Slut herfra:-(

[victoriane]

Jeg tror egentlig bare godt jeg kunne tænke mig at vide om min tilstand kan betegnes som stationær osse socialt set. Lægeligt er den.

Det er ikke første gang jeg har læst om at folk får skudt i skoen at de hjemlige forhold går udover arbejdsevnen. Jeg ville faktisk ønske de havde ret, for ja så kunne der jo komme hjælp til alt det som jeg øjensynligt laver derhjemme (!)og så var den s... slået.

Lige nu overvejer jeg at melde mig ud af kontanthjælpssystemet. For at få RO.

[Jutta1502]

Jeg har selv stående i mine papirer at min arbejdsevne foringes af evt. problemer i privatlivet. d.v.s. hvordan hjemmet ser ud osv.
Presset er hårdt.

Jeg fik først ro på i mit forløb ,da jeg ringede til min sagsbehandler og fortalte hende at nu var jeg indlagt på sygehuset med drop.

SÅ vendte bøtten oppe på kommunen.
Jeg havde konstant fået at vide af min sbér at eneste måde jeg kunne slippe for kommunens ånden i min nakke, var ved at der skete ovenstående.

Jeg kan fortælle dig at derfra blev min sbér MEGET medgørlig og ligefrem artig.

Jeg håber ikke at din sbér har sagt noget lignende til dig. Men prøv at "vende" det h*n har sagt til dig imod sbérne selv, så vil sbérne og kommunen lige pludselig blive langt mere medgørlig.

Håber du kan bruge det til noget.
herfra.

[victoriane]

Kære alle jer!
tak for tankerne og ideerne. Jeg vil ta en snak med egen læge og osse finde ud af hvad formålet med en arbejdsprøvning er hvis de holder fast i at jeg laver for
Meget hjemme. Ellers bliver jeg jo nødt til at vente i 16 år med at blive afklaret
For så er alle børnene fløjet fra reden. Alternativt bede om praktisk hjælp som der ikke er behov for.
Smiler. Nej det er da helt hen i vejret!

[Huldra]

Det må da være et forsøg på at trække tiden endnu mere..

her hos os er min mand ftp. med ødelagt ryg.. og ikke til meget hjælp i det daglige med børn osv..
jeg selv er sygemeldt på kontanthjælp siden 08 og sygemeldt siden arbejdsskade 06.
der er ingen som har nævnt noget omkring vores børn i den forbindelse. vi har børn på 7,10, 19 og 20. de store er flyttet hjemmefra..

meld dig endelig ikke ud af systemet, for så tager det bare endnu længere tid for dig at få den afklaring. men prøv nogle af de gode forslag du har fået herinde.
sender dig mange tanker..

[victoriane]

Hej huldra.
Tak for dit indlæg. Jeg har besluttet atter at overlade sagen til DUKH og den frivillige socialrådgiver. For det går galt indeni hver gang jeg får nyt fra kommunen og det er et Stort pres som jeg ikke kan holde til.

Så nu vil jeg passe på mig selv og tro på at det hele nok skal gå.
Tak for støtten allesammen! I er alle fantastiske mennesker:-)

[victoriane]

Lige en lille update!
Jeg er nu i arbejdsprøvning i en butik. Den ny sagsbehandler har i jobplanen skrevet at speciallægen i psykiatri, som jeg var ved SIDSTE efterår ikke kunne pege på yderligere behandlingsmuligheder der kan bedre min funktionsevne. Det kunne kommunen jo så have valgt at konkludere da jeg var på sygedagpenge. Så havde jeg kunnet afklares til entrn fleksjob eller pension dengang. Men fred være med det.

Derudover er opstillet en meget lang række af skånebehov og det er sagsbehandlerens vurdering at disse skånebehov begrænser min fremtid på arbejdsmarkedet i negativ retning.

Jeg har denne gang lyttet mere til min krops signaler.
Stedet er virkeligt super. Meget søde og forstående kolleger. Skånebehov er opfyldt med hensyn til ingen løft, varierede arbejdsstillinger og mange pauser.

Efter de første 5 uger dér hver dag i tre timer med pauser i halvdelen af tiden smed jeg håndklædet i ringen.

Det var for hårdt at have så mange smerter. Så jeg skrev til sagsbehandleren og jobkonsulenten at jeg ikke kunne holde til det mere. Og hvis det betød at jeg blev betragtet som usamarbejdsvillig og derfor ikke kunne få kontanthjælp så måtte det jo være sådan.

Jeg blev kontaktet af DUKH som spurgte mig om ikke jeg ville prøve igen f.eks. mandag, onsdag og fredage i 3 timer pr. dag med pauser.

Det sagde sagsbehandler god for så dér er jeg så nu.
Det er stadig for stor en belastning. Jeg kan se at det handler om at bare en times aktivitet inklusiv pauser er nok til at dagen er ødelagt. Der skal ingenting til at provokere smerterne.

Men nu prøver jeg at hænge i indtil næste møde med jobkonsulenten og så må vi se.
Der er ca 6 uger tilbage af arbejdsprøvningen. Det skal jo gå. Men fuldstændig urealistisk hvis det var noget der skulle vare i flere år.

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af victoriane

Lige en lille update!
Jeg er nu i arbejdsprøvning i en butik. Den ny sagsbehandler har i jobplanen skrevet at speciallægen i psykiatri, som jeg var ved SIDSTE efterår ikke kunne pege på yderligere behandlingsmuligheder der kan bedre min funktionsevne. Det kunne kommunen jo så have valgt at konkludere da jeg var på sygedagpenge. Så havde jeg kunnet afklares til entrn fleksjob eller pension dengang. Men fred være med det.

Derudover er opstillet en meget lang række af skånebehov og det er sagsbehandlerens vurdering at disse skånebehov begrænser min fremtid på arbejdsmarkedet i negativ retning.

Jeg har denne gang lyttet mere til min krops signaler.
Stedet er virkeligt super. Meget søde og forstående kolleger. Skånebehov er opfyldt med hensyn til ingen løft, varierede arbejdsstillinger og mange pauser.

Efter de første 5 uger dér hver dag i tre timer med pauser i halvdelen af tiden smed jeg håndklædet i ringen.

Det var for hårdt at have så mange smerter. Så jeg skrev til sagsbehandleren og jobkonsulenten at jeg ikke kunne holde til det mere. Og hvis det betød at jeg blev betragtet som usamarbejdsvillig og derfor ikke kunne få kontanthjælp så måtte det jo være sådan.

Jeg blev kontaktet af DUKH som spurgte mig om ikke jeg ville prøve igen f.eks. mandag, onsdag og fredage i 3 timer pr. dag med pauser.

Det sagde sagsbehandler god for så dér er jeg så nu.
Det er stadig for stor en belastning. Jeg kan se at det handler om at bare en times aktivitet inklusiv pauser er nok til at dagen er ødelagt. Der skal ingenting til at provokere smerterne.

Men nu prøver jeg at hænge i indtil næste møde med jobkonsulenten og så må vi se.
Der er ca 6 uger tilbage af arbejdsprøvningen. Det skal jo gå. Men fuldstændig urealistisk hvis det var noget der skulle vare i flere år.

Victoriane, hvor var det dog dejligt at du alligevel holdt ved systemet, meeeeen nu skal du ikke bare "holde ud til næste møde", det ved du godt at det ikke går. Hvis kroppen belastes udover evne så kan den sætte ind med depressioner og alskens uvæsen, så hold nu igen. Måske skal du ikke arbejde 3 timer om dagen hver anden dag, måske skal du gå lidt tilbage og tage 1½ - 2 timer pr. dag hver anden dag.

Men øv, hvor du lyder ligesom mig, bare at holde ved i starten. Jeg håber dog at jeg i min kommende afklaring på et center for samme, er lige så god som dig til at sige fra og holde pauser og få nyt skema ikke mindst. Til trods for det, så ser det ud som om at vi begge yder eller kommer til at yde over evne, for de 1 - 2 timer om dagen jo ikke er noget i "andres" øjne.

Hvis jeg selv skulle bestemme så var jeg afsted 1 time om dagen hveranden dag og af denne var ca. 30 min effektiv og resten pause. Måske skulle jeg sige det på mit kommende møde med center og sbér ??

Håber vi bliver klogere med tiden . Tænk lige over om ikke de 3 timer er lige meget nok også selvom den overhældes med pauser ??! Hvordan har du det når du kommer hjem ? Hænger du bare sammen? Ligger på sofaen i timevis med smerter eller fungere du lige frem ? For så er det jo godt nok;-). Hvordan mon jeg tror at du har det

Skriver du dagbog? Det har vi så meget oppe at vende herinde fortiden, åhh gud jeg skal snart selv igen. Den bliver lavet i citaternes tegn for der bliver ikke energi til andet og jeg ved ikke hvor jo slet ikke hvor længe jeg holder. Godt at det ikke var i julen. at jeg skulle i afprøvning (igen) for så var det da ikke bliver nogen "jul" for mig og min krop.

Ps. jeg røg også ud af sdp. dog i 2007, da jeg i flg. en special læge i psykiatri ikke "burde/måtte" job prøves, men det måtte jeg godt i 2008 og nu iflg. "systemet". Alternativt kan jeg jo bare blive i hullet sammen med alle de andre.

[victoriane]

Jamen jeg kan jo INTET resten af dagen. er bare "væk" og smadret. Ja jeg skriver smertedagbog. Jo - det helt optimale ville være at jeg var der en gang om ugen et par timer med pauser. Så ville jeg ha en chance for at vende blikket en anelse ud mod verden.
Men ja - det kan jeg ikke li at spørge om for det er jo ikk ret meget. Men det ville være det eneste der kunne holde. Så ville jeg kunne være i det. De er meget glade for mig og vice versa så vil gerne bevare kontakten til dem.

[Enteneller]

Jeg håber at det fremgår af din dagbog hvor plaget du er i fritiden.

Har du både psykiske og fysiske mén hvorudfra du kan opstille dine skånebehov?

Jeg er bange for at du skyder dig selv i hælen ved at opretholde et time antal og arbejdsmønster der ikke stemmer overens med dit liv hverken nu eller i fremtiden. Hvis du gerne vil visiteres til fleks vil din sbér sikkert prøve at få dig op i tid efter dette, for 9 timer er nok ikke meget for din arbejdsgiver, selvom de også er glade for dig. Dog er det lige højt nok til en ftp.

Mon ikke du skulle mere ned i tid og gå efter en ftp. med evt. skånejob senere hen ?

[victoriane]

De 9 timer er inklusiv pauser i sammenlagt ca 4-5 timer. Altså sqgsbehabdler hqr skrevet at jeg ikke opfylder beskæftigelseskravet på 15 timer(hvoraf pauser hakvdelen af tiden) grunset fysiske og psykiske problemer.
Men ja - jeg må jo bare være helt ærlig overfor mig selv og bede om at timetallet sættes ned igen. Det er der jo ikke noget at gøre ved.