|
Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
13-07-2015, 10:55 | #1 |
Føler sig hjemme på K10
Tilmeldingsdato: 09-02 2015
Indlæg: 28
Styrke: 10 |
Tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse
Hej Alle igen,
Jeg fik rigtig god hjælp af jer alle sidst jeg stillede nogle spørgsmål herinde og derfor tænker jeg, at jeg vil prøve igen. Tilbage i januar måned udløb mine sygedagpenge. Kommunen havde lavet en fejl, der gjorde, at de fortalte mig at mine sygedagpenge udløb i februar måned og jeg fik derfor forlænget mine sygedagpenge den ekstra måned. Herefter skulle mine sygedagpenge så stoppe og jeg skulle overgå til et ressourceforløb. Jeg klagede og fik medhold i min klage, så overgangen til ressourceforløb blev annulleret og jeg fik forlænget mine sygedagpenge i 67 uger (afklaringsparagraffen). Der er jeg så nu og har været siden februar. Med udgangen af marts måned modtager jeg så en indbetaling fra kommunen - ressourceforløbsydelse. Jeg gør dem opmærksom på fejlen med det samme (skriftligt) og beder dem korrigere til sygedagpenge. Det gør de ikke, de udbetaler sygedagpenge oveni ressourceforløbsydelsen. Det gør jeg dem også opmærksom på og da det hele gentager sig måneden efter, gør jeg dem igen opmærksom på dette. Alt sammen skriftligt. Jeg er også til opfølgningssamtale med min sagsbehandler, hvor jeg gør hende opmærksom på dette og hun lover at følge op på det og får også stoppet de forkerte ressourceforløbsydelsesudbetalinger (langt ord). Men der sker ingen korrigering. Jeg får altså udbetalt 2 x ressourceforløbsydelser, som jeg ikke har bedt om og som jeg har gjort opmærksom på er gået ind på min konto fejlagtigt. Jeg har bedt kommunen om at korrigere dette i mine sygedagpengeudbetalinger, men intet er sket. I starten af maj måned ringer jeg til ydelsescenteret og får her at vide, at min ydelsessagsbehandler er på ferie, men at hun har lavet kravet og at jeg vil modtage det snarest. Der sker intet. Her i juli måned modtager jeg så kravet. Og jeg får mig lidt af et chok, da de kræver 5.262 kroner mere end jeg har fået udbetalt. De kræver 21.698 kroner og jeg har fået udbetalt 16.436 kroner. Det skyldes at de også opkræver den skat og det atp-bidrag de også fejlagtigt har indbetalt i mit navn ved skat og atp. Jeg skal altså ikke bare hæfte for de penge, de har sat ind på min konto, men også for de penge, de har sat ind på skats konto og på atps konto. På trods af at jeg aldrig har bedt om ressourceforløbsydelse, har gjort dem opmærksom på fejlene flere gange skriftligt og et hav af gange telefonisk. Jeg kunne først komme i kontakt med min ydelsessagsbehandler i dag, da hun naturligvis igen var på ferie, lige efter at have sendt kravet ud. Derfor snakkede jeg i sidste uge med en af hendes kolleger, der fortalte mig, at de GODT kunne nøjes med nettobeløbet og ikke bruttobeløbet, da det jo var dem, der havde lavet en fejl. Men først efter at have beskyldt mig for socialt bedrageri, fordi denne kollega altså mente, at jeg IKKE havde rettet henvendelse. Hvilket jeg jo har gjort. I dag vil min ydelsessagsbehandler ikke gøre noget som helst. De vil have alle pengene. Hun er hverken til at hugge eller stikke i, vil end ikke udskyde kravet, indtil min klage er blevet hørt eller noget som helst. Det fik jeg så hendes chef til at gøre, men hvad nu? Jeg har ikke de 5.262 kroner ekstra. Jeg er i forvejen på et ret skrabet budget med store sundhedsomkostninger. Jeg har naturligvis IKKE brugt de 16.436 kroner, de fejlagtigt har indsat på min konto. Dem kan de få øjeblikkeligt, da de bare står på min konto og samler støv. Skatten får jeg vel tilbagebetalt næste år, men der er jo lang tid til. Jeg har simpelthen ikke pengene og mener også at det er uretfærdigt, at jeg skal betale for en fejl de begår. Jeg har ikke bedt om pengene, har faktisk bedt om at blive fri for dem, men der er ingen pardon. Jeg er i processen med at skrive en klage, så alle gode råd er velkomne - især hvis der kan bakkes op med afgørelser eller paragraffer. På forhånd mange tak for hjælpen! Mvh /dippe (jeg er tilmeldt mail-svar til tråden og bliver naturligvis hængende i denne tråd) |
13-07-2015, 11:07 | #2 |
Har ikke tid til andet end K10
Tilmeldingsdato: 25-10 2012
Lokation: Horsens Komune
Indlæg: 2.113
Styrke: 15 |
Prøv at ringe til skat og hør om de kan hjælpe med at rette skatten allerede nu.
Nogle gange kan de hjælpe, de hjalp mig fx. Da en erstatning for 2014 blev udbetalt i 2015 og UdbetalingDanmark ville trække i min pension for det, der flyttede skat rundt på tallene, så de var det blev korrekt
__________________
Er på K10 pga fysisk arbejdsskade i ryg/skulder. Indstillet af rehabiliteringsteam til førtidspension uden ressourceforløb. Tilkendt førtidspension med virkning pr. 1. april 2014. |
13-07-2015, 11:32 | #3 |
Føler sig hjemme på K10
Tilmeldingsdato: 09-02 2015
Indlæg: 28
Styrke: 10 |
Tak for rådet...
...det vil jeg gøre med det samme!
Mvh /dippe Edit: Argh, 39 minutters ventetid ved SKAT... Sidst redigeret af dippegalant; 13-07-2015 kl. 11:52. |
13-07-2015, 12:30 | #4 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 14-12 2007
Indlæg: 4.289
Styrke: 21 |
Skatten bliver altid automatisk reguleret alt efter det totale indtægtsbeløb, du ender ud med.
|
13-07-2015, 12:50 | #5 |
Har ikke tid til andet end K10
Tilmeldingsdato: 25-10 2012
Lokation: Horsens Komune
Indlæg: 2.113
Styrke: 15 |
Ja, men ved kontakt til skat nu, kan det nogle gange ordnes nu istedet for ved skatteårets slutning, og hjælpe på det akutte problem
__________________
Er på K10 pga fysisk arbejdsskade i ryg/skulder. Indstillet af rehabiliteringsteam til førtidspension uden ressourceforløb. Tilkendt førtidspension med virkning pr. 1. april 2014. |
13-07-2015, 13:38 | #6 |
Føler sig hjemme på K10
Tilmeldingsdato: 09-02 2015
Indlæg: 28
Styrke: 10 |
@ Stampe
Jo, det er jeg klar over. Problemet ligger bare i at kommunen VIL have skatten tilbagebetalt NU og jeg har ikke pengene (fordi kommunen jo har indbetalt dem til SKAT). Derfor vil der nå at gå både strafrenter og diverse gebyrer på i mellemtiden og det er ca. 10 måneder med den slags.
Det mest trælse er at de sender det her ud lige op til deres egen ferie. Det er umuligt at komme i kontakt med nogen - især nogen med beslutningskompetence og -myndighed. Man render konsekvent panden mod en mur, for uanset hvem man taler med, så taler man med den forkerte, for de rigtige er på ferie. Min mentor er på ferie, min alm. sagsbehandler er på ferie, min alm. sagsbehandlers chef er på ferie, min ydelsessagsbehandlers chef er på ferie og for at det ikke skal være løgn, så er jeg faktisk også selv på vej på ferie. Det er så groteskt og Kafkask univers at være en del af. "Hej, vi er kommunen. Vi laver lige en række udbetalingsfejl og venter 5 måneder med at rette fejlen, hvorefter du skal betale 5.262 kroner mere end vores fejl beløber sig til og som vi har udbetalt til dig. Og der er intet du kan gøre for at undgå det... Det er altså også provokerende at blive beskyldt for socialt bedrageri, når jeg aldrig har bedt om pengene og at det var mig, der rettede henvendelse til dem om tilbagebetaling, korrektion og så videre. Havde jeg intet sagt, havde de nok ikke opdaget det endnu! |
13-07-2015, 14:27 | #7 |
Klart Afhængig af K10
Tilmeldingsdato: 27-01 2015
Indlæg: 408
Styrke: 10 |
Jeg synes du skal indbetale det du har fået udbetalt for meget - nu her med det samme.. OG så skrive en mail at nu har du indbetalt det du har fået udbetalt for meget, og at du forventer at de selv ordner resten med skat. Hvis de ikke kan/vil det så vil du indbetale den overskydende skat når den går ind på din konto i marts md. næste år.
Og så en lille "forklaring" på at fejlen er deres, da de har udbetalt for meget efter en iøvrigt forkert beslutning om at stoppe dine sygedagpenge, der dog blev ændret efter din klage... og at du ad flere omgange har gjort opmærksom på denne fejludbetaling og finder det meget provokerende at blive beskyldt for socialbedrageri - da fejlen jo, ad flere omgange er deres... God ferie |
13-07-2015, 14:38 | #8 |
Føler sig hjemme på K10
Tilmeldingsdato: 09-02 2015
Indlæg: 28
Styrke: 10 |
@ Gana
Tak for rådene.
En opdatering. Efter at være blevet stillet rundt til intet mindre end 9 forskellige personer, har jeg nu fået "4 ugers udsættelse", fordi en masse mennesker er på ferie i min sag. Jeg har fået forklaret at udgangspunktet ALTID er at borgeren skal betale det fulde beløb, også selvom fejlen ligger ved kommunen. De kan altså sætte vilkårlige beløb ind for borgerne til SKAT og kræve disse vilkårlige beløb tilbagebetalt - selvom man INTET har med det at gøre. Jeg har også fået forklaret at udgangspunktet ligeledes er at borgeren - når pengene modtages - begår socialt bedrageri. Man begår altså socialt bedrageri, når kommunen sætter et vilkårligt beløb ind på ens konto, et beløb man aldrig har bedt om og som man direkte har frabedt sig. Det er - må jeg indrømme - en noget kulørt fortolkning af lovgivningen, jeg ikke kan tro er sandfærdig. Jeg har fået det på skrift, så jeg har noget at tage til den sociale retshjælp. Det er jo en uhyrlig sagsbehandling der åbenbart foretages som udgangspunkt. Jeg poster min klageskrivelse herinde - sandsynligvis i morgen. Så kan I komme med input på baggrund af den, hvis I har lyst, tid og overskud til det - inden jeg sender den ind. Mvh /dippe |
13-07-2015, 15:06 | #9 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 14 |
Fandt lige noget:
Aktivloven "§ 91. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, 1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 74 d, stk. 4, og § 92, stk. 4, i denne lov, integrationslovens § 49, stk. 2, eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, " Da du har overholdt din oplysningspligt, modtog du ikke pengene "mod bedre vidende", og det går derfor under som værende en adminstrativ fejl som er kommunens fejl. Kan endda se at i nogen af sagerne (nogen principafgørelser), der er tilbagebetalingspligten frafaldet, fordi kommunen har været for længe om at kræve pengene tilbage. Så synes faktisk at du skal klage over afgørelsen om tilbagebetaling. Link til en af principafgørelserne: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=155212 (den første af sagerne de omtaler) |
13-07-2015, 15:08 | #10 |
Skal snart betale husleje på K10
Tilmeldingsdato: 19-02 2014
Lokation: Guldborgsund
Indlæg: 945
Styrke: 11 |
jeg ville bede dem redegører for hvilke regler/lovgivning der ligger til grund for deres påstand om at de kan opkræve dig og ikke skat de ekstra penge.
og så ville jeg også kontakte DUKH og spørge deres socialrådgivere til råds mht. hvordan du skal komme ud af den helt igennem urimelige situation du uforskyldt er kommet i. i sidste instans hvis du ikke kan komme igennem med noget , så ville jeg i dit sted klage til borgmesteren over den sagsbehandling du har fået, samt deres senden dig rundt til 9 forskellige før nogen tager ansvar. held og lykke håber det lykkes at finde en løsning vh sortepigen |
|
|