg: 3.397
Styrke: 23
curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10
Nu ved jeg ikke, hvad du har søgt som merudgifter, men alle andre lovgivninger skal benyttes FØR man kan søge dem som merudgifter § 100. Merudgifter § 100 er den sidste udvej for at få hjælp, hvis man ikke kan få det andre steder - også enkeltydelse efter § 81/82.

I et afslag har de faktisk pligt til at vejlede en anden hjælp, såfremt der er noget, der passer ind, hvis man ikke kan få efter den paragraf, man har søgt efter. Vejledning er vigtig.

Når der er blevet søgt noget, så skal de også behandle den. Så hvis de ikke behandler din ansøgning (det bør komme fra dig, og ikke fra alle mulige andre), bør man klage over, at de ikke behandler den.
curls er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-10-2011, 20:01   #5
Daffodill
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 15-11 2009
Lokation: Vejle
Indlæg: 11
Styrke: 15
Daffodill er ny på vejen
Jeg kender godt dukh.dk og har læst artiklerne om §100 uden at jeg synes at jeg bliver klogere. Der er en artikel om syge/handicappede forældre, som har brug for praktisk hjælp til klargørelse af børn. Men der er ikke nogen konklusion, udover at sådanne sager er komplicerede både for kommune og forældre.

Jeg har søgt om hjælp under andre paragraffer som det også fremgår af mit indlæg. Og fået afslag. Men de henviser alligevel i afgørelse, at jeg skal søge §83. Og så "glemmer" de at vedlægge afslagene på §83 til det sociale nævn.

Jeg har ikke søgt om enkeltydelser, men det tror jeg heller ikke man kan, når det er løbende hjælp. Det er der heller ikke blevet vejledt om nogle steder.

Jeg har fået foretaget en funktionsevnevurdering og den er blevet opdateret løbende. Men det lader ikke til at de bruger den til så meget.

Den her forstår jeg ikke lige:
Citat:
Så hvis de ikke behandler din ansøgning (det bør komme fra dig, og ikke fra alle mulige andre)
Jeg er rigtig meget interesseret i at vide noget om, og gerne et link til, hvor jeg kan finde oplysning om at man ikke kan få §100, hvis man har et dagligt behov for hjælp.
Daffodill er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-10-2011, 23:52   #6
curls
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-01 2007
Lokation: Sjælland
Indlæg: 3.397
Styrke: 23
curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Daffodill Se meddelelser
Jeg har søgt om hjælp under andre paragraffer som det også fremgår af mit indlæg. Og fået afslag. Men de henviser alligevel i afgørelse, at jeg skal søge §83. Og så "glemmer" de at vedlægge afslagene på §83 til det sociale nævn.


Den her forstår jeg ikke lige:

Så hvis de ikke behandler din ansøgning (det bør komme fra dig, og ikke fra alle mulige andre)

Jeg er rigtig meget interesseret i at vide noget om, og gerne et link til, hvor jeg kan finde oplysning om at man ikke kan få §100, hvis man har et dagligt behov for hjælp.
Når du får et afslag på merudgifter § 100 og de henviser til § 83, er det ikke ensbetydende med, at de også skal vedlægge et afslag på § 83, når det slet ikke er deres bord. Ikke alle medarbejdere selv samme afdeling sidder med sager indenfor alle paragraffer. Nogle steder har de fået kompetence og ansvar for kun en type paragraf, andre steder mere end en pargraf-område.

Så hvis du har fået afslag på § 83 og har anket det og kommunen har fået medhold, må du også have fået at vide, hvorfor de ikke mener, du hører til der/eller ikke kan få det. Hvis du har svært ved at forstå, hvorfor du ikke kan få støtten, kan du godt ringe eller skrive til nævnet og få forklaringen eller få en anden til at læse, så man kan forstå begrundelsen. Det er ikke altid nemt at forstå, hvorfor man ikke kan få hjælpen.

Det i ovenstående røde skrift, mente jeg bare, at ikke alle andre skal søge for dig, da du er parten i sagen. Man skal passe på med at lade sine børn, en hel anden socialrådgiver, ven eller lignende søge for dig. Det vil sige, at kommunen skal sikre sig, at det er dig selv, som selv ønsker at søge de her hjælp. De skal have samtykke fra dig for overhovedet at komme videre med at behandle sagen yderligere, f.eks. indhente lægeoplysninger.

Og igen, det kommer an på, hvad det er du søger hjælp til. Nogen gange kan det godt være, at det slet ikke er kommunens bord, men sygehusets bord, dvs. nogle ting skal faktisk henvises via lægen... f.eks. behandling eller noget lignende.

Man kan godt søge enkeltydelse som løbende ydelse. Det kan man afkrydse i ansøgningsskemaet, mener jeg at have set. Dog kan man kun søge enkeltydelse, hvis man har en vanskelig økonomi.

Merudgifter § 100 skal som sagt kun benyttes, hvis man har en svær- og varig funktionsnedsættelse, hvor lidelsen er i en karakter, hvor hverdagen er vanskelig at klare sig i.

Hvis du har brug for f.eks. midlertidig hjemmehjælp, kan man bruge sin sygesikring Danmark (hvis man er medlem), såfremt man er i gruppe 1 eller 2.

Du kan få et link som fortæller,, hvornår man er i persongruppen for Merudgifter § 100.... Tror ikke man bare kan finde et sted, som fortæller som siger, at man ikke kan få § 100 når man har brug for daglig hjælp... Alle de sager, som kommunen behandler som merudgifter § 100 skal behandles individuelt. Nå men her er et link:
http://www.sm.dk/Temaer/sociale-omra...der/Start.aspx

Her noget om § 85, socialpædagogisk bistand, hvor der nævnes eksempler på, hvad der kan ydes som praktisk hjælp.... (synes den er ret god):
http://www.sm.dk/Temaer/sociale-omra...der/Start.aspx

§83:
http://www.sm.dk/Temaer/sociale-omra...der/Start.aspx

Håber ovenstående hjælper dig lidt på vejen.
curls er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 31-10-2011, 09:42   #7
Indiansummer
Mit andet hjem K10
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2009
Indlæg: 637
Blog Indlæg: 2
Styrke: 15
Indiansummer er ny på vejen
Exclamation

Hej. Det er noget værre sludder du har fået af vide af din kommune. Hvis man skulle være en af de heldige som har fået bevilget § 100, så kan man også der igennem søge om enkeltydelser, f.eks hjælp til flytning.

Indsat fra Muskelsvindfondens side.


Når man søger merudgiftsydelse, skal man beskrive, hvad man IKKE kan.



Udgivelsesdato: 25-02-2011









Der er mange måder at manipulere på, og en af dem handler om merudgiftsydelsen efter servicelovens § 100.

Betingelsen for at få bevilget merudgiftsydelsen er 1) at man skal have en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som 2) medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse.

Det helt centrale udtryk er "indgribende karakter i den daglige tilværelse".

Efter reglerne skal kommunen sørge for at skaffe sig den fornødne viden, så den kan vurdere, om den nedsatte funktionsevne faktisk har en sådan "indgribende karakter i den daglige tilværelse".

Det vil sige, at man sådan set skal beskrive, hvad det er man IKKE kan i det daglige. Alligevel er der en tendens til, at kommunen stiller spørgsmålene, så man ender med at fortælle om alt det, man godt kan. Og haps, siger kommunen så: Du kan en hel masse, og din funktionsevne nedsættelse er ikke af "indgribende karakter i den daglige tilværelse". Hvorefter man får afslag på ansøgningen om merudgiftsydelse med den begrundelse, at man ikke er omfattet af personkredsen.

Naturligvis er det altid vigtigt at fokusere på alt det, man kan, for dette er trods alt, hvad man skal bygge sin tilværelse på, og det er nu engang bedst at se på muligheder frem for begrænsninger.

Men lige nøjagtig når man søger merudgiftsydelse, er det den modsatte Verden: Så skal man sørge for, at det er beskrevet i alle detaljer, hvad man ikke kan, og man skal sørge for at få det hele med.

Og hvis kommunen ikke selv spørger på en måde, så man kan få det hele med, skal man sørge for at supplere svarene på kommunens spørgsmål med alt det, som man ikke har fået med. Og allerhelst skriftligt, så man i en eventuel ankesag bagefter kan bevise, hvilke oplysninger man har givet kommunen.

I øvrigt vil jeg i det hele taget anbefale, at så meget kommunikation som overhovedet muligt med kommunen foregår skriftligt. Det kan godt føles som om det er lettere at fortælle på et møde eller at ringe, navnlig hvis man på grund af muskelsvind ikke er så hurtig på tasterne, men den ekstra tid man bruger på skriftlig kommunikation kan hurtigt vise sig at være en god investering, fordi man på den måde kan bevise de oplysninger, man har givet. Og man mindsker risikoen ved, at kommunen ikke hører efter eller vælger at ignorere de oplysninger man giver.

Jørgen Lenger


Håber det kan hjælpe dig lidt. Rigtig mange af os, har fået afslag på ansøgning om § 100 merudgift, det er nærmere reglen end undtagelsen.

Kh Indiansummer
Indiansummer er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 31-10-2011, 09:56   #8
Ozelot
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 28-08 2008
Lokation: Nyborg
Indlæg: 187
Styrke: 16
Ozelot er ny på vejen
Diabetes 1 plejer ellers at være omfattet af målgruppen, da man jo dør uden insulin og netop derfor har en indgribende funktionsnedsættelse. Det er netop årsagen til at diabetes 2 og tabletbehandling ikke er omfattet af målgruppen.

Og når man er målgruppen, så skal medicin til alle varige lidelser medtages i beregningen. Og derudover har du vel brug for at regulere blodsukker engang imellem samt transport til kontrol og blodprøvetagning m.v., hvorved du bør nærme dig bagatelgrænsen på 6000 kr.
Det løser ikke rengøring m.v, men giver dog trods alt 1500 kr. i måneden som nok kan gøre hverdagen lidt bedre.
Ozelot er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 31-10-2011, 11:44   #9
Ingrid
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 04-03 2006
Indlæg: 565
Styrke: 20
Ingrid er ved at flytte ind på K10Ingrid er ved at flytte ind på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Daffodill Se meddelelser
Min situation:
For 6 år siden blev jeg udsat for et traume og derefter har jeg fået følgende diagnoser: PTSD, BDS, severe (Bodily Distress Disorder), Diabetes 1 og periodisk depression. Inden da har jeg altid været rask og har en videregåede uddannelse med i bagagen. Udvendigt ser jeg normal og velsoigneret ud.

Jeg fungerer nogenlunde normalt mellem kl 11 og 13, hvor jeg er på "arbejde" i et beskæftigelsestilbud for førtidspensionister. Det er stort set blevet min eneste omgang med mennesker, da jeg ikke magter at tage nogle steder eller være sammen med andre. Dette "arbejde" er med til at holde mig nogenlunde ovenvande og holde depression på afstand.

Jeg er alene med 2 børn på 3 og 6 år, hvoraf kun den mindste har samvær med sin far hver 14. dag.

Jeg fik bevilget FP i august 2011 efter at have været sygemeldt og gennemgået afklaringsforløb og behandlingsforløb i ca. 3 år.

Januar 2010 søgte jeg for første gang om merudgifter efter §100 ifm at jeg fik konstateret diabetes 1. Jeg havde i forvejen et massivt nedsat funktionsniveau, men vidste ikke at man kunne søge hjælp, så inden da har jeg bare hutlet mig gennem hverdagen og fået hjælp fra venner når tilstanden i hjemmet blev for grel.
Efter en funktionsevnevurdering, blev det gjort tydeligt, at jeg havde behov for hjælp til rengøring, oprydning, vinduespudsning, hjælp til børnene om eftermiddagen hvor jeg har behov for hvile, indkøb og madlavning.

Rengøring er søgt efter §83, 3 gange og jeg har fået afslag alle gange.
Min §100 ansøgning har været i Det Sociale Nævn en gang, som hjemviste sagen, da kommunens argumenter ikke gav så meget mening.
Vejle kommune har så behandlet sagen påny og henvist til at jeg skulle søge hjælp efter §83 og §85. §85 er socialpædagogisk støtte til sentudviklede og udviklingshæmmede. Det blev jeg ærlig talt en smule fornærmet over, men søgte selvfølgelig, så dén mulighed kunne fremgå i sagen som udtømt. Jeg fik da også afslag, da jeg ikke er i målgruppen.

Kommunen bliver ved med at holde fast i deres afgørelse og er kommet med mange spændende begrundelser. Feks at jeg kan ansøge min boligforening om at få ændret vedtægter, så vinduespudsning kan indgå i husleje og jeg så den vej kan få dækket udgifter til vinduespudsning. De har foreslået indlæggelse af pauser i min hverdag. De har også foreslået at behandling af min sygdom kan forbedre mit funktionsniveau, så jeg selv kan klare opgaverne. Lægeudtalelser og tildeling af FP fortæller så ret tydeligt at alle muligheder for behandling er udtømte.

Min speciallæge og socialrådgiver lavede i januar 3 nye ansøgninger til kommunen: Til familieafdelingen ang aflastning. Samt en ansøgning på rengøring/hjemmehjælp §83 og så endelig på merudgifter efter §100 til alt det andet.

Familieafdelingen har ikke ville gå ind i sagen, da børnene endnu ikke har taget skade. Men de er dog gået med til at bevilge hjælp til at følge børnene afsted om morgenen, fordi min ældste lige er startet i skole. Så går det bare ikke at hun først bliver afleveret kl 10-11, hvor jeg er klar til at komme ud af døren.

Tilbage til sagen om merudgifter, så har Vejle kommune ikke overholdt 4 ugers fristen til at sende den videre i det sociale nævn. Heller ikke selvom jeg har rykket for det gennem 2 måneder. Jeg henvendte mig til Folketingets Ombudsmand, som kontaktede kommunen og så kunne de godt få den ekspederet videre!

Jeg kan så se at de har været ret selektive med hvad de har sendt med til nævnet. Feks har de ikke sendt afslag på §83 med. Og de henviser til at det skal søges først.
Jeg ringede så til kommunens jurist og sagde at det kunne jeg ikke forstå. For det kunne jo betyde en ny hjemvisning af sagen. Hun forklarer så, og det er helt nyt for mig, at de ikke kan bevilge mig hjælp under §100 da mit behov for hjælp er varigt og dagligt. Og det har hun ret i. Men det er noget det er blevet mens sagen har kørt (snart 2 år). Min tilstand forværres løbende og kan kun standses (evt forbedres) ved at jeg får tilført ressourcer.
Juristen henviste til en afgørelse fra ankestyrelsen om at hjælp ikke må være daglig under §100. Jeg kan ikke selv finde ud af hvad det er for en afgørelse. Måske der er nogen her som er bedre til søgning end jeg?

Input modtages!
Har du anket afslaget på rengøringshjælp efter § 83? Selv om du har søgt 3 gange og fået nej, så prøv at ank dén sag/afgørelse - ved at anke dèn afgørelse så får du lukket dén med at hjælp efter §100 skal gives/skal der ses på, når alle andre muligheder i andre gældende lovgivninger er brugt/prøvet.

Har du diabetes 1 så er du omfattet af personkredsen. Så se på dine medicinudgifter og dine øvrige udgifter relateret til diabetes 1, samt at det muligvis er godt at kontakte Diabetesforeningen, for hjælp og rådgivning.

Er det ikke muligt af få rengøringshjælp under §100, så må det komme ind under håndsrækninger - specielt hvis familie og venner hjælper med småtjanser som vinduespudsning, oprydning og let rengøring p.g.a din tilstand.

Det lader til, at du intet fornuftigt rådgivning har fået, og det har kommunen pligt til - så prøv med den Diabetesforening og du kan også prøve at forhøre dig om hjælp dèr hvor du går om dagen, de kan enten sige ja eller nej - måske kan de presse på hos kommunen, hvis de kender dig og ser hvor dårlig du er.

Ellers få aktindsigt, få kopi at alle din akter i hvert eneste kontor/instans/afdeling på kommunen du er tilknyttet og sørg så selv at få sendt samtlige akter incl. afslag på rengøringshjælp til nævnet. De vil så selv sortere, samtidig kan du jo skrive et brev til nævnet med din opfattelse af sagen og vær ærlig omkring din forvirring, af den måde kommunen tackler det hele på. For kommunen er det alvorligt med en hjemvisning og alvorligt når Ombudsmanden også påtaler uden at der sker noget som helst.

Undersøg om din kommune har en borgerrådgivning, så vidt jeg kan se, får du overhovedet ikke hverken rådgivning eller hjælp af din kommune. Borgerrådgivning kan også være bisidder for dig, og hjælpe til med at din sag kommer på rette spor.

Træk på hvad du kan og de muligheder du kan have.
Ingrid er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 31-10-2011, 14:15   #10
Persille
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 03-06 2010
Lokation: Vejle
Indlæg: 145
Styrke: 14
Persille er ny på vejen
Dette er bare en oplysning, ikke en trøst desværre..

Vejle Kommune elsker at skubbe rundt med borgerne, jeg tror det er et kodeks at man skal være inkompetent for at få arbejde på kommunen..
__________________
Kommunen tror at mine kroniske sygdomme er fritidsbeskæftigelse jeg har anskaffet mig

Man skal have et godt helbred for at være syg
Persille er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Ung og brug for hjælp zytex92 Din historie 29 05-11-2014 17:20
Afslag på førtidspension - Hjælp til afslag FTP ansøger Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 13 27-10-2011 12:36
TIP til daglig medicin dosering.... shylock Hjælpemidler til handicappede 13 05-11-2010 10:17
Anti-depressiv medicin - daglig dosis. Enteneller Alt det andet 56 05-02-2010 21:17
brug for et råd hjælp c.l.e.o. Spørgsmål ang fleksjob 19 18-10-2009 10:14




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:02.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension