Mine fremtidsmuligheder/min historie

[Andersine85]

Spændende med den nye sagsbehandler, håber det går godt! Og meget fornuftigt, at du har en med fra HK, det er altid godt med noget professionel støtte!

Og mht. speciallægen, så er der da i hvert fald én af mine borgere der engang havde sin mor med, og det er i hvert fald ikke et problem for mig som sagsbehandler, men man skal måske lige ringe til speciallægen, der kan jo være visse hensyn ift. plads mv, og så er en heads up altid en god ide

[Anna1]

Hej tror du at de kan nøjes med at arbejdsprøve mig i nuværende job, eller ville du som sagsbeh. sætte mig anden sted hen, for at jeg så evt. kunne miste mit job?


vh

anna1

[Anna1]

Hej

Nå var til min 2 sygeopfølg.samtale med en fra HK idag. Og hvordan det gik....ja man bliver slet ikke forfordelt på nogen måde fordi man arbejder ved kommunen (ikke fordi jeg havde troet det), men hun ridsede op hvorledes et forløb normalt er.

Nu skal jeg afvente hvad speciallægen siger om min psyke, de fysiske har de dok på. Når dette foreligger skal det naturligvis vurderes hvad vi så skal.

Hun antydede dog, at for at komme på flexmøde om man får tilkendt eller ej, skal der foreligge både dok. fra læger og at det ikke skønnes jeg kan komme i fuld beskæftigelse igen i nogen erhverv. Der skal arbejdsprøvninger til, og hun antydede, at det kunne godt være i mit nuværende job, men kunne også være anden sted i kommunen.

Jeg har fået lektier med hjem, skal påbegynde min ressourseprofil og herefter "putter" hun på efterhånden som hun får noget at tilføje.

Endvidere sagde hun at et kursus på 2 x 5 timer ugenligt for stress/depressionsramte ville være godt, men ville ikke presse mig ud i det. For det betyder jo, at så kan jeg ikke være på job deltid i 15 timer uger, for så render det jo op i 25 t.

Er virkelig i vildrede, for hvad skal jeg gøre....presse mig selv i 4 uger for dette kursus, som lyder til at være "frivilligt!" eller skal jeg takke nej, fordi, jeg så måske kan miste mit job, fordi jeg ikke kan være der 5 dage om ugen?

Nogen der har nogen forslag, hvad ville i gøre?


Min HK rep. sagde da vi gik, at hun syntes, at hun var rar/forstående og virkede som om hun gerne ville hjælpe mig fremadrettet. Der er allerede aftalt nyt møde om 4 uger igen.
lige før mit besøg ved psyk, for vurdering af PDST.

ANNA 1

[Andersine85]

Oprindeligt indsendt af Anna1

Hej tror du at de kan nøjes med at arbejdsprøve mig i nuværende job, eller ville du som sagsbeh. sætte mig anden sted hen, for at jeg så evt. kunne miste mit job?


vh

anna1

Jeg ville kunne blive nødt til det, uanset om du kunne miste dit job eller ej.

For for at få f.eks. fleksjob, så ville din arbejdsevne skulle være nedsat ift. ALLE erhverv.
Men jeg ville da prøve med dit eget job først, især hvis man kunne få lavet en god aftale med arbejdsgiver, om at der skal tages optimale skånehensyn mv!

Ift. kurset, så kunne det faktisk godt være en god investering ift. din fremtidige sag.

Din chef ville næppe kunne fyre dig, fordi du í fire uger ikke ville kunne komme på arbejde i 2 dage om ugen....

[Anna1]

Oprindeligt indsendt af Andersine85

Jeg ville kunne blive nødt til det, uanset om du kunne miste dit job eller ej.

hvad mener du med ovenstående??

For for at få f.eks. fleksjob, så ville din arbejdsevne skulle være nedsat ift. ALLE erhverv.
Men jeg ville da prøve med dit eget job først, især hvis man kunne få lavet en god aftale med arbejdsgiver, om at der skal tages optimale skånehensyn mv!

Min chef, tænker meget på arbejdspladsen som helhed, om hun er villig til arbejdsprøvning i mit job, tvivler jeg meget på. Der skal jo laves en rundbordssamtale i næste uge med Mig/chef/TR og en fra HR. Jeg spurgte hende om det ikke var en god ide at min sagsbehandler, var med. Dertil svarede hun nok ikke aktuelt for denne første samtale. Men det mener min sagsbehandler er aktuelt, for det drejer sig jo i allerhøjeste grad om min fremtidige arbejdssituation. Så idag vil jeg sige det til hende, tror du ikke hun vkil godtage et fremtidigt samarbejde? Og alligevel, hvis hun går i tankerne om at opsige min, så er hun nok ikke interesseret i det.

Ift. kurset, så kunne det faktisk godt være en god investering ift. din fremtidige sag.

det mener jeg jo også, men vil lade dette udspil komme i rundbordssamtalen, såfremt SB må medvirke, er det ikke det bedste?

Din chef ville næppe kunne fyre dig, fordi du í fire uger ikke ville kunne komme på arbejde i 2 dage om ugen....

Det håber jeg ikke, men er utrolig nervøs for det


Er det normalt, at man får udleveret ressourseprofil selv til start, og skal udfylde det man kan? Hun sagde at så herefter vil hun tilføje når der er noget nyt?

vh

ANNA1

Der er mange der får deres ressourceprofil på denne måde (det gjorde jeg også) jeg for min del syntes det var rart, jeg kunne sidde hjemme og udfylde det jeg kunne og så var jeg oppe ved sagsbehandler med den hvor vi gennemgik div punkter hun spurgte ind til det og efter 14 dage fik jeg den retur med hendes kommentar til den og jeg kunne så skrive mine bemærkninger til det...

Men hvis du ikke er tryg ved det eller har noget der gør at du ikke magter det så skal du sige det til din sagsbehandler og så skal den udfyldes i fællesskab, jeg havde stor glæde af at udfylde den selv aflevere den til kæresten som kendte mig godt og som kunne se ting jeg havde glemt, min stress terapeut læste den også igennem og havde også et par input til den ....

Så nogen gør det på den måde og andre på en anden måde, men det er vigtigt at du er tryg ved det og det er vigtigt at den laves i samarbejde med din sagsbehandler men samarbejde kan jo være flere ting

[Anna1]

Oprindeligt indsendt af Hejdien

Der er mange der får deres ressourceprofil på denne måde (det gjorde jeg også) jeg for min del syntes det var rart, jeg kunne sidde hjemme og udfylde det jeg kunne og så var jeg oppe ved sagsbehandler med den hvor vi gennemgik div punkter hun spurgte ind til det og efter 14 dage fik jeg den retur med hendes kommentar til den og jeg kunne så skrive mine bemærkninger til det...

giver mig bare god til til at udfylde og så går det tror jeg, men skal det jeg udfylder godkendes på nogen måde?

Men hvis du ikke er tryg ved det eller har noget der gør at du ikke magter det så skal du sige det til din sagsbehandler og så skal den udfyldes i fællesskab, jeg havde stor glæde af at udfylde den selv aflevere den til kæresten som kendte mig godt og som kunne se ting jeg havde glemt, min stress terapeut læste den også igennem og havde også et par input til den ....

Så nogen gør det på den måde og andre på en anden måde, men det er vigtigt at du er tryg ved det og det er vigtigt at den laves i samarbejde med din sagsbehandler men samarbejde kan jo være flere ting

tror hun er meget reel min SB - håber helt sikkert på det bedst



tak for svar

ANNA1

[vip]

Oprindeligt indsendt af Anna1

Jeg er nu henvist til speciallæge psyk, for vurdering om jeg har PDST??? Sidst i maj 28/5, nogen der har erfaringer med sådanne samtaler. Kan man tage en med ind til samtalen fx. min mand, da jeg er ufattelig utryk ved nye mennesker?

ANNA1

Hej Anna

Har været gennem hele møllen med div. speciallæger både fra forsikringsselskabernes og kommunens side, og hver gang har jeg medbragt min mand, som jeg ganske enkelt har præsenteret som min mand.

Har faktisk aldrig tænkt over om det var ok for lægerne, at han deltog, for jeg havde stort behov for hans støtte og nærvær (og chaufførevner når jeg skulle hjem igen efter undersøgelserne). (Tanken er aldrig faldet mig ind før jeg læste dit indlæg)

Jeg er aldrig stødt på en læge, der har givet udtryk for, at min mand ikke var velkommen ej heller stødt på en læge, der så mærkelig ud over at jeg medbragte ham.

Så synes helt klart, at du skal medbringe din mand, hvor du selv har behov for at have ham med som støtte - hvad enten det drejer sig om samtaler eller undersøgelser! Jeg vil i hvert fald til hver en tid medbringe min egen mand når jeg har behov herfor!

Held og lykke med det hele!

Vh. Vip =O)

[Anna1]

Oprindeligt indsendt af vip

Hej Anna

Har været gennem hele møllen med div. speciallæger både fra forsikringsselskabernes og kommunens side, og hver gang har jeg medbragt min mand, som jeg ganske enkelt har præsenteret som min mand.

Har faktisk aldrig tænkt over om det var ok for lægerne, at han deltog, for jeg havde stort behov for hans støtte og nærvær (og chaufførevner når jeg skulle hjem igen efter undersøgelserne). (Tanken er aldrig faldet mig ind før jeg læste dit indlæg)

Jeg er aldrig stødt på en læge, der har givet udtryk for, at min mand ikke var velkommen ej heller stødt på en læge, der så mærkelig ud over at jeg medbragte ham.

Så synes helt klart, at du skal medbringe din mand, hvor du selv har behov for at have ham med som støtte - hvad enten det drejer sig om samtaler eller undersøgelser! Jeg vil i hvert fald til hver en tid medbringe min egen mand når jeg har behov herfor!

Held og lykke med det hele!

Vh. Vip =O)

1000 tak for dit svar det varmer

[Anna1]

Hej

var oppe ved min krisepsykolog, idet kommunen havde udbedt sig en status på det forløb jeg havde hos hende, lige da jeg var overfaldet, i forbindelse med krisepsykologtimer (12 stk.)

her er hendes ord, og kunne godt tænke mig lidt respons på, hvorledes I mener det skal tolkes, et uddrag:

Henvendelsesårsag - akut krise for forbindelse med voldeligt overfald og forsøg på frihedsberøvelse.

Gerningsmand ej fundet ved afsluttende samtale.

ud over klassiske krisereaktioner, havde ANNA1 stor angst for at møde overfaldsmand igen. Dette kommer til udtryk ved: angst for at færdes ude alene, angst for at være alene og angst for at møde overfaldsmand igen i forbindelse med uddførelse af sit arbejde(off. ansat)

Ved afsluttende samtale vurderes ANNA1's kun delvis at have genfundet sin tidligere robusthed. Der er stadigvæk noget angstprovokerende at skulle udføre sin hidtidige jobfunktion, idet ANNA1 frygter at komme til at stå ansigt til ansigt med voldsmanden, og dermed opleve situationen, hvor hun troede, at hun skulle dø. Og angst for at han skaloverfalde hende igen.

Prognosen fremover må vurderes som noget usikker. Dels grundet karakteren af det grove overfald og dels grundet ANNA1's vedvarende angst for, at møde gerningsmanden igen.

Det kan således ikke udelukkes, at angsten kan medføre en belastningsreaktion i form af en vedvarende smerteproblematik, grundet en kronisk psykisk anspændhed.

Hvorledes tolker i dette?

ANNA1