Gode råd til nye på K10

[phhmw]

http://www.k10.dk/showthread.php?t=30302

Hvor hovedbudskabet er:

Søg aktindsigt ved alle!

Tag altid en bisidder med til møde med kommunen!

Man taler ikke, men skriver sammen, med kommunen!



Hilsen Peter

[Kio]

Tillad mig at tilføje:

23. Retten til og forskellen mellem bisidder- partsrepræsentant
Lovgrundlag:
- Forvaltningsloven § 8
- Vejledning om forvaltningsloven VEJ nr 11740 af 04/12/1986 Gældende pkt. 28- 44:
- Ankestyrelsens principafgørelse F-1-07 KEN nr 11172 af 01/03/2007 Gældende
- Ankestyrelsen Principafgørelse 65-15 KEN nr 10863 af 12/10/2015 Gældende
- Praksisnyt 49-2015 juni om bisidder og partsrepraesentant.pdf

24. Må du lydoptage mødet og kan lydoptagelser anvendes i en retssag?
Svar fra DUKH: Ja, det kan de godt.
Lovgrundlag:
Straffeloven § 263, stk. 1, nr. 3,
Ombudsmandens opfattelse (FOU 2005.578)
DUKH Praksisnyt 54-2015 december om lydoptagelse af moder.pdf

24. Skriftlige begrundelse afgørelser og en Klagevejledning
- Forvaltningsloven bl.a. §§ 22-25
- Ankestyrelsens principafgørelse 24-14
- Ankestyrelsens principafgørelse 83-15
- Ankestyrelsens principafgørelse 6-14
- Ankestyrelsens principafgørelse 64-11

25. Borgerens medvirken og medinddragelse i egen sag samt lytte til og inddrage borgeren i sagsbehandlingen:
Borgerrådgiverens publikation "Klar Ret" og
Retssikkerhedslovens § 4 LBK nr 188 af 08/03/2018 Gældende

26. Ombooking af Møde
- Forvaltningsloven § 8 og Ankestyrelsens principafgørelse F-1-07

27. Kommunens Samtykkeerklæring, hvor kommunen får tilladelse til at indhente 'relevante' oplysninger til din sag
Forslag: brug din egen !
Kilde: http://www.behandlosordentligt.dk/samtykkeerklaeringer/
.

[phhmw]

https://www.avisen.dk/hvordan-faar-j...n9HBs1rJRDqI4A

Førtidspension er endestationen for de uarbejdsdygtige og kan blive en redningskrans, hvis man er for syg til at arbejde. Men hvordan søger man om førtidspension? Avisen.dk guider dig.

Alle tal og oplysninger er senest opdateret 16. februar 2018.

Eksempler på sygdomme der kan føre til førtidspension, kan være svær autisme, kræft, svær gigt eller diskusprolapser. Alle krav kan læses i pensionsloven kapitel 3 her.

https://www.retsinformation.dk/Forms...2-a3ac709cf83b

phhmw

Husk, at papir kan være taknemmelig.

Hilsen Peter

[phhmw]

Ingen social sag, uden at kende sin egen sagsbehandlingstid til afgørelsen normalt skal falde.

Borgeren skal på kommunens hjemmeside, på forhånd, uopfordret, før en given ansøgning om hjælp afsendes, have mulighed for at kende til sin kommunes sagsbehandlingsfrist, hvor der normalt skal falde en afgørelse.

Sagsbehandleren, socialrådgiveren har på egen hånd mulighed for at udsætte en afgørelse, hvis der i sagen, undtagelsesvis, mangler væsentlige oplysninger, imod borgeren skriftligt modtager en ny dato hvor afgørelsen skal falde.

RETSSIKKERHEDSLOVENS § 3 stk.2 Vedtaget af Folketinget 1998, skærpet adskillige gange siden, sidst i 2009, 2 x 2018.

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=202634

"§ 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

§ 3 a. Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter lov om social service offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside. Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse."

Bemærk ordet “kommunalbestyrelse” som før hed “kommunen” hvor embedsmænd bevidst misfortolkede lovens intention. Kommunen var vel sagsbehandleren der fastsatte hvornår en given afgørelse skulle falde.

I lov-skærpelsen 2009 blev ordet “kommune” udskiftet med “kommunalbestyrelse” der fastsatte en kommunes serviceniveau.

Hvad politikerne vedtager af serviceniveau, her sagsbehandlingsfrister, kan der naturligvis ikke klages over.

Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 er nok den lov§ hvor kommunerne udøver særdeles stor kreativitet, for at borgerne ikke kan finde sin sagsbehandlingstid eller forsøger at forvirre begreberne.

En del kommuner oplyser eksempelvis:

"Vi har fastsat sagsbehandlingsfristerne ud fra den tid, vi normalt er om at behandle 80 til 90 procent af de ansøgningstyper, vi modtager.”

Hvilket er noget vås.

Folketinget vedtager ikke love, der på forhånd oplyses kun skal overholdes i 80 - 90% af tilfældene.

Folketinget mener:

At kommunalbestyrelsens offentliggjorte sagsbehandlingstider, skal revideres hvis de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister ikke kan overholdes i op til 80 - 90% af de offentliggjorte frister.

Hvis ikke, skal fristerne revideres, således at fristerne er realistiske. De politisk vedtagne frister, kan der ikke klages over, men hvis ikke der er offentliggjort frister, på kommunens hjemmeside, inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse, skal man klage til Ankestyrelsens Tilsyn. Selv meget korte frister skal vedtages og offentliggøres.

Tilsynet.

https://ast.dk/tilsynet

Eksempel på en kommune som forsøger at overholde loven:

https://www.kk.dk/sagsbehandlingsfrister

Eksempel på en kommune, som er kreativ for ikke at overholde loven:

https://www.kalundborg.dk/Om_kommune...arfrister.aspx

"Sagsbehandlingstid fra opstart til alle oplysninger foreligger varierer.”

"Ved nogle typer af afgørelser gælder fristen fra det tidspunkt, hvor alle nødvendige oplysninger er til stede for at kunne træffe en afgørelse. Sagsbehandlingsfristen løber som hovedregel frem til, at der træffes en afgørelse om den hjælp, der er ansøgt om.”

"Ventetid fra modtagelse til opstart af sag”

BEMÆRK her, forsøger embedsmænd at overtage magten fra politikere og bestemmer, hvornår en sag skal PÅBEGYNDES.

Tidligere udsendte kommunerne bevidst ulovlige afgørelser, med det mål, at du ankede afgørelsen, hvor sagen havnede ved Ankestyrelsen, som har servicefrister, som embedsmænd selv lovligt fastsætter, alt efter hvor travlt de har. 5 - 7 - 12 måneders før der lå en afgørelse, eller en HJEMVISNING, som nu skal have frister. LÆS og forstå:

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...-hjemvisninger

“"Fra 1.7.2018: kommunen skal behandle de hjemviste sager efter serviceloven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbehandlingsfrister, som kommunen fastsætter, også gælder for hjemviste sager.”"


Med venlig hilsen

Bilag

https://seahawk.dk/k10.dk/www.k10.dk...arfrister_2008

[phhmw]

AKTINDSIGT i din sociale kommunale sag.

Selv vores aktindsigt, vores retssikkerhed, er under pres.

OPFORDRING.

Hver gang din aktindsigt ikke bliver overholdt, skal du omgående starte en klagesag op. Ingen i det offentlige system kæmper din kamp for retssikkerhed. Kun DU kan kæmpe den kamp.

http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...om_aktindsigt/

Hvorfor skal du søge aktindsigt i din sociale sag?

https://www.dukh.dk/praksisnyt-nr-89...valtningsloven

Fordi, at kommunerne i denne tidslomme, er at betragte, som din juridiske modstander.

Kommunen og du, har som udgangspunkt, modsatrettet interesser.

Din sociale sag er, som at komme i en retssal, hvor kun beviser og dokumentation er gældende.

Kun du kan kontrollerer, at alle væsentlige oplysninger er til stede og at de er korrekte. Ingen andre kontrollerer dette.

Alt hvad der skrives om dig, bliver senere grundlaget for en senere afgørelse, af mennesker som du først møder lige før en vigtig afgørelse skal falde. Du skal have mulighed for at møde medlemmerne i din kommunes Pensionsnævn, før en afgørelse bliver truffet. Førtidspension, fleksjob, ressourceforløb.

Bliv ikke modløs, men læs een linje ad gange og få overblik. Det er nemmere end du tror. Elles kan du jo spørge her i gruppen.

På dette tidspunkt skulle du gerne have forstået og kontrolleret alle dine dokumenter i din kommunale sag.

Aktindsigt findes der en lovbunden frist, som skal overholdes. Kommunen skal inden 7 døgn have din aktindsigt klar til afsendelse, således at du under normale omstændigheder har aktindsigten i hænde senest på den 10ende kalenderdag.

Fristen på 10 kalenderdager har Folketinget ikke vedtaget ved en tilfældighed eller for at generer kommunens embedsfolk, men for at sikre dig retssikkerhed.

Derfor skal du altid kommunikerer med kommunen skriftligt. Ingen telefon spørgsmål eller samtaler. Alt på skrift.

Ved tvungne møder med kommunen bør du altid have en Bisidder med til alle tvungne møder. Naboen, ven, ægtefælle,… bar en du har tillid til og som vil bruge lidt ressourcer på din sag.

Bisidderen og du har altid en høflig og respektfuld optræden for de kommunale ansatte.

Bisidder vs Partsrepræsentant:

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...srepraesentant

Derfor skal du altid have fuld eller løbende aktindsigt samt medsendt kommunens “Journalliste” som er en masterliste, hvor alle bevægelser i din sag bliver noteret: Notatpligt, samtaler, henvendelser etc som giver et hurtigt overblik om der mangler noget i din aktindsigt. Ombudsmanden har gentagne gange krævet at “Journallisten” uopfordret medsendes din ansøgning om aktindsigt.

Du skal vide og forstå alt, hvad andre skriver om dig, derfor søg aktindsigt ved:

Læger.
Speciallæger.
Klinikker.
Hospitaler.
Fysioterapien (forstår du senere i dit forløb pga Servicelovens § 102 https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...estemmelse-pdf og KAN & SKAL bestemmelserne https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...l-bestemmelser )
Kommunen.
Ankestyrelsen, hvis du senere anker en afgørelse til kommunen som fastholder en afgørelse, som du ikke er enig i. Du anker til kommunen omgående, senest 28 dage efter modtagelsen af en skriftlig afgørelse, hvor kommunen nu har 4 uger til at genvurderer, hvis kommunen fastholder skal de fremsende din anke til Ankestyrelsen, som har servicefrister, som embedsfolk selv lovligtfastsætter. Når du modtager besked fra Ankestyrelsen, at nu påbegynder de din anke, skal du søge aktindsigt ved Ankestyrelsen.

Fordi, at vigtige dokumenter har det med at forsvinde eller glemmes. Og kun du kan kontrollere, at Ankestyrelsen har alle oplysninger og at de er korrekte.

Loven nævner, at du kan indsende nye oplysninger til din sag ved Ankestyrelsen helt op til afgørelsen falder. Tro ikke på påstande om, at det kan du ikke.

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...ger-i-klagesag

Grundet, at du kommer til at opleve adskillige sagsbehandlerskift, er det bydende nødvendigt at du hele tiden er bevidst om, hvad der skrives i din kommunale journal. Lyt aldrig til hvad omgivelserne siger til dig men LÆS hvad de skriver om dig.

ARBEJDSSKADE:

Hvis din sociale sag også er en skriftlig anderkendt arbejdsskadesag, skal du også søge løbende aktindsigt ved AES https://www.aes.dk og køb 2 A4 mapper, fordi din arbejdsskade sag og din kommunale har intet med hinanden at gøre. Hold dem adskilt og hold pinlig orden i begge sager, fordi du modtager flere dokumenter end du tror.

Med venlig hilsen

Bilag

Skema til ansøgning om aktindsigt:

http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt.pdf

[phhmw]

af Jan Spangenberg

https://pov.international/din-ret-22...MI0cb93xvW3OfM

1. Vejledningspligt

For alle forvaltningsmyndigheder gælder der en almindelig pligt til at vejlede borgerne inden for de sagsområder, der varetages af myndigheden. Vejledningen bør ydes i de former, der findes til at give den bedste virkning over for borgerne, f.eks. en generel skriftlig vejledning i en publikation, individuel skriftlig vejledning i et brev til den berørte borger eller individuel mundtlig, herunder telefonisk vejledning.

Reglerne om vejledning findes i forvaltningslovens § 7 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 29-37.

2. Repræsentation

Enhver borger kan i almindelighed på ethvert tidspunkt af sagens behandling vælge at lade sig repræsentere eller bistå af andre.

Hvis man lader sig repræsentere af andre kaldes det en partsrepræsentant. En partsrepræsentant kan handle og kommunikere med myndigheder på borgerens vegne. Hvis man lader sig bistå af andre kaldes det en bisidder. En bisidder kan hjælpe på mange måder i sagen, herunder deltage i møder med kommunen. Der er ingen begrænsning på antallet af bisiddere.

Reglerne om repræsentation findes i forvaltningslovens § 8 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 38 – 44.

3. Hurtig og smidig sagshandling

Alle sager, der behandles af den offentlige forvaltning, skal behandles så enkelt, hurtigt og økonomisk som muligt. Det gælder i særlig grad sager, hvori enkeltpersoner er part – og alle sociale og beskæftigelsesmæssige sager har jo en borger, som er part. I kravet om en så enkel sagsbehandling som muligt ligger bl.a., at sagsbehandlingen ikke bør tynges ved unødig formalisme, herunder f.eks. unødvendige krav om skriftlighed, hvor f.eks. en telefonisk henvendelse kan anvendes i stedet med samme sikkerhed.

Reglerne om hurtig og smidig sagshandling findes i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 200.

4. Indhentelse af oplysninger

Oplysninger om ansøgerens rent private forhold må ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed.

Reglerne om indhentelse af oplysninger findes i forvaltningslovens § 29 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 185 – 189.

5. Undersøgelsesprincippet

Efter undersøgelsesprincippet er det som udgangspunkt myndighedens ansvar at sørge for, at der bliver indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at myndigheden kan afgøre, hvilken hjælp borgeren er berettiget til. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til sagsoplysningen, at myndigheden skal forsøge at få denne tvivl afklaret. Undersøgelsesprincippet kaldes også for officialprincippet eller officialmaksimen.

Reglerne om undersøgelsesprincippet findes i retssikkerhedslovens § 10 og i vejledningen til retssikkerhedsloven, kapitel 12.

6. Partshøring

Partshøring på myndighedens initiativ har til formål at sikre, at borgeren får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere det faktiske afgørelsesgrundlag, inden sagen afgøres. Det har betydning for tilliden til den offentlige forvaltning, at borgeren får lejlighed til at kontrollere myndighedens beslutningsgrundlag, inden afgørelsen træffes.

Partshøring er en ret for borgeren til at få lejlighed til at påpege misforståelser, unøjagtigheder, eller ufuldstændigheder i det foreliggende sagsmateriale, og skal medvirke til at sikre, at forvaltningens afgørelser træffes på det bedst mulige faktiske grundlag. Hvis en borger i en sag ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort borgeren bekendt med oplysningerne og givet borgeren lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.

Reglerne om partshøring findes i forvaltningslovens § 19 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 105 – 121.

7. Retten til at afgive en udtalelse

En borger kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil borgeren har afgivet en udtalelse til sagen.

Reglerne om retten til at afgive udtalelse findes i forvaltningslovens § 21 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 122.

8. Aktindsigt

En borgers ret til aktindsigt omfatter alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de skrivelser, der er udgået fra myndigheden. Retten til aktindsigt omfatter endvidere indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen.

Reglerne om aktindsigt findes i forvaltningslovens §§ 9 – 18 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 45 – 104.

9. Myndighedens udformning af egne skrivelser

Ved den sproglige udformning af forvaltningsafgørelser bør myndigheden have for øje, at enhver, som teksten henvender sig til, let skal kunne læse og forstå den. Herudover bør den være formuleret venligt og hensynsfuldt. Formen bør derfor være enkel og præcis og sætningerne korte og klare. Et begreb bør over alt i samme tekst betegnes med samme udtryk.

Kancelliudtryk og fremmedord bør så vidt muligt undgås. Det samme gælder flertydige og overflødige ord. Tekniske ord og fagudtryk, dvs. ord og udtryk, som er udviklet og overvejende anvendes inden for en snævrere fagkreds, bør ikke – eller i alt fald ikke uden nærmere forklaring – bruges i forvaltningsafgørelser, der henvender sig til personer uden for den pågældende kreds. Henvisninger til love og bekendtgørelser m.v. skal medtages i forvaltningsafgørelser i det omfang, det følger af reglerne om begrundelse.

Henvisninger til love bør, medmindre der er tale om almindeligt kendte love som f.eks. aktivloven, indeholde en angivelse af lovens fuldstændige titel, herunder lovens dato og nummer. Det samme gælder bekendtgørelser.

Reglerne om udformning af skrivelser findes i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 214 – 217.

10. Begrundelse

En skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Reglerne om begrundelse er nogle af de bedste våben borgerne har mod myndigheder, da mange kommuner og sagsbehandlere sjusker med begrundelser.

Langt de fleste sociale afgørelser beror på et skøn – herunder tre af de vigtigste sagstyper, nemlig ansøgninger om førtidspension, fleksjob og ressourceforløb. Her er kommunerne rigtig dårlige til at angive de hovedhensyn, der har afgjort kommunens skøn.

Reglerne om begrundelse findes i forvaltningslovens §§ 22 – 24 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 126 – 138.

11. Inhabilitet

Det er en selvfølge, at den som har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, må anses for inhabil i forhold til behandlingen af den pågældende sag. Reglerne om inhabilitet findes i forvaltningslovens § 3 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 13 – 27.

12. Notatpligt

En myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, skal lave et notat om indholdet af oplysningerne. Notatpligten gælder alle oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der ikke allerede fremgår af sagens dokumenter, uanset på hvilken måde oplysningerne er tilgået sagen.

Reglerne om notatpligt findes i offentlighedslovens § 6 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 58 – 61.

13. Tavshedspligt

En oplysning er omfattet af tavshedspligten, når den må betegnes som fortrolig. Den, der i forbindelse med sit arbejde får kendskab til fortrolige oplysninger, skal selv påse, at oplysningerne ikke videregives til uvedkommende. Alle sociale sager er personsager, og derfor kan stort set alle oplysninger i enhver social sag betegnes som fortrolige – og dermed omfattet af tavshedspligten.

Reglerne om tavshedspligt findes i forvaltningslovens § 27 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 145 – 173.

14. Videregivelse af oplysninger

Oplysninger, der vedrører enkeltpersoners rent private forhold, må ikke videregives til andre forvaltningsmyndigheder. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold er f.eks. oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysning om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler.

Ved afgørelsen af, om en oplysning vedrører rent private forhold eller blot i øvrigt skal behandles som fortrolig, skal der lægges vægt på, om oplysningen direkte afslører særligt følsomme forhold i forbindelse med den pågældendes privatliv. Således kan f.eks. oplysninger om interne familieforhold, herunder om adoption og ulykkestilfælde efter omstændighederne være af rent privat karakter. Reglerne om videregivelse af oplysninger findes i forvaltningslovens §§ 28 – 32 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 174 – 192.

15. Klagevejledning

Afgørelser skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang.

Reglerne om klagevejledning findes i forvaltningslovens § 25 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 139 – 144, samt i vejledning til retssikkerhedsloven, kapitel 22.

16. Klageregler

En klagevejledning skal indeholde angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klagen, herunder om eventuelle tidsfrister. Klager over afgørelser skal indgives til den myndighed (kommunen), som har truffet afgørelsen. Myndigheden skal vurdere sagen på ny og kan give klageren helt eller delvist medhold. Hvis myndigheden ikke giver klageren medhold i klagen, skal klagen sendes videre til klageinstansen, dvs. Ankestyrelsen, med begrundelse for afgørelsen og for genvurderingen.

En sag skal som hovedregel altid genvurderes inden for 4 uger efter, at klagen er modtaget i kommunen. Hvis myndigheden giver klager fuldt medhold, skal myndigheden sende en ny afgørelse til klageren inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Hvis myndigheden giver klager delvist medhold, skal myndigheden sende en ny afgørelse med klagevejledning til klageren inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Klageren skal herefter inden 4 uger meddele, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, skal myndigheden sende klagen og genvurderingen til Ankestyrelsen inden 14 dage. Hvis myndigheden fastholder den oprindelige afgørelse, sendes genvurderingen med begrundelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Myndigheden skal samtidig sende meddelelse om genvurderingen til klageren. Man kan sende sin klage samtidig til BÅDE kommunen OG til Ankestyrelsen – for at være sikker på at kommunen sender klagen videre til Ankestyrelsen.

Reglerne om klageregler findes i forvaltningslovens § 25 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 139 – 144, samt i vejledning til retssikkerhedsloven, kapitel 23.

17. Klagefrister

Fristen for at klage over en afgørelse er 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagefristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor meddelelsen om afgørelsen er kommet frem til modtageren af afgørelsen. Klagefristen udløber på 4 ugers-dagen ved kontortids ophør, det vil sige samme ugedag som dagen, hvor meddelelsen er modtaget. Hvis afgørelsen er modtaget en onsdag fx – skal man altså tælle 4 onsdage frem for at finde datoen for klagefristens udløb. 4 uger er 4 uger – og ikke en måned (som typisk er på 30 eller 31 dage).

Hvis Ankestyrelsen modtager en klage efter 4 uger og 1 dag – ja så afvises klagen alene med den begrundelse, at klagen ikke er rettidig. Det er muligt at klage over en afgørelse hurtigt inden 4 ugers fristen – og så tilføje at begrundelsen for klagen først kommer senere (også efter 4 ugers fristen) – efter man eventuelt har haft tid til at skrive en grundig klage og rådført sig med andre. Reglerne om klagefrister findes i forvaltningslovens § 25 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 139 – 144, samt i vejledning til retssikkerhedsloven, kapitel 24. 18.

18. Hurtighedsprincippet.

For borgerne har indholdet i afgørelserne og kvaliteten af ydelserne afgørende betydning. Men for den enkelte borger har den måde, som en myndighed behandler hans eller hendes sag på, også stor betydning, herunder at sagsbehandlingen sker hurtigst muligt. Derfor skal kommunen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt.

Reglerne om hurtighedsprincippet findes i retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, og i vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 34.

19. Frister for sagsbehandling

Kommunen skal fastsætte serviceniveauet for sagsbehandlingstider i kommunen. Kommunen skal – på de enkelte områder fastsætte en generel frist for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet, – give borgeren besked, hvis fristen for at træffe afgørelse i en konkret sag ikke kan overholdes, og – offentliggøre oplysninger om de frister, der gælder i kommunen.

Reglerne om frister for sagsbehandling findes i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, og i vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 35 – 46.

20. Borgerens medvirken

En borger skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunerne skal derfor tilrettelægge deres arbejdsgange på en sådan måde, at borgeren får mulighed for at medvirke. Borgeren kommer ofte i kontakt med en eller nogle ganske få personer, som han eller hun skal etablere et samspil med. De personlige relationer kan betyde meget for en tillidsfuld dialog, som navnlig er vigtig i de mere omfattende og alvorlige sager. Det er anført i lovforarbejderne til retssikkerhedsloven, (jf. lovforslag L 228 1996/1), at kommunen bør være opmærksom på disse forhold, og at myndighederne derfor, når det er muligt, og borgerens ønske er velbegrundet, bør være imødekommende overfor en anmodning om at få en anden sagsbehandler.

Reglerne om borgerens medvirken findes i retssikkerhedslovens § 4 og i vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 47 – 60.

21. Helhedsvurdering

Hvis en borger har brug for at få hjælp i længere tid, skal kommunen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af borgerens situation og behov på længere sigt. Senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal kommunen således foretage en helhedsvurdering.

Ansøgeren skal skriftligt have besked om kommunens helhedsvurdering. Det har stor betydning, at hjælpen tilrettelægges ud fra en samlet vurdering af borgerens situation. En ansøgning om hjælp skal derfor behandles bredt og ikke altid kun i forhold til den konkrete form for hjælp, som en borger har søgt om. Kommunen skal også se på, om der er andre muligheder for at løse borgerens behov for hjælp.

Kommunen skal være opmærksom på, om der kan søges hjælp hos en anden myndighed. F.eks. kan det være relevant at rådgive om og henvise borgerne til at søge om f.eks. boligstøtte hos Udbetaling Danmark. Myndighederne skal ikke kun være opmærksomme på mulighederne for hjælp efter den sociale lovgivning.

I mange tilfælde er det også relevant at pege på muligheder uden for det sociale system, f.eks. rådgivning og vejledning i Statsforvaltningen i forbindelse med forældremyndigheds- og samværsproblemer, støttemuligheder efter reglerne om SU, muligheder for retshjælp eller gældssanering samt muligheder for hjælp efter lovgivning, der hører under andre ministeriers områder, f.eks. Undervisningsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet.

Det kan eventuelt også være relevant at henvise til tilbud, der drives af frivillige organisationer. Det er mit klare indtryk, at stort set ingen borgere får lavet en helhedsvurdering overhovedet – og altså slet ikke skriftligt og inden for 8 uger efter start på hjælp til forsørgelse.

Reglerne om helhedsvurdering findes i retssikkerhedslovens §§ 5 – 7 og i vejledningen til retssikkerhedsloven, kapitel 6 – 9.

22. Rådgivning og vejledning

At kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp bredt betyder, at borgeren også − hvis det er nødvendigt − skal have tilbudt rådgivning og vejledning. Det er ikke et krav, at myndighederne – og dermed sagsbehandleren – selv skal kunne give råd om alle typer af problemer, men sagsbehandleren skal være opmærksom på andre rådgivningsmuligheder, som borgeren kan henvises til, f.eks. arbejdsløshedskassen, når det drejer sig om reglerne om arbejdsløshedsdagpenge, eller Statsforvaltningen i tilfælde af skilsmisse, separation eller spørgsmål om samvær med børn.

Borgeren kan klage til Ankestyrelsen over afslag på rådgivning og vejledning. Det er mit klare indtryk, at stort set ingen borgere kender reglerne om ret til rådgivning og vejledning.

Reglerne om rådgivning og vejledning findes i retssikkerhedslovens § 5 og i
vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 63 – 69.

phhmw

Hjemvisninger til kommunen fra Ankestyrelsen.

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...-hjemvisninger

""Fra 1.7.2018: kommunen skal behandle de hjemviste sager efter serviceloven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbehandlingsfrister, som kommunen fastsætter, også gælder for hjemviste sager.""

Hilsen Peter

[phhmw]

Ref ovenstående, som skulle have været dette korrekte link

https://www.dukh.dk/Film/Film-om-sagsforløb-og-regler

Sorry

Hilsen Peter

[phhmw]

Marianne Stein , Socialrådgiver
https://mailchi.mp/85559245a355/du-m...e?e=941580e1b0

Jeg vil derfor i dette Kærlige Indspark nævne 12 trin, der er vigtige at følge, for at du kan få en nogenlunde kontrol over din sag – og dermed også over dit eget liv.

De 12 trin er følgende:

Anmod om fuld aktindsigt i din jobcentersag – kommenter skriftligt på fejl og mangler.

Få altid referat af dine samtaler med jobcentret – kommenter skriftligt på fejl og mangler

Gå aldrig alene til et møde – du har ret til en bisidder, det kan være et familiemedlem, en ven/veninde eller en professionel.

Få udarbejdet en funktionsevnebeskrivelse – helst inden du påbegynder arbejdsprøvning/virksomhedspraktik.

Skal dit helbred vurderes hos en speciallæge, Klinisk Funktion (sundhedskoordinator) eller evt. hos en neuropsykolog, så skal du altid sikre dig, at de får de korrekte lægedokumenter til rådighed, så de kan vurdere på et oplyst grundlag – anmod derfor om aktindsigt.

Hvis ikke dit helbred er afklaret, så er du ikke klar til praktik.
Få klart defineret dine skånehensyn og arbejdsopgaver/funktioner inden opstart af praktik.

Sørg for at have en god og kontinuerlig kontakt med din praktiserende læge – særligt under praktikforløb.

I praktikforløb: Lyt til og mærk efter hvad din krop fortæller dig – skriger den på mere smertestillende medicin; kræver kroppen flere hvil; mærker du symptomforværring; så skal du gå til din læge, da praktikken i så fald kan afbrydes på et lægefagligt grundlag.

Ved ophør af sygedagpenge/anden ydelse skal du skriftligt partshøres. Altid. Og du har ret til at komme med dine bemærkninger og evt. fremkomme med nye relevante oplysninger til din sag.

Klag over afgørelser du ikke er enig i. Altid.

Ender din klage i Ankestyrelsen, så anmod Ankestyrelsen om fuld aktindsigt. Det giver dig mulighed for at sikre dig, at Ankestyrelsen har fået alle relevante dokumenter for at behandle din sag på et oplyst grundlag.

De 12 trin er ikke udtømmende, men du kan komme et langt stykke ved at følge dem. Ønsker du en uddybelse for de 12 trin, kan jeg henvise til min bog, Sådan én er jeg jo ikke.

Hilsen Peter

[phhmw]

Et digert værk, som besvare mange spørgsmål og bliver revideret løbende.

https://www.aeldresagen.dk/viden-og-...lbagetraekning

Tryk på alfabetet og du finder, hvad du leder efter.

Hilsen Peter

[phhmw]

Gå ind på Google:

https://www.google.dk

EKSEMPEL

Skriv "k10" som det første og det du søger på

"k10 borgerrådgiver" send

Så får du følgende muligheder, hurtigt og brugbart:

https://www.google.dk/search?q=k10+b...client=gws-wiz


Eller

"k10 KL Kommunernes landsforening" og send

så får du følgende:

https://www.google.dk/search?q=k10+K...client=gws-wiz


Øv dig og du vil opdage hvor hurtigt du kan finde, hvad du søger eller ny viden.

God fornøjelses

Hilsen Peter

Peters side:

https://www.k10.dk/search.php?searchid=4742243