K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 11-07-2020, 11:06   #31
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.635
Styrke: 22
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af phhmw Se meddelelser
https://www.berlingske.dk/kommentato...-en-absurditet

[B]Kommunal jagt på de overvægtige er en absurditet
I forbindelse med både min egen og min brors sag om fp har jeg mødt flere overvægtige sagsbehandler/faglige konsulenter, så måske skulle de starte i egne rækker.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-08-2020, 08:25   #32
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.974
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
'Jeg har haft en følelse af at være forkert hele mit liv'

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/jeg...lie-ud-som-tyk

'Jeg har haft en følelse af at være forkert hele mit liv': Nu springer Julie ud som tyk
Julie Thalund står i front, når forestillingen 'Tyk' giver en syngende lussing til det, hun mener er samfundets sygelige kropsfokus.

Har du nogensinde følt dig forkert i idrætstimerne, fordi du vejede mere end de andre? Bryder du dig ikke om at vise dig på stranden af frygt for, hvad folk tænker?
Føler du dig også tyk?
Så har du det måske som performer og tekstforfatter Julie Thalund.
- Jeg føler faktisk, at det her er mig, der springer ud som tyk, siger hun til 'Kulturen på P1' om sin nye forestilling 'Tyk', der kan opleves fra den 3. september på Teater Får302 i København.

Jeg må gerne være her, og jeg må også godt være tyk.
JULIE THALUND, PERFORMER OG TEKSTFORFATTER


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-08-2020, 22:10   #33
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.974
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
DR Lægens Bord nævner sagen endnu engang 27 aug 2020

Sundhedsstyrelsen vil have kommunalt ansatte til at blande sig i borgeres vægt

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kommunalt ansatte opfordrer svært overvægtige til vægttab. Det har fået læger til at forlade en arbejdsgruppe. Sundhedsstyrelsen mener, at det er en misforståelse.


https://www.berlingske.dk/samfund/su...sig-i-borgeres

Overvægt skal ikke længere være en privatsag. I stedet skal jobkonsulenter, pædagoger og andre kommunalt ansatte opspore og opfordre svært overvægtige til at gå i fedmebehandling, skriver B.T.

Det viser Sundhedsstyrelsens anbefalinger til nye retningslinjer, som for nylig fik Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) til at udvandre fra den arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen, der arbejder på de nye retningslinjer.

Læge og talsmand for DSAM Rasmus Køster-Rasmussen mener, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger går over stregen.

»Det er uetisk at opspore folk på den måde. Det er en heksejagt. Det er især problematisk at gå rundt og finde overvægtige danskere rundt om i samfundet, når vi alligevel ikke har en behandling mod fedme, der virker. Det har vi desværre ikke,« siger Rasmus Køster-Rasmussen til B.T.

Han påpeger, at der ikke findes en opskrift på at få overvægtige til at tabe sig og holde vægttabet.

»Derfor giver det heller ikke mening at opspore folk. Voksne mennesker ved jo godt selv, hvis de er overvægtige, og hvilke risici det medfører,« siger han.

Risiko for at stigmatisere

B.T. har talt med journalist på det tidligere Radio24syv program »Aflyttet« Anders Kjærulff, der mener, at forslaget risikerer at stigmatisere overvægtige arbejdsløse. Han frygter, at et vægttab ender som en del af de samlede krav til borgeren.

Sundhedsstyrelsen mener, at kritikerne har misforstået intentionen bag anbefalingerne. Selv om der ifølge B.T. står i oplægget, at de offentligt ansatte »ved behov bør opfordre borgeren til at kontakte kommunen (...) med henblik på en vurdering af, om borgeren har behov for et tilbud om livsstilsintervention«, så forklarer styrelsen, at det er borgeren selv, der skal mene, der er behov.

»Ja, »ved behov«, står der. Der ligger det i det, at borgeren selv skal mene, at der er et behov og selv tage det op. Det er sådan, at borgeren måske selv siger, at det kan være svært at få job, når man har en vis størrelse. Og så skal man hjælpe,« siger Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen til B.T.


https://www.denoffentlige.dk/kommuna...til-behandling

Kommunale medarbejdere skal opspore overvægtige danskere og opfordre dem til behandling

Kommunale medarbejdere skal opspore overvægtige danskere og opfordre dem til behandling

Overvægtige danskere kan risikere at blive opsporet af kommunale medarbejdere og efterfølgende opfordret til at påbegynde en fedmebehandling.

Går du rundt og er svært overvægtig, så skal du begynde at kigge dig over skuldrene. Nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, der blev offentliggjort i slutningen af 2019 siger, at jobkonsulenter, pædagoger samt flere andre kommunale medarbejdere skal opspore overvægtige danskere og opfordre dem til at gå i behandling for deres overvægt.

Beslutningen om at ‘overvåge’ overvægtige danskere, er dog ikke noget, som DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin) synes er en god ide. De mener, at man griber ind i privatlivets fred.

“Det er uetisk at opspore folk på den måde. Det er en heksejagt,” fortæller Rasmus Køster-Rasmussen, der er praktiserende læge og talsmand for DSAM til B.T.

Årsagen til, at det slet ikke er en god ide skyldes, at man i Danmark ikke har en behandling, der virker mod fedme.

“Det er især problematisk at gå rundt og finde overvægtige danskere rundt om i samfundet, når vi alligevel ikke har en behandling mod fedme, der virker. Det har vi desværre ikke,” fortæller han.

Hvis du som jobkonsulent eller pædagog har en holdning til, at I fremover skal opspore og anbefale overvægtige at gå i behandling, så hører vi gerne fra dig på redaktionen@denoffentlige.dk


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 27-08-2020 kl. 22:16.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-09-2020, 17:12   #34
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.974
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Behov for indsats mod fedme- og sygdomsepidemien nu

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...demien-nu.html

DEBAT. Storbritannien sætter nu ind mod fedme- og sygdomsepidemien. Nu må Danmark følge trop, mener kostvejleder Marie Raes.


Hvordan kan vi holde os sunde i en syg verden? Det moderne fødevareudbud bevæger sig længere og længere væk fra naturlig, sund og nærende mad, og myndighederne fokuserer mere på fødevareindustriens produktudbud og markedsføring end på danskernes adgang til naturlige råvarer.

Ingen kan løbe fra dårlig mad. At tro, at man kan motionere sig slank eller sund samtidig med, at man spiser næringsfattige og kunstige produkter, er som at træde på speeder og bremse på samme tid. Maskineriet vil brænde sammen på et tidspunkt, for det handler ikke om kalorier. Det handler om at give kroppen de vigtige næringsstoffer, kroppen har brug for og derigennem opnå fysiologisk mæthed. Kroppen har brug for naturlige proteiner med letoptagelige aminosyrer, naturlige fedtstoffer samt naturlige vitaminer, mineraler og mikronæringsstoffer. Kroppen har ikke brug for kunstige produkter med unødvendigt fyld såsom hurtige kulhydrater, industriolier og tilsætningsstoffer kun til gavn for produktets hyldetid, udseende, konsistens og pris.

Hver gang, vi spiser fyld og tilsætninger tager det plads op for de næringsstoffer, der er nødvendige for kroppen. I det perspektiv er et kalorieregnskab meningsløst: 1000 kcal fra friskfanget ørred er uden tvivl sundere og mere nærende end 1000 kcal fra en citronmåne.

Briterne er gået i gang1, og nu må Danmark følge trop. I august lancerede premierminister Boris Johnson og hans regering indsatser mod fedme- og sygdomsepidemien i Storbritannien, hvor 63 procent af alle voksne og en ud af tre skolebørn er overvægtige. Den britiske regerings initiativ vil blandt andet:

Forbyde reklamer for usunde fødevareprodukter i TV og online før kl. 21
Begrænse muligheden for at tilbyde mængderabat på usunde fødevareprodukter (tag to, betal for en)
Forbyde placering af usunde fødevareprodukter ved f.eks. kasseapparater
Forbedre og tydeliggøre mærkningen af fødevareprodukter ift. usundt indhold


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:07.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2020, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension