Lovgivning/andre oplysning omkring administrative ansatte

[kastor]

Lovgivning/andre oplysninger omkring administrative ansatte (lægekonsulenter, ansatte i Sundhedsstyrelse, Retslægeråd, embedslæger, Patientombud osv.)

Det er rigtig tungt stof men for at få lidt overblik omkring love/regler indledningsvis cool facts:
(problematikken har været forelagt en forsvarsadvokat, som kalder sagen af ”klar principiel interesse).

Centraladministrationen er statens ministerier og styrelser og alt hvad der ligger herunder.
Sundhedsstyrelsens opgaver og mandat er også fastsat i Sundhedsloven. Her
fremgår det, at Sundhedsstyrelsens opgave er: (forkortet)
• at bistå sundhedsministeren med forvaltningen på sundhedsområdet
• at rådgive sundhedsministeren og andre myndigheder
• at føre tilsyn med sundhedspersoner, hospitaler, plejehjem og lignende bosteder.
I besvarelse til Folketinget henviser Sundhedsstyrelsen til autorisationsloven, derfor:
Fælles bestemmelser om autorisation af sundhedspersoner
Kapitel 1
Formålet med autorisationsordninger
§ 1. Lovens formål er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende virksomhedsområde kan være forbundet med særlig fare for patienter.
Stk. 2. En autorisation efter denne lov giver indehaveren ret til at anvende en bestemt titel, jf. afsnit II.
Stk. 3. For læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske tandteknikere, optikere og kontaktlinseoptikere samt tandplejere forbeholdes den autoriserede endvidere ret til at udøve en bestemt sundhedsfaglig virksomhed, jf. afsnit II.
§ 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.
Erklæringer
§ 20. En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed.
Stk. 2. En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til på begæring fra en offentlig myndighed i det efter formålet fornødne omfang at afgive erklæring til offentlig brug om de sundhedsfaglige iagttagelser, som den pågældende er i stand til at give oplysning om, vedrørende en af vedkommende undersøgt, behandlet eller plejet person, der søger eller får offentlige økonomiske ydelser eller anden offentlig hjælp. Samme pligt påhviler sygehuse og lignende institutioner.

Autorisation
§ 27. Autorisation som læge meddeles den, der har bestået dansk lægevidenskabelig embedseksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Den, der har bestået dansk lægevidenskabelig eksamen, skal over for et lægevidenskabeligt fakultet have aflagt lægeløftet, før autorisation kan meddeles.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som læge har kun den, der har autorisation som læge.
Stk. 3. Ret til at udøve lægevirksomhed, jf. § 74, har kun den, der har autorisation som læge.


Her kommer så Sundhedsstyrelsens ”fortolkning” for administrative ansatte, som man kalder ”papirlæger”:

Besvarelse af spørgsmål nr. 59 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 10. december 2007

Spørgsmål:
"Ministeren bedes redegøre for, om det kun er lægelovens undtagelser der kan begrunde, at en læge i bestemte situationer kan være undtaget fra at skulle overholde lægeløftet og dermed de lægeetiske ansvarsregler?"

Svar: (forkortet)

Styrelsen har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, i hvilke funktioner en læge ikke anses for at udøve lægefaglig virksomhed og dermed bl.a. ikke at være omfattet af autorisationslovens §§ 17 og 20.

Forudsætningen for lægefaglig virksomhed i autorisationslovens forstand er, at der består et læge/patientforhold, dvs. at en læge deltager i eller har ansvar for patientbehandling i bredere forstand.

Der er derfor ikke tale om lægefaglig virksomhed i relation til læger, der er ansat i administrative stillinger (såkaldte papirlæger), for eksempel i centraladministrationen eller regionernes forvaltninger, hvis der ikke består et læge/patientforhold i det konkrete tilfælde. Det er ikke ansættelses-forholdet, der er afgørende, men lægens virke. Speciallæger eller lægekonsulenter, der som ansatte i kommunernes socialforvaltning afgiver udtalelser er heller ikke omfattet af autorisationslovens § 17 i forbindelse med udarbejdelsen og afgivelsen af deres udtalelser, hvis der ikke består et læge/patientforhold. Lægerne er i denne forbindelse at betragte som andre medarbejdere i socialforvaltningen, der arbejder under ansvar for arbejdsgiveren. Deres skriftlige voteringer i enkeltsager betragtes ikke som lægeerklæringer efter autorisationslovens § 20. Det samme gør sig gældende for de vurderinger, læger udarbejder i f.eks. klage- og tilsynssager, i Retslægerådet m.v., i de tilfælde, hvor der ikke består et læge/patientforhold.”


2, (forkortet).
Besvarelse af spørgsmål nr. 247 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund¬hed og forebyggelse den 27. februar 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Line Barfod (EL).

"Ministeren bedes uddybe svaret på spørgsmål 59, og oplyse hvor i lovgivningen det fremgår, at en autoriseret læge, der virker som lægekonsulent ikke under udøvelsen af denne virksomhed har pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, som en autoriseret sundhedsperson i øvrigt skal udvise under udøvelsen af sin virksomhed i henhold til § 17."

Svar:
Jeg (sundhedsministeren) har fra Sundhedsstyrelsen modtaget nedenstående udtalelse, hvortil jeg kan henholde mig:

”Styrelsen skal henvise til besvarelsen af spørgsmål 59 og skal indledningsvist bemærke, at regulering af sundhedspersoners faglige adfærd tidligere fandtes i en række individuelle autorisationslove vedrørende de enkelte faggrupper, herunder i lægeloven. Med indførelsen af autorisationsloven (lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed), som trådte i kraft den 1. januar 2007, blev bestemmelserne i disse love imidlertid samlet i en fælles autorisationslov.
Sundhedsstyrelsen fører ikke tilsyn med læger, når disse ikke udøver sundhedsfaglig virksomhed, hvilket vil sige virksomhed, der ikke indeholder konkret patientbehandling. Forudsætningen for lægefaglig virksomhed i autorisationslovens forstand er således, at der består et læge/patientforhold, dvs. at en læge deltager i eller har ansvar for patientbehandling i bredere forstand – dvs. udøver lægegerning. Ordlyden af autorisationslovens § 17 er en videreførelse af blandt andet den tidligere lægelovs § 6, hvoraf det fremgik, at en læge under udøvelsen af sin gerning er forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed. I bemærkningerne til det oprindelige lovudkast blev det anført, at bestemmelsen var en naturlig følge af selve lægekaldet, at være befolkningens hjælper i sygdomstilfælde, og at en læge ved patientbehandlingen altid bør udvise den størst mulige omhu og samvittighedsfuldhed.(citat slut) .

Påstand og spørgsmål er så:
Hvor blev svaret af? – der blev spurgt om hvor i lovgivning undtagelserne findes! Se ovenfor i autorisa-tionsloven: de findes IKKE. Ansættelsesforhold og virke (patient/læge) er ikke nævnt med eet ord i loven.
Hvor er i givet fald så loven for ”papirlæger”??? Og hvem fører tilsyn med papirlægerne?
Da man ikke må kalde sig læge uden autorisation (§27 stk. 2), kan ”oversættelser af journaler”, lægeattester, lægefaglige vurderinger, erklæringer osv. næppe anses for retsgyldige!
(jf. straffelovens §§ 162,163 og 175 – fra mit tidligere indlæg)
Folketinget har ikke vedtaget eller tilføjet/ændret på autorisationsloven, altså står Sundhedsstyrelsen alene med et forklaringsproblem vedr. fortolkningen. Ovenstående er alene spørgsmål og svar fra en debat!

Blev Folketinget ikke misinformeret af tidligere sundhedsminister og Sundhedsstyrelsen? (det er minister-ansvarlighedsloven!)

Obs. Da ”papirlæger” bemander Patientombuddet (tidligere Patientklagenævn,- forsikring, - ankenævn) gælder de samme uhyrligheder for fejlbehandlede patienter med deres totale mangel på patientrettigheder/-sikkerhed.

[einstein]

der står i svaret at lægekonsulenter ikke er underlagt autorisationsloven
fordi at de ikke er læger i deres stiling som lægekonsulent
citat"Lægerne er i denne forbindelse at betragte som andre medarbejdere i socialforvaltningen"citat slut
ordet "betragte" er naturligvis en vattet måde at omtale loven på ,enten er man læge eller også er man ikke!
og i svaret menes der at lægekonsulenter ikke er læger i følge loven.
det betyder at hvis konsulenten ændrer i folks lægeoplysninger så er det forfalskning af oplysningerne og det er politiets opgave at tage sig af den slags
der er INGEN der kan/må ændre i indholdet i en lægeerklæring
der en KUN 1 måde at underkende en lægeerklæring på og der er ved at vise 2 eller flere lægeerklæringer som samstemmende siger noget anden end den første erklæring.

hvis kommunen bruger konsulentens udtalelse som er en inhabil,uautoriseret,hypotetisk,psykotisk,fantasi
så har vi balladen MEN hvis kommunen bruger lægen's(den rigtige) erklæring ,så er der INGEN problemer
eller lov/regelbrud ,,,?? er så hvorfor pokker insisterer kommunen på at gøre tingene på den ulovlige måde
i stedet for på den lovlige måde ????????????
er det fordi at de sparer 1million hver gang de bryder loven ??
nej det er nok bare tilfældigt(ironi KAN være anvendt)

bedre sent svar end aldrig svar