Bipolar lidelse

[Chas]

Er absolut ikke nærmere - snarere længere fra. Min Sb var til møde over to gange med sin leder for at drøfte om min RP var "klar". Det var den så IKKE Fik en liste lang med spørgsmål som skulle uddybes : MIne jobfunktioner i alle mine tidloigere jobs og årsag til at jeg havde haft så mange jobs gennem tiden; Beskrivelse af symptomer (på arbjede, hjemme, hvornår, hvordan osv); Min dagligdag hjemme etc Derudover skulle hun se på om der var nogle lægelige oplysninger der skulle uddybes - hun kunne jo bare have indhentet de journaler, som jeg skrev under på hun måtte i oktober Ikke en eneste journal har hun bedt om

Nu går vi jo snart ind i ferieperioden, så frygter der ikke sker en fis før til septmeber !!

[Chas]

Har så idag fået at vide at jeg har fået ny SB, da jeg har været sygemeldt i over 39 uger og derfor overgår til "team 2"

Hun skal lige sætte sig ind i min sag, så der sker ikke en fis i et stykke tid. Jeg skal til møde d 11/7, hvor vi skal drøfte min sag og det videre forløb. Hun har så ferie i uge 29,30,31, så her står det da helt stille

Suk...orker snart ikke mere at fortælle og forklare til nye menensker

[annagw]

Oprindeligt indsendt af FrkNorden

Anna hvordan går det med din arbejdsprøvning? Ved du har kæmpet lidt med dine suuuuper gode skemaer. Har du fået styr på dem og dig selv igen?

Hejsa.

Beklager det har taget så lang tid at svare.

Kopierer lige hvad jeg har skrevet angående min arbejdsprøvning i tråden om HKI i dag så jeg ikke skal formulere mig igen:

Jeg har nu to uger tilbage i kantinen. Så har jeg været der 6 uger.

Også i kantinen har de været rigtig søde, og også der er de lydhøre for mine ønsker og behov.

Som da jeg var i kontoret er jeg der mandag, onsdag og fredag.
Jeg har stadig fleksibel mødetid, da jeg går i panik når jeg skal noget på et bestemt tidspunkt.
Så jeg kommer som jeg formår i løbet af formiddagen (prøver at komme kl. 9 men det lykkes sjældent), og så skal jeg være der i 4 timer.

Jeg arbejder det jeg kan, og bruger resten af tiden på at sidde og læse.

Det var ærgerligt, at der den allerførste dag i det nye værksted ikke var en samtale mellem mig og min kontaktperson der og gerne min kontaktperson fra det forrige værksted.
Jeg tror måske det var fordi hende der skulle være min kontaktperson var på ferie. Den midlertidige er ikke i køkkenet i løbet af dagen. Hun kom op og stod og snakkede lidt med mig hver dag, og fik så af vide af personalet hvad de observerede.
Manglen på den samtale betød, at jeg endte med at blive presset / presse mig selv for hårdt og bryde sammen.

Efterfølgende har der været flere samtaler så både jeg selv og de kan tage hensyn til mine behov.

Min effektive arbejdstid er 45-75 minutter efterfulgt af 1-2 timers pause efterfulgt af ca. 30 minutters arbejde. Og så ikke arbejde før og efter det.

Det er ikke særlig fremmende for mit selvværd at være der. Faktisk tværtimod.
Det er nemmere at acceptere, at jeg har brug for at tage den med ro og ikke lave noget når jeg er hjemme.
Når det er i HKI er det så tydeligt for både mig og andre at jeg ikke kan noget.

Jeg havde kun meget få kommentarer til den konklusion der blevet skrevet om mig fra det første værksted, og både der og det nye sted lytter de til mig og tager de hensyn der skal tages.

Min foreløbige oplevelse med HKI er, at de har styr på det de laver.
Jeg har været i kontoret og kantinen.

Jeg skal på grafisk værksted bagefter.
Har fået at vide, at jeg fx. kan lære at bruge photoshop der.
På samme måde som tingene foregik i kontoret: En manual og et opgavehæfte og en computer. Og så mulighed for at spørge om hjælp...
Kan ikke rigtig se hvad det kan bruges til i forhold til at vurdere arbejdsevne. Andet end koncentration eller sådan noget.


Jeg er igen blevet svingende fra dag til dag og i løbet af dagen de fleste dage.
Det kan være fordi jeg er i nedtrapning af Seroquel.
Men det kan også være arbejdsprøvningen.
Og det kan være fordi jeg står i en uafklaret situation på kærestefronten.
Og så kan det ganske simpelt være fordi jeg er nået der til i min svingningscyklus (kan man ikke godt kalde det det?) hvor det er daglige svingninger der dominerer...

Jeg er ramt af ensomheden for tiden. Jeg savner en vennekreds, ikke bare en kreds af bekendte. Har en enkelt veninde af den slags jeg ser jævnligt og som også tager initiativ til at mødes. Flere jeg anser som venner i vores måde at omgås når vi ses, men som jeg sjældent ser. Og så har jeg en familie jeg er tæt med.
Det føles ekstra sørgeligt nu hvor "alle" er på Roskilde Festival. Er ikke blevet spurgt om jeg ville med. Ville have sagt nej fordi jeg ikke kan holde til indtrykkene hvilket de ved, men alligevel... Kunne da være jeg var indstillet på at pendle mellem festival og min lejlighed.
Dælme om jeg ikke sad og tudede over det onsdag aften. Følte mig virkelig latterlig.

Jeg er bare meget skrøbelig for tiden. Eller rettere noget af tiden for tiden.

Kan have det glimrende i løbet af dagen og så helt håbløst om aftenen. Eller omvendt. Eller stabilt enten i fint eller i sænket humør hele dagen.

Det hele kører lidt rundt.

Det er træls, men jeg prøver at holde hovedet koldt.

Det mest nærliggende er at skyde skylden på nedtrapningen, men det vil jeg ikke gøre 100% på endnu. Hovedet skal nu en gang have tid til at indstille sig på den ændrede kemiske situation, så jeg tager gerne ustabilitet med i en periode for at se om jeg kan klare mig med mindre medicin.

Og jeg har også haft disse perioder når jeg har været i stabil medicinering.

Jeg må hellere gå i seng nu.

P.S.
Jeg var kommet i gang med mine skemaer igen, men er endnu en gang faldet af på den. Jeg skal se at få startet igen. Min kontaktperson gav mig et pauseskema i dag som jeg kan bruge fra næste uge. Og ellers kan jeg komme hen til hende inden jeg går hjem så vi lige får talt om hvornår jeg har været aktiv så hun kan skrive det ind i sine dagsnotater om mig.

[FrkNorden]

Oprindeligt indsendt af annagw

Jeg er igen blevet svingende fra dag til dag og i løbet af dagen de fleste dage.
Det kan være fordi jeg er i nedtrapning af Seroquel.
Men det kan også være arbejdsprøvningen.
Og det kan være fordi jeg står i en uafklaret situation på kærestefronten.
Og så kan det ganske simpelt være fordi jeg er nået der til i min svingningscyklus (kan man ikke godt kalde det det?) hvor det er daglige svingninger der dominerer...

Jeg er ramt af ensomheden for tiden. Jeg savner en vennekreds, ikke bare en kreds af bekendte. Har en enkelt veninde af den slags jeg ser jævnligt og som også tager initiativ til at mødes. Flere jeg anser som venner i vores måde at omgås når vi ses, men som jeg sjældent ser. Og så har jeg en familie jeg er tæt med.
Det føles ekstra sørgeligt nu hvor "alle" er på Roskilde Festival. Er ikke blevet spurgt om jeg ville med. Ville have sagt nej fordi jeg ikke kan holde til indtrykkene hvilket de ved, men alligevel... Kunne da være jeg var indstillet på at pendle mellem festival og min lejlighed.
Dælme om jeg ikke sad og tudede over det onsdag aften. Følte mig virkelig latterlig.

Jeg er bare meget skrøbelig for tiden. Eller rettere noget af tiden for tiden.

Kan have det glimrende i løbet af dagen og så helt håbløst om aftenen. Eller omvendt. Eller stabilt enten i fint eller i sænket humør hele dagen.

Det hele kører lidt rundt.

Det er træls, men jeg prøver at holde hovedet koldt.

Det mest nærliggende er at skyde skylden på nedtrapningen, men det vil jeg ikke gøre 100% på endnu. Hovedet skal nu en gang have tid til at indstille sig på den ændrede kemiske situation, så jeg tager gerne ustabilitet med i en periode for at se om jeg kan klare mig med mindre medicin.

Og jeg har også haft disse perioder når jeg har været i stabil medicinering.

Jeg må hellere gå i seng nu.

P.S.
Jeg var kommet i gang med mine skemaer igen, men er endnu en gang faldet af på den. Jeg skal se at få startet igen. Min kontaktperson gav mig et pauseskema i dag som jeg kan bruge fra næste uge. Og ellers kan jeg komme hen til hende inden jeg går hjem så vi lige får talt om hvornår jeg har været aktiv så hun kan skrive det ind i sine dagsnotater om mig.

Åhh sødeste Anna...

Jeg kender den med at være nået til blandingerne... Eller.... Har været der snart 2 måneder. Jeg skifter SÅ meget i løbet af en dag, at det næsten er skræmmende. Har jo ikke tænkt over det inden den officielle diagnose - men nu hvor jeg VED hvad der sker, påvirker det mig meget. Jeg ved at hvilken dag som helst kan skuden vælte og jeg kan risikere at ryge ned i mine meget langvarrige depressioner.

Jeg håber medicinen virker og kan hjælpe mig igennem, men som altid er jo utrolig påvirket af bivirkninger. Nu er det næsten 3 uger siden, jeg kom på terapeutisk niveau - har ikke fået taget blodprøve i snart en måned. Så er spændt på om de snart stabiliserer sig, så jeg kan få gavn af det "****" jeg stopper i mig hver dag.

Som dig, er jeg blevet rigtig dårlig til at udfylde skemaet. Det ligger så jeg ser det flere gange i løbet af dagen, men jeg glemmer simpelt hen/ ubevist udsætter og pludselig er der flere dage der er misset... Jeg håber snart jeg kommer på det REVA center, så jeg kan finde ud af hvad jeg egentlig kan - for jeg syntes det går meget ned ad bakken herhjemme...

Hvor er det rart sat høre om din arb.prøvning. At høre der tages så meget hensyn til dig og du faktisk ikke presses mere end du gør. Og at du har fleksible mødetider. Puuh det håber jeg også jeg kan få igennem. Jeg kan slet slet ikke klare at have de faste aftaler. Det kan ødelægge mig flere dage i forvejen...

Der er jo ikke noget at sige til at det er ødelæggende for selvværdet. Det er jo et slag i hovedet, pludselig at se hvor lidt man egentlig kan. Og så inde for områder man måske normalt ikke ville arbejde med. Og i vores alder. Vi er jo "først på vej nu"... Jeg håber du passer godt på dig selv - eller nærmere prøver...

Din ensomhed kender jeg også alt til. Desværre. jeg har få veninder der er der for mig. Men JEG orker jo ikke en masse hele tiden. Det er fuldt accepteret, men som dig går jeg også glip af en masse invitationer til mange ting. Jeg siger som oftest nej, men jeg vil gerne føle mig så betydningsfuld, at jeg i det mindste blir spurgt.

Jeg undrer mig ofte over om det skal være sådan resten af mit liv? Jeg har jo ikke kæreste eller noget og har konsekvent holdt mig fra alt der hedder mænd de sidste 4 år. Jeg føler ikke jeg har noget at byde på og livet med mig vil jo alt andet lige blive kompliceret. Jeg har min mor - men kan jo ikke nøjes med "bare" hende. Resten af familien er der - når det passer ind i deres liv. Men når vi ses, handler det om deres børn (skønne unger) - men jeg kan ikke følge med i al den snak om udvikling, legetøj osv. Så når vi ses sidder jeg mange gange for mig selv og ønsker mig HJEM i tryghed...

Jeg håber du ved at en fremmede her i det jyske stiller op for dig, hvis du får brug for at komme af med dine tanker og følelser. Jeg ved hvad du går igennem og vi er på nogenlunde samme "sted" i livet, med de samme kampe... Og nogle gange når man føler sig allermest sølle og latterlig, kan man måske netop have brug for én, der ikke er for "tæt på"...

Hvor blir det spændende at se hvordan du reagerer uden medicinen... Om det vitterligt tager noget af rutcheturen, eller om det egentlig kan være ligegyldigt....

Det største og kærligste kram til dig...

[FrkNorden]

Oprindeligt indsendt af Chas

Har så idag fået at vide at jeg har fået ny SB, da jeg har været sygemeldt i over 39 uger og derfor overgår til "team 2"

Hun skal lige sætte sig ind i min sag, så der sker ikke en fis i et stykke tid. Jeg skal til møde d 11/7, hvor vi skal drøfte min sag og det videre forløb. Hun har så ferie i uge 29,30,31, så her står det da helt stille

Suk...orker snart ikke mere at fortælle og forklare til nye menensker

Øv Chas...

Desværre kan du nok godt forvente en større udskiftning af sb'ere.. Eller det kommer selvfølgelig an på hvor langt dit forløb blir. Personligt er jeg oppe på nr 8

Og du har ret - det tager SÅ mange kræfter at skulle starte forfra. For selv om de oftest har læst op på sagen, så ER der bare så mange ting de spørger ind til, som man allerede har forklaret tidligere i forløbet...

Men møde om 9 dage!! Dejligt, så kan du måske få lidt nyt af vide - og lad os krydse for at det blir godt nyt. Eller i hvert fald nyt du kan forholde dig til

Hold os gerne opdateret - vi må bruge hinanden så godt det går

[annagw]

Det er rart at der er nogen derude der har det nogenlunde som jeg selv. Selvom det også er pænt trist.

Oprindeligt indsendt af FrkNorden

Som dig, er jeg blevet rigtig dårlig til at udfylde skemaet. Det ligger så jeg ser det flere gange i løbet af dagen, men jeg glemmer simpelt hen/ ubevist udsætter og pludselig er der flere dage der er misset... Jeg håber snart jeg kommer på det REVA center, så jeg kan finde ud af hvad jeg egentlig kan - for jeg syntes det går meget ned ad bakken herhjemme...

Vi må prøve bare at udfylde søvnen. Det giver også et billede - ihvertfald hos mig. Har haft en periode her hvor jeg kun har sovet 6 timer om natten og sjældent om dagen, og er nu røget over i at sove meget: 9-10 timer natten og en del om dagen (1½-3 timer).

Oprindeligt indsendt af FrkNorden

Jeg håber du ved at en fremmede her i det jyske stiller op for dig, hvis du får brug for at komme af med dine tanker og følelser. Jeg ved hvad du går igennem og vi er på nogenlunde samme "sted" i livet, med de samme kampe... Og nogle gange når man føler sig allermest sølle og latterlig, kan man måske netop have brug for én, der ikke er for "tæt på"...

Så kom der igen snøft og tårer i øjnene... Tak.
Det er godt nok længe siden jeg har været så skrøbelig som jeg er for tiden.

Oprindeligt indsendt af FrkNorden

Hvor blir det spændende at se hvordan du reagerer uden medicinen... Om det vitterligt tager noget af rutcheturen, eller om det egentlig kan være ligegyldigt....

Jeg er slet ikke ved at være medicinfri. Og tvivler på at jeg bliver det. Jeg har bare brug for at prøve at trappe ned i Seroquel eftersom jeg har fået det i ca. 5 år. Har prøvet at trappe ned én gang for ca. 3 år siden men blev meget ustabil, hvilket der ikke var noget at sige til eftersom jeg fik Efexor som tricker stemningssvingninger.

Indtil ca. april i år fik jeg

50 mg. Sertralin.
300 mg. Lamotrigin.
300 mg. Seroquel.

Trappede så ud af Sertralin. Vist nok fra 50 til 25 til 0. Det gik fint.
Påbegyndte så nedtrapning af Seroquel 8. juni. Gik fra 300 til 250 mg. Jeg er ikke sikker på om det er det der påvirker mig for tiden. Sidst jeg var hos psykiater sagde hun, at jeg d. 8. juli (altså efter en måned) må trappe ned til 225 mg. hvis jeg føler at det vil være fint.

Det er så dejligt, at hun har tiltro til, at jeg selv kan vurdere sådan noget. Det var det samme i vinter. Jeg fik en recept på Sertralin (antidep) da jeg begyndte at få det lidt depressivt, faktisk lidt som nu, så jeg kunne begynde på det i tilfælde af at jeg syntes det blev værre.

Jeg har ikke tænkt mig at trappe yderligere ned i Seroquel før jeg har det bedre end nu.


I dag skal jeg med en ven (en af dem der som jeg ikke ser andet end i festlig sammenhæng) og en jeg ikke har set eller talt med i årevis som jeg for et par måneder siden skrev med på Facebook (han skal med hvis han ikke bliver kaldt på arbejde) ned til Love Camp ved Roskilde Festival.
Jeg håber inderligt at jeg kommer til at blive glad og afslappet når jeg skal til at afsted så det bliver en god dag. Det skift kan nogengange godt komme i forbindelse med at jeg skal sådan noget. Men det kan også være at jeg vil være ved siden af mig selv.
Kan ikke lade være med at tænke "hvis vi kommer afsted". Han kan jo springe fra.

Nu vil jeg gå ind og skrive søvn i går og i dag ind i mit skema

[FrkNorden]

Nååååh, jamen jeg misforstod da det med medicinen så...

Jeg får jo "kun" Tegremol 400 mg og Lamotrigen 300 mg. Min pysk bad mig selv vurdere hvordan jeg ville dele doserne på, netop pga bivirkningerne. Som dig, syntes jeg også det fedt at få den tillid fra en fagperson.... Jeg ødelagde også hele min krop med Venlafaxin (Effexor), men det tyder på at jeg har fået rettet op på kroppen igen...

Det er svært det her med medicin. For ER det nu virkelig depressionen der er på vej for fuld skrue - eller er det "bare" stress pga arbejdsprøvning/andre stress faktorer. Faktorer som sådan nogen som os bare ikke KAN klare...

Jeg syntes du gør ret i at tage små skridt i forb. med udtrapning/øgning. Jeg får ikke længere antidpressiver. Min psyk siger at det er noget med at os med blandingstilstande vil kunne få svære psykoser pga dem. MEN i de lange perioder, det har været den type medicin jeg har fået, har jeg jo netop kun fået DEN type. Nu hvor jeg får stemningsstabiliserende, kan det da godt være kroppen reagerer anderledes... Bare de da for FA*DEN kunne skabe en pille, der kunne gøre ALTING normalt. Det ville jeg da sætte pris på

Jeg håber du får en SKØN aften Anna - jeg håber virkelig I kommer afsted. Og jeg håber at du klarer det uden at være alt for ædelagt de næste dage....

Tanker herfra

[FrkNorden]

Hmm...

Så har jeg lige været ved psyk idag. Jeg skrev jo at jeg også er på vej ned ad bakke (tror jeg - husker sq ikke og har lige fået læst op på tråden fra i weekenden)...

Jeg har fået lov til at skære lidt ned på Lamotrigen. Jeg får rigtigt ubehagelige synsforstyrrelser både morgen og aften - og efter 3 uger på denne dosis er det ikke blevet bedre. Så nu må jeg selv prøve mig frem og se hvad niveau jeg kan klare at være på.. Er rart jeg ikke skal holde mig til et fast niveau "bare fordi det er terapeutisk korrekt", men han lytter virkelig meget til mig.

For at dæmpe min (måske) begyndende depression, skal jeg starte forsigtigt ud på Sertralin. Jeg har jo ligget og svinget rigtig meget det sidste laaaange stykke tid og jeg er så bange for at væktskålen vipper og jeg ryger i de lange depressioner igen..

Men åhh, jeg hader hele det her medicin hel*ede... Jeg ved jo godt at HVIS det hjælper er det fantastisk, men jeg føler snart ikke min krop kan KLARE mere medicin... Så mange forskellige testet de sidste mange år - og endnu ikke noget der bare virker HELT fantastisk...

Og for at det ikke skal være løgn måtte jeg sende en klage til jobcenter idag. Har ikke fået aktindsigt, selv om jeg bad om den 24 juni...

Øv - kan mærke det har været en virkelig dum dag idag. Alt kører rundt i hovedet på mig. Hver gang der sker noget med medicinen sætter det 1000 tanker igang hos mig... Og det er desværre meget opgivende tanker og det nytter jo ikke - I know... Men alligevel



Hov.... Håber du kom afsted i lørdags og havde en super aften til trods for den "lille smule" regn og de "bitte små" brag der kom

[MTVRV1]

det er bare lidt øv med Sertralin
det tager jeg desværre på af
min vægt har stort set ligget på det samme i mange år
men har taget 4 kg på, efter jeg kom op på 150 mg

[annagw]

Kære FrkNorden.

Det er trist du er sådan på vej ned.

Jeg fik problemer med Lamotrigin da jeg nåede 400 mg. så jeg trappede ned til 300 mg. fra dag til dag efter anbefaling fra min psykiater. Det hjalp.

Jeg har udelukkende gode erfaringer med Sertralin.
Jeg begyndte på det i december da jeg styrtdykkede i stemningsleje. Eneste bivirkning jeg havde var hovedpine i opstartsfasen og ved optrapning.
Jeg landede på vist nok 50 mg., og det var tilstrækkeligt.
Jeg havde heller ikke problemer med udtrapningen.



Kommer lige til at tænke på, om du har styr på dit d-vitaminnivau? Vi kan lige så godt gardere os så godt som muligt.
Når vi har tendens til depressioner bør niveauet være højere end hos de gennemsnitlige folk, og det er svært at nå gennem sol og almindelig kost. Det er min psykiater der har sagt det. Efter at jeg efter en blodprøve fik at vide, at mit niveau var 1/4 af hvad det burde være...



Jeg havde en rigtig god aften / nat i lørdags, og har faktisk haft det ganske godt siden :-)