Brug for et konkret råd

[Enteneller]

Hej Silly,

Ja heldigvis positive belastninger. Men for mig er det også hårdt og meget tabu belagt, at det skulle være andet.. Mine børn er mit dyrbareste eje og pt. arbejder jeg sammen med min psykolog på at være den samme glade kvinde når jeg har dem som når jeg ikke har dem. Det er ikke lutter røde roser at søge ftp. for så prøver man nok finde andre emner at gøre til problemer. Men overfor míg selv må jeg nok indrømme, at jeg har været for belastet i mange år og det tager nok ligeså mange år at reparere. Man skal bare passe på at det ikke går for stærkt og ikke gabe over mere end man kan klare.

Jeg har i mine arbejdsprøvninger selv kæmpet for et fleksjob på 15 timer og fatter den dag i dag ikke at jeg ikke kunne klare det. Men det endte simpelt hen med at jeg fik et nerve sammenbrud, højst sandsynligt ved at presse mig selv for hårdt job mæssigt og privat, jeg kunne bare ikke begge ting på én gang.

Jeg er sikker på at du får noget mere ro på når din søn kommer i bo fællesskab. Han bliver højst sandsynligt også bedre stimuleret og prøver at leve sit eget liv, hvilket han sikkert også har et ønske om.

Nu har du lige en flytning oveni hatten, jeg håber at du kan få skik på din sag og komme godt igang med en ny arbejdsprøvning. Kommunen ser ud til at have mange svinke ærinder, ellers ved de bare ikke hvad de har gang i. Sørg for at holde fast i din tidligere ydelse, den må de ikke løbe fra, du kan ende med at komme i mere end en arbejdsprøvning så hold fast i alt andet end kontant hjælp.

Håber det bedste for dig og dine børn.

Mvh. EE.

[Silly]

Helenekr

Nu har jeg hugget lidt af det du har foreslået og lavet der om, så det er lidt mere fyldestgørende, tror du det er bedre nu?

Jeg er blevet orienteret om at jeg nu er overgået til dig, og at du nu står for min sag.

Jeg har en del spørgsmål, men for god orden skyld vil jeg starte med en kort præsentation.

Jeg lider af OCD, og tilbagevendende depressioner. Jeg tager Cipramil 20 mg og har gjort det i 11 år. Lykkepillerne blev i sin tid ordineret af psykiater Peter Zeutken fra Grenå, for min OCD. I perioder med depressioner øges jeg i dosis til 40 mg.

For ca 5-6 år siden begyndte jeg at få tiltagende svært ved at klare mit job. Jeg blev sygemeldt med depression flere gange med kortere og kortere mellemrum. Jeg prøvede at trappe min arbejdstid ned, ad et par omgange, til jeg ikke havde råd til at gå længere ned. På et tidspunkt fik jeg bevilget tabt arbejdsfortjeneste halvdags i et år, dvs at jeg arbejde halv tid, på grund af min datters panik-angst der gjorde at hun ikke kunne være alene. Det år var jeg rimelig stabil på mit arbejde. Da jeg skulle op på fuld tid igen (eller 32 timer, som var det, jeg havde trappet ned til) gik der kun et par uger, så blev jeg igen sygemeldt med en voldsom depression. Jeg forsøgte efter nogle måneder at genoptage arbejdet to gange, men begge gange gik det galt igen efter ganske få dage. Det endte med at jeg blev afskediget.

Efter yderligere ca et halvt år, begyndte jeg på revalideringscentret Fønix på nedsat tid, ca 3 timer om dagen. Det var et rart sted, hvor ingen stilte krav til en, og det gik faktisk ret godt. Desværre lukkede stedet.

Jeg skulle derefter i revalidering i ungdomsklubben i Kolind hvor jeg startede i oktober 2008, jeg var på 15 timer. Denne revalidering blev afbrudt i februar da min datter igen havde behov for at jeg var hos hende hele tiden, og jeg kom på fuld tabt arbejdsfortjeneste.

Da jeg mente hun var ved at kunne klare sig selv igen, henvendte jeg mig til min jobkonsulent med besked om at jeg gerne ville genoptage min revalidering. Jeg fik afslag på at genoptage revalideringen med begrundelse i at sagsbehandleren vurderede at jeg ikke ville kunne gennemføre en revalidering og efterfølgende blive selvforsørgende.

Derfra endte jeg så på kontanthjælp.

Jeg blev er par dage senere ringet op af Maria som vist er jobkonsulent i kontanthjælpsafdelingen? og blev indkaldt til møde, hvor jeg fik at vide at jeg skulle opstarte praktikken igen, på samme timetal som inden jeg holdt, og at jeg skulle starte d. 2. juni.

Hun kunne ikke svare på nogen af mine spørgsmål, men henviste mig til dig, så here goes:

1. Nu hvor det er vurderet at jeg ikke komme op på fuld tid og selvforsørgelse, er det så flexjob vi arbejder frem imod?
2. Hvor lang tid skal denne virksomhedspraktik løbe?
3. Hvad er formålet med praktikken?
4. Hvad er betingelserne for at jeg kommer tilbage på revalideringsydelse.
5. Hvornår kan jeg ca. regne med at være færdigudredt?

Jeg føler mig meget forvirret og fuld af afmagt, og har svært ved at tage store beslutninger om praktik og revalidering, da jeg slet ikke ved om det er realistisk mål jeg sætter mig.

Jeg har udover mine egne problemer også min datter jeg må kæmpe for, hun lider af angstanfald, socialfobi og har karaktertræk fra både autiskespektret og ADHD, samt indlæringsvanskeligheder. Derudover har jeg min søn som har Asperger Syndrom i svær grad, og som ikke bliver istand til at bo selv, eller klare sig selv.



Jeg håber du kan hjælpe mig med nogle svar på ovenstående spørgsmål.

Jeg har også en masse spørgsmål ang. det økonomiske, men det er vel en ydelsessagsbehandler jeg skal ha fat i?

[Silly]

Hej EE

Ja løbet er jo desværre allerede kørt nu, med hensyn til kontanthjælp. Da jeg ikke kunne genoptage revalideringsplanen, var det så kontanthjælp jeg skulle ned på fik jeg at vide. Jeg optjente ikke ret til sygedagpenge mens jeg var i revalidering og heller ikke mens jeg fik tabt arbejdsfortjeneste fik jeg at vide.

[Enteneller]

Hej Silly,

Undskyld jeg blander mig i dit oplæg til din nye sagsbehandler, men jeg tror at du skal passe på med at blande dine børn lidelser ind i brevet. Måske ser kommunen pludselig fjernelsen af dine børn som en udvej for dig at komme på noget nær det ordinære arbejdsmarkede. Det rager ikke dem hvad dine børn fejler og i hvor høj grad de tager din tid, det er dig der er syg og hvis det er fleksjob du vil gå efter, så er det det du gør.

Idag kan man jo komme ind fra gaden og bede om afprøvning i forhold til fleksjob eller ftp. det er ikke noget kommunen afgør før afprøvningerne er foretaget. Hvordan du lige kommer tilbage på evt. revalideringsydelse i forhold til en afprøvning mod fleksjob ved jeg ikke, men du blev jo lovet at komme tilbage på revalidering, så de kan ikke bare smide på kontanthjælp, så må det være sygedagpenge eller lign.

Hvis jeg var dig ville jeg i brevet eller mailen opfordre til et møde med vedkommende for at komme til en mere nøjagtig afklaring for fremtiden.

Mvh. EE

[Silly]

Naahh de fjerner nok ikke mine børn, de er jo 19 og 17½ år gamle, så det er lige sent nok med det

Jeg er stadig meget i tvivl om hvad der præcis skal stå i den mail endnu, jeg venter til mandag med at sende den, så kan jeg rette den til i løbet af i morgen.

Jeg vil helst undgå et møde, da jeg ikke har mulighed for at få en bisidder med, og jeg vil helst ha tingene skriftligt. Mundtligt ender jeg bare endnu mere forvirret, er min erfaring.

[Ninja]

Nej, i Sillys tilfælde er det kun godt at hun lige fortalt om børnenes situation - på den måde kan sagsbehandleren også se, at Silly har kæmpet i årevis, og få en forståelse for, at man ikke kan byde hende hvad som helst, og at hun er sårbar, både mht til egne diagnoser, men også i forhold til børnenes.....og da Sillys børn er syge, så er det en barriere for Silly, der ikke bare lader sig kurerer!

Silly, jeg synes det nye brev er RIGTIG godt!! Det beskriver, og rammer hovedet på sømmet.......

Man må ALDRIG tro at sagsbehandlere pr automatik læser ens sag igennem. De læser måske kusorisk, og læser helst dét de gerne VIL læse....men ignorerer ofte de alvorligere ting. Derfor er min erfaring, at man kommer længst ved altid at skrive sin sygehistorie ind i korte træk, så sagsbehandleren får overblik. DEREFTER kan sagsbehandleren så gå ind og nærlæse i sagen.

Sådan en beskrivelse kan også hjælpe sagsbehandleren videre mht afklaringsspørgsmålet og udredningen, og kan bedre stykke noget brugbart sammen.
Og ved at få de næsten voksne børn med ind i billedet, så kan man også få sagsbehandleren til at undersøge om der er særlige økonomiske muligheder, der kan støtte hele familien samlet. Eller muligheder ang bofællesskab osv.

Men ellers er jeg skam enig med Enteneller, drejer det sig om småbørn, så kan det hurtigt blive ris til egen røv.
I Sillys tilfælde drejer det sig kun om forståelse og måske ekstra hjælp.


Godt brev.

[Enteneller]

Jeps den er fesen ind, den med ungerne.

Håber dædmer, at du får en sagsbehandler, der kan hjælpe dig godt på vej resten af tiden hvor du bor nu.

Håber også at du falder godt til i Kbh. når du kommer hertil. Jeg er selv fra det sydligste Danmark, men har haft det rigtigt godt efter at have boet 20 år omkring Staden. Og så ender det nok med at du fortæller mig at du allerede har boet herovre. ??

I øvrigt jeg er på 40 mg. cipralex dagligt og har stadig ild i r.... når jeg ikke er nede psykisk. Måske skal jeg højere op, jeg er som sådan ikke træt, bare belastet og i smerte. !! Men måske er cipramil anderledes ??!

EE

[Silly]

EE

Lige præcis godt gætter *GG* jeg HAR boet derovre..... jeg er født og opvokset i en forstad til KBH og flyttede først herover da jeg var 25... og nu vil jeg JÆÆÆÆÆÆÆÆÆM al vores familie og alle vores venner bor derovre nu. Det eneste vi venter på et min datters kæreste, hun ville ikke kunne holde til at vi flyttede uden ham, og han vil gerne med, men er bundet af læreplads det næste år.

Jeg har prøvet cipralex sidste sommer da jeg var i virkelig dyb depression, men det fik jeg det bare værre af, min OCD forværredes kraftigt, så jeg kom tilbage på cipramil igen.

Kram

[Silly]

*SUK* så blev jeg ringet op idag, af sagsbehandleren, og fik at vide at NÆÆH det er ikke konstateret at du ikke kan komme på fuld tid, vi er SLET ikke i nærheden af at afklare dig til flexjob. Det vi er igang med er ren optræning, og derfor kan hun ikke sige hvor længe praktikken skal løbe, og da det er forrevalidering kan hun heller ikke svare på hvornår jeg kan komme tilbage på revalideringsydelse, da det kommer an på hvordan det går.

Og så sagde konen: Du er jo ikke syg!

Gassen er sgu lissom gået af ballonen her, jeg må jo bare troppe op i praktikken og se hvordan det går..... føler mig møg modløs, men der er jo ikke det store at gøre ved det.

[Silly]

P.s. Har skrevet til sagsbehandleren og bedt om svarene skriftligt, og fortalt at det eneste jeg kan huske fra samtalen er at hun sagde at jeg jo ikke var syg, og at jeg spekulerede hvorfor det så kunne være jeg ikke kunne magte noget som helst.

Ved ikke om det var dumt