Endnu en politiker bloq..

[Stella]

Anders Fogh har en bloq men det har vist sig at han aldrig svarer på noget..nu har Villy Søvndal også en bloq...her inviterer han til at skrive til ham...

Det kunne være en mulighed for at fortælle noget til politikerne om vores vilkår...

http://sf.blogs.com/villy/

Stella har du prøvet at komme med kommentar til hans blog ?

Det har jeg lige og her er den besked der kommer frem



TrackBack URL for this entry:
http://www.typepad.com/t/trackback/214617/21036211

Listed below are links to weblogs that reference Velkommen til min blog:
Comments

The comments to this entry are closed.

ergo man kan ikke skrive kommentar til hans blog som jeg læser det , prøver lige at få en lidt mere sagkyndig computer til at kigge på det senere og se om det er mig der gør noget galt eller hvad...

for jeg håber da ikke at en sf´er har en blog hvori man ikke kan skrive kommentar , for hvordan skal vi så vide hvad folk tænker og mener om hans blog ...

hvis andre prøver og finder ud af det er mig der er totalt dum med at finde ud af at skrive , så skriv det venligst til mig her (man kan jo aldrig vide )

[Stella]

øh jeg håber da man kan skrive på den...nej jeg har lige fundet den og ikke skrevet endnu...men jeg kan godt komme til denne side hvor der står kommenter...har du prøvet at skrive en kommentar og så kommer der den besked ?

http://sf.blogs.com/villy/2007/08/vi....html#comments


øhhhh..jeg fik den besked...;-(

The comments to this entry are closed.

den virker måske ikke eller hvad...der står ...comments... det betyder at man kan skrive ?????

jeg tror det er en fejl han ikke er klar over endnu...

[Stella]

Og endnu en blog på politiken med selveste Claus Hjort Frederiksen...og med to svar en fra Villy Søvndal

Alle skal have en chancen for et liv med arbejde ...eller noget i den dur...

http://debatbog.weblog.dk/2007/08/25...v-med-arbejde/

Skrevet af Claus Hjort Frederiksen 25. Aug 7:00 | 2 Kommentarer politiken

”Og hvad laver du så?” Hvem har ikke prøvet at sidde til en fest og få det spørgsmål fra sidemanden? De fleste af os vil være kede af at skulle svare, ”jeg er stadigvæk arbejdsløs”.

For et job er jo mere end bare løn. For mennesker, der har evnen til at arbejde, er jobbet en del af selvværdet og identiteten – det er en del af vores rolle i fællesskabet.

Derfor er et liv med arbejde – hvad enten det er på fuld tid eller deltid – altid målet for regeringen. Vi har valgt en aktiv linie, der sætter fokus på det, folk kan, i stedet for at dyrke det, de ikke kan. Alle skal have en chance for at blive en del af fællesskabet. Alt andet er simpelthen for svagt.

Jeg vil ikke anerkende et livssyn, hvor man på forhånd opgiver at få mennesker i arbejde. Jeg vil ikke være med til at betale aflad ved at parkere dem på en social ordning uden udsigt til at klare sig selv. Vi ved, at selv den mindste tilknytning til arbejdsmarkedet kan være med til at vende en negativ social spiral. Oplevelsen af at bidrage aktivt er ofte det, der skal til, for at den svage ledige tager skeen i den anden hånd. Det er oplevelsen af, at man betyder noget for andre.

Derfor har vi i regeringen brugt historisk mange penge på at støtte udsatte grupper og bekæmpe negativ social arv. Over 9 milliarder kroner af satspuljemidlerne er under VK-regeringen afsat til de grupper, og derudover har vi afsat 600 millioner kr. på de årlige finanslove.

Men penge kan ikke gøre det alene. Det handler også om menneskesyn og principper. Jeg synes, det er menneskeligt værdigt at blive mødt med nogle krav fra samfundets side. Jeg står fast på princippet om ret og pligt. Alle har ret til kontanthjælp. Men de, der kan arbejde, har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Med retten til kontanthjælp følger pligten til at stå til rådighed.

Det er baggrunden for den nye 300-timers-regel. Mens oppositionen fremmaner et billede af, at tusindvis vil ende på gaden, ser virkeligheden anderledes ud. Kun 500 er nemlig faldet for kravet om, at man skal arbejde 3-4 timer om ugen for at beholde kontanthjælpen. Resten er kommet i arbejde, uddannelse eller i aktivering, eller de har forladt kontanthjælpssystemet. Det er en kæmpe succes for de ledige.

Og det er en kæmpe succes for integrationen. 300-timers-reglen har nemlig gjort en forskel for mange indvandrerkvinder, der aldrig har været på arbejdsmarkedet. De har gået rundt derhjemme på kontanthjælp. Det skyldes i mange tilfælde en kultur, hvor det ikke er velset, at kvinder arbejder. Det kvindesyn vil regeringen ikke blåstemple. Det bliver kvinderne ikke integrerede af - og det gør deres børn heller ikke.

Aktiv frem for passiv. Det er tankegangen bag regeringens beskæftigelsespolitik. Den blev ved regeringsskiftet i 2001 udmøntet i et princip og paradigmeskifte: Det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor lagde regeringen i 2002 loft over kontanthjælpen. Det betyder kort fortalt, at der nu er en maksimum-grænse på det beløb, som kontanthjælpsmodtagere kan få fra det offentlige. Målet med loftet er enkelt: Det skal være mere lukrativt for et ægtepar at tage et arbejde til mindsteløn end at gå hjemme på kontanthjælp. Er det urimeligt? Nej. Uden kontanthjælpsloftet ville nogle ægtepar faktisk tabe penge på at gå på arbejde. Er det urimeligt? Ja.

I regeringen har vi meldt klart ud med vores holdninger. Vi står ved dem, og vi udmønter dem i politik. Det falder ikke altid i god jord, men det virker. Alene de sidste tre år er antallet af de svageste kontant- og starthjælpsmodtagere faldet med omkring 18.000. Det er 18.000 mennesker, der ikke længere er kede af at svare sidemanden til festen. Nu har de nemlig fået arbejde.
Skriv Kommentar | Permalink |


Jeg kommer ind og skriver derinde senere i morgen...her er en chance for alle at skrive...

[Antoniette]

Anders Fjols har da sikkert fået lagt en censur ind, som forhindrer førtidspensionister i at skrive til ham...

Åh den mand giver mig sgu myrekryb. Ja juhu lad os da endelig lave DK om til USA, for deres velfærdssystem og sundhedssystem fungerer jo bare SÅ godt. Især for de syg og fattige.
Det eneste håb de har, er sgu at extrem hjemmeservice kommer forbi.

[Stella]

ja hans bloq..altså A fjols...er endt med at blive en fan klub for hans venner...så der er ikke noget at komme efter.

[Stella]

nu virker Søvndals blog og Hjorten har 44 kommentarer...

[Peacock]

Det var den blog jeg omtalte i dette link


http://www.k10.dk/showthread.php?p=11482#post11482

har bare ikke set i havde lag den ind
vi er flere fra bistandsbumsen der har skrevet der inde.
men hjort har ikke svartet i nu, men venter spændt
Martin Lidegaard har svartet

når man skriver der ind skal det åbenbart god kendes, da jeg skrev der ind kom det ind dagen efter.

[Stella]

...der er svar fra Hjort...LÆS...lidt om fleksjob ordning men ikke så meget endnu...

http://debatbog.weblog.dk/2007/08/30...-til-debatten/
meget om loft over kontanthjælp...

der er mange der skriver derinde...

[Stella]

Villy Søvndals svar til Hjort er rigtigt godt ..derfor sætter jeg det herind debatten er ret rig på kommentarer fra mennesker i arbejdsløshed eller sygemeldte.

Skrevet af Villy Søvndal 30. Aug 14:07 | 0 Kommentarer Politiken. ( Svar på det indlæg der er nedenunder her fra Hjort)

Kære Claus,

Ja. Lad os endelig fortsætte en nuanceret debat.

Og lad mig samtidig aflive en misforståelse. Du skriver, at Martin og jeg gerne vil beskrive dig som ”en bister herre, som af ren og skær lyst klemmer de ledige på pengepungen og sparker til mennesker, der ligger ned.” Der tager du fejl. I hvert fald for mit vedkommende.



Jeg har nemlig aldrig troet, at det er af ren og skær lyst, når du klemmer de ledige på pengepungen. Tværtimod. Jeg tror da, at du har det rigtig skidt, når du hører om, hvordan det er at klare sig for en starthjælp eller på nedsat kontanthjælp, sådan som Heidi og en række andre allerede har været inde på her i debatten.

Men hvorfor sviger du så alligevel den økonomiske pisk over de ledige? Ja, sådan som jeg har forstået dig, så er det fordi du mener, at det er både nødvendigt og effektivt at klemme de arbejdsløse på pengepungen for at få dem i arbejde.



Du er netop ikke en bister herre, der nyder at sende folk længere ud i fattigdom. Men du er - som jeg skrev i mit første indlæg - en liberal minister, der salig i troen på økonomisk pisk som redskab til at hjælpe ledige i arbejde.

Det er netop derfor, jeg prøver at rokke dig lidt i troen på, at den økonomiske pisk virkelig hjælper ret mange ledige i arbejde.

Da dit eget ministerium i efteråret 2006 offentliggjorde den store rapport ”Kulegravning af kontanthjælpsområdet”, hvor en række forskere gennemgik både dansk og internationalt stof, konkluderede professor Jørgen Goul Andersen, post. doc. Sanne Lund Clement og professor Michael Rosholm, at økonomien ikke synes at have nogen effekt for den gruppe ledige, vi her snakker om, nemlig de ledige, der havde været ledige i længere tid. Derimod kunne økonomien have en vis betydning for at få de korttidsledige i beskæftigelse. Senere har også Det Økonomiske Råd tilsvarende konkluderet, at starthjælpen ikke virkede efter hensigten, og at loftet over kontanthjælpen ikke rigtigt fik flere i beskæftigelse.



Så måske skulle du lade din liberale grundtro rokke lidt?

Selv om du ikke lige nu er villig til at droppe den økonomiske pisk, så kan jeg af dit indlæg forstå, at du i hvert fald deler den konklusion fra den før nævnte kulegravningsrapport, at økonomisk pisk under ingen omstændigheder er nok. Det betyder jo, at vi kan få en fælles diskussion om, hvad vi så kan og bør gøre for at give de ledige en chance for et liv med arbejde. Her savner jeg gode ideer fra din side, Claus.



Martin er smidt den radikale idé om lavere skat på arbejde (men ikke på understøttelse, kontanthjælp eller førtidspension?) på bordet. Den vil jeg vende tilbage til i et senere indlæg.

Så til de mange gode kommentarer på bloggen. De fortæller i sig selv en række historier om, at den økonomiske pisk ikke virker. Her tænker jeg på alle dem, der har fortalt, hvordan sygdom og andet reelt gør det umuligt for dem at arbejde – og helt umuligt at få en arbejdsgiver til at ansætte dem, som nogen også fortæller om. Disse mennesker får ikke hjælp til et liv med arbejde, men et skub længere ud i fattigdom og social udstødelse.



Ja, Claus nævner sådan set selv et af eksempel på, at lavere satser ikke virker. Jeg tænker på, at du fortæller om en kontanthjælpsmodtager, der ikke vidste, hvor meget arbejde han skulle skaffe sig for at slippe fri for kontanthjælpsloftet. Hvis reglerne er så indviklede og informationerne så dårlig, at de slet ikke ved, hvad der skal til for, at de slipper for loftet, så duer kontanthjælpsloftet i hvert fald ikke. Det kan vi vel hurtigt blive enige om?



Villy Søvndal


her er Hjorts svar til Villy Søvndal.


Kære Martin, Villy og alle I andre, der har taget jer tid til at bidrage til debatten,

Skrevet af Claus Hjort Frederiksen 30. Aug 9:58 | 5 Kommentarer

Jeg er glad for, at vi fra begyndelsen gav hinanden håndslag på, at bloggen skulle være en nuanceret debat. Problemet er simpelthen for alvorligt til andet: Alt for mange mennesker er mod deres vilje uden for arbejdsmarkedet.

Kravet om den nuancerede debat giver mig anledning til at sætte et par ting på plads:

Martin og Villy, I har det jo godt – og trygt – når I med den røde pensel maler et skræmmebillede af mig som mørkets fyrste. En bister herre, som af ren og skær lyst klemmer de ledige på pengepungen og sparker til mennesker, der ligger ned. I henviser til mennesker, som I har mødt, og som gang på gang løber panden mod en mur i systemet.

Jeg anerkender fuldt ud, at der er mennesker – også alt for mange – der er hårdt ramt økonomisk og menneskeligt, og som ikke får den hjælp, de har krav på. Det skal vi gøre noget ved – det manglede da bare. Jeg anerkender også, at der bliver begået fejl i mit eget system, og jeg er lutter ører over for gode forslag til forbedringer.

Der er bare en enkelt præmis, der skal være opfyldt: Det skal kunne betale sig at arbejde. For det kan vi vel godt blive enige om, ikke? Vi kan ikke basere og udvikle velfærdssamfundet på, at det bedre kan betale sig at være på kontanthjælp end at være i arbejde. Kan vi vel?

I dag er der 70.000 flere, der har en vis økonomisk gevinst af at arbejde end i 2001. I 2001 var der faktisk 200.000 mennesker, der fik under 50 kr. om dagen ud af at stå op hver morgen og gå på arbejde. Vi lader den lige stå et øjeblik: under 50 kr.

Nu er Villy jo ikke glad for det, han kalder troen på økonomisk pisk. Han henviser til, at en undersøgelse af kontanthjælpsloftet ikke kunne dokumentere nogen virkning. Lad mig for en god ordens skyld minde om en anden konklusion fra en anden rapport om kontanthjælpsloftet. Her siger mange af de berørte, at sagsbehandlerne slet ikke har fortalt dem om de nye regler og deres muligheder for at komme ud af loftet. Der var tilmed en indvandrer, der ringede ind til Beskæftigelsesministeriet og spurgte, om det var rigtigt, hvad ministeren sagde. Skulle han bare arbejde 5-6 timer om ugen for at være ude over kontanthjælpsloftet? Han undrede sig over, at sagsbehandlerne ikke havde fortalt ham det, for det var da ingen sag at få en avisrute eller to. Den slags giver stof til eftertanke.

Jeg kan også nævne en indvandrer-familie – begge på kontanthjælp indtil 300 timer-reglen trådte i kraft. Så tog kommunen fat. Efter mange år på kontanthjælp kører Sasi-Daran Subramaniam nu taxa, og hans kone er også er også kommet i arbejde.

“Jeg er meget glad. Jeg tjener selv mine penge”, sagde han til TV2 i sommer. Jeg er meget glad for den reaktion. Formålet er jo ikke at tage penge fra folk, men at få dem i arbejde og integrere dem.

Der findes mange mennesker, der meget nødigt vil parkeres på en offentlig ydelse. De vil gerne klare sig selv, og de vil gerne have hjælp til at komme i gang. Vi har nu givet kommunerne en økonomisk tilskyndelse til at hjælpe disse mennesker. Kommunen får simpelthen ikke refunderet deres udgifter til kontanthjælp, hvis de ikke gør noget for de ledige.

Og så tilbage til det med den nuancerede debat. Kontanthjælpsundersøgelsen viste nemlig også, at der før kontanthjælpsloftet ikke var nogen økonomisk gevinst ved at tage et arbejde for mange kontanthjælpsmodtagere. Det er der i dag. Loftet bidrager nemlig til, at langt de fleste, der er berørt af loftet, har udsigt til en økonomisk gevinst ved at tage et arbejde. Undersøgelsen konkluderer også, at det er svært at opgøre effekterne af loftet. Kulegravningen tyder på, at flere kommer i beskæftigelse omkring det tidspunkt, hvor kontanthjælpsloftet får virkning.

Men kulegravningen viser også, at loftet ikke altid er tilstrækkeligt til at få folk i arbejde. Og det er her, vi skal handle. Vi er nødt til at sætte mere fokus på de andre barrierer, der er, for at kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde. Misbrugsproblemer, ringe kvalifikationer, alt for ringe danskkundskaber for indvandrere – og så selvfølgelig kvaliteten af den hjælp, de ledige får. Vi gør allerede meget: Ny Chance, høje løntilskud og intensiv aktivering til langtidsledige, Bro til Arbejdsmarkedet, mentorordninger og 300 nye jobkonsulenter i kommunerne – for blot at nævne nogle få initiativer.

Jeg vil også gerne gøre lidt reklame for den nye førtidspensionsordning, som vi i fællesskab er i gang med at se på i øjeblikket. Før placerede vi mennesker med længerevarende problemer passivt på kontanthjælp. Nu kan de via fleksjobordningen komme tilbage til arbejdsmarkedet – på en anstændig og økonomisk forsvarlig måde. Den ordning er jeg glad for. Men som sagt, vi kikker på ordningen. Alt for mange unge med psykiske problemer bliver nemlig opgivet alt for tidligt og ender på en førtidspension i en tidlig alder.

Igen: Vi har gjort meget. Men jeg er lydhør over for flere konstruktive forslag, når blot vi holder fast i de grundlæggende principper: Det skal kunne betale sig at arbejde, og vi må ikke opgive mennesker på passiv forsørgelse, hvis de har muligheden for et liv med arbejde.

( Også selv om de aldrig kommer ud på arbejdsmarkedet igen så bliver vi ved med at trække dem evindeligt rundt , indtil de eventuelt dør af det )

Og så til sidst lidt oplysning til borgerne om samfundet. Starthjælpen virker. Efter godt fire år er halvdelen af starthjælpsmodtagerne blevet selvforsørgende eller kommet i uddannelse. For dem, der får den høje introduktionsydelse, er det kun 35 pct. Og jeg er ikke i tvivl om, at lønkravet betyder en del. Før starthjælpen skulle den ene ægtefælle tjene omkring 26.000 kr. om måneden, for at have det samme som et ægtepar på kontanthjælp. Nu skal en ægtefælle kun tjene ca. 15.000 kr. for at ægteparret har det samme, som når begge er på starthjælp. Det åbner for en masse nye jobmuligheder. For det er selvfølgelig svært for en ufaglært, som måske heller ikke taler så godt dansk, at gå ind fra gaden og tage et job til 26.000 kr. Der er større chance for, at han kan tage et job til 15.000 om måneden. Men hvorfor skulle han gøre det, hvis det bedre kan betale sig at blive hjemme?

(Hvad er der så sket med den anden halvdel Claus ?)

Claus Hjort Frederiksen