Afgrænsningspraktik og frustrationer - K10

annx2287 · 13-10-2009, 23:06

Hej

Jeg er ny her på siden og jeg har et spørgsmål ang. min afklaringspraktik.
Jeg er i praktik det mest fantastiske sted i hele verden. Det opfylder alle mine drømme og ønsker, samt at jeg kan bruge mine to meget forskellige uddannelser. Jeg har været i gang i 4 uger og skal være der 8 uger endnu, men har desværre allerede mærket konsekvenserne af mit arbejde.

Det består i 20% lettere fysisk og 80 % formidling. Jeg arbejder 15 timer 3 dage om ugen. Men det jeg er bange for er at hvis jeg bakker ud og siger jeg ikke kan klare det så sender de mig et nyt sted hen hvor mine kompetencer ikke kommer i spil. På nuværende tidspunkt har jeg alledere haft flere dage hvor jeg er blevet nødt til at komme senere eller gå før pga. smerter. Jeg er lige begyndt på antidepressiv medicin, da jeg ikke kan overskue min hverdag og min fremtid, jeg er frygtelig trist og har brug for lidt opbakning.

Skader jeg mig selv mere ved ikke at erkende at jeg ikke kan klare jobbet?

Har I nogen gode råd?
Sorry den blev lige lidt lang

Webmaster · 14-10-2009, 07:11

Velkommen til K10..

Ja klart...

Dit helbred er 100% mere vigtig end noget job...

Der kommer ikke nogen og klapper dig på skulderen når du går helt ned....så lad være med det...

Det er selvfølgelig et problem...at man måske ikke kan kommer til at lave det man allerhelst vil....men sådan er det desværre for os alle...

Når man bliver syg...ja så bliver man nød til at indrette sig og sit arbejdsliv efter det...

Man er nød til at beslutte med sig selv om man vil leve et tålelig liv resten af livet eller vil man hellere arbejde til man er 100 % ødelagt og så leve et møj liv resten af tiden...

Jeg ved godt at diverse kommuner og politikere ser på det på en anden måde....og at de helst ser at vi arbejder os til 100 % invalid...men det er jo hellere ikke dem der er syge...og skal leve med det resten af livet...

De vil bare sparer nogle penge og hvem er bedre at presse og slå på....ja det er de syge...for de slår som regel ikke tilbage...

Så jeg vil kraftigt opfordre dig til at tænke på dig selv og så beslutte hvad du vil og kan ud fra det..

Det valg du tager ang dette...ja det skal du selv og evt din familie leve med resten af livet...

Ang opbakning....så er du kommet til den helt rigtige hjemmeside...for her er massere af rigtige søde mennesker...og næsten alle kan relatere sig til dine problemer da de selv enten har været igennem det eller er midt i det...

Lotus · 14-10-2009, 09:48

Godmorgen Sol/Formiddag.
Du har næsten svaret på dit eget spørgsmål.
Jeg syntes du skal have et "KÆMPE KNUS", jeg ved ikke om du er lidt nede i din mave, og mærke efter: Hvad er bedst for "MIG" (læs dig). Du kan mærke-se nu, det ikke er godt for dig, -hverken på den ene eller anden måde, på trods af det opfylder dine drømme & ønsker. Hvad du mærker/føler, skal du lytte efter, det er ikke et nederlag, -men en' KÆMPE SEJR TIL DIG. Når man, -du, -jeg er i stand til at mærke i kroppen både fysisk & psykisk, så skal der lyttes til det.
1000 knus Solsikken

ps. Var der blomster på siden, ville jeg give dig en KÆMPE Buket.

Hyanna · 14-10-2009, 10:25

Hej annx2287 .... og rigtig hjertelig velkommen til K10, som jeg håber du får lige så megen glæde af som jeg har.

At skulle erkende at man ikke kan arbejde særligt meget, eller måske slet ikke kan arbejde, er en langsom proces ... og det er en psykisk smertefuld proces ... og ja, nogle gange er det også fysisk smertefuldt, fordi man jo, i hvert fald, til at begynde med, klamrer sig til tanken om at blive rask og knokler på

Bare det at erkende, at man er varigt syg, at man aldrig bliver rask igen, var en mega svær og hård proces for mig at komme igennem!

Og den er stadig ikke helt på plads i mit hovede, for det handler jo ikke kun om det arbejdsmæssige, der er jo også mange ting i sit private liv, man heller ikke kan mere, og alle de ting opleves som tab, når man har erkendt at denne eller hin færdighed er forsvundet eller svækket, for evigt

Så ja, jeg kan fuldt ud genkende, det du beskriver, for hvem ville ikke gerne arbejde inden for det feldt, man har brugt flere år på at at uddanne og dygtiggøre sig i, og hvor man har sin erfaring at trække på?

Resten har Web skrevet, som jeg fuldt ud kan tilslutte mig (måtte selv lære det); men vil lige tilføje, at netop sagsbehandleres mistænkeliggørelse af ens sygdomsbillede og manglende evner til at klare mere end man rent faktisk kan, får virkelig mit p.. i kog, for det underkender jo totalt det store og svære psykiske arbejde man, til stadighed er, og har været, igennem

Pas nu godt på dig selv, og så skal du lige have nogle

med på vejen, for jeg har en god idè om, hvor svært du må have det for tiden

Varme hilsner fra Hyanna

Trold · 14-10-2009, 14:19

Blot en tilføjelse til de andres kloge ord.

Der er skrevet meget om arb.prøvninger her på K10, hvis du benytter sidens søgefunktion og søger på f.eks. "arb.prøvning" og "dagbog", så kommer der mange nyttige ting frem.

Jeg håber, at du allerede skriver dagbog, både om praktikken og privatlivet, ellers vil jeg på det kraftigste anbefale dig at gå igang med det.

13-10-2009, 23:06	#1
annx2287 På vej til at lære K10 Tilmeldingsdato: 13-10 2009 Lokation: Jylland Indlæg: 1 Styrke: 0	Afgrænsningspraktik og frustrationer Hej Jeg er ny her på siden og jeg har et spørgsmål ang. min afklaringspraktik. Jeg er i praktik det mest fantastiske sted i hele verden. Det opfylder alle mine drømme og ønsker, samt at jeg kan bruge mine to meget forskellige uddannelser. Jeg har været i gang i 4 uger og skal være der 8 uger endnu, men har desværre allerede mærket konsekvenserne af mit arbejde. Det består i 20% lettere fysisk og 80 % formidling. Jeg arbejder 15 timer 3 dage om ugen. Men det jeg er bange for er at hvis jeg bakker ud og siger jeg ikke kan klare det så sender de mig et nyt sted hen hvor mine kompetencer ikke kommer i spil. På nuværende tidspunkt har jeg alledere haft flere dage hvor jeg er blevet nødt til at komme senere eller gå før pga. smerter. Jeg er lige begyndt på antidepressiv medicin, da jeg ikke kan overskue min hverdag og min fremtid, jeg er frygtelig trist og har brug for lidt opbakning. Skader jeg mig selv mere ved ikke at erkende at jeg ikke kan klare jobbet? Har I nogen gode råd? Sorry den blev lige lidt lang

14-10-2009, 07:11	#2
Webmaster Webmaster Tilmeldingsdato: 06-10 2005 Lokation: Køge Indlæg: 9.806 Blog Indlæg: 3 Styrke: 67	Velkommen til K10.. Ja klart... Dit helbred er 100% mere vigtig end noget job... Der kommer ikke nogen og klapper dig på skulderen når du går helt ned....så lad være med det... Det er selvfølgelig et problem...at man måske ikke kan kommer til at lave det man allerhelst vil....men sådan er det desværre for os alle... Når man bliver syg...ja så bliver man nød til at indrette sig og sit arbejdsliv efter det... Man er nød til at beslutte med sig selv om man vil leve et tålelig liv resten af livet eller vil man hellere arbejde til man er 100 % ødelagt og så leve et møj liv resten af tiden... Jeg ved godt at diverse kommuner og politikere ser på det på en anden måde....og at de helst ser at vi arbejder os til 100 % invalid...men det er jo hellere ikke dem der er syge...og skal leve med det resten af livet... De vil bare sparer nogle penge og hvem er bedre at presse og slå på....ja det er de syge...for de slår som regel ikke tilbage... Så jeg vil kraftigt opfordre dig til at tænke på dig selv og så beslutte hvad du vil og kan ud fra det.. Det valg du tager ang dette...ja det skal du selv og evt din familie leve med resten af livet... Ang opbakning....så er du kommet til den helt rigtige hjemmeside...for her er massere af rigtige søde mennesker...og næsten alle kan relatere sig til dine problemer da de selv enten har været igennem det eller er midt i det... __________________ Al kontakt til Webmaster skal ske via Privat Besked eller via Kontaktformularen her på K10 Er der nogen du ikke gider høre på i forummet så kan man med fordel bruge Ignorerlisten

14-10-2009, 10:25	#4
Hyanna Skal snart betale husleje på K10 Tilmeldingsdato: 17-09 2008 Lokation: Odsherred Indlæg: 885 Blog Indlæg: 2 Styrke: 17	Hej annx2287 .... og rigtig hjertelig velkommen til K10, som jeg håber du får lige så megen glæde af som jeg har. At skulle erkende at man ikke kan arbejde særligt meget, eller måske slet ikke kan arbejde, er en langsom proces ... og det er en psykisk smertefuld proces ... og ja, nogle gange er det også fysisk smertefuldt, fordi man jo, i hvert fald, til at begynde med, klamrer sig til tanken om at blive rask og knokler på Bare det at erkende, at man er varigt syg, at man aldrig bliver rask igen, var en mega svær og hård proces for mig at komme igennem! Og den er stadig ikke helt på plads i mit hovede, for det handler jo ikke kun om det arbejdsmæssige, der er jo også mange ting i sit private liv, man heller ikke kan mere, og alle de ting opleves som tab, når man har erkendt at denne eller hin færdighed er forsvundet eller svækket, for evigt Så ja, jeg kan fuldt ud genkende, det du beskriver, for hvem ville ikke gerne arbejde inden for det feldt, man har brugt flere år på at at uddanne og dygtiggøre sig i, og hvor man har sin erfaring at trække på? Resten har Web skrevet, som jeg fuldt ud kan tilslutte mig (måtte selv lære det); men vil lige tilføje, at netop sagsbehandleres mistænkeliggørelse af ens sygdomsbillede og manglende evner til at klare mere end man rent faktisk kan, får virkelig mit p.. i kog, for det underkender jo totalt det store og svære psykiske arbejde man, til stadighed er, og har været, igennem Pas nu godt på dig selv, og så skal du lige have nogle med på vejen, for jeg har en god idè om, hvor svært du må have det for tiden Varme hilsner fra Hyanna __________________ *Den der har magten og agten, får også retten på sin side.* Martin Andersen Nexø *Når elefanter slås går det ud over græsset* Afrikansk ordsprog. Sidst redigeret af Hyanna; 14-10-2009 kl. 10:30.

Lignende emner
Emner	Emnet er startet af	Forum	Svar	Sidste indlæg
Frustrationer	Conchobhar	Alt det andet	10	04-11-2012 17:50
En ledig fleksjobbers frustrationer	palette	Spørgsmål ang fleksjob	3	18-09-2010 16:22
frustrationer skal ud og kort præsentation	V_Brask	Dit og Dat	4	25-05-2009 21:18

14-10-2009, 09:48	#3
Lotus Hvor skulle jeg ellers være Tilmeldingsdato: 12-10 2009 Lokation: Køge Indlæg: 105 Blog Indlæg: 4 Styrke: 15	Godmorgen Sol/Formiddag. Du har næsten svaret på dit eget spørgsmål. Jeg syntes du skal have et "KÆMPE KNUS", jeg ved ikke om du er lidt nede i din mave, og mærke efter: Hvad er bedst for "MIG" (læs dig). Du kan mærke-se nu, det ikke er godt for dig, -hverken på den ene eller anden måde, på trods af det opfylder dine drømme & ønsker. Hvad du mærker/føler, skal du lytte efter, det er ikke et nederlag, -men en' KÆMPE SEJR TIL DIG. Når man, -du, -jeg er i stand til at mærke i kroppen både fysisk & psykisk, så skal der lyttes til det. 1000 knus Solsikken ps. Var der blomster på siden, ville jeg give dig en KÆMPE Buket.

14-10-2009, 14:19	#5
Trold Banned Tilmeldingsdato: 12-03 2007 Lokation: Ringsted Indlæg: 1.564 Blog Indlæg: 2 Styrke: 0	Blot en tilføjelse til de andres kloge ord. Der er skrevet meget om arb.prøvninger her på K10, hvis du benytter sidens søgefunktion og søger på f.eks. "arb.prøvning" og "dagbog", så kommer der mange nyttige ting frem. Jeg håber, at du allerede skriver dagbog, både om praktikken og privatlivet, ellers vil jeg på det kraftigste anbefale dig at gå igang med det.