Undgå at give op

[Julcha]

Hej i søde mennesker.

Jeg har ikke været den mest aktive person herinde, men jeg kigger meget og læser næsten alt. eg følger med i alle eres tit urimelige og hårde kampe og situationer, så derfor har jeg det, lidt underlige men alligevel ret så vigtige, spørgsmål. Hvordan undgår man at give op???? Det kan ikke siges mere enkelt. Hvad/hvem/hvordan/hvilke ting/personer/ord osv osv osv benytter i jer af, når alt synes umuligt og man ikke kan se videre og alt bare ikke føles som om det er "det værd"???

Og ja.. Jeg har virkelig brug for nogle inspirationer.

[Moster Molly]

Det er skisme også svært indimellem at ikke miste modet. Jeg tror, vi alle ryger ned fra tid til anden -og nogle gange kan det endda være meget svært at komme op igen.

Jeg bruger dette forum -også når jeg har det værst. Her kan jeg se, at det nytter noget at blive ved, og der er nogle der ikke har givet op, selvom de har det værre end mig.

Mine børn er en anden redningsplanke. Jeg synes selv, at jeg skylder dem det. At få et ordentligt liv, så jeg kan være noget for dem, trods handicap.

Nogle gange hjælper det mig at sætte mig ned og skrive en liste over, hvad der trods alt er af lyspunkter i min tilværelse. Og det kan være banale ting, som at jeg stadig selv kan børste tænder, rense negle og tale i telefon. Eller at solen skinner. Eller jeg kan hvile, når jeg vil. Hvis man gør sig umage kan man finde mange ting at være glad for-og så stiger humøret og overskuddet.

Hvis jeg rigtig skal booste mig selv i en periode, hvor humøret er på nulpunktet, skriver jeg 3-5 ting ned hver aften, inden jeg går i seng, om de bedste ting der er hændt mig samme dag. Det kan være et smil fra en fremmed, dejlig aftensmad, et knus fra min søster, en sms fra min søn, at jeg stod op om morgenen etc.

[bONNIE]

Hej


Jeg går tur med bonnie, træner, går i svømmehalen, strikker alt det er noget jeg er blevet god til, jeg kender godt det ikke at kunne tage sig sammen, som det så flot hedder...... Jeg har kontaket kommunen for at holde dem til ilden i min sag, jeg bruger meget tid på nettet, der har jeg fået meget god viden, jeg håber du kan brug det jeg har skrevet.

[hobby4me]

Som Julcha skriver : hvordan undgår man at give op ?

Jeg læser også meget herinde, men er ikke særlig aktiv i dette fora.
Må indrømme at jeg har givet op efter den arbejdsprøvning som var skyld i at min tennisalbue blev vakt til live igen.
Da jeg har allergi får jeg aldrig drømmen om en hund eller andet kæledyr indfriet. Barn, svigersøn og børnebørn bor 3 timers kørsel væk (kan ikke køre bil grundet træthed + armen), og med offentlig transport vil rejsen tage mig 4½-5 timer.
Plejer at bage boller, sy lidt, rydde op i et skab af og til, sidde lidt ved pc, læse bøger og gå en tur. De 2 sidste ting er det eneste jeg har tilbage da jeg ikke kan sidde ved pc ret længe ad gangen, og sådan har det stået på i snart 3 mdr. Har hos lægen fået at vide at der kan gå 3 mdr. mere inden armen bliver rimelig igen. Det værste er at den anden arm er begyndt at sige fra da den har skullet aflaste tennisalbuen.

Som kronen på værket vil kommunen have mig i arbejdsprøvning igen - var på kontor/reception i den sidste som ellers skulle tage hensyn til alle mine skånehensyn.
I den nyligt skrevne Generel Helbredserklæring har lægen skrevet at ethvert arbejde ikke må belaste bevægapparatet og at dette ligger oven i store problemer med lungerne og maven, migræne, depression, tinitus og hørreapparater.

Så fik jeg vand hældt ud af ørene igen

[gh72]

Det er et godt spørgsmål, og jeg kan desværre ikke svare på det.. Synes selv det var meget, meget svært at gå og være uafklaret, og hele økonomien lå i ruiner.
Det eneste, der kunne hjælpe mig lidt, var at tale med andre, der var i samme situation - de var de eneste der kunne forstå det. Alle andre kunne/ville simpelthen ikke forstå, hvor svært det var.
Ved ikke om det er nogen trøst, men en dag viser der sig en løsning, det gør der for os alle, men når man står midt i det, så er det svært at få øje på det og tro på det. Jeg gik 5 år og fik så en afklaring, hvilket var meget tiltrængt.
Man må prøve så godt, man kan at lave nogle ting man kan klare og som giver mening og indhold, men jeg kender udmærket godt til, at det kan være svært at få det gjort!!
Håber, det snart vender for dig

[superkok]

alså det jeg siger nu er ikke for at fornærme nogen som helst men er som jeg har og gør det give op aldrig jeg har en evne til at sige op på hesten igen og ryste det af mig give op står og er ikke i mit liv kan ikke give op og vil aldrig for mig at give op er at være svag og give folk komunen osv retten til meget.men træning hverdag ca sker der ikke er overskud til det en lille gå tur nu hvor langt man kan.i svømmehal svømme / have det sjov ja jeg er et lille barn :P.og bruge bla rygbelte så jeg går i vandet det er også en god ting og sidste ting høre efter hvad kroppen siger siger den pause så er det sgu pause osv.og ikke side meget ved computer :P besøge venner eler omvendt

[ace dk]

jeg tror vi allesammen kører med "kælder og kvist"....

der skal et godt helbred til og være syg siges der. og det er ikke helt forkert ræssoneret. ligger man dertil en bunke personlige problemer, samt en kuldsejlet økonomi oveni, tja så begynder det og ligne en hverdag for mange af os herinde.

for der er som regel altid gået noget forud, altså før man "havner i systemet".....

så kommer svaret på dit spørgsmål.

der er simpelthen ingen entydig opskrift på at tackle dagligdagen, i systemet, og det er det som gør det så forbandet svært og råde folk om hint og andet, for ikke 2 skæbner er ens ... og ikke 2 reagerer ens på problemerne.

hvad der er komplet uoverskueligt for den ene ... er peace off cake for den anden, og vise versa......

jeg kan for eget vedkommende sige at k 10 er min "sut"....

her kan jeg spørge ligesindede om hvad de liiiige gjorde der, og hvad skete der liiiige der, osv osv.....

det er nemlig som regel ikke nået din fam: kan være dig behjælpelig med, mange er komplet uforstående overfor dit "problem"... de har måske enda været vant til det var DIG der var den styrende kraft i hjemmet........

og nu står du som en gabende tom skal og skal have hjælp af DEM .....

det fatter de simpelthen ikke en meter af ..... og kan derfor heller ikke hjælpe dig .....

herinde på k 10 gør enighed og forståelse STÆRK...

fordi 75% af dem du korsponderer med herinde, kender som dig, de "bjerge" man støder på igennem ens vej, i systemet........

jeg ved ikke om dette gav mening for dig.... men individualismen forståes lettere herinde end "derude"... (lidt lommefilosofi)..... netop fordi vi er individer med så forskellige problemer, og dog er vores skæbner så ens. pga "systemet" som skal brødføde os...

mvh eders ace dk.

[buster]

først vil jeg sige: hvor er det bare så sandt og smukt skrevet, ace

-og dernæst, kan næsten ikke finde andet at tilføje for ja, det er lige præcis sådan det er.

Vi er alle forskellige, har alle forskellige baggrunde for at reagere som vi gør osv osv.

Min/vores erfaring er, at det er en livs lang læringsproces!

Der er ingen tvivl om, at hiver man gulvtæppet væk under folk, ofte konstant, ja så er det klart at det kan være mere end svært at holde ud-men DET SKAL DU -for ellers har "de" vundet!

Midt i vores kaos var jeg så uendelig heldig at finde k10 og tro mig, de reddede mig fra at blive vanvittig(og det der var værre!)

Vi er i samme båd herinde, rigtig mange af os og det gir en hel unik stemning/holdning til hvert enkelt nødråb.

BRUG OS og hold ud

Hvis nu jeg skal forsøge at give et bud på hvad der kan være værre end hvordan du kan have det(tilgiv mig, for det er jo noget sludder ikk ) ja, så var det dengang vi sad på det Psykiatriske hospital ang vores datter, manden var indlagt på sygehuset gr total lammelse i benene, en søn der droppede ud af skolen for at være manden i huset -og for at toppe det hele: sagsbehandleren havde lukket for kassen, ulovligt! = udover al denne sygdom er vi så også smidt på gaden?
Dén jul glemmer jeg ALDRIG!

Havde jeg ikke haft (hvad jeg kalder et vidne til mit liv) k10 ja, så véd jeg ikke hvad det hele havde endt med!

Udover dette var jeg/vi også så priviligerede at have utroligt gode venner, naboer, familie -meeeeen det der med familien, det kan nogen gange være så som så med hjælpen og forståelsen -enig, ace

Mig bekendt må man ikke tage livet af folk officielt såå...når det hele blev lidt for "sjovt" ja, så proklamerede vi offentligt at ønskede man dette, ja, så skulle det foregå på Torvet, i fuld offentlighed -men vi ville have lov at sige vores mening!

Lige præcis dette er til stadighed én af vores måder at holde ud på.
Vi har intet at skjule, som vi sir og derfor i forhold til kommunen, andre mennesker i vores omgangskreds ja, så blir sandheden STADIG fortalt -og så er det jo op til dem at forholde sig til dette!

Håber al denne sludder har givet dig lidt mod på det hele igen og som sagt, kom herind og læs af, vi er her for det samme

[Suncil]

Syntes faktisk det er så flot beskrevet af ace

Jamen jeg er også herinde daglig og det er så flot som alle har tid til at læse det der skrives og give et godt råd

Vi er allesammen i den samme båd og har den skønne forståelse for hinanden, vi har nemlig på et eller andet tidspunkt været helt nede og vende.....og kommet op igen.

Tusind tak fordi k10 er der og der er plads til os alle

[nobelis]

...er også rigtig enig med Ace dk. Mange har været igennem et laaaangt sygdomsforløb, før de har fået en diagnose (så er krudtet ligesom blevet brugt op), og så skal man manipulere krafter, som jo i forvejen er tyndslidte, på at kæmpe for noget man rent faktisk er beretiget til.
Jeg synes simpelthen det er "nedtur" - hvis ikke jeg havde "back up" fra arbejdsplads, fagforening + familie, ja så havde jeg nok givet op!

"Thumbs up" til alle jer - der kæmper trods alt! Vh nobelis