Bipolar lidelse

[Chas]

har mit forløb varet nu, så jeg hører til de heldige der har en SB, der er fremme i skoene . Jeg har ikke været i arb.prøvning, da min psykiater har skrevet, at jeg ikke tåler større belastning (hvilket også er sandt) og jeg har virkelig understreget flere gange, at nye mennesker udtrætter mig og fremprovokerer angstanfald (også sandt). Så jeg klager overhovedet ikke....ikke at jeg er vild med det er nået hertil, selvfølgelig. Det er bittersødt : bittert at det er kommet hertil, hvor jeg ikke kan klare at arbejde med det jeg er god til og brænder for, men sødt at jeg endelig kan erkende overfor mig selv, at det er sådan det er. Det giver mig ro og jeg har fået min selvrespekt tilbage.

[FrkNorden]

Ja, Anna.... Kan du SÅ komme igang (kærligt spark herfra)..... Men jeg kender desværre godt det med at selv e "lette" opgaver kan virke uoverskuelige..... Og det at skrive kortfattet om ens dag - eller sætte krydser, eller hvad det nu kan være, er altså mange gange en opgave, der kræver de sidste ressoucer... Jeg hepper på dig!! Og sender dig lige en pb med mail adresse...

Chas, hvor har du dog været dejligt heldigt. Skønt når man endelig hører succeshistorier. Og alligevel sidder jeg tilbage med en lille knude af misundelse - for jeg ville jo ønske det var mig. Præcis som dig, har jeg også understreget mine problemer, men det er som om det går ind ad det ene øre og ud af det andet på visse folk. Håber dog på lidt fremgang efterhånden...

Ha en god dag tøser

[Chas]

Tror måske også at jeg har "undgået" arb.prøvning er, at jeg faktisk søgte hjælp hos kommunen, MENS jeg var i job. Troede faktisk at de bare ville feje mig af, men nej....Er sidenhen blevet fyret pga 120 dgs regel (som vist nok ikke findes mere, men ...ja) Venter på at høre nyt fra min SB, som lovede at give lyd fra sig i denne uge (er dog efterhånden vant til at rykke hende i starten af ugen efter) Min RP har jeg haft i partshøring og nu skulle hun bare høre sin chef, om der manglede noget (er nervøs for at arb.prøvnig kommer op her!!!), så skulle den videre til et teammøde, hvor der skulle tages endelig afgørelse om, om den skal videre til pensionsnævnet (de forstår da også at gøre det besværligt for sig selv de SB)

Føler med jer der er nødt til at blive arb.prøvet - hold kæft hvor må det være hårdt!!!

[annagw]

Hej Chas!

Er det her korrekt forstået:

Du var i arbejde, da du for 7 måneder siden kontaktede kommunen.
Nu, 7 måneder efter, taler de om at indstille dig til førtidspension?

[Chas]

..jeg kontaktede kommunen kort før jeg faldt for 120 dg reglen efter anbefaling fra Psykiater og Familiecenteret (hvor vi blev visiteret til af sundhedsplejerske, da de var nervøse for vores datters udviking, primært pga mit manglende overskud til at stimulere hende ). Ikke første gang jeg har været sygemeldt på sygedagpenge (har ikke ret til løn under sygdom). Desuden var jeg gået ned i timetal og vi havde forsøgt at finde noge skånebehov, mne uden held. Så på en måde var jeg i arbejdsprøvning på mit daværende arbejde :-) Så 7 mdr er fra min RP er påbvegyndt til den skal videre i systemet. Ved ikke om Sb teamet gerne ser mig i arbejdsprøvning et andet sted, det melder historien dog ikke noget om pt. Lægekons er enig i min psykiaters vurdering......

[annagw]

Det med at du på en måde var i arbejdsprøvning på dit tidligere arbejde: Jeg tror desværre ikke at det gælder, da der under en arbejdsprøvning skal dokumenteres og dokumenteres. Det er ikke nok at I har talt sammen og har afprøvet forskellige ting. Men jeg håber da så sandelig at du kommer så gnidningsløst igennem som muligt. Jeg tvivler bare på at du kan få pension på det grundlag.

Statusattest fra min psykiater fra slutningen af december sagde, at
jeg har haft svære fobier og ritualer siden den tidlige ungdom
jeg havde mange indlæggelse da jeg var i starten af 20'erne
jeg har været gennem mange typer terapi og former for medicin,
jeg har fået de og de og de diagnoser (depressioner, paranoid psykose, OCD, svær selskade, spiseforstyrrelse m.m.)
hun lagde ud med diagnostisk afklaring da jeg kom til hende for halvandet år siden og
diagnosen er bipolar rapid cykling.
jeg har fået ny medicin efter jeg startede hos hende, og det hjælper til at holde egentlige maniske psykoser stangen, men
jeg har meget lavt funktionsniveau, og har perioder hvor jeg er sengeliggende og har svært ved at opretholde husholdning og personlig hygiejne
jeg reagerer kraftigt på ydre pres med symptomforværring til følge, især i form af angst og opblussen af spiseforstyrrelse
hun konkluderer, at der på sigt eventuelt kan afprøves andre former for medicin, men at det næppe vil have nogen indflydelse på min arbejdsfunktionsevne.

Jeg er nu i 5 måneders arbejdsprøvning hos anden aktør - ikke en arbejdsplads - hvor de dokumenterer min evne til at fremmøde, hvor effektiv jeg er når jeg er der m.m. Jeg kommer 12 timer om ugen, og er koncentreret max halvanden time fordelt over dagen med pauser mellem; og må nogen gange have ½ time i hvilerummet.
Min spiseforstyrrelse blussede som ventet op - men det gik i sig selv da jeg blev tryg ved at være der.

Jeg synets egentlig det er fair nok jeg skal i sådan et forløb, men jeg er irriteret og vred over, at de ikke satte gang i det for et år siden, i stedet for at lade mig være hos anden aktør hos hvem jeg bare dyrkede motion 2 gange om ugen og havde ugentlig samtale; et forløb de nu ikke kan bruge som vurdering af arbejdsevne... Selvom den aktør gang på gang sagde at jeg havde mange problemer, og vi i juni bad om at få sat gang i den endelige afklaring af mig. Der gik 8 måneder før de satte gang i det
Men i det mindste er jeg nu på rette vej. Det her må betyde, at der til august tages stilling til hvorvidt jeg skal indstilles til pension eller ej.

Jeg har aldrig haft fast arbejde (på nær at jeg havde fritidsjob på samme arbejdspladser i længere perioder gennem folkeskolen og gymnasiet). Der ud over har jeg haft jobs højst tre måneders tid på samme arbejdsplads; kun meget få perioder fuldtids.
Jeg har været på kontanthjælp i 6 år - siden jeg for alvor blev syg med mange indlæggelser i 2005.

[andersmadsen]

hej anna
maa jeg tillade mig at se dine træk an, som læmand. depresion selvfølgeligt, enten sygeligt (ingen grund) eller psykisk (din sitaution).
paranoid psykose, det må kun være sporadisk ellers er det passende med diagnosen skitzofreni.

ocd, tja det kender jeg ikke, men at tjecke om døren er låst hver 2. time, er vel en slag tvangshandling.
diagnosen er ikke så vigtigt,behandligenen er! (suppporten i omgangskredsen/ den gode psykiatere)!

[annagw]

Jeg er nu af den overbevisning, at man ikke kan dele depression op som du gør det der. En depression dukker nu en gang sjældent op uden grund. Den hænger altid sammen med psykisk pres.

Den såkaldt paranoide psykose mener jeg og min psykiater i virkeligheden var en manisk psykose - altså en svær mani med psykotiske træk.

OCD - Ja, de fleste har visse tvangshandlinger i hverdagen; ved OCD er det dog i sådan en grad at det er invaliderende.

Jeg måtte ofte tilbage til mit hjem 4-5 gange for at kontrollere om der var slukket for elapparater og gas, at vinduerne var lukket og døren låst - og alligevel lå det hele tiden i baghovedet om de nu også var slukket/lukket/låst så længe jeg var borte hjemmefra.
Samme rutine gjaldt ved sengetid; jeg måtte stå ud af sengen gentagne gange.
At smide affald ud var angstprovokerende. Jeg måtte gennemgå affaldsposen mindst en gang før jeg smed den ud.
Min svært selvskadende periode var præget af tvangshandlinger; et eksempel: skære 50 gange på den ene arm, så 50 på den anden, så 100 på den første, 100 på den anden, 150 på den første, så 150 på den anden.

Diagnoser er ikke alfa og omega, men den rette diagnose hjælper dog i høj grad til at man får den rette behandling.

Fx. som jeg: Blev behandlet med antidepressiv der kan udløse manier ved bipolar lidelse.

Glemte at skrive ovenfor, at jeg fik diagnosen borderline. En af de diagnoser der ofte fejlagtigt gives til bipolare.

Efter at jeg blev diagnosticeret som bipolar og den medicinske behandling blev ændret til præparater der har kendt god virkning på bipolare lidelser har jeg oplevet en mærkbar ændring til det bedre.

Vh.

P.S. Jeg er trappet ud af antidepressiv medicin nu, og det er gået godt. Jeg har det rigtig godt.

[andersmadsen]

Der er squ super du har det så godt nu! Imho er den bedste del af behandlingen , diagnose fasen.
At vide hvad man fejler (jeg har efter 10 års i et uvidene *******, fået svar)
Nu tror jeg ikke vi er uenige. Er det psykisk pres og/eller mere fysisk betonet (homonelt fødsels dep., vinter dep. ,hjernesygdomme=skitzofreni,parkinsons,alzhiemers mv.)
Min psyk er da enig i den betragning sofar.


Fik du fat i stephen frys dokumentar.?

[FrkNorden]

Hej alle...

Ville bare høre hvordan det går med de forskellige af jer? Er der sket mere og nyt?

Anna hvordan går det med din arbejdsprøvning? Ved du har kæmpet lidt med dine suuuuper gode skemaer. Har du fået styr på dem og dig selv igen?
Chas, er du kommet et skridt nærmere?

Selv er jeg ENDELIG helbredsmæssigt afklaret. Behandlingsmuliger udtømte, sygdom stationær og uden mulighed for tilbage venden til ordinært arbejde.

Jeg venter nu på at kommunen får sendt mig i arbejdsprøvning - jeg vil helst på et REVA center, så jeg bliver afklaret bredt. Desværre er der ikke så mange pladser i min kommune, så må nok forvente ventetid. Min SB og kommunens lægekonsulent ser mig hellere ikke tilbage på ordinært arbejdsmarked, men hvor jeg ender er jo svært at sige. Jeg tror, frygter og forventer (desværre) at jeg ender i samme rumle som jeg plejer, når jeg kommer i arbejdsprøvning. Men men....

Jeg er lige blev sat yderligere op i medicin. Min psykiater vil prøve at give mig lidt mere stabilitet i hverdagen, men uden krav om at det på magisk vis skal gøre mig rask.
Jeg får nu 300 mg Lamotrigen og 400 mg Tegretol (Carbamezapin)

Pas på jer selv, alle søde jer derude