min læge vil ikke hjælpe mig !!!

[froggyboogie]

http://postcommotio.dk/gradueret_traening.htm

Her er det jeg mener jeg kæmper med .

lige nøjagtig pip !!!!
lige mine ord .
Venter spændt på hvad de skriver til mig fra psykiatrien .

[curls]

Oprindeligt indsendt af froggyboogie

nej nej min læge ved godt jeg tager seroquel og fik min sidste recept fra distrikt-psykiatrien som jeg har været i kontakt med for 3 uger siden ca .Dem regner jeg med at høre fra meget snart .

Nåå ok, så er jeg også mere rolig, ligesom Pip...

Det er nok også lidt svært for os, når vi ikke kender hele din baggrund.

Men jeg synes også, det lyder som en fin idé, som Pip kommer med til dig.

Håber virkelig for dig, at du kan komme videre på en eller anden måde og får den rette hjælp.

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af froggyboogie

jeg bliver i denne her tråd så det ikke bliver for indviklet og besværligt at finde hoved og hale i det hele og tak .
Jeg var ikke sløv sidst jeg var hos min nye læge og prøvede at forklare ham tingene som de var . Der var ingen hjælp at hente han virkede total ligeglad .Skulle have filmet det med skjult kamera ha ha så jeg havde et bevis !!iøvrigt havde han en elev /praktikant som ikke gjorde tingene bedre og til min fordel heller tror jeg !!!
psykolog koster penge og er der noget jeg ikke har så er det lige det .Gratis-rådgivning lyder godt det vil jeg google og takker .

Det er svært at blive "set", og jeg vil dele lidt af min historie med dig omkring det

De første 4 år af mine sygemelding var jeg nærmest kvartalsgæst hos min ellers meget rare læge, og fik nogenlunde samme melding: du er klar igen om 2-3 mdr. Det hele begyndte efterhånden at køre i ring - når jeg vendte tilbage efter 3 mdr med uforandrede symptomer, fik jeg nogle gange målt blodtryk, nogle gange taget blodprøver - som altid var negative. Det blev nærmest rutine at lægen konstaterede at jeg ikke var syg og beklagende slog ud med armene, at han så ikke vidste hvad der var galt. Endnu en depressionstest, og lægen der foreslog jeg havde en depression. Mig, der insisterede at det havde jeg bestemt ikke, og forklarede, at når jeg svarer bekræftende på at jeg føler mig modløs, så skyldes det at jeg nu har været sygemeldt i flere år, og ingen kan fortælle mig hvad der er galt, endsige hjælpe mig til at komme på rette køl igen. Lægen der atter beklagede, og sagde at det bedste han kunne gøre var at tilbyde mig antidepressiver, mig der nægtede, ham der sagde at jeg nok var klar igen om 2-3 mdr. Og 3 mdr efter tog vi den igen... I desperation foreslår jeg så selv på et tidspunkt om jeg da ikke kan blive udredt et eller andet sted? Det nægtede lægen med begrundelsen, at siden jeg var voksen ville det alligevel ikke gøre en forskel... Han erkendte også blankt at han slet ikke havde forstand på psykiatriske diagnoser, og ikke engang anede hvor han skulle sende mig hen

Lægen beslutter så endelig at sende mig til psykiater. På en 10 mins konsultation konkluderede psykiateren at jeg havde en depression, og at jeg skulle på antidepressiver. Jeg nægtede pure. Depression var ikke mit problem - så meget vidste jeg. Rystet forlod jeg psykiateren, og vendte ikke tilbage. Indtil jeg et stykke tid senere bukkede under for det hele og udviklede angst - så var jeg nødt til det. Samme mølle - kort konsultation, hvor man prøver at forklare hele sin problematik på kort tid over for en psykiater der sidder og nikker med hovedet og kigger på uret. Efter et par gange spurgte psykiateren om et eksempel der fremkaldte angst. Jeg sagde at det gjorde han! Fordi han ikke lyttede. Fordi jeg ikke fik hjælp til at finde ud af hvad mit problem var, samt fik tilbudt medicin mod et problem jeg ikke havde. Jeg skal love for at han fik rettet sig op i stolen, og fremover var han meget lyttende og koncentreret når jeg kom til ham! Det var ham der endte med at sende mig til neurolog for post commotionelt syndrom, og så rullede bolden endelig

Jeg fik aldrig diagnosen PCS. Neurologen sagde godt nok at det var sandsynligt jeg havde det (hvilket jeg selv er ret sikker på, jeg har, for jeg blev aldrig "mig selv" igen efter ulykken for 14 år siden), men at det kunne være ret svært at påvise, så jeg opgav at forfølge det mere. Mit held var så at man fandt ud af at jeg havde en autismediagnose, og det var så den der (efter 7 år) endelig gav mig en afklaring i systemet.

Min pointe med at fortælle alt dette, er egentlig bare for at vise, hvor svært det er at trænge igennem med diffuse diagnoser, og at man bare er nødt til at blive ved og blive ved indtil der er nogen der endelig lytter. Og så måske lige overveje om man selv kan gøre noget for at få lægen til at rette sig op i stolen og virkelig lytte, så man undgår at være endnu en af lægens mange daglige rutinekonsultationer, hvor man - igen - kommer hjem med uforettet sag

[Brus83]

@Froogyboogie

En god måde at finde ud af om man har PCS, er ved at få foretaget en QEEG skanning af hjernen. En almindelig MR skanning er ikke følsom nok til at påvise de små strukturelle ændringer som forekommer i en hjernerystelse. Desuden viser en MR skanning heller ikke funktionelle eller metaboliske ændringer, men kun de strukturelle.

Det er en god ide at prøve den gradueret træning, men pas på du ikke overanstrenger dig, så sørg for at købe en pulsmåler og følg et træningsskema på en stationær cykel.

Der er flere gode råd til at komme videre inde på postcommotio.dk

Har du nogle specifikke spørgsmål vedrørende post commotionelt syndrom spørger du bare her eller sender mig en PM eller spørg eksperterne her:

http://neurotalk.psychcentral.com/forum92.html

Mvh Brus83

[stampe]

Har du tænkt på. at du måske har det, som du har det pga din selvmedicinering?

[froggyboogie]

Nogengange kan jeg sku godt blive lidt irreteret på folk !! Sorry men er træt af folk der siger tror du ikke dit og tror du ikke dat :-)En af mine venner siger lige nøjagtig det samme tror du ikke det er psykisk tror du ikke det er den der Seroquel du tager osv Ved godt folk siger det i en god mening og vil en det bedste ,men har bare hørt på den samme svale igen og igen og når man så er nede psykisk i forvejen pga det her blodflow som ikke virker i min hjerne endnu bliver man ret så nærtagende .Udover det kommer jeg lige med en update i et nyt brev :-)og svaret til dig stampe er nej det er ikke pga min selvmedicinering da jeg er ude af min seroquel heldigvis .Jeg skriver lige min nuværende situation i et nyt brev så det bliver mere overskueligt :-)og Stampe jeg er ikke sur på dig eller noget er bare i den uheldige situation at jeg ingen rigtige beviser har ,og defor står jeg meget meget skidt .

[froggyboogie]

Brus du har fat i den lange ende !!
prøver lige at fange dig ved en privat besked hvis man kan det :-)

Update !!
Jeg er kommet et stykke af vejen dog er jeg ikke rask
Jeg er som det første kommet af min Seroquel, det var en hård og lang kamp ,og skulle have noget der kunne overtage istedet for Seroquel ,da jeg ikke bliver træt om aften ,og ikke kan falde i søvn . Jeg valgte at prøve nogle naturmedicins sovepiller ,som hedder Unisom Sleep Geels ,i starten gik det ikke så godt ,men senere gav det bonus dog måtte jeg den første måned tage 2 stk at sove på .Nu sover jeg så på 1 :-)
Jeg har kørt et graduerings program i ca 3 .mdr og er kommet et stykke længere dog er jeg ikke rask startede 3 uger puls 100 derefter 3 uger puls 115 og nu har jeg kørt 1 uge puls 130 .syntes dog at min hjerne har svært ved at godtage puls 130 pt desværre håbede at det bare ville sige go for it og så kunne jeg begynde at løbe 1,2,3 km stille og roligt ,men nej det virker ikke til at jeg kan det endnu da jeg får varmefornemmelser i kroppen(stress tegn pga mit blodflow ikke virker i hjernen) efter træning. Skal lige med at jeg har købt træningscykel og har lånt pulsur og mavepuls (det man spænder om maven :-) )udover det cykler jeg 16 min hver dag har dog haft nogle få dage hvor jeg ikke har været på toppen og hvor min hjerne måtte have ro .F.e.k.s i weekenden hvor jeg tog 3 dages pause og er så startet op igen i dag mandag .Er som sagt nået langt men den endelige succes lader vente på sig cry cry
mit mål er at køre puls 130 i 3 uger med weekend som pause så min hjerne ikke bliver presset for voldsomt !!! føler ikke at jeg får store tilbagefald som førhen men der er dog dage hvor jeg ikke er helt på toppen stadigvæk .Hjælp får jeg ikke hverken fra kommune/Læge/Psykiatrien !!!psykiatrien var mit sidste håb men de gad heller ikke lytte til mig .Jeg fortalte dem at jeg kunne høre en konstant Susen/Brusen i mit hoved/hjerne og en konstant Hylen/Piven og udover det en brummen der kommer og går en sjælden gang .De mente dog efter jeg havde sagt dette at det var stemmer jeg hørte ha ha :-)De gav mig et super dårligt tilbud nemlig at prøve nogle piller som jeg selvfølgelig takkede nej til !! Fik ikke fat i hvilke piller osv de ville proppe i mig da jeg var rasende indvendig .Nå men håber i forstår bare lidt af det jeg har skrevet smiler .
og på forhånd tak .

Du har helt ret Tassi !!Dog vil jeg sige at jeg har opgivet min læge .Problemet er også at jeg simpelthen har haft det så skidt at jeg ikke har kunne bevæge mig og samtidig med det har mit overskud været lig 0 . Nu er mit overskud lidt større men kæmper med mange ting samtidig . Kæmper med min psyke kæmper med mit træningsprogram hvor min hjerne også kommer på prøve og bliver presset .Jeg har et håb og det er at blive rask selv . Jeg fighter til den bitre ende og så længe der er lys forenden af tunellen gir jeg ikke op .Tak for din historie og håber du har det ok .

[FibroMcs]

En god læge er alfa omega... jeg skiftede selv 2 gange pga min ikke tog mig seriøst..
Vil de ikke henvise en til noget er man ****ed..

[froggyboogie]

Du har helt ret FibroMcs :-)
Jeg har heller ikke tænkt mig at bruge et sekund på den nye læge jeg fik og som jeg havde fået anbefalet for nogle år tilbage af en psykoteapeut .Ham gider jeg ikke se i øjnene og har selv skaffet sovepiller(naturmedicin)af samme grund !! Jeg skal have en ny læge men tænker allerede han/hun også er ****ed !! min tillid til det lægelige system har fået et knæk hos mig .De kan sagtens når det handler om modermærkekræft som jeg selv blev ramt af eller lign men ikke når det er hjernen og ikke kan ses at man er syg med det blotte øje.Men ny læge skal jeg absolut have og en jeg stoler på og som du siger tager en seriøs :-)

[stampe]

Håber du finder en læge, du har tiltro til og accepterer dennes vurderinger.