Når egen læge siger....( term, per fink)

[bumblebee]

Tak til dig Undertegnede.

Jeg har kun mødt respektfuld behandling i hele sundhedsvæsenet overfor min sygdom og situation hele vejen igennem.

[Brus83]

Oprindeligt indsendt af undertegnede

Jeg må indrømme jeg har meget svært ved at forstå denne angst og nærmest vrede over begrebet funktionel lidelse?

Jeg har aldrig set en læge (udover enkelte ældre praktiserende læger som ikke har fulgt med tiden) udtale, at folk med funktionelle lidelser ikke er syge, ikke er dårlige, ikke har behov for behandling, at de snyder og bedrager eller at de er hypokondere - faktisk tværtimod. Jeg har derimod ofte set lægers udtalelser udlagt sådan.

Det jeg derimod har set er læger som udtaler at folk med funktionelle lidelser faktisk er syge, at de har behov for behandling og at de ofte er overordentligt voldsomt påvirket af deres lidelse. Det som disse læger påpeger er udelukkende, at de funktionelle lidelser skal behandles "bredspektret" som et udtryk for en bio-psyko-sociale tilgang til lidelsen. Man kan ikke nøjes med smertestillende og så bare stoppe der.

Funktionel lidelse sidestilles IKKE med en ren psykisk sygdom!

Noget jeg også undrer mig over er at så mange folk med disse lidelser er så lukkede for ideen om at der faktisk kunne være et behandlingstilbud som kunne bedre deres tilstand!? Der er folk med kræft som betaler halve og hele millioner for eksperimentelle behandlingstilbud i udlandet uden nogen form for dokumenteret effekt, mens mange folk med denne lidelse blankt afviser at kunne drage nytte af en helhedsorienteret behandling (som studier faktisk viser har en ganske stor effekt) fordi " de har fanme ikke knald i låget" - hvilket der i øvrigt ikke er nogen der påstår de har.

...men jeg må bare indrømme at jeg ikke forstår det, og så bare lade den ligge der.

Problemet er at diagnoserne bruges til at feje mennesker under gulvtæppet med. Istedet for at udrede dem, gives et par hurtige psykiske diagnoser, derved stemples folk og de har ikke længere mulighed for at blive udredt for hverken den allerede eksisterende sygdom eller dem de måtte få senere hen.

En funktionel diagnose er reelt et "ignorer" kort når andre læger ser diagnosen. Den behandling man derefter har krav på grundet diagnoserne er ikke mulig at få, idet systemet ofte har ventetider på op til flere år.

Nu sidder man i saksen, ingen behandlingsmuligheder, lægerne ignorerer en, systemet stempler en som utroværdig eller hypokondor, forsikringsselskabet nægter at anerkende skaden og når først diagnoserne står i journalen er de næsten umulige at komme af med igen.

Det værste er næsten at diagnosekriterierne for en funktionel lidelse er tilstede i en lang række andre sygdomme som sclerose, kræft, hjerneskade, autoimmun lidelser osv. Starter man udredelsen hos en psykiater, er man næsten sikker på at få "stemplet" og ikke komme til yderligere udredning for nu er problemet jo fundet...en funktionel lidelse.

Diagnosen funktionel lidelse er så uspecifik at det næsten gør ondt.

Jeg har selv særdeles dårlige erfaringer med det psykiatriske system og begrebet funktionelle lidelser. Den unge psykiater var vild med at give diagnoser og efter 2 timer havde jeg 3 af dem + 2 mulige diagnoser. Jeg havde blandt andet en tvangspræget personlighedsforstyrrelse fordi jeg var igang med en lang vidergående uddannelse, og en ængstelig personlighedsforstyrrelse fordi jeg var enebarn.

Min kroniske hovedpine skyldes ikke det hovedtraume jeg havde pådraget mig, men var et somatoformt smertesyndrom på grund af indre konflikter og stress, altså en funktionel lidelse. Desuden var jeg også hypokondor fordi han mente jeg var fokuseret på min invaliderende hjerneskade.

Der var forresten et par års ventetid til behandlingen kunne iværksættes, så det skulle jeg nok ikke regne med ville blive til noget. Min egen læge ville ikke længere yde støtte efter diagnoserne, for nu var det jo en funktionel lidelse, men det var også fint nok for det var jo det første sted jeg blev sendt hen til udredning.

Så blev den sag lukket.

Jeg kunne senere hen via skanninger og behandling i det private sundhedssystem konkludere at alle mine problemer skyldtes mit hovedtraume og at de offentlige læger forresten var fulde af ****...

Diagnosen funktionel lidelse og alt hvad det indebære kan i den grad misbruges og bliver det jævnligt.

[FibroMcs]

Oprindeligt indsendt af Brus83

Problemet er at diagnoserne bruges til at feje mennesker under gulvtæppet med. Istedet for at udrede dem, gives et par hurtige psykiske diagnoser, derved stemples folk og de har ikke længere mulighed for at blive udredt for hverken den allerede eksisterende sygdom eller dem de måtte få senere hen.

En funktionel diagnose er reelt et "ignorer" kort når andre læger ser diagnosen. Den behandling man derefter har krav på grundet diagnoserne er ikke mulig at få, idet systemet ofte har ventetider på op til flere år.

Nu sidder man i saksen, ingen behandlingsmuligheder, lægerne ignorerer en, systemet stempler en som utroværdig eller hypokondor, forsikringsselskabet nægter at anerkende skaden og når først diagnoserne står i journalen er de næsten umulige at komme af med igen.

Det værste er næsten at diagnosekriterierne for en funktionel lidelse er tilstede i en lang række andre sygdomme som sclerose, kræft, hjerneskade, autoimmun lidelser osv. Starter man udredelsen hos en psykiater, er man næsten sikker på at få "stemplet" og ikke komme til yderligere udredning for problemerne for nu er problemet jo fundet...en funktionel lidelse.

Diagnosen funktionel lidelse er så uspecifik at det næsten gør ondt.

Jeg har selv særdeles dårlige erfaringer med det psykiatriske system og begrebet funktionelle lidelser. Den unge psykiater var vild med at give diagnoser og efter 2 timer havde jeg 3 af dem + 2 mulige diagnoser. Jeg havde blandt andet en tvangspræget personlighedsforstyrrelse fordi jeg var igang med en lang vidergående uddannelse, og en ængstelig personlighedsforstyrrelse fordi jeg var enebarn.

Min kroniske hovedpine skyldes ikke det hovedtraume jeg havde pådraget mig, men var et somatoformt smertesyndrom på grund af indre konflikter og stress, altså en funktionel lidelse. Desuden var jeg også hypokondor fordi han mente jeg var fokuseret på min invaliderende hjerneskade.

Der var forresten et par års ventetid til behandlingen kunne iværksættes, så det skulle jeg nok ikke regne med ville blive til noget. Min egen læge ville ikke længere yde støtte efter diagnoserne, for nu var det jo en funktionel lidelse, men det var også fint nok for det var jo det første sted jeg blev sendt hen til udredning.

Så blev den sag lukket.

Jeg kunne senere hen via skanninger og behandling i det private sundhedssystem konkludere at alle mine problemer skyldtes mit hovedtraume og at de offentlige læger forresten var fulde af ****...

Diagnosen funktionel lidelse og alt hvad det indebære kan i den grad misbruges og bliver det jævnligt.

Lige netop...
Alt kan jo lægges ind under en psykisk diagnose, og det er så farligt når de gør det.. For netop som med dig så når man ikke viderer og det ødelægger ens liv, for tænk hvis der kunne være gjort noget ved den sygdom man gik rundt med..
Jeg håber de stopper alt det Term snart, men det sker jo desværre ikke så længe kommunerne tjener stort på at få folk placeret i den kategori..
Min egen læge var selv med på den vogn jeg lider af mcs(kemisk overfølsomhed) det gør at er jeg i nærhedn af parfume så føles det somom jeg får kastet syre i øjene og kinderne og i næse og svælg og jeg blir følelsesløs i mine læber osv indtil jeg begynde at hoste og det stopper jeg så ikke med før jeg stopper med at trække vejret..
Men min læge mente også det var noget psykisk.. hun sagde til mig at bare fordi der kom nogle med parfyme og det føltes somom jeg ville holde op med at trække vejret... så betød det jo ikke at jeg ville holde op med at trække vejret... Ja tænkt hvis man var dum nok til at hoppe på den....

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af Brus83

Problemet er at diagnoserne bruges til at feje mennesker under gulvtæppet med. Istedet for at udrede dem, gives et par hurtige psykiske diagnoser, derved stemples folk og de har ikke længere mulighed for at blive udredt for hverken den allerede eksisterende sygdom eller dem de måtte få senere hen.

Din udlægning rammer formodentlig langt hen ad vejen plet ... desværre.


Inden for både militær og civil luftfart har man registre over uheldige "hændelser" i forskellige sikkerhedskategorier.

Jeg ville ønske, at vi kommer til at se samme tendens inden for sundhedsvæsnet, ikke for at pege fingre, men for at blive dygtigere og for at kunne udpege de diagnostiserings- og behandlingsparadigmer, der er tvivlsomme.


Det vil næppe komme som nogen overraskelse, dersom eftertiden dømmer visse fanatikerne inden for den funktionelle retning som rimelig useriøse.

Men allerede i dag kan vi sige, at der er øget opmærksomhed på området - herunder også politisk på godt og ondt.


Senest så jeg at Stine Brix fra EL på sin Facebook side fik en orientering om, hvordan en bestemt patientgruppe kan udsættes for tvivlsomme behandlingstiltag på et måske endda ikke gyldigt retsgrundlag, idet man som hovedregel kun kan tvinges til indlæggelse og behandling under Psykiatrilovens bestemmelser om indlæggelse og behandling under tvang (indlæggelse på de såkaldte "gule og røde papirer").

Samtidig skal man ihukomme, at behandling der er eksperimentiel, den er bundet op på nogle juridiske forhold (og udredning & evt. behandling under FFL's ansvarsområde den er i sagens natur både undersøgende og eksperimentiel), der gør at ikke alle patienter kan tilbydes en sådan behandling og slet ikke under tvang / let til moderat pres / imod egen vilje, herunder hvor man ved handlinger og ord fx undsiger sig behandling ved protest.

Facebook-side for Stine Brix (EL) hvor hun åbenlyst modtager information omkring en bestemt personsag, som iflg. min opfattelse dog må have en langt vigtigere overordnet, herunder politisk problemstilling:

https://da-dk.facebook.com/stinebrixel?ref=stream

Det er under tråden om Stine Brix's besøg på Risskov Psykiatrisk Hospital.

Og her: http://da-dk.facebook.com/stinebrixe...52045418158452

Der burde således ude fra det foreliggende være basis for en politisk og faglig kulegravning af de arbejdsmetoder, som anvendes i miljøet omkring de såkaldte funktionelle lidelser.

Som jeg tidligere har været inde på, så er det min opfattelse at inklusionskriterierne til området: funktionelle lidelser er noget videre sat, end der kan være egentlig faglig begrundelse for.


Og som Brus83 ligeledes har bemærket, så er der udredning af en række sygdomme der forhales eller hindres i den forbindelse.

Og så er vi tilbage ved udgangspunktet i dette mit indlæg, hvor jeg efterlyser et for forskere og offentlighed tilgængeligt fejl-register over bla. Forskningsklinikken for funktionelle lidelsers patientbehandling.


Når al det er sagt, så er det min opfattelse, at der er en tendens til at nedrangere det psykiatriske fagspeciale - og her er teamet omkring de funktiuonelle lidelser desværre selv - måske i deres iver efter at love sundhedsøkonomiske guld & grønne skove / vise resultater - med til at nedsænke specialet til er relativt useriøst niveau. Der MÅ komme et kollegialt oprør på et tidspunkt på den konto ... hvis det ikke allerede er igang.


En anden måde alvorligheden inden for det psykiatriske fagspeciale nedjusteres på, er den italesættelse af psykisk sygdom der pågår i det offentlige rum.

Her taler man om: psykisk sårbarhed ... og ja, hvem kan ikke være "psykisk sårbar" i perioder ... og det går nok over igen, evt. med lidt frivillig hjælp og fortællingen om at der er brug for alle menesker på arbejdsmarkedet (selv om der mangler nær 200.000 fultidsstillinger).

Prøv og lyt godt efter, hvordan det ville klinge, hvis man fx med en rygskade fik hæftet etiketten: somatisk sårbar på ... netop ryggen, for ligesom at indikere at det går nok over igen, selvom der fx er sammenfald i samtlige ryghvivler pga. knogleskørhed (osteoporose).


Og som der også blivet påpeget her i tråden, så er denne "psykiatrisering" og dens vide inklusionskriterier og anvendt sprogbrug blot et forsøg på at italesætte historien om, at det er nok ikke så alvorligt og du skal se det går nok hurtig over ... så specialbehandling og særlig støtte er ganske unødvendig.

Få lidt nabohjælp i en periode ... og svigter naboen ... stiller sundheds- og socialministrene i egen person gerne op og yder en frivillig indsats :-)


Dvs. man skal se det samlede billede styret kynisk af af embedsmandsvældet, mere end de politiske kransekagefigurer (der kommer og går), for at forstå begrebet: funktionel lidelse som en del af en samlet sundhedsøkonomisk spareøvelse på mange planer.


Afslutningsvis vil jeg tilføje, at som god læge, bør man kunne tage sin egen medicin - så vær-så-god at vis offentligheden, at det står man ikke tilbage for ... publikum venter i spænding.