Gitte må tage morfin: Nægtet førtidspension

[Hva´nu]

Oprindeligt indsendt af Webmaster

Uha uha det skal man bestemt ikke regne med i dag....

Specielt ikke online....da overskrifter har en mægtig betydning i søge forespørgsler...

Så vil man have noget fremhævet i søgemaskinerne frem for andet ja så skal man tænke over sine overskrifter...

Det kan godt være man ikke kan regne med det idag, men det er de "psykologiske faktorer" åbenbart ligeglad med, de kører efter de "gamle regler" dem de har kørt efter siden hvirveldyret opstod.

Det er menneskets "instinkt" der retter opmærksomheden efter "noget"... altså mennesket får øje på noget der er interessant og vil der hen, det er ren psykologi/instinkt.

I tilfældet her bliver vi stillet overfor noget som i overskriften virker lidt "sensationsagtigt", men med lidt viden og omtanke går vi ikke yderligere ind i det, idet der ved nærmere øjesyn ikke er noget der virker interessant.

Det er jo synd for artiklen at den fortabes, og begrundelsen med at den skal være søgbar... øh... det er der sådan set ikke nogen grund til, hvis indeholdet alligevel ikke svarer til etiketten.

[anette29]

tjaa det kan da godt være at jeg er enig med regeringen lige på det punkt men ikke på den måde de har skruet det sammen på.

Jeg mener stadig at man skal være nærmest død inden man med hånden på hjertet siger : jeg KAN ikke lave noget som helst !

Jeg KAN ikke få ind i mit hoved at nogen ,hvis de er 100 % ærlige ,kan sige : Jeg kan ikke fungere hvis jeg skal lave 2 timers arbejde om ugen for andre.

jo ,hvis man er sengeliggende,i koma,eller lignende.

Jeg er på ingen måde efter dem som har fået pension ,det må i endelig ikke misforstå. men min pointe er at dem der kan, skal (og i min hjerne kan de fleste)

[Mileo]

Oprindeligt indsendt af anette29

tjaa det kan da godt være at jeg er enig med regeringen lige på det punkt men ikke på den måde de har skruet det sammen på.

Jeg mener stadig at man skal være nærmest død inden man med hånden på hjertet siger : jeg KAN ikke lave noget som helst !

Jeg KAN ikke få ind i mit hoved at nogen ,hvis de er 100 % ærlige ,kan sige : Jeg kan ikke fungere hvis jeg skal lave 2 timers arbejde om ugen for andre.

jo ,hvis man er sengeliggende,i koma,eller lignende.

Jeg er på ingen måde efter dem som har fået pension ,det må i endelig ikke misforstå. men min pointe er at dem der kan, skal (og i min hjerne kan de fleste)

Den må så vist stå for din egen regning...

Ville da osse hellere arbejde end at sidde indespærret i min lejlighed og måske komme ud...i bedste fald een gang hver anden måned...og slippe for et hoved der laver så mange krøller, så jeg bliver fysisk syg...og kaster op i ugevis, indtil jeg nærmest kravler rundt af udmattelse...

Så er arbejde ikke min første prioritet...men mit helbred...så mine børn osse har en mor...


/Mileo

[Thomas1981]

Oprindeligt indsendt af anette29

tjaa det kan da godt være at jeg er enig med regeringen lige på det punkt men ikke på den måde de har skruet det sammen på.

Jeg mener stadig at man skal være nærmest død inden man med hånden på hjertet siger : jeg KAN ikke lave noget som helst !

Jeg KAN ikke få ind i mit hoved at nogen ,hvis de er 100 % ærlige ,kan sige : Jeg kan ikke fungere hvis jeg skal lave 2 timers arbejde om ugen for andre.

jo ,hvis man er sengeliggende,i koma,eller lignende.

Jeg er på ingen måde efter dem som har fået pension ,det må i endelig ikke misforstå. men min pointe er at dem der kan, skal (og i min hjerne kan de fleste)

Jeg kunne ikke fungere med at lave 1½ times arbejde om ugen. Det var i min sidste arbejdsprøvning, inden pension. Psykisk sygdom kan ikke ses, og jeg har heller ikke evnerne til at forklare det godt nok.

Og jeg vil heller ikke tvinge nogen til at forstå. For samfundet har jo allerede givet mig den største hjælp, i mit tilfælde. Nemlig førtidspension.

Det er så fordi jeg har været så heldig, at min kommune havde forståelse for, at jeg ikke kan stå til rådighed længere. Og tog det lægefaglige ganske alvorligt.

Men mit bliver sat igang af at der bliver stillet krav. Om det er samfundet, dem omkring mig, eller en helt 3. mand. Jeg kan ikke stå til rådighed. Men i de perioder hvor jeg er så heldig at have overskud. Så kan jeg så tilbyde noget. Det kan bare ikke forlanges.

Men der vil være dage, uger, og helt gralt kan det være noget der ligner en måned. Hvor jeg ikke findes for omverdenen, billedlig talt. For at undgå at blive stresset og deprimeret. Derfor kan jeg aldrig være stabil på fast basis, i nogen sammenhæng. Det kommer og går som vinden blæser.

I nogle perioder kan jeg så være rigtig meget til stede. Sådan er mit bipolare, fra en yderlighed til en anden.

[anette29]

nu tog i det vist personligt DET var ikke meningen!

Det jeg mener er at dem der KAN de SKAL

det ER ikke alle der kan men der er heldigvis MANGE der kan.

Jeg var som jeg sage før overhovedet ikke ude efter nogen bestemte !!

Jeg kan ikke forklarer mig bedre end det jeg HAR gjort

Jeg ved INTET om det i har været igennem så det har intet med jer at gøre, men ene alene omkring de mennesker JEG kender som stadigt har noget at tilbyde arbejdsmarkedet men for 1/2 år siden havde været oplagt til pension.

[Thomas1981]

Oprindeligt indsendt af anette29

nu tog i det vist personligt DET var ikke meningen!

Det jeg mener er at dem der KAN de SKAL

det ER ikke alle der kan men der er heldigvis MANGE der kan.

Jeg var som jeg sage før overhovedet ikke ude efter nogen bestemte !!

Jeg kan ikke forklarer mig bedre end det jeg HAR gjort

Jeg ved INTET om det i har været igennem så det har intet med jer at gøre, men ene alene omkring de mennesker JEG kender som stadigt har noget at tilbyde arbejdsmarkedet men for 1/2 år siden havde været oplagt til pension.

Jeg forstår skam godt hvad du mener, og vi er helt enige

[anette29]

godt... det er jeg glad for

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af anette29

men min pointe er at dem der kan, skal (og i min hjerne kan de fleste)

Oprindeligt indsendt af anette29

det ER ikke alle der kan men der er heldigvis MANGE der kan.

Hmmm, er det mon "de fleste", eller "bare" "MANGE", der kan.

Det handler jo ikke bare om, om man kan "et eller andet" i 1 time eller 2 om ugen.

Hvis man skal "et eller andet", så skal man også ud af sin dør, og nogle gange med offentlig transport, og sørme også hjem igen, for at gøre "et eller andet".

For mit eget vedkommende kunne jeg arbejde i hele 8 timer i min sidste praktik (som førte til en fp i 2009/2010).
Men til gengæld blev der ikke skiftet sengetøj derhjemme (Og ja, det var i 3 måneder), ungerne blev ikke hjulpet med deres lektier. Godnathistorier, socialt samvær og hobbies var et lukket kapitel.

Mange har det meget værre end jeg, men selvfølgelig kan de da klare et eller andet.

Nogle gange handler det ikke kun om hvad man kan eller ikke kan, men om hvordan man har det bagefter, når man har gjort det.

Jeg kan da både grave have og meget andet, jeg har jo både arme og ben, men hvis jeg gør det, så kan jeg til gengæld hverken gå eller stå de næste par uger.

[Pip]

Oprindeligt indsendt af anette29

tjaa det kan da godt være at jeg er enig med regeringen lige på det punkt men ikke på den måde de har skruet det sammen på.

Jeg mener stadig at man skal være nærmest død inden man med hånden på hjertet siger : jeg KAN ikke lave noget som helst !

Jeg KAN ikke få ind i mit hoved at nogen ,hvis de er 100 % ærlige ,kan sige : Jeg kan ikke fungere hvis jeg skal lave 2 timers arbejde om ugen for andre.

jo ,hvis man er sengeliggende,i koma,eller lignende.

Jeg er på ingen måde efter dem som har fået pension ,det må i endelig ikke misforstå. men min pointe er at dem der kan, skal (og i min hjerne kan de fleste)

Der er jo ofte mere indviklet end som så..

Hvis man f.eks lider af angst og stress, er det ikke bare de 2 timers arbejde der tager energien.

Det er de to dage før hvor angsten bygges op og handlingslammelsen sætter ind, og de to dages psykisk udmattelse bagefter hvor man sover nærmest bevidstløs igennem.

Plus det faktum at er men helt dernede, kræver det også 10 gange så lang tid at gå i bad og få handlet ind og få støvsuget..

Det kan godt tage en hel dag at støvsuge, hvor man normalt vil kunne gøre det på en halv time efter arbejdstid.. og en hel dag at handle, hvor det normalt er noget man lige gør på vej hjem..

Resten af ens liv er også ramt, og det er et heldagsjob bare at få det til at hænge sammen.

Men det ser folk ikke altid... for de ser kun når man er ude at handle eller viser sig, de ser ikke den tid der går med at restituere sig indenfor hjemmets 4 vægge bagefter.

Desuden er 2 effektive arbejdstimer heller ikke noget man kan nå på to timer.

Hvis man har fysiske og psykiske handikap, tager det først 10 gange så lang tid at gøre sig færdig om morgenen efter en dårlig nats søvn, fordi handlingslammelsen allerede startede dagen før, så er der transporten som udmatter en så man møder træt på arbejde, og efter en halvtimes arbejde har man allerede brug for første pause, og koncentrationen vender aldrig tilbage og smerterne tager til over de næste timer så effektiviteten falder hurtigt.

Så efter at have været på arbejde i 3 timer har man udført måske 30-40 minutters effektivt arbejde.

For at komme op på 2 timer om ugen skal man så på arbejde 4 dage om ugen.. og de dage er man helt udmattet når man kommer hjem, og får ikke lavet mere den dag.

Og ups.. så er der stadig indkøb og rengøring der skal fordeles på ugens sidste 3 dage. Og da de hver især tager 10 gange så lang tid, går dagene med det uden tid til rigtigt at restituere sig nok mellem hver belastning.. og langsomt brænder man ud i bedste zombie-style.


At man er førtidspensionist er heller ikke det samme som at man ikke kan yde noget..

En del af belastningen i forhold til stress er udløst af krav.. så det øjeblik kravet er væk, kan man måske yde en frivillig arbejdskraft.

Der er mange steder at tage fat, der er brug for frivillige i mange organisationer. Personligt kender jeg mange førtidspensionister der er aktive i dansk folkehjælp, kræftens bekæmpelse, handikapidræt osv der gør en kæmpe indsats og hjælper andre.

Der kan de yde noget i gode perioder uden belastningen fra krav.

[carolines]

Det er et ekstremt svært område at belyse, da det er meget individuelt hvor lidt eller meget den enkelte person kan.

Men lad os prøve at lege med tanken, om at jeg kan arbejde i 2 timer om ugen, og derfor SKAL gøre det. Her er hvad det ville kræve:

For det første skal jeg have hjælp til at tage bad, herefter skal jeg i tøjet - og så er den dags kvote opbrugt, men jeg overskrider kvoten og nu kommer jeg så til transport til et arbejde - hvilket kræver en del, da jeg ikke kan gå specielt langt.

Dernæst skal det være i et neutralt miljø, ingen må ryge der hvor jeg opholder mig eller bære parfume, vaske tøj med skyllemiddel eller lign. da jeg så ikke kan trække vejret.

Dernæst kræver det at der er et sted hvor jeg kan hvile mig, også selvom det kun er to timers arbejde.

Når de to timer er ovre, så skal jeg transporteres hjem - og jeg ville så gå omkuld i min seng, hvorfor det så vil kræve en anden person som kan tage sig af mine børn imens jeg ligger hen i en komalignende søvn de næste ca. 24 timer.

Husk på jeg endnu ikke har skrevet om at spise, for det kræver enorme mængder energi som ikke ville være til stede i dette scenarie....

Det korte af det lange er, ville alle de udgifter og ressorcer der bruges på at få mig ud i 2 timer blive tjent ind igen via det arbejde jeg kan udføre i de 2 timer?
Næppe!

Så resultatet er: Død og pine skal jeg arbejde 2 timer - men på bundlinjen har det kostet langt mere, end der er tjent.


Dumt? JA!