Afslag på førtidspenion - hvad nu?

[Enteneller]

Hej MBM,

Ja det er øv når man får ny kontakt person uanset hvor det er, du skal dog holde fast i din fagforening så find endelig kræfter og tid til at sætte den nye person ind i din sag på et tidspunkt.

Det lyder alt i alt som om, at de i din sag arbejder frem i mod en ny arbejdsprøvning efter mindfullness kurset eller efter et år !!? Du kan jo kun lade dem sætte baren for hvornår hvad skal finde sted og så tage den derfra i dit tempo. Som tidligere sagt så kan du klare det du kan klare.

Om din lidelse er varig eller ej, det er der nok mange læger der vil være uenige om, umiddelbart ser det ud til at de har forskellige kriterier herfor ??

Kh. EE

[MineBørnsMor]

Nu har jeg snakket med min fagforeningsrepræsentant. Han er sat ind i sagerne og har lovet at følge op på min sag indtil han selv stopper sit arbejde.

Nu læste jeg lige i en anden tråd at ledighedsydelse bliver modregnet af pension fra pensionskasse, hvor det er en tidligere arbejdsgiver der har betalt til det? Også når der er tale om en invalidepension? Og hvordan foregår det lige? Skal man selv meddele det nogen steder eller hvordan? Jeg har bare overhovedet ikke noget overblik over den slags...!

[Enteneller]

Hejsa,

Det der med modregning af inv.pension og ledighedsydelse, ved jeg ikke lige noget om, men jeg vil tro at der er kommunen, der foretager den evt. modregning. Det formoder jeg at de gør ved fx. TAE og modregning i FTP. mit forsikringsselskab siger i al fald at det ikke er dem der modregner noget.

Både dig og Tassi taler om invalide pension ! Relatere det til det samme som jeg får, Tab af erhvervsevne ? Hvorfor får I invalide pension, er I blevet konstateret varrige invalide / altså, at have en varrigt erhvervsevne tab af jeres forsikrings selskab ?

Godt at din fagforenings mand tager ansvar, aftal med ham evt. pr. mail at han selv sørger for, at briefe den kollega, der måtte overtage din sag.

Så lige hvilken tråd du refferer til, men jeg tror altså ikke at du bliver trukket i ledighedsydelse pga. inv.pension eller TAE. TAE modregnes fx. "kun" i KH og ftp.

Kh. EE

[Florken]

Kære MBM & EE

men jeg tror altså ikke at du bliver trukket i ledighedsydelse pga. inv.pension eller TAE. TAE modregnes fx. "kun" i KH og ftp.

Jow-jow, vi har såmænd en tråd her på k10 om emnet.

Se selv : http://www.k10.dk/showthread.php?t=861

[MineBørnsMor]

Nå, men lige lidt opdateringer herfra:

Jeg har idag haft besøg af den psykolog, der skrev det notat efter mødet med helbredsteamet. Og jeg kan faktisk ikke helt finde ud af hvor hun står henne af. Om hun er på min side, eller på systemets. Hun virkede ikke så skarp og flere gange sagde hun 'men det står der ikke noget om' og så kunne jeg heldigvis fortælle at det gjorde der, og så måtte hun jo sige...nå ja...

Nå, vi vævede længe om det mindfullnes og hun snakkede om at mindfulness jo selvfølgelig ikke skulle stå alene og at det jo skulle stå sammen med noget psykologiforløb osv. Men der er jeg noget i tvivl om hvad hun må 'beordre' mig ud i, fordi der jo står i min RP at min sag ER lægeligt set velbelyst. Og at eneste mangleden behandlingsmulighed er mindfulness.

Så begyndte hun at snakke om at hun gerne vil lave en 'undersøgelse' af mig til at kunne lave sin vurdering ud fra. Det ved jeg heller ikke om det er efter reglerne når nu det er lægelig set veldokumenteret? Men det drejede sig om mødet i dag, og et spørgeskema og så en snak i næste uge for at kunne følge op på skemaet. Det er sådan set ok...men hvis hun skriver noget nyt negativt, så må jeg jo holde hende op på at hun ikke skal igangsætte en masse nyt...?

Men hun sagde dog at hun gerne ville slette nogle af de ting jeg var i mod, herunder det med at behandlingen skulle vare minimum 1 år. og jeg havde måske lidt en fornemmelse at hun faktisk forstod mig bedre efter snakken idag...men måske er det bare en fascade af at nikke på de rigtige tidspunkter, og at hun stadig tænker sit eget?

Jeg forsøgte at forklare hende at jeg havde min egen opfattelse af hvor jeg står og at det er varigt, og at den udbrændthed, der står som en af mine diagnoser gerne måtte være kronisk udbrændthed. Jeg fornemmer lidt at hun ville følge lidt op på de ting, men nu må vi se.

Og derudover så jeg slet ikke finde ud af hvor meget hun egentlig tæller. Hun er en del af det helbredsteam der er tilknyttet det arbejdsmarkedescenter hvor jeg var sendt i arbejde.

Ja, jeg ved faktisk ikke lige hvor jeg står med noget af alt det.

I morgen skal jeg lige kontakte min fagforeningsmand og så kommunen angående det der ydelsesnoget...!

[Katharina]

Hej MBM

Jeg har udvalgt et afsnit i dit indlæg, som jeg gerne vil kommentere:

”Nå, vi vævede længe om det mindfullnes og hun snakkede om at mindfulness jo selvfølgelig ikke skulle stå alene og at det jo skulle stå sammen med noget psykologiforløb osv. Men der er jeg noget i tvivl om hvad hun må 'beordre' mig ud i, fordi der jo står i min RP at min sag ER lægeligt set velbelyst. Og at eneste mangleden behandlingsmulighed er mindfulness.”


Jf. psykiater og lægekonsulent er den eneste tilbageværende behandlingsmulighed mindfulness – og den formodes mest livskvalitetsforbedrende og dermed måske også forbedrende for arbejdsevne. Der synes derimod ikke anbefalet uddybende psykologisk udredning og psykologiforløb som en kurativ mulighed, hverken af psykiater eller lægekonsulent. Og mon ikke behandling skal være lægefagligt og speciallægefagligt evidensbaseret.

Du har været helt gået ned med alvorlig stress. De helbredsklager, som du nu beskriver er eftervirkninger af svær stress – problemer med hukommelse, overblik, koncentration - men i dagligdagen hjemme har du systemer, der kompenserer – jeg tror ikke de helbredsklager, der resterer, kan behandles så enkelt som et almindeligt psykologiforløb – du er jo vurderet færdigbehandlet psykologisk.

Din psykolog fra tidligere psykoterapeutisk forløb fandt dig færdigbehandlet – god til at mærke krops grænser, og god til kompenserende systemer, hvor hukommelse og overblik mangler i det daglige - og du skal vel ikke behandles for helbredsklager du ikke har – eller hvad?

Jeg tror da, din krop er klog og fintmærkende, når du reagerer med kvalme og svimmelhed og osteklokkefornemmelse ved jobafprøvning, du slet ikke er klar til efter kronisk stress, men sdp-system er nok ikke er gearet til at lytte og forstå og møde hver enkelt kronisk stress-sygemeldt med hver sin historie og med individuelle behov.

Dog synes vejleder i din jobafprøvning at have været forstående. Søg evt. kontakt med hende om din fornemmelse af pres ved samtale med psykolog om psykologisk udredning og psykologiforløb og forestilling om forhåndsforpligtelse til binding til et langt mindfulnessforløb - tilsyneladende uden hensyn til, om du har oplevelse af lindring og helbredelse af forløb eller ej. Der må da aftales løbende evaluering af din oplevelse af effekt - for mindfulness er ikke en speciallægefaglig evidensbaseret behandlingsmetode for kronisk stress. Din psykiater udtrykker sig i øvrigt yderst vagt om mindfulness som evident behandlingsmulighed med ordet "menes" ikke med ordet "vurderes": "Psykoterapeutisk vil undersøger anbefale mindfulness (Evt som led i stresshåndteringskursus) eftersom sådan indsats menes at kunne forbedre MBMs livskvalitet væsentligt og derved også fremtidig arbejdsevne''


Om mindfulness nævner TimeGuest i din tråd i øvrigt, at der ikke har været påvist evidensbaseret kurativ effekt omkring kronisk stress af mindfulness. Det kan slås op på en international lægefaglig vidensbase, som læger har adgang til.

Udtømte behandlingsmuligheder – er jo ikke at have afprøvet alle behandlingsmuligheder, som nogen har hørt om på rygtebasis.

Sdp-sager skal ikke overbelyses - og de skal ikke overbehandles, tænker jeg! Heller ikke selvom nogen kender nogen, der har haft gavn af psykologiforløb i andre faser af stress.

Samlet socialfaglig og lægefaglig vurdering i din sag har jeg læst tidligere i din tråd er:

''Det vurderes at der i samarbejde med MBM har fundet en afdækning sted af ressourserne samt gjort forsøg på at udvikle ressourserne optimalt. Det vurderes at arbejdsevnen må anses som varigt begrænset jvf sagen har været drøftet med den kommunale sociallæge, som vurderer at sagen er lægeligt set velbelyst. Det vurderes at de helbredsmæssige forhold begrænser funktionsevnen i et omfang, der betyder at beskæftigelse på normale vilkår ikke kan forventes - uanset erhverv. Der ses samtidig ikke at være behandlingsmuligheder der kan genskabe arbejdsevnen i fuldt omfang, dvs tilstanden er varig.''

Dette peger på visitation til enten fleks eller ftp, som din sagsbehandler også konkluderer jf. din tråd.

Så får jeg lyst til at gribe tilbage til TimeGuests indlæg først i din tråd: Fleks er meget dyrere for kommunen end ftp, for når der også modtages arbejdsmarkedspension, reguleres ftp jo noget ned, men det gør fleks ikke. Bevilling af fleks/ledighedsydelse er ofte et tæt skridt på vej til ftp, siger MorWettendorf i en anden tråd her på K10

Jeg tænker, forløb med mindfulness ikke behøver trækkes i langdrag. Jeg forstår, formål med forløb er at vise, at den nævnte behandlingsmulighed er forsøgt og udtømt. Jeg tror jo på din krops alarmsignaler ved tanke om mindfulnessforløb, at du ikke oplever ro og glæde ved udsigt til et evt. langt mindfulnessforløb – alarmsignaler er til for at lyttes til – og det gør du.

Jeg tror, du kan det, som mindfulness skulle lære dig, nemlig at være i din krop og lytte til din krop. Hold evt. tæt kontakt med din gamle psykolog - ved opstart på mindfulness – og vurder i dialog med ham/hende, om du har gavn af mindfulness, eller om det egentlig er noget, du allerede kan og bruger – i din dagligdag og i sport – og når du mærkede, jobafprøvning var et ubærligt pres efter kronisk stress: Kroppens grænser er til for at respekteres – det har du lært på den hårde måde, da du gik alvorligt ned med stress – midt i at have haft mange ressourcer til at ville klare alle arbejdslivets og familielivets krav. Men denne sammenhæng er der mange, der ikke forstår. Denne sammenhæng skal du selv holde fast i og forklare dem, der ikke forstår. Og det kan være hårdt.

Det kan ikke kræves, at du ved mindfulnessforløb skal opleve, at dine grænser forceres, det er ikke helbredende – så må du stole på dine gode evner til at formulere dig både mundtligt og skriftligt – og fortælle herom og blive forstået og respekteret.

Og som sagt: Brug evt. din gamle psykolog i sparring med sdp-kontor, om mindfulnessforløb opleves glædesfyldt og helbredende – og altså livskvalitetsforbedrende for dig – eller ikke.


Venlig hilsen

Katharina

[Florken]

Kære MBM

Så begyndte hun at snakke om at hun gerne vil lave en 'undersøgelse' af mig til at kunne lave sin vurdering ud fra.

Hvad skal den bruges til ?

Hvad skal det hele gøre godt for ?

Er det fordi man tror, at mindfullnes og psykologiforløb kan give dig en arbejdsevne,

der er større end den nuværende ?

Eller er "de" bare ude på at forbedre din livskvalitet ?

For der er ikke nødvendigvis sammenhæng i de to begreber.


Jeg har gennemlæst HELE denne tråd, og kan kun konkludere, at du bliver trukket rundt i ringen.

Tidligere i tråden skrev c.l.e.o, at det ikke er sagsbehandleren, der afgør sagerne alene,
og så stillede jeg spørgsmålet : Hvem er det så ?

Dette var ment som et opråb/sarkasme, da vi ofte i vores egen "trækken tænder ud-sag",

ikke ser helheden, mister overblikket p.g.a. alle de vigtige detaljer,
mangler ressourcerne til at skaffe sig det.............you name it.


Det ER jo sagsbehandleren, der afgør det, når det er sagsbehandleren,
der tilrettelægger sagsgangen,

inddrager (ikke-)relevante eksperter, (mis-)bruger ARBEJDSEVNEMETODEN,

går på diagnosejagt, udtager bemærkninger i speciallægeattesterne efter forgodtbefindende,

skriver ikke relevante oplysninger i ressourceprofilen, ikke vil erkende at NU er der NOK materiale til at komme videre,
ellers er sagen overbelyst !

Kort sagt, så har sagsbehandleren en MAGT, vi ikke gør os begreb om !

Jeg er rigtig ked af det på dine vegne, at du udsættes for denne behandling.

[MineBørnsMor]

Oprindeligt indsendt af Florken

Kære MBM

Hvad skal den bruges til ?

Hvad skal det hele gøre godt for ?

Er det fordi man tror, at mindfullnes og psykologiforløb kan give dig en arbejdsevne,

der er større end den nuværende ?

Eller er "de" bare ude på at forbedre din livskvalitet ?

For der er ikke nødvendigvis sammenhæng i de to begreber.


Jeg har gennemlæst HELE denne tråd, og kan kun konkludere, at du bliver trukket rundt i ringen.

Tidligere i tråden skrev c.l.e.o, at det ikke er sagsbehandleren, der afgør sagerne alene,
og så stillede jeg spørgsmålet : Hvem er det så ?

Dette var ment som et opråb/sarkasme, da vi ofte i vores egen "trækken tænder ud-sag",

ikke ser helheden, mister overblikket p.g.a. alle de vigtige detaljer,
mangler ressourcerne til at skaffe sig det.............you name it.


Det ER jo sagsbehandleren, der afgør det, når det er sagsbehandleren,
der tilrettelægger sagsgangen,

inddrager (ikke-)relevante eksperter, (mis-)bruger ARBEJDSEVNEMETODEN,

går på diagnosejagt, udtager bemærkninger i speciallægeattesterne efter forgodtbefindende,

skriver ikke relevante oplysninger i ressourceprofilen, ikke vil erkende at NU er der NOK materiale til at komme videre,
ellers er sagen overbelyst !

Kort sagt, så har sagsbehandleren en MAGT, vi ikke gør os begreb om !

Jeg er rigtig ked af det på dine vegne, at du udsættes for denne behandling.

Tak skal du ha! Det er dejligt med lidt trækken-banen-op. Sådan i form af retningslinier for det ene og det andet. Jeg tror sagen snart er på min sagsbehandlers bord. Det afventer jeg lige. Jeg kender nemlig ikke min sagsbehandler ret godt. Sagen havnede hos ham da jeg blev sendt på ledighedsydelsen, og umiddelbart efter var jeg til en kort samtale hos ham. Her fortalte han om arbejdsprøvningen og at hvis den ikke lykkedes i form af at give mig vej til et flexjob, så var der kun ftp tilbage. Ikke alt muligt andet. Kun de to mulige. Han virkede umiddelbart god og forstående. Så derfor må jeg lige se hvad der sker når vurderingen fra arbejdsprøvningen kommer tilbage til ham. Ellers må jeg jo hive fat i dem og sige at jeg IKKE skal ud i ekstra psykologiske forløb mm.

Oprindeligt indsendt af Katharina

...

Du har været helt gået ned med alvorlig stress. De helbredsklager, som du nu beskriver er eftervirkninger af svær stress – problemer med hukommelse, overblik, koncentration - men i dagligdagen hjemme har du systemer, der kompenserer – jeg tror ikke de helbredsklager, der resterer, kan behandles så enkelt som et almindeligt psykologiforløb – du er jo vurderet færdigbehandlet psykologisk.

Din psykolog fra tidligere psykoterapeutisk forløb fandt dig færdigbehandlet – god til at mærke krops grænser, og god til kompenserende systemer, hvor hukommelse og overblik mangler i det daglige - og du skal vel ikke behandles for helbredsklager du ikke har – eller hvad?

Jeg tror da, din krop er klog og fintmærkende, når du reagerer med kvalme og svimmelhed og osteklokkefornemmelse ved jobafprøvning, du slet ikke er klar til efter kronisk stress, men sdp-system er nok ikke er gearet til at lytte og forstå og møde hver enkelt kronisk stress-sygemeldt med hver sin historie og med individuelle behov.

Dog synes vejleder i din jobafprøvning at have været forstående. Søg evt. kontakt med hende om din fornemmelse af pres ved samtale med psykolog om psykologisk udredning og psykologiforløb og forestilling om forhåndsforpligtelse til binding til et langt mindfulnessforløb - tilsyneladende uden hensyn til, om du har oplevelse af lindring og helbredelse af forløb eller ej. Der må da aftales løbende evaluering af din oplevelse af effekt - for mindfulness er ikke en speciallægefaglig evidensbaseret behandlingsmetode for kronisk stress. Din psykiater udtrykker sig i øvrigt yderst vagt om mindfulness som evident behandlingsmulighed med ordet "menes" ikke med ordet "vurderes": "Psykoterapeutisk vil undersøger anbefale mindfulness (Evt som led i stresshåndteringskursus) eftersom sådan indsats menes at kunne forbedre MBMs livskvalitet væsentligt og derved også fremtidig arbejdsevne''

Jeg tænker, forløb med mindfulness ikke behøver trækkes i langdrag. Jeg forstår, formål med forløb er at vise, at den nævnte behandlingsmulighed er forsøgt og udtømt. Jeg tror jo på din krops alarmsignaler ved tanke om mindfulnessforløb, at du ikke oplever ro og glæde ved udsigt til et evt. langt mindfulnessforløb – alarmsignaler er til for at lyttes til – og det gør du.

Jeg tror, du kan det, som mindfulness skulle lære dig, nemlig at være i din krop og lytte til din krop. Hold evt. tæt kontakt med din gamle psykolog - ved opstart på mindfulness – og vurder i dialog med ham/hende, om du har gavn af mindfulness, eller om det egentlig er noget, du allerede kan og bruger – i din dagligdag og i sport – og når du mærkede, jobafprøvning var et ubærligt pres efter kronisk stress: Kroppens grænser er til for at respekteres – det har du lært på den hårde måde, da du gik alvorligt ned med stress – midt i at have haft mange ressourcer til at ville klare alle arbejdslivets og familielivets krav. Men denne sammenhæng er der mange, der ikke forstår. Denne sammenhæng skal du selv holde fast i og forklare dem, der ikke forstår. Og det kan være hårdt.

Det kan ikke kræves, at du ved mindfulnessforløb skal opleve, at dine grænser forceres, det er ikke helbredende – så må du stole på dine gode evner til at formulere dig både mundtligt og skriftligt – og fortælle herom og blive forstået og respekteret.

Og som sagt: Brug evt. din gamle psykolog i sparring med sdp-kontor, om mindfulnessforløb opleves glædesfyldt og helbredende – og altså livskvalitetsforbedrende for dig – eller ikke.


Venlig hilsen

Katharina

Hej Katharina. Tusind tak for dit indlæg. Der er rigtig mange ting jeg kan bruge, og det er skrevet på en måde, så når jeg læser det igenem, så er der flere gange hvor jeg tænker 'hov, det skal jg lige huske at give videre' - FEDT!

Det vigtigste ud fra det du skriver og det jeg tænker ved gennemlæsningen er at jeg netop HAR lært mig de ting mindfulness skal lære mig. Nemlig at lytte til min krops signaler, være tilstede i det jeg gør osv. Og jeg HAR lært på den meget hårde måde at lytte. At sige fra.

Og så tvinger systemet mig guhjælpemig ud i noget, hvor det IKKE er valid at sige fra - og så lige for at sende mig ud i noget hvor jeg skal lære at sige fra og være tilstede! Hvor bizart er det lige????

Dengang jeg brød sammen første gang der kunne jeg ikke høre min krop selvom den skreg til mig at jeg skulle lytte. Min læge gentog i et kvarter til mig at jeg skulle melde mig syg, og jeg blev ved med at svare 'ja, i morgen' eller 'ja, kl 14', jeg kunne bare ikke forstå at det var nu dermed stop! Min læge, min TR m.fl sendte mig hjem fordi jeg ikke selv kunne. Nu har jeg det på samme måde, men har lært at sige fra, men nu fortæller systemet mig at jeg skal blive ved, at jeg skal fortsætte med at udsætte mig selv for den her stressende uvished i 1 år eller mere...TIL TRODS FOR at jeg jo netop siger fra, siger jeg magter det ikke, siger at min krop og min hjerne ikke kan holde til det....hvad h****** er det da for et system??? Så jeg skal igen overskride mine grænser og presse mig ud i noget jeg ikke kan holde til, for at gennemføre et ikke veldokumenteret forløb, der kan gøre mig lykkelig og lære mig at lytte efter og føle min krop??????????????????????

[Enteneller]

Hej MBM,

Super indlæg. MBM og Katharina.

Jeg kan sagtens følge dig at du ikke magter et forløb og mere udredning. Jeg har det på samme måde. Jeg kan end ikke melde mig til noget, hvor jeg SKAL være der, det stresser totalt. Jeg har mere eller mindre måtte melde fra til alt der kræver at jeg skal "deltage". Min træning kan jeg klare, for den kan jeg selv melde fra over nettet hvis det ikke passer, men jeg ved hvad den giver mig, så det er ok.

Er der nogle der spørger om jeg vil være med i udvalg, ved sport, skole eller lign. går det bare ikke, jeg kan ikke bære et ansvar hvor jeg er forpligtet til at deltage, jeg tror at du har det på samme måde med mindfullness ?? Der er jo også meget uvished omkring det, hvornår er det ? Hvordan foregår det osv. Kan din sagsbehandler ikke give nogle facts.

Hvis så du føler at det kan du bare ikke deltage i, jamen så må du jo få din psykiater til at melde dette ud. Jeg kan sagtens forstå at du ikke føler du kan, der er så meget der fylder nu. Mon ikke din psykiater kunne hjælpe med at kontra incidere kurset og få din behandling rettet ind på det rigtige spor ?

Kh. EE

[MineBørnsMor]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Hej MBM,

Super indlæg. MBM og Katharina.

Jeg kan sagtens følge dig at du ikke magter et forløb og mere udredning. Jeg har det på samme måde. Jeg kan end ikke melde mig til noget, hvor jeg SKAL være der, det stresser totalt. Jeg har mere eller mindre måtte melde fra til alt der kræver at jeg skal "deltage". Min træning kan jeg klare, for den kan jeg selv melde fra over nettet hvis det ikke passer, men jeg ved hvad den giver mig, så det er ok.

Er der nogle der spørger om jeg vil være med i udvalg, ved sport, skole eller lign. går det bare ikke, jeg kan ikke bære et ansvar hvor jeg er forpligtet til at deltage, jeg tror at du har det på samme måde med mindfullness ?? Der er jo også meget uvished omkring det, hvornår er det ? Hvordan foregår det osv. Kan din sagsbehandler ikke give nogle facts.

Hvis så du føler at det kan du bare ikke deltage i, jamen så må du jo få din psykiater til at melde dette ud. Jeg kan sagtens forstå at du ikke føler du kan, der er så meget der fylder nu. Mon ikke din psykiater kunne hjælpe med at kontra incidere kurset og få din behandling rettet ind på det rigtige spor ?

Kh. EE

Men jeg har jo stadig ingen psykiater. Jeg har kun været ved den ene psykiater til en enkelt undersøgelse, og det er hende, der har foreslået mindfulness. Havde hun ikke gjort det, dengang for mere end et år siden, så tror jeg min sag havde været afsluttet nu....eller, det er da hvis de så ikke havde fundet noget andet at vade rundt i!