|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
06-11-2009, 17:44 | #1 | ||||||||||||||||||||
Jeg bor her på K10
|
forvaltninger
HALLØJSA, det er da interessant hvad man kan finde når man søger. Véd godt at det er en lidt gammel oplysning MEN ikke desto mindre interessant.
Gad vide om det (også) er én af grundene til at det er svært for alle at vide hvor i "systemet" man er http://www.retssikkerhedskonsulenten.dk/ 10. juni 2008: Forvaltninger kasserede bilag i sociale sager Af: Karsten ChristensenFrigivet: 10/6-2008 14:43 Tre ud af fem statsforvaltninger kasserede i forbindelse med strukturreformen bilagene i stort set alle sociale sager, som var oprettet før den 1. januar 2005. Det oplyser Ombudsmanden, der er bekymret for borgernes retssikkerhed. ”Hvis man som borger ønsker at ens sag om f.eks. førtidspension eller kontanthjælp skal bedømmes igen af myndighederne, kan man risikere, at ankemyndighedens bedømmelsesgrundlag er mangelfuldt, fordi bilag i sagen er makuleret,” siger ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen. Kassationen skete i forbindelse med sammenlægningen af de 14 statsamter til fem statsforvaltninger den 1. januar 2007. I samarbejde med det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium besluttede statsforvaltningerne, at der ikke var behov for at gemme en stor del af de sociale sager på myndighedernes arkiv. Sagerne kunne makuleres, fordi bilagene efter statsforvaltningernes opfattelse sandsynligvis kunne findes i arkiverne hos landets kommuner. Men Hans Gammeltoft-Hansen fastslår, at statsforvaltningen - uanset at en sags dokumenter er sendt til kommunen - stadig har ansvaret for, at dokumenterne gemmes forsvarligt. Han tager udgangspunkt i arkivbekendtgørelsens betingelse om, at myndigheder ikke må kassere bilag i en sag så længe, der er et ”retligt eller administrativt behov”. Han påpeger, at myndigheder ved deres overvejelser om, hvornår de rydder op og kasserer bilag fra deres eget arkiv, bør lægge sig op ad de almindelige forældelsesregler, der kræver, at dokumenter gemmes 3, 5, 10 eller 20 år afhængig af sagen. Både Velfærdsministeriet og statsforvaltningerne har i svar til ombudsmanden oplyst, at de tager ombudsmandens kritik til efterretning, og at retningslinjerne for at kassere sager er blevet revideret. Medlem af DJØF-hovedstyrelsen for de arbejdssøgende medlemmer af forbundet, cand. scient. adm. Birgit Drejer, kalder det uacceptabelt, at sagerne er blevet kasseret. ”Der er bl.a. tale om personer, der i forvejen lever på kanten af arbejdsmarkedet som ledige. Det undergraver tilliden til systemet, når borgere kan opleve, at deres sag bliver kasseret før tid, og jeg deler den bekymring for borgernes retssikkerhed, som Folketingets Ombudsmand giver udtryk for,” siger Birgit Drejer til Newspaq. Hun opfordrer Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg til at se på, hvordan det kunne ske, at sociale sager i statsforvaltningerne blev kasseret i stor stil. ”Sagen viser, at der er stort behov for en styrkelse af borgernes retssikkerhed - også i sager, hvor sager bliver uretmæssigt kasseret i en forvaltning,” siger Birgit Drejer. Læs mere om kassationen på adressen http://www.ombudsmanden.dk/nyt_og_pr...lle/Kassation/ 04. juni 2008: Statsforvaltning kasserer sociale sager 04. jun. 2008 16.01 Hovedstadsområdet Statsforvaltningen Hovedstaden har kasseret bunkevis af sager om borgernes ret til førtidspension eller kontanthjælp. På den måde er samtlige sociale sager i Hovedstaden, der var oprettet før 1. januar 2005, blevet kasseret. Og det bekymrer Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, som frygter for borgernes retssikkerhed: - Hvis man som borger ønsker at ens sag om f.eks. førtidspension skal bedømmes igen af myndighederne, kan man risikere at ankemyndighedens bedømmelse er mangelfuldt, fordi bilag i sagen er makuleret. Det var det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium, der sammen med statsforvaltningerne, besluttede, at kassere en stor del af de sociale sager - til trods for at flere af sagerne kun var ét år gamle. De almindelige forældelsesregler kræver, at dokumenter gemmes i 3, 5, 10 eller 20 år afhængig af sagens karakter. Kilde: http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyhede.../04/155700.htm
__________________
http://www.onlineunderskrift.dk/unde...al-afskaffes./ Sidst redigeret af buster; 06-11-2009 kl. 17:48. Årsag: UPS, overskriften skulle være forvaltninger kasserer bilag |
||||||||||||||||||||
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
§50 undersøgelse-hvorfor vil forvaltninger ikke samarbejde | sane | Alt det andet | 8 | 02-11-2009 15:57 |