K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang fleksjob

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang fleksjob Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål til enten fleksjob eller det at søge fleksjob dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 28-07-2010, 17:28   #1
annagw
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 06-11 2009
Lokation: København.
Alder: 39
Indlæg: 1.364
Styrke: 16
annagw er ny på vejen
Årh, for fa'en...

Mine tidligere tråde findes under min profil.

Jeg har personlighedsforstyrrelse og en mild form for maniodepressiv lidelse.

Mit forløb gennem Projekt Springbræt slutter sidst i august.
Til den tid har jeg været tilknyttet i 6 måneder, og jeg har gennem dem været tilknyttet et motionscenter som tilbyder noget a la sund-krop-sund-sjæl. Der har jeg haft personlig træner to gange om ugen, og her i den sidste periode også coaching en gang om ugen.
Jeg har en socialrådgiver hos Springbræt som følger mig ret tæt.

Det står som bøjet i neon at der er meget, meget lange udsigter til, at jeg vil kunne indgå på det ordinære arbejdsmarked eller alternativt gennemføre en ordinær uddannelse.

Gennem coachingforløbet og samtaler med socialrådgiveren, er det blevet tydeligt, at den letteste vej til selvforsørgelse for mit vedkommende vil være, at jeg har en lille selvstændig virksomhed med salg via Trendsales, samtidig med at jeg har få timer ugentligt på en arbejdsplads - dog formodentlig nødvendigt med flextid - eller at jeg har en tjans som eksempelvis korrekturlæser jeg kan gøre hjemmefra.

Jeg kan ikke indordne mig under "sådan plejer vi at gøre", kan ikke holde sladder og uduelighed/ugidelighed på en arbejdsplads ud, og har svært ved at skjule mine følelser, jeg har svært ved at afholde mig fra at ville bestemme såvel som tage initiativ til forandringer som ikke er velkomne. Jeg kan ikke overholde mødetider, jeg har dage/perioder hvor jeg er vildt træt og langsom i optrækket, og især i disse perioder kan jeg stort set ikke komme ud ad døren. Disse dage er jeg initiativløs og i dårligt humør.

Jeg stejler i forhold til at skulle gøre ting for andres vinding. Et eksempel herpå er et 6-måneders praktikforløb i forretning, hvorunder jeg var på kontanthjælp. Det hang mig LANGT ud ad halsen, at jeg arbejdede gratis for butiksindehaverne og pressede mig selv til det yderste - som "tak" fik jeg en blomst da jeg sluttede (hvilket jeg overhørte en telefonsamtale en af medarbejderne havde hvor hun spurgte hvad de skulle give mig), og kun den ene af cheferne sagde farvel; fordi han tilfældigvis kom forbi butikken da jeg var ved at tage hjem sidste dag.
Jeg har det elendigt med tanken om at skulle i sådan en praktik igen. Jeg ville på grund af min meget begrænsede arbejdsevne ikke kunne tjene mere end jeg får udbetalt i kontanthjælp, men det er princippet om, at arbejdsgiveren ikke betaler mig for min arbejdsindsats jeg ikke kan udstå. Det er SÅ demotiverende.

Vi har i coachingforløbet arbejdet meget med mulige fremtidige forløb her når perioden slutter.
Det optimale ville være, at kommunen støttede mig til at komme igang med min virksomhed. Eksempelvis tillade mig at tage kurser i regnskabsføring og lignende på kontanthjælp, hjalp mig økonomisk til at opstarte virksomheden og lod mig være på supplerende kontanthjælp i 3-6 måneder.
Dette ville være en ret så lille samfundsøkonomisk udgift i forhold til at fastholde mig på kontanthjælp og smide mig gennem det ene forløb efter det andet som alle fører til en opblussen af psykiske problemer, som kræver en stabiliserende periode hos en leverandør der kan stabilisere mig, hvorefter jeg igen kan komme i et forløb med tvivlsomt positivt resultat. Selv dette forløb med meget begrænsede krav til mig har jeg haft svært ved at møde op til. Mange gange er jeg endt med at aflyse, fordi jeg gror fast herhjemme om morgenen. Og det har intet at gøre med hvornår på dagen jeg skal være et sted...

Socialrådgiveren har nu (endelig) fået fat i min sagsbehandler for at få et møde i stand. Det er os meget magtpåliggende, at jeg, socialrådgiveren og min coach kommer til samtale med sagsbehandleren og at der bliver lagt en plan for hvad der skal ske efter dette forløb slutter i slutningen af august.
Ellers vil det ende med, at jeg ENDNU EN GANG ville slutte et forløb, gå et par måneder før jeg kom til sagsbehandler og gå endnu et par måneder før jeg kom i et eller andet forløb.

Sagsbehandleren oplyste socialrådgiveren om, at det er helt og aldeles umuligt at være på supplerende kontanthjælp hvis man har egen virksomhed. Så det vi har arbejdet med at gøre til et realistisk projekt kan ikke lade sig gøre...
Så nu sidder jeg i saksen.

Jeg kan ikke bare stoppe på kontanthjælp, kaste mig over projekt selvstændig og tjene penge ved siden af. Det er komplet urealistisk.

Jeg kan ikke tage endnu en virksomhedspraktik. Det vil køre mig ned endnu en gang. Hver eneste gang jeg været gået igang med noget er det gået galt. Forretningspraktikkerne førte til spiseforstyrrelse. Studiestart førte til angst og depression og selvmordstanker... Efter jeg så droppede ud af studiet og meldte mig på kommunen tog det to måneder før jeg kom til at tale med en sagsbehandler - og det skete kun fordi jeg rykkede for det - og i løbet af den tid kørte jeg kun endnu længere ned i følelsen af uduelighed. Og så kom jeg i det nuværende forløb. Heldigvis blev det også afklaret at jeg har en maniodepressiv lidelse, og den nye medicin har hjulpet en del på humørsvingningerne; men væk er de ikke og kommer det næppe nogensinde.

Jeg kan næppe blive visiteret til flexjob, fordi jeg er 25 år gammel og "kun" lider af ret massive psykiske problemer, som ændrer sig og med tiden forhåbentlig vil hæmme mig mindre.

Jeg anser det som en ret usikker vej at tage et ordinært deltidsarbejde og være på supplerende kontanthjælp - på grund af de ovennævnte problemer i forhold til at indgå på en arbejdsplads. Og hvad er supplerende kontanthjælp for en fremtid?

Det er ret omsonst at sætte mig i et eller andet uddannelsesafklarende forløb, for jeg har alt for svært ved at opretholde tilknytningen til noget som helst, og det der tiltaler mig mest ved at starte på en uddannelse, er det sociale liv der er på sådan en. Aner ikke hvad jeg skulle studere...

Både coach og socialrådgiver mener, at jeg vil kunne klare at styre en mindre selvstændig virksomhed, da det vil kunne gå med de problemer jeg har; jeg ville arbejde hjemmefra og måske vigtigst af alt ville jeg arbejde for egen vindings skyld. Desuden er det noget jeg er ekstremt motiveret for - og jeg er ret overbevist om, at jeg vil kunne klare at tjene penge ved siden af foreksempel gennem vikarbureau så jeg selv bestemmer hvad og hvornår og ikke er fast tilknyttet en arbejdsplads.

ARGH - hvorfor f***** er systemet så stramt? Jeg er simpelthen så frustreret over, at der ikke er plads til at hjælpe mig til den mest direkte vej til selvforsørgelse!

Er der nogen der kender nogle smuthuller i lovgivningen som giver plads til at sådan en som jeg kan hjælpes til selvforsørgelse udenfor det ordinære arbejdsmarked???
Ved godt at jeg må udskyde det med selvstændig virksomhed til jeg kan klare at opstarte det uden samtidig understøttelse (hvis det nogensinde sker), men kan man på nogen måde komme igang med livet på en utraditionel måde med den nuværende lovgivning? Jeg formoder, at sådan noget vil skulle foregå under flexjob-lovgivningen, men er ikke sikker. Tror I på nogen måde det vil kunne lade sig gøre at få flexjob for mig? Og i så fald - må man køre virksomhed ved siden af flexjob, eller anses det for at man så godt ville kunne klare flere timer på arbejdspladsen? Sådan er det jo reelt ikke.

Det er død irriterende, at tanken om at påbegynde et studie sådan at jeg får SU, fordi jeg så ville have en indtægt ved siden af at jeg opstartede virksomheden, dukker op i mit hoved igen og igen. Det er jo IKKE vejen frem.

Jeg orker simpelthen ikke mere.

Det tærer på mig i en sådan grad at jeg nu ikke længere kan overholde den aktivering jeg er i en måned endnu (træningscentret+coach).

Sidst redigeret af annagw; 28-07-2010 kl. 17:33.
annagw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-07-2010, 18:43   #2
LeneGo
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 31-05 2010
Lokation: Thy
Indlæg: 29
Styrke: 14
LeneGo er ny på vejen
Ja, det er hårdt at have så meget at tænke over.

Jeg kender en der startede som "selvstændig" (terapeut) ved at finde en "arbejdsgiver" i samme fag og blive honeraraflønnet af ham. Hun markedsførte sig altså selv, tog de kunder det gav, de betalte på regninger med hans CVR (virksomheds)-nr og hun fik løn af ham i forhold til hvad hun lavede. Indtil hun havde nok kunder til at kunne undvære supplerende understøttelse.

Det kræver selvfølgelig en "arbejdsgiver" man stoler på...

Jeg har ingen anelse om, om det kan virke under kontanthjælp, måske andre kan kloge i det?

Da jeg fik fleksjob i 2004 kunne man ikke få fleksjob i egen nystartet virksomhed, måske nogen også ved om det er ændret?
LeneGo er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-07-2010, 19:09   #3
annagw
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 06-11 2009
Lokation: København.
Alder: 39
Indlæg: 1.364
Styrke: 16
annagw er ny på vejen
Jeg ved kun, at man ikke kan få nogen form for iværksætterydelse, og at man ikke kan få supplerende kontanthjælp under opstart af virksomhed.

Det kunne være, at jeg skulle tale med min søster. Hun har også været interesseret i produktet jeg som hovedsag ville sælge hvis så frem og i fald, og måske hun vil være interesseret i at starte virksomheden og dele arbejdet med mig...
Tak for den kommentar - den vinkel havde jeg faktisk ikke tænkt på. Nu har jeg noget ny ammunition til samtalen med sagsbehandleren
annagw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-07-2010, 20:24   #4
Ruby
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 25-10 2009
Indlæg: 230
Styrke: 15
Ruby er ny på vejen
Jeg har også en terapeut veninde... hendes mand startede selvstændig virksomhed og ansatte sin kone i fleksjob - han er IKKE terapeut - men det var ham der ejede virksomheden og så ansatte han som sagt hans kone i fleksjob i virksomheden
Ruby er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-07-2010, 08:54   #5
annagw
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 06-11 2009
Lokation: København.
Alder: 39
Indlæg: 1.364
Styrke: 16
annagw er ny på vejen
Det jeg anser som problemet er, at jeg har udtrykt ønske om at starte den virksomhed overfor sagsbehandleren. Vil det så skabe problemer at fremlægge idéen om, at min søster opstarter virksomheden og har mig som ansat? Sagen er jo, at jeg vil være med ind over det helt fra starten og reelt være den der udfører arbejdet med opstarten af virksomheden... Hun har ikke lige kapital til at kunne give mig løn så længe der ikke er overskud i virksomheden, og så kan jeg vel ikke komme i nogen form for løntilskudsjob hos hende...?
annagw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-07-2010, 14:05   #6
annagw
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 06-11 2009
Lokation: København.
Alder: 39
Indlæg: 1.364
Styrke: 16
annagw er ny på vejen
Var hos psykiater idag...
Hun syntes, at det optimale ville være midlertidig pension - selvom hun også sagde, at det jo ikke er helt er muligt.
Alternativt foreslog hun fortsat kontanthjælp med fritagelse fra alle former for aktivering, og fred til periodevist at tjene lidt penge mod modregning i den offentlige ydelse.
Det er jo i og for sig sådan noget jeg selv har været fortaler for... Men det er nu ikke særlig tilfredsstillende at høre det fra psykiateren - det kloge hoved med indsigt i min psykisk tilstand og fremtidsperspektiv.
Hmm.
Så skal sagsbehandleren indhente udtalelse fra hende.
annagw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-07-2010, 14:39   #7
TimeGuest
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 24-04 2008
Lokation: Costa del Wassersleben
Indlæg: 2.030
Styrke: 18
TimeGuest er rigtig godt på vej
En midlertidig pension er fuldt muligt som lovgivningen er i dag.

Det fremgår af Lov om socialpension §20, stk. 1, 2. punktum, der siger flg.:

Citat:
Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.
Så al det medie- og politiske "bawl" der har været i medierne i de forgangne måneder om at der skulle laves en midlertidige førtidspension, den har enten sit afsæt i uvidenhed eller sker direkte imod bedre vidende ... hvad så end den skjulte agenda herfor måtte være.


Principielt skal du blot opfylde de krav der er til at få tilkendt førtidspension.

Dvs. hvis din psykiater fx beskriver dit handicap (din psykisk lidelse), som stationær og uden relevante behandlingsmuligheder inden for minimum en 5 års periode, så er handicappet/lidelsen i pensionslovens forstand: varig.

Så skal de andre krav til tilkendelse af førtidspension naturligvis også være opfyldt.
TimeGuest er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-07-2010, 15:14   #8
annagw
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 06-11 2009
Lokation: København.
Alder: 39
Indlæg: 1.364
Styrke: 16
annagw er ny på vejen
Jamen dog

Jo, havde jeg godt læst flere gange herinde om pensionssager der skal genoptages efter en periode, men troede at det var muligt for mig. Men at perspektivet er en femårsperiode gør det faktisk yderst relevant for mig.

Og så til det helt store spørgsmål:

HVIS jeg blev tilkendt en førtidspension der skal genoptages til vurdering senere, må jeg så samtidig føre min drøm ud i livet og registrere en lille virksomhed jeg kan styre hjemmefra?
annagw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-07-2010, 15:50   #9
TimeGuest
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 24-04 2008
Lokation: Costa del Wassersleben
Indlæg: 2.030
Styrke: 18
TimeGuest er rigtig godt på vej
1) Der vil nok være mange kommuner, der pr. refleks over for klienten udtaler: der findes ikke en midlertidig førtidspension.

Som partsrepræsentant- og bisidder-kasket på roen er jeg da støt på den vinkel.

2) Den femårige periode ifm. varighedsbegrebet er nedfældet i: Vejledning om førtidspension fra 1. januar 2003 (gældende), kapitel 2, afsnit 11, der siger flg.:

Citat:
Varig nedsættelse af arbejdsevnen

11. Det er en betingelse for tilkendelse af førtidspension, at arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv. Hvis arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering, revalidering eller andre forebyggende foranstaltninger, således at pågældende vil kunne henvises til at søge beskæftigelse på det normale arbejdsmarked eller i et fleksjob, kan der ikke tilkendes førtidspension.

Varighedskravet understreger, at arbejdsevnekriteriet er et fremadrettet begreb, der fokuserer på ressourcer, hvor alle relevante muligheder for at udvikle ressourcerne skal være afprøvet.

Ved vurderingen af om varighedskriteriet er opfyldt, for så vidt angår behandlingsmæssige foranstaltninger, skal det undersøges, om der er konkrete behandlingsmuligheder, der realistisk og uden fare for liv og førlighed kan gennemføres med henblik på at opnå en bedring i tilstanden. Dette skal fremgå af dokumentationen i den enkelte sag.

Vurderingen, af om nedsættelsen af arbejdsevnen er varig, er helt central og et udtryk for, at førtidspension er en varig forsørgelsesydelse i modsætning til sygedagpenge og kontanthjælp.

Der kan i ganske særlige tilfælde tilkendes førtidspension, selvom det ikke helt kan udelukkes, at der på længere sigt kan opnås en vis forbedring af arbejdsevnen ved yderligere forsøg på behandling. Der skal dog være tale om personer med en alvorlig lidelse, som betyder, at de på afgørelsestidspunktet vurderes at være ude af stand til at kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde som udgangspunkt inden for en længere periode på omkring 5 år. Sådanne sager skal tages op til ny vurdering på det tidspunkt, hvor det forventes, at der kan gennemføres yderligere behandlingsmæssige foranstaltninger.
https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=19705

3) Der vil principielt være mulighed for at oppebære en indtægt ved siden af førtidspensionen - der er nogle reduktionsregler når indtægten kommer over et vist niveau.

Hvorvidt denne indtægt må stamme fra regulære arbejdstimer over et vist niveau (herunder i din konkret sag), det er jeg ikke lige i stand til at afgøre - det grundlæggende i spørgsmålet har aldrig været noget jeg har skullet undersøge - så her må andre træde til med evt. uddybning.

Omvendt kan der være førtidspensionister der har indtægt der ikke er arbejdsrelateret, typisk løbende forsikringsudbetalinger, kapitalindtægter osv.
TimeGuest er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-07-2010, 22:03   #10
SBAM
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 25-07 2010
Indlæg: 46
Styrke: 14
SBAM er ny på vejen
Principafgørelse vedr. midlertidig pension

Du kan muligvis kigge på denne principafgørelse: P-10-08. Den omhandler midlertidige pensioner. Du kan finde den på ankestyrelsens hjemmeside, ved at søge efter P-10-08 under principafgørelser.

Den omhandler en kvinde med psykisk sygdom, der blev tilkendt en midlertidig pension af kommunen, med genoptagelse efter 3 år. Sagen blev anket af fagforeningen, som ikke mente at der skulle sættes revision på efter 3 år.

Både beskæftigelsesankenævnet og ankestyrelsen var enige om, at der ikke kunne sættes revision på, fordi kvinden slet ikke opfyldte betingelserne for pension - hvorfor hun heller ikke kunne tilkendes pensionen.

De har lagt vægt på de lægelige oplysninger og vurderet ud fra dem, at der "ikke var tale om en alvorlig lidelse med et uforudsigeligt forløb, som kunne bedres inden for en kortere årrække. Beskæftigelsesudvalget vurderede, at der hovedsageligt var tale om en personlighedsforstyrrelse. Denne lidelse var varig og uden yderligere behandlingsmuligheder."

Jeg kan ikke sig om dette også gør sig gældende i din sag - men det afhænger nok i høj grad af hvad der står i dine lægepapirer. Og det er desværre ikke nok, at lægerne anbefaler at du få ro i en periode.

Jeg har i øvrigt kun fundet en principafgørelse, hvor en borger blev tilkendt en midlertidig førtidspension. Han led af kræft, så den kan næppe sammenlignes direkte med din sag. Men det kan være et eksempel på hvad, der bliver forstået som en alvorlig lidelse i lovgivningen. Dermed ikke sagt en psykisk lidelse per definition ikke kan betragtes som en alvorlig lidelse i lovgivningen.

Systemet er strengt og desværre i alt for mange tilfælde slet ikke rustet til at hjælpe folk med psykiske sygdomme.

I forhold til at starte egen virksomhed har jeg ingen gode råd. Der er mulighed for at få revalideringsstøtte til opstart af virksomhed, men det er sjældent brugt i kommunerne. Der er blandt andre krav om at det fører til selvforsørgelse samt at det er realistisk, at den pågældende vil kunne gennemføre forløbet og opstarte projektet.
SBAM er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 18:41.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension