K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 13-06-2020, 07:29   #1
fatternada
Følger med
 
fatternadas avatar
 
Tilmeldingsdato: 15-05 2018
Lokation: Sjælland
Indlæg: 150
Styrke: 6
fatternada er ny på vejen
Slut Prut Finale :)

Kære Alle

Jeg vil lige give mit sidste grynt herinde Jeg fik tildelt førtidspension d. 1. juni 2020, og har mange års kamp bag mig (19 år on, and off) .

Selvom man som borger sidder med lov og regler, som kommunerne skal følge og overholde, så skal de nok finde anden måde at forhale, fordreje tingene på. Ikke desto mindre, så vil jeg - selvom de er givet før, mange gange alligevel dele min “tjek” liste med jer.

Jeg gik fra kontanthjælp tilkendelse af fleksjob. Startede på 9 timer ugentligt i 2016, og gik ned på 6 timer ugentligt i 2018, og blev derefter sygemeldt.
__________________

!) KLAG til Jobcenterchefen, med CC el. BC til sagsbehandler, hvis din sagsbehandler ikke følger lov og dine rettigheder.

2) Klag til din kommunes Borgmester, med CC el. BC til Jobcenterchefen og sagsbehandler, hvis Jobcenterchefen ikke tager din klage alvorligt, og sørger for ændringer.

3) AL kontakt til sagsbehandler/Kommunen skal ALTID ske skriftligt. Kan man ikke selv formulere en skrivelse, så få en til at hjælpe dig!

4) Ringer din sagsbehandler til dig, så bed vedkommende om at sende jeres samtale i en besked på e-boks, efter endt samtale.

5) Ved første møde med ens sagsbehandler, så sig til vedkommende, at du ønsker at Jeres kontakt ALTID sker skriftligt, medmindre det er en aflysning af et møde.

6) Gennemgå ALTID “MIN PLAN” på Jobnet. Vær enig i det som står. Kontakt din sagsbehandler “skriftligt”, hvis du er uenig med indholdet.

7) Hvis du er i et forløb hos kommunen hvor meget sker, så anmod kommunen om aktindsigt (elektronisk) hver evig eneste gang nye tiltag sker!

8) Du har ALTID mulighed for en bisidder, og til det kan jeg kun sige. Hvis du SELV vil, så er det en formidabel, super mulighed at have en ved sin side, som kan referere tilbage til dig, og hjælpe med praktiske ting ml. Kommunen og dig og din sag.

Hvis du er som jeg, og helst ikke vil have andre ind over, så er det helt OKAY, selvom mange har banket mig i hovedet fordi jeg havde fravalgt den mulighed.

Du skal så blot vide, at du er og bliver din egen advokat, for i al den tid du befinder dig i kommunens arkiver, så skal du betragte det som en retssag, en retssag hvor DU skal bevise at DU er uskyldig, og bør frifindes.

Det er hårdt for familielivet og ikke mindst dig selv. Men jeg (ærligt) har ingen som kender mig SÅ godt, at jeg mente de kunne repræsentere mig, så jeg kunne føle mig tryg ved dem.

________________________

AL fleksjob betragtes som mini fleksjob, hvis din arbejdstid er på 7 1/2 time ugentlig. Lander man i et mini fleksjob, så SKAL kommunen kunne dokumentere, at ved at tilkende dig dette, at der er mulighed for at øge din arbejdsevne, så din arbejdsuge kommer over 7 1/2 time.

Hvis de IKKE kan dokumentere, at anden indsats kan øge din arbejdsevne, så kan du tilkendes Førtidspension.

_______________________

Sagsbehandler SKAL indhente AL relevant dokumentation, så din sag belyses retfærdigt - inden forelægning for rehabiliteringsteamet, eller Pensionsnævn.

(Officialprincippet)

Du kan så i sådan et tilfælde selv bede om udtalelser, statusattester (hos din læge. fysio, mv.). Betale for dem, og derefter få pengene refunderet af kommunen.

Bare en info, at selvom sagsbehandler ikke mener det er relevant, så sig, at så indhenter du dem selv, og at de skal vedlægges sagen.

HUSK du selvfølgelig skal have en skriftlig forklaring på hvorfor de ikke ønsker at indhente oplysningerne, og at du selv indhenter dem.

_______________________

Kommunen må flg. lovgivningen IKKE sætte en borger i et forløb, som vil/kan forværre borgerens helbredsmæssige tilstand.

Hvis de alligevel gør dette, så skal du bede om skriftlig dokumentation for deres valg, samt med tidsperspektiv.

_______________________

Jeg vil nu takke af. Jeg har seriøst brug for at lægge al det her bag mig i meget lang tid, og forhåbentlig finde tilbage til livet igen.

TAK til alle jer som har hjulpet mig herinde. Tak for alle jeres spørgsmål, og ikke mindst svar <3

Jeg har kæmpet i så mange år, og jeg har valgt at lytte til de sidste kloge ord fra: Bodrum og Vovse og nyde min nye tilværelse, og lade fortiden monstre forblive i deres egen sump.

(Link: http://www.k10.dk/showthread.php?t=38296)

Psst: Prøv ikke at lade dig rive med, af alle de højtråbende, og til tider hårde metoder man kan finde rundt om på Facebook grupper/siderne. Kommunen ved lige hvor du er på de socialemedier. Go Get´em men i det skjulte <3

Sidst redigeret af fatternada; 13-06-2020 kl. 07:40.
fatternada er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-06-2020, 12:03   #2
Succubus
Elsker at være her på K10
 
Succubuss avatar
 
Tilmeldingsdato: 11-01 2017
Indlæg: 96
Styrke: 8
Succubus er ny på vejen
Tillykke med din pension, det har du da så sandelig fortjent!
Succubus er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-06-2020, 08:21   #3
Reno
Moderator
 
Renos avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-08 2014
Lokation: København
Indlæg: 627
Styrke: 10
Reno er ny på vejen
Tillykke med du er nået i mål, nyd sommeren og tak for de gode råd
Reno er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 14-06-2020, 11:13   #4
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Tillykke med fp'en, nu er du herre i dit eget liv.

Som tilføjelse til dine gode råd, som er rigtig gode, vil jeg anbefale, at hver eneste gang man tager til møde på kommunen, så forbereder man hjemmefra en begæring om aktindsigt "siden sidst", og afleverer den ved skranken når man forlader mødet.

Dels får man på den måde sidste nyt, men man sender også et signal om, at man "puster dem i nakken".
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-07-2020, 21:11   #5
Stina1
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 27-09 2017
Indlæg: 63
Styrke: 7
Stina1 er ny på vejen
Tillykke.Jeg har ikke været her på siden længe, men håber at du kan slappe af og komme videre i dit
nye liv
Stina1 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-07-2020, 21:26   #6
Bodrum
Lever på K10
 
Bodrums avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 13
Bodrum er ny på vejen
Tillykke med pensionen. God beslutning. Om 3 år vil du grine af det ����
Bodrum er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 11:33.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension