K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Dit og Dat

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Dit og Dat Her kan du skrive det du bare gerne vil ud med dog ikke politiske emner.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 28-06-2009, 23:41   #1
Tzari
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 05-06 2009
Lokation: vejle kommune
Indlæg: 209
Blog Indlæg: 5
Styrke: 15
Tzari er ny på vejen
Unhappy stoltheden :(

Jeg er opdraget med at man klare sig selv og self ikke tager imod offentlige ydelser (du ved god gammeldags opdragelse ). At jeg så er sygemeldt nu har min familie accepteret MEN kan mærke de har lidt svært ved at forstå det helt. Istarten var det den der "du skal bare finde noget du kan holde til" og den får jeg stadig lidt af. Jeg er nu nede på 15 timer i kontor/diverse opgave og har fået onsdag fri til at slappe af. Alligevel er der dage hvor jeg bliver nødt til at gå før tid pga smerter og udmattelse(lider af HMS og venter svar på fibromyalgi). Når jeg så kommer hjem får jeg ikke gjort rent meget i hjemmet fordi jeg er helt bombet så har evig dårlig samvittighed over huset ligner et bombet lukum. Til trods for dette, at jeg kan se jeg ikke bare går hjem og pjækker og knap kan overskue min hverdag har jeg det MEGET MEGET dårligt med alle de dage jeg skal gå før tid føler det er et nederlag hver dag. Jeg vil helst have et flexjob selvom jeg jo godt kan se jeg ikke engang kan holde til 15 timer om ugen mere og føler mig alt for ung til pension hvilket ville være endnu et psykisk nederlag for mig. Foruden dette er jeg blevet ressistent overfor ALT det smertestillende jeg kunne få så kan ikke engang få hjælp fra pillerne af mere. Har 2 slags men de kan bruges MAX en gang om ugen og bliver mindre og mindre virkning da mine krop genkender dem LYN hurtigt.

Hvordan får man vænnet sig til at man altså er syg flere af mine venner spørger hvorfor jeg ikke søger pensionen men VED jeg som 25 årig ikke får den på HMS og føler det er helt forkert jeg så ungt skal overveje det. Hvad gør i for at håndtere den dumstædige stolthed

Sidst redigeret af Tzari; 28-06-2009 kl. 23:53.
Tzari er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-06-2009, 03:56   #2
shylock
Hjemmevant på K10
 
shylocks avatar
 
Tilmeldingsdato: 22-11 2008
Lokation: gladsaxe kommune
Alder: 58
Indlæg: 254
Styrke: 16
shylock er ny på vejen
hmmmm

hej

ja lyder nemt når man siger der skal blot noget selverkendelse til, men er ikke så nemt. jeg nåede først efter 2 år efter ulykken til at revurdere og erkende hvad jeg kan og ikke kan og acceptere det

efter selverkendelse, som også havde betydning for at min ressourceprofil skulle opdateres samt jeg blev nødttil at lukke mit eget it firma efter 8 år da jeg ikke kunne vende tilbage til skrivebordsjob, også endda på normal tid. men efter accept og selverkendelse, og med en realistisk ressourceprofil, som jo er vigtig at have 200% opdateret, for den skulle jo bruges til både at lave arbejdsevnevurdering, jobplan og videresendes til det sted der skal komme med et forslag til hvordan jeg skal arbejdsprøves, og da din ressourceprofil også indeholder, men, smerter, hvad kan du, kan du ikke, medicin, opgaver der ikke kan klares, din psyke, hvordan du er påvirket socialt, dine omgivelser, både venner og familie, for er den ikke realistisk opdateret så vil det jo negativt påvirke dit videre forløb i systemet med henblik på f.eks flexjob.

et par tips.

1. erkend, og vend dig til kun at koncentrere dig om idag, om du har en god eller dårlig dag og hvad du magter, tænk først på imorgen når du står op. og planlæg din dag efter dit indtryk af din egen tilstand når du står op.

2. familie møde, først lægge kortene på bordet, derefter snakker alle om ideer, måske ændre dagligdagen, ændre rutiner, og delegere opgaver ud, den ene tager fast og tømmer opvaske maskine, den anden skal bære skrald ud og bære indkøbsposer ind fra bilen og sætte på plads i køleskabet osv, for når først du får mere styr på din hverdag, hvad du kan og ikke kan og hvilke ressourcer du har, og får indkørt dagen både på job og hjemme så den passer til dig, så vil du i sidste ende også få flere overskuds ressourcer, mere energi og glæde, for det er jo netop dels alle de tanker om at du ikke kan det og det og dels at du ikke erkender at du har en grænse, og når den dagligt overskrides, så tar den jo fra dine ressourcer som igen påvirker din energi og glæde.

og når du efter realistisk opdatering af din ressourceprofil efterfølgende skal få lagt en ny plan i samarbejde med din sagsbehandler, skal du i arbejdsprøvning, nu en der tilrettelægges efter dine realistiske ressourcer, og andre tiltag, ja men så vil hele din sag og behandlingen i systemet pludselig gå den rigtige vej, dette er jo også med til at lette dine bekymringer og give dig mindre spekulationer.

tror den største faktor, er at indse at man har en grænse, også sætte grænsen og også udmelde dette til ens omgivelser.

jeg har i perioder for mentalt at slappe af og lade op benyttet musik, kunne være stille meditations musik eller opera, også tvinge sig til at tage en tur på sofaen måske i 30 min inden man fortsætter dagen. dette var også for helt at "tømme" hjernen for aktivitet og spekulationer

håber du kan bruge dette
__________________
Mvh
Jan
shylock er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-06-2009, 07:13   #3
Viper
Afhængigheds tegn af K10
 
Vipers avatar
 
Tilmeldingsdato: 16-09 2008
Lokation: Odsherred
Alder: 62
Indlæg: 319
Blog Indlæg: 5
Styrke: 16
Viper er rigtig godt på vej
Hej Tzari

Der er ikke noget galt i at du er syg (jo der er, men ikke på den måde at du har noget at skamme dig over). Det er jo ikke lige noget du selv har bedt om at få, vel?

Lyt til hvad Shylock siger, for der er masser af visdom at hente der. Selv vil jeg sige til dig at du kan prøve at arbejde lidt med din holdning til dig selv, idet du jo netop IKKE har noget at skamme dig over. Den tid hvor man altid sagde, at folk bare skulle tage hænderne op af lommen, er forlængst bevist ude af trit med virkelighedens verden.

Jeg vil også sige til dig at du ikke må lade din familie køre dig ned med deres gammeldags pladderholdninger (undskyld at jeg overfuser dem), for hvis de holder fast i at det er suspekt med din sygdom så er det DEM der har et problem OG et forklaringsproblem. Jeg vil vove den påstand at de udmærket godt ved at sygdom er hver mands herre. Ud fra det du skriver virker det mere som om de mener at du ved at være syg skader deres renommé og sociale status ude i byen. VI LEVER ALTSÅ I ÅR 2009, IKKE 1850.

Kogt ned til en sætning er det jeg ønsker at sige til dig følgende: Hold hovedet højt og ryggen rank, for du er god nok og værd at elske, uanset hvad andre måtte påstå

MEGA MEGA og god sommer til dig. Viper
__________________
Failure Is Not an Option. (Gene Krantz, Mission Control, Apollo 13)

Enhver soldat kan slå ihjel, men kun den sande kriger kæmper for at redde liv. Any Soldier Can kill, but only the true warrior fights to save lives. (russisk ordsprog)

Sidst redigeret af Viper; 29-06-2009 kl. 07:16.
Viper er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-06-2009, 08:48   #4
Tutti
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tuttis avatar
 
Tilmeldingsdato: 09-12 2008
Indlæg: 137
Styrke: 16
Tutti er ny på vejen
samme diagnose

Hej Tzari

Jeg har samme diagnose som dig, og har også altid sat en ære i at kunne klare mig selv. Dog må jeg sige, at mit selvværd, stolthed, og ikke mindst såvel fysisk samt psykisk overskud m.v. er blevet styrket efter jeg har fået åbnet øjnene for, at når ens krop smerter så mener den STOP. Hvis man så ikke hører efter, ja så fortsætter du med at bruge af kroppen, og den skal så bruge tilsvarende ekstra tid for at komme "på ret køl igen".

Mit vendepunkt blev et 4 ugers ophold på Gråsten Gigthospital, hvor de ved meget om HMS. Fysioterapeuterne og ergoterapeuterne er gode til at få en til at forstå, at man skal lytte til sin krop. Det er svært. Der er mange gamle vaner der skal laves om. Man skal faktisk til at lære at stå, gå forfra igen, så kroppen ikke bliver belastet unødigt.

Det jeg dog havde størst glæde af dernede var emnet smertehåndtering, om hvordan jeg selv kan blive herre over mine smerter, således at det ikke er smerterne der bestemmer over min hverdag. Det første punkt er at acceptere, at ens krop ikke længere er "fuldt opladet" og at den trænger til små hvil for at blive ladet op igen. Det mest vigtige er, at jeg også selv vælger hvornår jeg vil have mere ondt - ja det lyder tosset.

Men i stedet for at gå ned over alt det man ikke kan, så vælg og prioriter. Hvis der er noget du meget gerne vil, men ved at det koster en dag på langs med smerter, så må man sige til sig selv, om det er noget man selv vælger, og så vende det til noget positivt. Men kodeordet er nok, at man skal acceptere sin tilstand.

Jeg er selv meget handicappet af min tilstand, da jeg har fået en rygskade pga. overbelastede ledbånd, og nu er resten af kroppen også smertefuld pga HMS. Jeg er lige af mit forsikringsselskab erklæret uarbejdsdygtig og har fået erstatning. Kommunen har nævt muligheden for at tildele pension uden arbejdsprøvning, men afventer lige et teammøde hvor de vil drøfte sagen, forinden den går videre. Jeg er lige blevet 40 år, så det er altså muligt at komme videre i systemet selv om man stadig er relativt ung. Jeg har også lige fået bevilget månedlige merudgifter til medicin, transport, håndsrækninger m.v. da jeg kun kan gå ca 150 meter, og dermed ikke kan gå hen til bussen.

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig direkte.
Tutti er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-06-2009, 11:57   #5
shylock
Hjemmevant på K10
 
shylocks avatar
 
Tilmeldingsdato: 22-11 2008
Lokation: gladsaxe kommune
Alder: 58
Indlæg: 254
Styrke: 16
shylock er ny på vejen
yep

hej

tutti + viper bekræfter blot at jeg er inde på det rigtige

jeg har valgt at jeg gider ikke bruge min hjerne på negative ting, det er livet for kort til

er jo ikke så kompliceret, går kort ud på:

iistedetfor at fokusere på det negative, på hvad du ikke kan, så vend dig til at fokusere på hvad du kan, hvad du har ressourcer til, så vil alt blive meget nemmere og mindre kompliceret i din dagligdag

og jeg er da langtfra færdig i system danmark, men har vendt det hele til noget positivt
__________________
Mvh
Jan
shylock er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-06-2009, 22:46   #6
Tzari
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 05-06 2009
Lokation: vejle kommune
Indlæg: 209
Blog Indlæg: 5
Styrke: 15
Tzari er ny på vejen
:Tak for alle de opmuntrende ord. Mine forældre prøver heldigvis at støtte mig selvom de ikke kan forstå hvor alvorligt ramt jeg egentlig er. Men er svært at få folk til at forstå man som 25 årig er så "ødelagt". Er især svært når folk kommer med jamen hypermobil det kender jeg da flere der er de klarer sig jo fint og slet ikke forstår HMS ikke er heeelt det samme Hvordan får man folk til at fatte man rent faktisk ER syg og ikke bare en af de der unge der ikke gider arbejde og faker sygdom (jo den slags FINDES kender nogle af dem )
Tzari er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-06-2009, 22:51   #7
shylock
Hjemmevant på K10
 
shylocks avatar
 
Tilmeldingsdato: 22-11 2008
Lokation: gladsaxe kommune
Alder: 58
Indlæg: 254
Styrke: 16
shylock er ny på vejen
kender det

hej

ja kender det, desværre er nogle venner mistet, men de vigtigste holder ud.

hvis nogen ikke gider at høre mere om hvordan jeg har det, ja men så skal de sku lade være med at spørge
__________________
Mvh
Jan
shylock er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-06-2009, 22:24   #8
Tzari
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 05-06 2009
Lokation: vejle kommune
Indlæg: 209
Blog Indlæg: 5
Styrke: 15
Tzari er ny på vejen
Efter en rigtig god snak med Tutti har jeg besluttet at snakke med fagforeningen om en pension. Er rædsensslagen for hvordan de reagere men kan ikke rigtig tillade mig at være dumstædig mere suger alt kraft ud af mine omgivelser(især min kæreste) og min tilstand er ikke just blevet bedre de sidste 2 år

Kryds fingre for mig er total nerevrag over at skulle snakke med dem om det
Tzari er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-07-2009, 10:52   #9
CHNEVIDE
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 17-06 2009
Indlæg: 211
Styrke: 15
CHNEVIDE er ny på vejen
Hej Tzari

Jeg håber for dig det bedste og kan kun levende sætte mig ind i hvordan du har det.
Jeg er selv ekstremt hypermobil og er desværre ramt i alle de led man kan være ramt i.
Jeg har fået knogleskørhed i ryggen(sammenfald) kronisk skinnebens betændelse og slidgigt i hele rygsøjle og knæ samt albuer, så ja jeg er ramt.

Vejen har været lang og jer har da også været nede med flaget et par gange. Har fået så store psykiske mén at også nogle af disse er blevet kroniske.

Derfor er mit råd til dig:
Som Schylock skriver : Erkend din sygdom, få omgivelerne til at erkende den og arbejd med at finde det positive i hverdagen.
Det er så vigtigt blot at kunne se et lille lys for enden af tunnlen for at kunne overskue dagen i morgen.

Hvis du ikke på nuværende tidspunkt ved hvor dine grænser er så lav evt. en dagbog hvor i du skriver hvad du har lavet/laver og får du så ondt kan du nemt gå tilbage og se hvad du skal holde dig fra og ikke lave.
Denne dagbog kan være god både for dig selv men også i kampen mod systemet:-)
Jeg har altid lavet sådan dagbog når jeg f.eks har været i arbejdsprøvning fordi man glemmer, man glemmer hvad man har lavet og hvilke gener det har givet.

Ang. pensions spørgsmålet vil jeg ikke blande mig blot sige at jeg er meget hårdt ramt af HMS men kæmper til stadighed(5 år på sygedagpenge) for blot at få et flexjob på 15 timer. Så altså en dianogse på HMS er i mange tilfælde ikke nok til en pensions sag:-)

Men Held og Lykke til dig.
Sommer Hilsner
Chenvide
CHNEVIDE er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-07-2009, 11:31   #10
Tzari
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 05-06 2009
Lokation: vejle kommune
Indlæg: 209
Blog Indlæg: 5
Styrke: 15
Tzari er ny på vejen
Hvordan kan du være 5 år på sygedagpenge. Jeg røg på kontanthjælp efter 1½ år fordi jeg ikke havde mulighed fior at komme op på fuld tid og derfor ikke havde flere forlængelses muligheder.

Fagforening bad mig også lave en dagbog. Synes så ikke det lød som om hun kunne forstå grunden selvom jeg forklarede jeg pt krævede min kæreste gjorde alt og ikke kunne byde ham det. Hun sagde det jo er det kærester er til at hjælpe en MEN han skal jo ikke være min slave og tager fysisk og psykisk skade af det Hvorfor er det så svært at forklare at jeg virkelig skader ham og kikke kun mig selv Men hun ville ringe til min læge og prøve at forklare det altså var VIGTIGT jeg fik snakket med en psykolog for lægen mente kun det var ved depression og at der ikke var nogle psykologet der vidste noget om kronisk smerte og smertebearbejdelse i området Godt nok glad for jeg har en fagforeing for at tydeligvis et fjols til at formulere mig ordentlig og få ting igennem. Er da et megt rimelig krav at ville have hjælp til at håndtere hele det rod her er MEGET hårdt psykisk for mig og mine smerter har overtaget min hverdag

Hun sagde også som det så ud nu fik jeg ikke en pension men kunne håbe de på hospital fik konstateret fibromyalgi eller lign så jeg havde mere til journalen. Latterligt det skal være så hårdt og man skal have flere diagnoser end en før de begynder at forstå budskabet (udfra hvad fagforening fortalte)
Tzari er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:46.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension