Min sagsbehandler vil have mig i praktik først

[superhoax]

Jeg ville overveje at løbe risikoen, men det er rigtigt nok, at du er dårligere stillet, hvis du indblades i en ulykke.

Jeg har hørt at kroppen kan vænne sig til morfin, så det gør der ikke nødvendigvis til en dårligere bilist. Det er: KUN et forsikrings/ skylds og erstatnings?

Du har i princippet også mulighed for at få personlig assistance til det du ikke kan. Hvis eksempelvis eneste hindring er kørsel, så er det i hvert fald i princippet muligt at få personlig assistance til kørsel, og så klare sig selv for resten.

[mawebbro]

Føler bare at en hel del frihed vil blive mig frataget i fald nogen skulle forhindre mig i at benytte mit kørekort...

Har lige læst kopi af journalen fra min jobkonsulent: opfordre klient til at kontakte xxxx med henblik på fleksjob.

Hvis jeg nu ikke kontakter denne xx virksomhed... hvad så?
Hun har bedt mig kontakte virksomheden som før beskrevet, men jeg har ikke lyst til at skulle arbejde som receptionist/piccoline...

Hvad gør man så?

[PiaH]

Det er helt normalt at man kommer i praktik inden ansættelsen. Men som Stella skriver kontakt arbejdsgiveren og få ham til at kontakte kommunen for at undgå en praktik periode.

Syntes dig og rådgiveren taler forbi hinanden. Du har ret til en anden rådgiver/sagsbehandler. Det skal du gøre skrifligt. Ikke begrunde det så meget. Du kan skrive at det er fordi i taler forbi hinanden, og at du er utryg med hende. Hvis de siger at det ikke kan lade sig gøre, er der en lovgivning for det osse. Du har ret til en ny. Du anker den bare.

Held og lykke.

Oprindeligt indsendt af mawebbro

Føler bare at en hel del frihed vil blive mig frataget i fald nogen skulle forhindre mig i at benytte mit kørekort...

Har lige læst kopi af journalen fra min jobkonsulent: opfordre klient til at kontakte xxxx med henblik på fleksjob.

Hvis jeg nu ikke kontakter denne xx virksomhed... hvad så?
Hun har bedt mig kontakte virksomheden som før beskrevet, men jeg har ikke lyst til at skulle arbejde som receptionist/piccoline...

Hvad gør man så?

Man skal aldrig undlade at kontakte en arbejdsgiver man har fået anvist da det kan give mange problemer i forhold til ens forsørgelse (du samarbejder ikke og kan miste din evt forsørgelse )

Det jeg ville gøre hvis det var mig var at jeg ville sætte mig ned og skrive til jobkonsulenten (kun ringe hvis du optager det ) og skrive til vedkommen at du er usikker på jobbet og ikke ved hvad du skal sige da det ikke er noget du kender noget til og heller ikke ved om du kan klare , og så bed jobkonsulenten om at tage med til jobsamtale , til jobsamtalen lægger du alle kort på bordet overfor arbejdsgiveren omkring helbred arbtimer osv ..

Når du skriver til jobkonsulenten så spørg samtidig ind til om hvorvidt at arbejdsgiver ved at du kommer og hvad et fleksjob indebære

Normalt vil det være sådan at din jobkonsulent skal etablere mødet for dig og aftale dagen du skal komme på mange jobkonsulenter sidder og surfer på jobnet , printer deltidsjob ud og beder så flekser om at tage kontakt med virksomheden og søge job...

Det vil sige at man som flekser kommer helt uforberedt på at det er et ordinær job på deltidsansat og selv skal kunne forklare en evt arbejdsgiver hvad man er hvad det betyder og regler omkring refusion det kan man som jobkonsulent ikke forvente at en borger kan ...

Derfor er normalen at jobkonsulenten SKAL kontakte virksomheden fortælle om fleks høre om de er interesseret og så skal de først sende en flekser derud ikke før ...

Jeg har også prøvet de der jobsamtaler hvor min jobkonsulent bare havde printet job ud fra jobnet og jeg så kom til en eller anden stakkels arbejdsgiver der ikke andede hvem jeg var eller hvad det drejde sig om det jeg snakkede om ...

død ubehageligt for flekser og arbejdsgiver ....

Ring evt til jobbet og når du spørger om job så hør om det er et fleksjob de har ..

Vend tilbage og fortæl hvordan det går

Oprindeligt indsendt af mawebbro

Hej Igen

Tak for det.

Mit problem er at jeg ikke selv kan mærke at jeg er påvirket af disse piller. Jeg føler mig hverken sløv eller omtåget eller lign.

Men efter samtale med en betjent pr. tlf hvor jeg har spurgt ham om det ville betyde noget hvis jeg bliver stoppet eller evt. ny ulykke, var svaret:

Hvis der sker en ulykke vil ansvaret sandsynligvis falde på dig, uanset om det er din skyld eller ej. Du er påvirket af medicin...altså du kører i påvirket tilstand...

Hm.. håber du finder noget for mig som jeg kan bruge til min læge. Jeg har selv forsøgt forgæves min prøver igen.

Tak tak

Jeg har endnu ikke fundet noget men har ikke været meget hjemme , jeg leder videre og prøver at kontakte rådet for større færdsels sikkerhed ...

Men må lige slå fast at er det først sådan at man ikke kan klare et job pga man ikke mener sig i stand til at køre bil ja så burde man heller ikke køre i fritiden

Man er jo ikke mindre farlig efter arbejdstid....

Jeg ville nok vælge at gøre en evt arbejdsgiver opmærksom på hvad man tager af medicin hvis jobbet inddrager biler og så lade det være op til arbejdsgiveren ...

Kan sige så meget at en bekendt af mig havde drømme jobbet for mange mænd (nok også en del af os kvinder ) han kørte nysynet nybygget biler til syn og ud til de nye kunder det drejde sig om ombygget biler så det var ret dyre biler ...

Han havde flere gange oplevet at falde i søvn ved lyskryds osv og mente at det måtte skyldes hans medicin (også morfika ) han fik at vide af kommunen at den gik ikke det var ikke nogen grund til ikke at tage et fleksjob som hans for han havde taget den medicin type i mange år uden at blive påvirket af det ...

Vi augmenterede for at han skulle stoppe af dem grund at han jo kunne risikere at smadre biler samt endnu værre slå nogen i ihjel .


Kommunen bad så hans læge om en udtalelse og hans læge udtalte at da min bekendte havde taget den medicin type i så mange år så burde det ikke kunne påvirke hans evne til at køre bil og det er jo i og for sig rigtigt nok ..

Men ikke desmindre havde han stadig problemer med at holde sig vågen...

Vi gjorde også det at vi ringede til politiet og fik den oplysning om at når hans læge sagde sådan så måtte han gerne køre bil men at ved en evt ulykke ville han få ansvaret -...

Så skrev vi til kommunen om hvad politiet havde sag , skrev i samme brev hvad lægen havde skrevet , skrev hvordan han selv havde det med at falde i søvn i biler (med et par eksempler ) skrev at han gjorde opmærksom på at det var stærkt uansvarligt og han ikke ville have ansvaret og evt erstatningssag da det var kommunen der tvang ham til at køre de biler , skrev i samme brev at han ville skrive til sin arbejdgiver hvordan han havde det og at han ville fralægge sig ethvert ansvar og lægge det over til kommune der forlangte at han skulle køre biler , trods de informationer han havde givet ...

Og bad kommunen om at underskrive et brev hvori der gjordes opmærksom på hvordan han havde det med søvn , hvordan han faldt i søvn og at de var viden om det og forlangte af ham at han skulle fortsætte trods disse oplysninger og at de dermed måtte være de ansvarlige for evt ulykker ...


DET ville kommunen ikke ... de vil ikke tage ansvar så syntes i noget er uansvarligt skriv til kommunen og gør klart opmærksom på hvad det drejer sig om og at i beder dem og at attestere at de forlanger at i skal fortsætte denne uansvarlige adfærd og at de tager evt retslige følger ved en ulykke ..

Det vil de ikke og det kan de ikke ...

Min bekendte fik besked på at stoppe med det samme , og så sendte de ham videre til lægen og til udredning for den træthed som viste sig at stamme fra en ubehandlet søvnapnø, i dag er han på pension ....


LAAANG historie ..

[mawebbro]

Oprindeligt indsendt af Hejdien

Men må lige slå fast at er det først sådan at man ikke kan klare et job pga man ikke mener sig i stand til at køre bil ja så burde man heller ikke køre i fritiden

Man er jo ikke mindre farlig efter arbejdstid....

Helt enig! - Bare svært at lade være når det er så nemt... !

Og næste citat af samme:

Man skal aldrig undlade at kontakte en arbejdsgiver man har fået anvist da det kan give mange problemer i forhold til ens forsørgelse (du samarbejder ikke og kan miste din evt forsørgelse )

Og det har jeg tænkt mig at gøre. I fredags forsøgte jeg flere gange... men blev "smidt af" før tlf blev taget...

Jeg har lige nu kontaktet virksomheden igen... og talt med en dame, der beklagede! men de havde ikke brug for nogen nu. Jeg sender snarest en mail til min jobkonsulent - er det nok bevis at jeg har damens navn?

Jeg føler mig akavet, kejtet og meget usikker og spekulerer en del. Måske det har udslag i nedenstående?

Natten til søndag vågnede jeg med voldsom hjertebanken og det hele kørte rundt. Efter en times tid faldt jeg i søvn igen. Men hele søndagen, som foregik i meget lavt tempo, var en skidt dag. Jeg følte det som om der var et "tomrum" omkring mit hjerte, det slog stadig noget for stærkt og jeg var uendeligt træt, forvirret og lidt omtåget-. Men typisk for mig... lod jeg som ingenting... Jeg kan ikke forklare hvorfor jeg er sådan...

Omkring kl 22 "vågnede" jeg op af den omtågethed jeg havde gået i hele dagen... Mit humør steg 100% og kl 23 gik jeg i seng, følte mig ikke spor træt men der gik mindre end et minut før jeg sov (siger min mand - jeg kan dårligt huske jeg gik i seng...) og jeg vågnede lidt over 7 i morges, næsten frisk og næsten udhvilet.

Mit hjerte...tjae.. idag banker nogen gange lidt hurtigere og andre gange normalt. Jeg er ikke mere træt end jeg plejer at være, har lidt hovedpine og de sædvanlige smerter men ikke noget usædvanligt...

I det første års tid efter min ulykke oplevede jeg dette flere gange og der var min hjerne også på "rutche-karrusel tur".. både læge og psykolog forklarede det med at jeg har en angst som jeg er uviden om, og når jeg så slapper af/kobler fra ja så, sker det ...

Min mand synes jeg skal kontakte lægen.. igen... men jeg ved jeg får samme svar-. Har også læst mig til at det kan skyldes stress..

Jeg føler mig stresset psykisk og ja jeg har vel angst for fremtiden...

Hilsner fra MIG og til JER

Oprindeligt indsendt af mawebbro

Helt enig! - Bare svært at lade være når det er så nemt... !

Det kan jeg fuldt ud godt følge dig i

Og næste citat af samme:

Man skal aldrig undlade at kontakte en arbejdsgiver man har fået anvist da det kan give mange problemer i forhold til ens forsørgelse (du samarbejder ikke og kan miste din evt forsørgelse )

Og det har jeg tænkt mig at gøre. I fredags forsøgte jeg flere gange... men blev "smidt af" før tlf blev taget...

Jeg har lige nu kontaktet virksomheden igen... og talt med en dame, der beklagede! men de havde ikke brug for nogen nu. Jeg sender snarest en mail til min jobkonsulent - er det nok bevis at jeg har damens navn?

Ja du skriver bare til din jobkonsulent at du nu har ringet til firmaet med henblik på et fleksjob og at svaret til dig var det og det og det var den og den der sagde det, så der var ikke noget job....

Hvis jeg var dig så skrev jeg i samme mail at jeg er så usikker over for det at søge fleksjob ved ikke hvordan jeg skal introducere det og hvad man skal sige og at jeg derfor gerne pr efterdags vil at han kontakter virksomheden først og fortæller at han har en flekser og om der er mulighed for fleksjob sådan at du ikke skal fortæller både at du søger et fleksjob hvad fleks indebære og hvordan det foregår , skriv at du mener at mange job glipper på den måde og du ikke er uddannede til at snakke med arbejdsgiver om det at søge fleksjob...

Og jeg vil give dig helt ret i at det andet du beskriver sagtens kan komme af den situation du står i , derfor er der heller ikke nogen ide i at du skal udsætte dig selv for det den ene gang efter den anden ....

Jeg har selv haft det utroligt svært ved at ringe til arbejdsgivere der ikke søgte fleksjobber men som en jobkonsulent havde siddet og pejlet sig frem til på jobnet ...

Så jeg gjorde det at jeg i stedet for at ringe til dem begyndte at sende skriftelige ansøgninger med cv og en kort forklaring om hvad fleksjob var , lagde min jobkonsulents kort ved og skrev at hvis der var nogen spørgsmål ang fleks ordningen så ville han stå til rådighed....

Normalt er det sådan at det er jobkonsulenten der skal bane vejen for os til fleksjob det vil sige de skal have snakket med virksomheden fortalt om fleks og at det er en flekser der kommer til samtale på den måde vil vi også blive skånet for rigtig mange nederlag og du skal også vide at du til hver en tid kan forlange at din jobkonsulent tager med til evt samtaler hos arbejdsgiver ...

Dette glemmer jobkonsulenterne ofte fordi de har for travlt men det skal du ikke bøde for ....

Jeg føler mig akavet, kejtet og meget usikker og spekulerer en del. Måske det har udslag i nedenstående?

Dette vil nok kunne afhjælpes lidt ved at du skriver kontra at ringe ...

Jeg har ringet på mange job bare ikke dem jobkonsulenten kom med men dem jeg selv fandt og følte for (og på den måde jeg fik fleksjob)

Natten til søndag vågnede jeg med voldsom hjertebanken og det hele kørte rundt. Efter en times tid faldt jeg i søvn igen. Men hele søndagen, som foregik i meget lavt tempo, var en skidt dag. Jeg følte det som om der var et "tomrum" omkring mit hjerte, det slog stadig noget for stærkt og jeg var uendeligt træt, forvirret og lidt omtåget-. Men typisk for mig... lod jeg som ingenting... Jeg kan ikke forklare hvorfor jeg er sådan...

Omkring kl 22 "vågnede" jeg op af den omtågethed jeg havde gået i hele dagen... Mit humør steg 100% og kl 23 gik jeg i seng, følte mig ikke spor træt men der gik mindre end et minut før jeg sov (siger min mand - jeg kan dårligt huske jeg gik i seng...) og jeg vågnede lidt over 7 i morges, næsten frisk og næsten udhvilet.

Mit hjerte...tjae.. idag banker nogen gange lidt hurtigere og andre gange normalt. Jeg er ikke mere træt end jeg plejer at være, har lidt hovedpine og de sædvanlige smerter men ikke noget usædvanligt...

I det første års tid efter min ulykke oplevede jeg dette flere gange og der var min hjerne også på "rutche-karrusel tur".. både læge og psykolog forklarede det med at jeg har en angst som jeg er uviden om, og når jeg så slapper af/kobler fra ja så, sker det ...

Min mand synes jeg skal kontakte lægen.. igen... men jeg ved jeg får samme svar-. Har også læst mig til at det kan skyldes stress..

Jeg føler mig stresset psykisk og ja jeg har vel angst for fremtiden...

Hilsner fra MIG og til JER

Jeg tror at du har helt ret i din betragtning af hvad det kan skyldes men vil også give din mand ret i at du burde en tur op til din læge om ikke andet så bare for at være på den sikrere side og for det andet for at have noget i dine papir om det hvis dagen hvor du skal søge pension kommer , helbreddet har det desværre med at blive dårligere med tiden

[Tanja]

Til orientering
Lægemiddelstyrelsen har regler for, hvilken og hvor meget medicin
man må indtage når man kører bil, i meget medicin finder man en
indlægsseddel som måske er 2 år gammel, og der står at medicinen
kan påvirke maskinbetjening og bilkørsel, jeg er nu blevet bekendt
med at jeg ikke må køre bil hvis bare jeg tager 1 pille, hvis jeg bliver
taget i bilkørsel vil det kunne påvises i en blodprøve, så jeg tror politiet
har ret, men vil du være sikker så kontakt lægemiddelstyrelsen,din læge
skal jo også følge de regler, mange er ikke klar over de nye regler, jeg
vil ikke virke fordømmende, og måske kan du på lovlig vis fortsat køre
bil, det håber jeg for dig, men ellers må det være op til den enkelte om
man fortsat vil køre bil.Jeg vil lige tilføje at det ikke er morfin jeg tager.

Kender også piller hvor det står helt specifikt bilkørsel IKKE tilladt .. ikke at man fraråder det men at det ikke er tilladt

[Tanja]

Heiden
Det burde der også have stået i mine, men gamle indlægssedler
kan man så ikke altid regne med, når der er kommet nye regler.
Jeg har læst du skriver at kommunen ikke ville tage ansvaret for
en person som kørte medicinpåvirket, det kan man heller ikke, det
vil altid være personen der kører som står med ansvaret, og kører
man en ihjel, så forsvinder skyldfølelsen jo ikke, jeg har taget medicinen
i flere år, jeg føler mig ikke medtaget af det, men det et trist pludselig
at erfare at det ikke er lovligt at køre bil længere, jeg har meget svært
ved at undvære at køre bil, men jeg gør det, og har skyldfølelse over
det.
Hejden! Jeg tror der er gået en sagsbehandler tabt i dig, eller du har
måske været det. Jeg tror du hjælper mange på K10 og jeg har læst
at du har været med til at starte K10 op, efter nærmere omtanke tror
jeg du ville være blevet en upopulær sagsbehandler, da du vil hjælpe
folk, og tit drejer det sig vist om kassetænkning hos kommunen. He He
Jeg har til tider svært ved at koncentrere mig om lange indlæg, men
det er godt, du kender paragrafferne.