K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang fleksjob

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang fleksjob Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål til enten fleksjob eller det at søge fleksjob dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 13-01-2006, 18:40   #11
PiaB
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 26-10 2005
Indlæg: 214
Styrke: 19
PiaB er ny på vejen
RE: Fleksere skal da ikke matches??

Pu-ha, jeg er godt nok kommet på arbejde, men det er fint nok

Jeg har nu brugt de sidste par dage til at undersøge, og er stadig ikke kommet frem til et endegyldigt svar.

Jeg har fundet frem til, at der kan være noget om, at man som flekser på kontanthjælp både hører under målgruppen §2 nr.3 og nr. 7, baggrunden for det er så temmelig utydeligt.
Det jeg har tolket mig frem til er, at grunden til at man er under nr. 3 er, at man skal have mulighed for at få diverse tilbud i beskæftigelsesloven - hvilket vil sige en retssikkerhed for jer, så i ikke bare går rundt på passiv forsørgelse.

Jeg fandt i dag en vejledning til matchkategoriprocessen - hvoraf blandt andet fremgår;

Matchmålet skal bruges overfor både dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere med og uden andre problemer end ledighed igennem hele kontaktforløbet, og det er med til at fastholde et beskæftigelsesmæssigt fokus for alle ledige, også for de ledige som ikke kun har ledighed som problem. Matchmålet har primært fokus på det potentielle arbejdsudbud blandt dagpengemodtagere og kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, og de lediges beskæftigelsespotentiale vurderes i forhold til det ordinære arbejdsmarked.

Hvilket vil sige, at matchet er mod det ordinære arbejdsmarkedet og altså ikke det rummelige arbejdsmarkedet.
Det fremgår endvidere, at matchet som også består af en dialogguide, som er 5 punkter der matcher de 5 hovedpunkter i ressourceprofilen, er en lightudgave af ressourceprofilen, og dialogguiden kan danne grundlag for arbejdet med ressourceprofilen.

Som jeg tænker, tænker jeg så, at når i har gennemgået det hele og der er kommet en afklaring, skal i ikke matches - det man kan matche jer i forhold til, er det rummelige arbejdsmarked m.h.p. om der skal noget opkvalificerende til m.v. for at i kan komme i fleksjob. Her tænker jeg, hvis man fx har stået til rådighed fx 1 års tid, og man endnu ikke er kommet i fleksjob.

Kom i tanke om i dag, at jeg har været på kursus i det, og vil når jeg kommer på arbejde finde papirerne frem, for at finde om der står noget om fleksjobber.
Umiddelbart, tror jeg stadig, at matchet hovedsagligt drejer sig om kontrol, da vi som sagsbehandlere netop har fået af vide (hos os), at matchet viser hvorvidt vi følger op i vores sager eller ikke følger op.
Endvidere tror jeg, at man ved lovens tilblivelse ikke har taget højde for, at der er nogle flekser der modtager kontanthjælp - da der dels ikke burde være forskel på mulighederne for flekser hvad enten de er på ledighedsydelse eller kontanthjælp og der dels ingen steder fremgår, at en flekser på kontanthjælp hører under det ene eller det andet.

Jeg er glad for at isch skriver, at hun har talt med JSV, og de er enige med mig, da det er dem jeg samarbejder med i.f.t. fleksjobber - så det er da rart der er nogen der er enige!!

Men jeg er som skrevet ikke færdig med at undersøge og vil vende frygteligt tilbage

Kh Pia

PiaB er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-01-2006, 23:23   #12
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: Fleksere skal da ikke matches??

Hej Piab...

Tak for hjælpen, det er fedt at du gider

Kan godt se og forstå at du er kommet på et kæmpe arbejde med det match noget

Det værste ved det er jo at i og for sig så burde det jo ikke betyde alverden

Men det ser som du siger ganske ud som om man i lovgivningen ikke tager højde for at der er fleksvisiteret på kontanthjælp :|:|

Jeg ved at mange gange ved kurser og jobpraktik osv her i kommunen er der flekser der har spurgt til transportgodtgørelse feks..

Her er det kontante svar at alt mer` udgift skal dækkes af dig selv da du ikke er at betegne som en khm, men som en flekser..

Så skal jeg matches som en §2 Stk 3 og jeg kan ramme et loft som jeg også har gjort..

Ja så vil jeg også gerne have mulighed for at søge den samme hjælp som en khm.. :|:|

Syntes et eller andet sted at det må være enten eller, i disse dage står den på kursus for mig, køber jeg busbillet så er det 37 kr om dagen og ellers et klipkort om ugen, og det er altså mange penge ud af en kontanthjælp..

Ville have snakket med min sagsbehandler om det i mandags da jeg havde en tid hos hende (en akuttid bestilt for to månder siden)

men da jeg havde siddet og ventet på kommunen i tre kvater fik jeg besked om at hun var blevet hastekaldt til et møde og jeg måtte tage hjem igen...

Jeg var tosset ... humøret blev ikke bedre dagen efter da jeg fik et brev om at jeg var tildelt ny sagsbehandler og skulle møde om 14 dage..

Nå men det var lige det brok

Tak for dit store arbejde

KH
Hejdien
  Besvar med citat
Gammel 14-01-2006, 05:24   #13
Peter
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 20-10 2005
Indlæg: 3
Styrke: 0
Peter er ny på vejen
RE: Fleksere skal da ikke matches??

Hej alle

Hvis jeg skal kunne gå under både §2 stk 3 og stk 7 i loven om aktiv beskæftigelse, så burde jeg jo kunne både få et fleksjob og et løntilskudsjob ifølge denne § i lov om aktiv beskæftigelse


Citat:
Ansættelse med løntilskud

§ 51. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, 6 og 8, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, er det en betingelse for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, at personen vurderes at have særlig risiko for langvarig ledighed eller har været ledig i sammenlagt mere end 12 måneder henholdsvis har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder, for personer under 30 år dog i sammenlagt mere end 6 måneder henholdsvis i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder.

Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, er det en betingelse for ansættelse med løntilskud, at der, jf. § 51, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, foreligger særlige forhold, herunder f.eks. at personen er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn.

§ 52. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives

1) med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4,

2) med henblik på opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse for personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, og

3) med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8.

Varighed

§ 53. Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 6, kan et tilbud om ansættelse med løntilskud gives ud over 1 år.

Løn- og arbejdsvilkår

§ 54. Ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

§ 55. Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. Lønnen kan højst udgøre 96,21 kr. pr. time (1. juli 2002) eksklusive feriepenge m.v.

Stk. 3. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal lønnen til personen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.

Stk. 4. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal lønnen til personen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5. Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. stk. 3 og 4, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele perioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den gennemsnitlige timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med eventuelle reguleringer i den individuelle dagpengesats eller hjælp i ansættelsesperioden.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at lønnen og arbejdstiden nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse.

Jeg kan nu ikke se at det her er så forvirrende, om flekser skal matches, for det skal de jo selvfølgelig ikke.

I Bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb står der feks i §3 og §4:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/B20040110105-REGL


Citat:
§ 3. Ved den lediges beskæftigelsespotentiale forstås personens ressourcer og kompetencer i forhold til arbejdsmarkedets krav.

Stk.2. Ved arbejdsmarkedet forstås det ordinære arbejdsmarked.


Redskaber til brug for vurdering af beskæftigelsespotentiale

§ 4. Som redskab til og ramme for en systematisk beskrivelse og en samlet vurdering af en persons beskæftigelsespotentiale indgår en dialogguide. Denne understøttes af oplysninger om den økonomiske hjælp personen tidligere har modtaget (Forsørgelseshistorik) og af en vurdering af personens chance for at komme i beskæftigelse (Job-barometer).

Stk. 2. Dialogguiden består af følgende opmærksomhedsområder, som kommunen, Arbejdsformidlingen eller anden aktør, i det omfang det er nødvendigt, skal være opmærksom på:

1) Eget arbejdsmarkedsperspektiv.

2) Faglige og praktiske kompetencer.

3) Personlige kompetencer.

4) Økonomi og netværk.

5) Helbred, herunder misbrug.

Stk. 3. Kommunen, Arbejdsformidlingen eller anden aktør skal i beskrivelsen og vurderingen efter stk. 1, tage udgangspunkt i en samtale med personen.

Som man kan se her, så skal man finde den lediges beskæftigelsespotentiale i forhold til arbejdsmarkedets krav.

Der står så bagefter at Ved arbejdsmarkedet forstås det ordinære arbejdsmarked

Som alle ved, ja så kan vi flekser jo netop IKKE få et job på det ordinære arbejdsmarkedet

Så for mig at se, så står det lysende klart at fleksberettigede IKKE skal matches.
Peter er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-01-2006, 20:46   #14
PiaB
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 26-10 2005
Indlæg: 214
Styrke: 19
PiaB er ny på vejen
RE: Fleksere skal da ikke matches??

Hej Peter!

Det er netop det jeg skriver i mit sidste indlæg, om at matchet er mod det ordinære arbejdsmarkedet - og der hvor jeg tror at "aben" ligger gemt, hvis det viser sig at flekser på kt.hjælp skal matches, så er det i forbindelse med statistik.

Hejdien - hvis du får tildelt et kursus efter bestemte paragraffer i LAB´en, er du også berettiget til kørselsgodtgørelse - men altså det afhænger hvad du har fået bevilget kurset efter.

Kh Pia
PiaB er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-01-2006, 20:57   #15
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: Fleksere skal da ikke matches??

Hej Piab.

det er ikke noget kursus man selv vælger, det er noget der hedder jobjagten og det hedder at det er for at fremme mulighederne for job

Desuden er det lidt svært her i køge kommune at henholde sig til nogle Paragraffer overhovdet.
Her i kommunen får man ikke noget papir på hvad man laver hvorfor man laver det eller hvor længe man skal lave det :|:|

Misforstå mig ikke, jeg syntes at sådan noget som jobjagten kan være en rigtig god ide, og hvem ved måske at man er så heldig at komme tætter på arbejdsmarkede, men paragraffer... niksen biksen... man får at vide hvor man skal hen i et brev eller til en samtale og så står man der bare
Hejdien
  Besvar med citat
Gammel 19-01-2006, 23:16   #16
PiaB
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 26-10 2005
Indlæg: 214
Styrke: 19
PiaB er ny på vejen
RE: Fleksere skal da ikke matches??

Hej hejdien.

Det afhænger også af, hvor langt der er til stedet - der skal være mere end 12 km, før det udløser transportgodtgørelse.

Nå, jeg skal til møde i morgen, og har tænkt mig at tage spørgsmålet op omkring hvorvidt flekser skal matches eller ej - er spændt på svaret, og jeg vil straks søndag, måske først mandag, vende tilbage med et svar.

Kh Pia
PiaB er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-01-2006, 02:01   #17
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: Fleksere skal da ikke matches??

Hej Pia ...

det lyder rigtig godt

Jeg glæder mig til at se om du finder ud af noget der...

Som du kan se så har også Claus Hjort fået nogle spørgsmål om match og fleks (indlægget spørgsmål til Claus Hjort) og derfra er der heller ikke noget nyt endnu... :|:|

Jeg har en igen igen ny tid hos en igen igen ny sagsbehandler på mandag, og hende har jeg også sendt spørgsmål om fleks og match uden at få noget svar eller respons over hovdet ... så jeg krydser fingere for at du når det søndag

Men ikke noget pres overhovdet
  Besvar med citat
Gammel 24-01-2006, 19:02   #18
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: Fleksere skal da ikke matches??

Så har vi fået svar fra Arbejdsmarkedsstyrelsen hvortil jeg også havde forklaret at jeg var blevet sat til en match fire, og at jeg havde svært ved at forstå den afgørelse.

Og her er svaret fra dem af.


Jakob Dam Glynstrup <[email protected]> til www.k10.dk


Kære xxxx
Du har den 5/1-2006 skrevet til AMS vedr. brugen af visitationsreglerne, herunder angivelse af match. Som du selv skriver skal visitationsreglerne anvendes for personer der er omfattet af LAB § 2, nr.1-3, dvs dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere med og uden problemer end ledighed.

Personer der er omfattet af LAB § 2. nr.7 er således ikke omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb. Dette har AMS skrevet til samtlige kommuner og der er ligeledes udsendt en vejledning på området.

Med venlig hilsen

Jakob Dam Glynstrup
Fuldmægtig


I går var jeg på kommunen til opfølgning og her fik jeg at vide at jeg nu var pillet ud af match 4 og de beklagde at det var sket, men som min socialrådgiver sagde, så får de besked oppefra, og det var her der var sket en fejl, og at de var glade for at borgerne selv kunne finde ud af det, når det gik galt for kommunen

Så mon ikke vi nu kan fastslå at fleksere uanset om de er den ene eller den anden slags IKKE skal matches, da de jo også er omfattede af §2 stk 7.

Så nu er jeg lidt spændt på om i er kommet til samme resultat hos jer Pia
  Besvar med citat
Gammel 24-01-2006, 21:47   #19
PiaB
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 26-10 2005
Indlæg: 214
Styrke: 19
PiaB er ny på vejen
RE: Fleksere skal da ikke matches??

Hej Hejdien.

Det svar er jeg rigtig glad for, det sparer mig for en hel del arbejde

Men jeg har stillet spørgsmålet til ledelsen, og får nok først svaret på torsdag, men hvis jeg får af vide at det skal vi, kan jeg jo svare med dit svar fra AMS.

Kh Pia
PiaB er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-04-2006, 15:33   #20
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: Fleksere skal da ikke matches??

Hej Pia sad jo lige og kiggede i tråde efter noget med match og kiggede så lige heri...

Så jo så lige at i fik svaret torsdag, men det er godt nok lang tid siden, men blev jo så lige nysgerrig på at høre..

Hvilke besked fik i ??

Jeg er fjernet fra Match 4 nu (efter hvad min kommune siger) og har fået en undskyldning for at jeg er blevet matchet.
Men hvad med andre kommuner ??

MVH
Hejdien
  Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
skal kommunerne ikke overholde loven-jo de skal østerbro Skal kommuner ikke overholde loven? 4 04-08-2020 23:17
skal skal ikke tvungen behandling Dyrmose Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 5 19-03-2013 03:37
Skal, skal ikke søge fleksjob? frkhansen Er det overhovdet til at få fleksjob? 8 29-08-2011 22:09
Flytte hjemmefra -skal/skal ikke?? Tullepigen90 De Unge 7 03-02-2011 19:28
Hjort skal svare på, hvad han vil gøre for ledige fleksere zuza Politik og Samfund 11 20-02-2008 13:53




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 18:48.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension