kommune vil ikke give fleksjob på 25 timer selvom muligheden er der...

[Andersine85]

Oprindeligt indsendt af krizzer85

Er afklaringspraktikker det samme som arbejdsprøvninger?

MVH

Krizzer85

Ja, det vil jeg mene det i dette tilfælde!

Oprindeligt indsendt af Multe

Hvad med et bevis på din påstand om de: over 50 % arbejdsevne ingen fleksjob ??? -i andre indlæg påstår du; at hvis det ikke står i loven, kan det ikke lade sig gøre

Indtil du IKKE kan henvise til §'er og lovtekst, vil din påstand være at betragte som en ulovlig handling... -også kaldet et "skuffecirkulære"


.

Vi er tilbage til den med procentsatserne der gives i tilskud til arbejdsgivere, samt ikke at være konkurrenceforvridende, men ja, at der ikke er en lovtekst, men at det nu ikke er en skuffecirkulære, da der findes principafgørelser som understøtter dette, men det er jo en gammel traver, som du jo udemærket godt ved Multe.

[curls]

Til Multe:

Det er ikke kun lovgivninger, der skal overholdes, men også principafgørelser fra Ankestyrelsen. Afgørelserne fra Ankestyrelsen kaldes uskrevne regler, som skal overholdes. Der findes en principafgørelse derfra, at arbejdsevnen skal være 50 % nedsat.

Det har før været oppe her på K10 om de 50 % nedsat arbejdsevne. Find den evt. på ast.dk - principafgørelser. (jeg vil ikke bruge tid på det selv)

[Multe]

Hej curls...

Og her er så den principafgørelse som Andersine85 - efter sej kamp - henviser til:

--------------------------------------------------------------------------------------------

Sakset:
Har sørmet fundet den principafgørelse frem, som er grunden til at det hedder 50 procent::


N-14-06. Fleksjob - nedsat arbejdsevne - vurdering - væsentligt omfang

Fleksjob - nedsat arbejdsevne - vurdering - væsentligt omfang
(SM N-14-06)

Afgørelse truffet af: Ankestyrelsen
Afgørelsesdato:
SM uds. dato:
Meddelelsesnr.:

J.nr. 2000405-06
20-09-2006
01-11-2006
SM N-14-06


Meddelelse om: fleksjob - nedsat arbejdsevne - vurdering - væsentligt omfang

Lov: lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005 - § 71 - § 70, - § 69,


Resumé:
En kvindes arbejdsevne kunne ikke anses for nedsat i så væsentligt omfang, at det gav ret til fleksjob. Arbejdsprøvning og praktik havde vist, at hun kunne klare en arbejdstid på 32,5 timer, dog med strukturerede opgaver og en vis hensyntagen.



Sagsfremstilling:
Sagen vedrørte en 51 årig kvinde, der var uddannet som kontorassistent og fra 1973 til 2003 var ansat som salgsassistent, de seneste 16 år med en ugentlig arbejdstid på 30 timer.

Hun blev sygemeldt i december 2002 på grund af en hjernetumor, der blev behandlet, og hun blev afskediget i juni 2003.

Hun gennemførte arbejdsprøvning fra den 1. marts til den 19. april 2005 og var i virksomhedspraktik fra den 4. juli til den 14. oktober 2005.

Kommunen afslog den 21. december 2005 at bevilge fleksjob under henvisning til, at virksomhedsrevalidering havde vist, at hun kunne klare at arbejde 30-32 timer om ugen med nogle skånehensyn.

Det sociale nævn traf den 4. maj 2005 afgørelse om, at hun var berettiget til fleksjob, idet nævnet fandt, at hun havde varige begrænsninger i arbejdsevnen i et sådant omfang, at hun ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Nævnet lagde herved vægt på, at arbejdsprøvning og praktik havde vist, at hun ikke kunne klare at arbejde mere end 32 timer om ugen, og at hun havde behov for skånehensyn, for at kunne klare denne arbejdstid.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at kvinden ikke opfyldte betingelserne for fleksjob, da kommunen vurderede, at hendes arbejdsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for fastlæggelse af personkredsen for fleksjob.



Afgørelse:
Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse og fandt, at kvinden ikke havde ret til fleksjob, da fleksjob forudsatte, at arbejdsevnen var varigt og væsentligt nedsat.
Hendes ledighedsydelse ophørte dog først med udgangen af december måned 2006.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der tidligere havde været mulighed for at yde løntilskud til fleksjob med 1/3, men at der i gældende lov alene var mulighed for at yde løntilskud med halvdelen eller 2/3.
Ved ophævelsen af muligheden for at yde tilskud med 1/3 blev det anført i lovbemærkningerne, at det med forslaget præciseredes, at ordningen var rettet mod personer med væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, og at alle muligheder for at opnå eller fastholde ordinær beskæftigelse skulle være undersøgt, herunder ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler.

Vurderingen af, i hvilket omfang arbejdsevnen skulle være nedsat, for at der skulle tilbydes fleksjob, skulle efter Ankestyrelsens opfattelse ses i lyset af, at der kunne ydes tilskud med mindst halvdelen.
Det var Ankestyrelsens opfattelse, at dette synspunkt understøttedes af bestemmelsen om, at udbetaling af tilskud ikke måtte være konkurrenceforvridende.
Arbejdsevnen skulle ikke alene vurderes på grundlag af antallet af arbejdstimer, som ansøgeren kunne klare, men skulle også vurderes i forhold til effektiviteten i de præsterede timer.

Ankestyrelsen fandt ud fra en samlet vurdering, at kvindens arbejdsevne var varigt, men ikke væsentligt nedsat i det omfang, der forudsattes for at få fleksjob.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på de lægelige oplysninger, hvoraf fremgik, at kvindens tilstand var blivende.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at såvel arbejdsprøvning som virksomhedspraktik havde vist, at hun kunne klare en egentlig arbejdstid på 32,5 timer. I den forbindelse lagde Ankestyrelsen vægt på, at hun indgik på lige fod med de øvrige ansatte i virksomhedspraktikken, dog med strukturerede opgaver.

Samtidig lagde Ankestyrelsen vægt på, at det efter den gennemførte arbejdsprøvning blev vurderet, at hun blev utrolig træt ved svære og komplicerede opgaver, og at direktøren på arbejdspladsen, hvor hun var i virksomhedspraktik, vurderede, at hun ikke kunne klare en normal arbejdsbelastning, og når det lykkedes at gennemføre praktikken, skyldtes det, at man valgte at sende hende hjem, når hovedpinen pressede på, at man tilrettelagde arbejdsindholdet under hensyn til hendes helbredsmæssige begrænsninger, og at virksomheden var klar med hjælp, når det kneb, samt at hun selv gav udtryk for, at hun under normale omstændigheder ikke følte sig træt i løbet af arbejdsdagen, men fortsat var træt efter endt arbejdsdag.

Ud fra en samlet vurdering fandt Ankestyrelsen ikke, at arbejdsevnen kunne anses for nedsat i så væsentligt omfang, at det gav ret til fleksjob.

Citat slut.

--------------------------------------------------------------------------------------------

Og som vi alle kan læse, omhandler denne "mærkværdige" principafgørelse en person der i en arbejdsprøvning kan arbejde MERE - ca. 8 % - end hun er vant til igennem de sidste 16 år... -HALLO DERUDE; det svarer til en fuldtidsansat i en arbejdsprøvning kan, arbejde 42 timer med lidt hensynstagen... -nok ikke så sært at sådanne sager IKKE giver ret til en fleksjobvisitation...

Fat det dog... -KL og alle deres håndlangere(sagsmishandlerne) skriger af grin hvis denne påstand om 50 %, kan blive normen her på K10... -denne principafgørelse Bekræftiger IKKE påstanden om de 50 % arbejdsevne !!!


Ps. At skulle høre(læse) at der også tænkes ...konkurrenceforvridning... med de omtalte procenter giver kvalme... -når man nu tænker på alle de meningsløse praktikker samme personer sender syge personer ud i pg.a. kassetænkning


.

[supersus]

Multe tak fordi at du lagde principafgørelsen herind, nu fik jeg den også læst, og den gav da lige noget at tænke over.

Det er da skræmmende hvis kommunerne bruger denne afgørelse til at afvise folk til flex hvis de kan arbejde 20 timer, der er i min verden stor forskel på at kunne arbejde 20 timer, og 32,5 timer.

Jeg forstår da fuldt ud at en person ikke kan visiteres til flexjob når hun kommer fra et 30 timers job, og nu kan arbejde 32,5 timer, forstår faktisk slet ikke hvordan hun kunne opnå ledighedsydelse. hun burde slet ikke have været indstillet til flexjob.

Men hvor er det skræmmende når kommunen bruger denne afgørelse til at afvise folk der kan arbejde 20 - 25 timer med skåne hensyn, vel og mærke folk der kommer fra et 37 timers job.

Uhyggeligt af afgørelsen bliver misbrugt med sager der slet ikke burde sammenlignes.

[Multe]

Oprindeligt indsendt af supersus

Multe tak fordi at du lagde principafgørelsen herind, nu fik jeg den også læst, og den gav da lige noget at tænke over.

Det er da skræmmende hvis kommunerne bruger denne afgørelse til at afvise folk til flex hvis de kan arbejde 20 timer, der er i min verden stor forskel på at kunne arbejde 20 timer, og 32,5 timer.

Jeg forstår da fuldt ud at en person ikke kan visiteres til flexjob når hun kommer fra et 30 timers job, og nu kan arbejde 32,5 timer, forstår faktisk slet ikke hvordan hun kunne opnå ledighedsydelse. hun burde slet ikke have været indstillet til flexjob.

Men hvor er det skræmmende når kommunen bruger denne afgørelse til at afvise folk der kan arbejde 20 - 25 timer med skåne hensyn, vel og mærke folk der kommer fra et 37 timers job.

Uhyggeligt af afgørelsen bliver misbrugt med sager der slet ikke burde sammenlignes.

Enig supersus... -det svarer jo til man kan klare 42 timer i en fuldtidsarbejdsprøvning LOL

Også lidt(læs: MEGET) skræmmende at det er Andersine85 der misbruger denne afgørelse, der selvfølgelig er helt ok !!! -men at kommunens "mand" kan få problematikken omkring de 50 % arbejdsevne hevet ud af den = ulovlig sagsarbejde udført af en inkompetent sagsmishandler
Men hva'... -Kommunernes Landsforening(KL) skal vel også have noget for deres penge


.

[curls]

Hej Multe, nu ved jeg ikke, hvordan du læser afgørelsen, men her får du lige mine kommentarer til det. (i blå skrift)

Oprindeligt indsendt af Multe

SM N-14-06

Resumé:
En kvindes arbejdsevne kunne ikke anses for nedsat i så væsentligt omfang, at det gav ret til fleksjob. Arbejdsprøvning og praktik havde vist, at hun kunne klare en arbejdstid på 32,5 timer, dog med strukturerede opgaver og en vis hensyntagen.

Sagsfremstilling:
Sagen vedrørte en 51 årig kvinde, der var uddannet som kontorassistent og fra 1973 til 2003 var ansat som salgsassistent, de seneste 16 år med en ugentlig arbejdstid på 30 timer.

Hun blev sygemeldt i december 2002 på grund af en hjernetumor, der blev behandlet, og hun blev afskediget i juni 2003.

Hun gennemførte arbejdsprøvning fra den 1. marts til den 19. april 2005 og var i virksomhedspraktik fra den 4. juli til den 14. oktober 2005.

Kommunen afslog den 21. december 2005 at bevilge fleksjob under henvisning til, at virksomhedsrevalidering havde vist, at hun kunne klare at arbejde 30-32 timer om ugen med nogle skånehensyn.

Det sociale nævn traf den 4. maj 2005 afgørelse om, at hun var berettiget til fleksjob, idet nævnet fandt, at hun havde varige begrænsninger i arbejdsevnen i et sådant omfang, at hun ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Nævnet lagde herved vægt på, at arbejdsprøvning og praktik havde vist, at hun ikke kunne klare at arbejde mere end 32 timer om ugen, og at hun havde behov for skånehensyn, for at kunne klare denne arbejdstid.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at kvinden ikke opfyldte betingelserne for fleksjob, da kommunen vurderede, at hendes arbejdsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for fastlæggelse af personkredsen for fleksjob.

Her går Ankestyrelsen ind og vurderer hvornår man kan sige, at arbejdsevnen var væsentligt nedsat og ser på, hvad kommunen mener (de beder ankestyrelsen om at se på om det skal hedde 50 % nedsat arbejdsevne)

Afgørelse:
Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse og fandt, at kvinden ikke havde ret til fleksjob, da fleksjob forudsatte, at arbejdsevnen var varigt og væsentligt nedsat.

Kvinden var ikke berettiget, fordi det i hendes tilfælde er afgjort, at hendes arbejdsevne ikke var mindst 50 % nedsat.

Hendes ledighedsydelse ophørte dog først med udgangen af december måned 2006.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der tidligere havde været mulighed for at yde løntilskud til fleksjob med 1/3, men at der i gældende lov alene var mulighed for at yde løntilskud med halvdelen eller 2/3.
Ved ophævelsen af muligheden for at yde tilskud med 1/3 blev det anført i lovbemærkningerne, at det med forslaget præciseredes, at ordningen var rettet mod personer med væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, og at alle muligheder for at opnå eller fastholde ordinær beskæftigelse skulle være undersøgt, herunder ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler.

Vurderingen af, i hvilket omfang arbejdsevnen skulle være nedsat, for at der skulle tilbydes fleksjob, skulle efter Ankestyrelsens opfattelse ses i lyset af, at der kunne ydes tilskud med mindst halvdelen.
Det var Ankestyrelsens opfattelse, at dette synspunkt understøttedes af bestemmelsen om, at udbetaling af tilskud ikke måtte være konkurrenceforvridende.
Arbejdsevnen skulle ikke alene vurderes på grundlag af antallet af arbejdstimer, som ansøgeren kunne klare, men skulle også vurderes i forhold til effektiviteten i de præsterede timer.

Denne sætning synes jeg er en vigtig ting, som man kan påpege i en evt. klage til det sociale nævn, hvis man føler, at kommunen går for meget op i, at hvis man kan klare 20 timer, så hedder det "ikke fleksjob".... De skal se på helheden og ikke bare på timerne.

Ankestyrelsen fandt ud fra en samlet vurdering, at kvindens arbejdsevne var varigt, men ikke væsentligt nedsat i det omfang, der forudsattes for at få fleksjob.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på de lægelige oplysninger, hvoraf fremgik, at kvindens tilstand var blivende.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at såvel arbejdsprøvning som virksomhedspraktik havde vist, at hun kunne klare en egentlig arbejdstid på 32,5 timer. I den forbindelse lagde Ankestyrelsen vægt på, at hun indgik på lige fod med de øvrige ansatte i virksomhedspraktikken, dog med strukturerede opgaver.

Samtidig lagde Ankestyrelsen vægt på, at det efter den gennemførte arbejdsprøvning blev vurderet, at hun blev utrolig træt ved svære og komplicerede opgaver, og at direktøren på arbejdspladsen, hvor hun var i virksomhedspraktik, vurderede, at hun ikke kunne klare en normal arbejdsbelastning, og når det lykkedes at gennemføre praktikken, skyldtes det, at man valgte at sende hende hjem, når hovedpinen pressede på, at man tilrettelagde arbejdsindholdet under hensyn til hendes helbredsmæssige begrænsninger, og at virksomheden var klar med hjælp, når det kneb, samt at hun selv gav udtryk for, at hun under normale omstændigheder ikke følte sig træt i løbet af arbejdsdagen, men fortsat var træt efter endt arbejdsdag.

Ud fra en samlet vurdering fandt Ankestyrelsen ikke, at arbejdsevnen kunne anses for nedsat i så væsentligt omfang, at det gav ret til fleksjob.

Citat slut.
--------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg har fundet en afgørelse: N-11-06

Der står bla.:

Sagsfremstilling:
Kommunen gav afslag på fleksjob med den begrundelse, at ansøgeren ikke havde en væsentlig begrænsning i arbejdsevnen i ethvert erhverv. Kommunen fandt, at ansøgeren havde en arbejdsevne på 70 %, der var beregnet på det antal timer, ansøgeren var i arbejde.


Det sociale nævn fandt, at ansøgeren havde ret til fleksjob. Begrundelsen var, at hans arbejdsevne fandtes at være varigt nedsat, og der ikke var revalideringsmuligheder.


Nævnet bemærkede i den forbindelse, at der i §§ 69 og 71 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke var et krav om nedsættelse af arbejdsevnen med mindst halvdelen for at den pågældende havde ret til fleksjob.


Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvilken betydning et udregnet antal beskæftigelsestimer kan tillægges ved vurderingen af arbejdsevnen, jf. §§ 69 og 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I afgørelsen fra Ankestyrelsen står der så bla.:


Vurderingen af arbejdsevnen måtte efter Ankestyrelsens opfattelse ses i lyset af, at kommunens tilskud mindst var halvdelen af lønnen. Der henvistes til § 71, stk. 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter tilskuddet er halvdelen eller totredjedele af lønnen, afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne.


Arbejdsevnen kunne ikke alene vurderes på grundlag af antallet af arbejdstimer, som ansøgeren kunne klare, men skulle også vurderes i forhold til beskæftigelsesniveauet. Der henvistes herved til, at den nedsatte arbejdsevne kunne vise sig både ved, at den pågældende ikke kunne arbejde fuldt effektivt på fuld tid og ved, at den pågældende kunne arbejde fuldt effektivt, men da kun på nedsat tid.

Ankestyrelsen fandt ud fra en samlet vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse om kommunens pligt til at tilbyde fleksjob.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke alene kunne lægges vægt på ansøgerens samlede arbejdstid, men desuden måtte lægges vægt på de øvrige oplysninger, herunder om smerter efter amputation af det ene ben, lænderygsbesvær og bevægeindskrænkning samt neuropsykologisk undersøgelse, hvorefter arbejdshastigheden var stærkt nedsat, og revalidering blev frarådet.

Her også noget, som man kan bruge ved en evt. klage til kommunen eller det sociale nævn. Altså timer er ikke det de alene skal se på.

Ud fra en samlet vurdering kunne arbejdsevnen derfor anses for nedsat med halvdelen.

Så 50 % arbejdsevne er nedsat i denne borgers tilfælde, da kommunen ikke engang mente, at denne skulle have fleksjob på trods af, de havde vurderet det til 70 % i denne borgers tilfælde.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.
Det er godt, at det afgjort, at kommunen ikke bare kan give afslag med 70 % nedsat arbejdsevne!! - det er jo meget... Så det er afgjort, at det skal være med 50 % nedsat arbejdsevne ud fra helheden og ikke kun ud fra timer.

Jeg mener der er en afgørelse, hvor der står noget mere direkte om, at det skal være 50 % nedsat. Og det skal kommunerne følge. Orker ikke at lede mere i dag.

Det var lige mine tanker.

[Multe]

Hej curls

Hmmm... -jeg læser selvfølgelig dét, der står, og ikke dét jeg tror/mener, der står

Og jeg bemærker mig, at det også i dit indlæg - uanset farver - kun er dig der skriver noget om de 20 timers/50 % arbejdsevne... -ingen af de offentlige myndigheder nævner disse tal... -lidt mærkværdigt, ik'...

Og afgørelse N-11-06, fortæller vel også alt?

Iøvrigt fint arbejde du/i laver, måske lykkedes det at få noget konkret frem


.

[Multe]

Her har vi så et eksempel på en udregning af tilskud, løn og arbejdstimer osv., det er ...ijobnu... der informerer. Bemærk især eksempel nr. 2 med de 30 effektive arbejdstimer...


http://www.ijobnu.dk/sw14016.asp


SAKSET:
ForsideJobsøgerJobværkstedetArbejdsgiver JobmapLedige jobKontakt
Du er her : Forside > Arbejdsgiver > Økonomi > Fleksjob > Regneeksempler: Stor effektivitet og kompetencer


Fra kommunen får du et løntilskud på 1/2 eller 2/3 af medarbejderens løn. Størrelsen af løntilskuddet afhænger af, hvor nedsat den ansattes erhvervsevne er. De tre regneeksempler sætter med andre ord tal på virksomhedens økonomiske fordele – selvom de rent faglige og menneskelige kvaliteter altid bør være udgangspunktet for enhver ansættelse.

Eksempel 1: 20 timer om ugen med et tilskud på 2/3 af lønnen:

Lønsammensætning - fleksjob 20 timer pr. uge. tilskud: 2/3
Løn Refusion Egenbetaling
Grundløn
14.573,90
9.715,93
4.857,97

Overgangstillæg 281,12
187,41
93,71

Tilskudsberettiget løn 14.855,02
9.903,35
4.951,67


Erhvervet garantiløn - uden for refusion 1.517,42
1.517,42

Erhvervet hovedrengørningstillæg - uden for refusion 497,61

Månedsløn uden sociale udgifter 16.870,05


Arbejdsgiverbetalt pension 8% 1.188,40
792,27
396,13

Feriepenge 12,5% af 16.870,05 - (ATP) 74,55 2.099,44
1.399,63
699,81

ATP - arbejdsgiver 149,10
99,40
49,70

Månedsløn i alt (incl. sociale udgifter) 20.306,99
12.194,64
8.112,35


I eksemplet er medarbejderen ansat på fuldtid, men skånehensynet gør, at han eller hun kun arbejder 20 timer om ugen. Da kommunen kompenserer dig med 2/3 af lønnen, betaler virksomheden reelt kun 8.000 kr. for de 20 timer. Eller tæt på 100 kr. i timen.


Eksempel 2: 30 timer om ugen med et tilskud på ½ af lønnen:

Lønsammensætning - fleksjob 30 timer pr. uge. - Tilskud 50%
Løn Refusion Egenbetaling
Grundløn - trin 9 15.712,34
7.856,17
7.856,17

Tilskudsberettiget løn 15.712,34
7.856,17
7.856,17


Arbejdsgiver betalt pension 5,12% 804,47
402,24
402,24

Feriepenge 12,5% af 15.712 kr. - (ATP) 72,55 kr. 1.954,72
977,36
977,36

ATP - arbejdsgiver 149,10
74,55
74,55

Månedsløn i alt (incl. sociale udgifter) 18.620,63
9.310,32
9.310,32


I eksemplet er medarbejderen ansat på fuldtid, men skånehensynet gør, at han eller hun kun arbejder 30 timer om ugen. Da kommunen kompenserer dig med halvdelen af lønnen, betaler virksomheden reelt kun 9.000 kr. for de 30 timer. Eller lige under 80 kr. i timen.

Cv- og jobbank – se de interesserede jobsøgere nu >


Til sidens top

Om I job nu | Kontakt DSI

Citat slut.



.