K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 25-08-2020, 09:51   #211
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.974
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Befriende højesteretsdom om årsagssammenhæng (kausalitet)

https://elmer-adv.dk/nyheder/befrien...gssammenhaeng/

Højesteret har den 19. august 2020 afsagt en dom i en sag om erhvervsevnetabserstatning til et trafikoffer og afgjort, at den skadelidte har ret til erhvervsevnetabserstatning på mindst 75% og ikke ”kun” de 50%, som forsikringsselskabet efter en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) havde vurderet.

Elmer Advokaters kommentarer
Principperne og reglerne for vurdering af årsagssammenhæng mellem en skade og et tab er skabt og udviklet af domstolene gennem generationer. Det er derfor ganske forunderligt, at dommere i et vist omfang undlader at foretage sådanne vurderinger, men – som Landsretten i denne sag – mener, at det skulle være et område, hvor f.eks. AES skulle besidde en særlig sagkundskab, som skal indebære en tilbageholdenhed fra domstolenes side.

Det er klart, at AES har en særlig sagkundskab i forhold til vurderingen af et varigt mén, og også i et vist omfang et (varigt) erhvervsevnetab, men AES har ingen særlig sagkundskab i forhold spørgsmål om årsagssammenhæng (kausalitet).

Det er derfor befriende, at Højesteret har formuleret dommen som sket. AES’ udtalelser er vejledende for sagens parter, mens det er domstolenes opgave at foretage den juridiske kausalitetsbedømmelse. Landsrettens begrundelse for at frifinde forsikringsselskabet er klart underkendt af Højesteret, og dermed må det høre fortiden til, at domme om kausalitet vedrørende personskader begrundes med, at der ikke er et sikkert grundlag for at tilsidesætte i dette tilfælde AES’ vejledende udtalelse.

Forhåbentlig smitter denne dom også af på AES’ måde at afgive vejledende udtalelser på. Dommen tilsidesætter i den grad AES’ helt grundlæggende tilgang til kausalitet mellem skade og erhvervsevnetab. Det må forhåbentlig være slut med, at AES vurderer, hvad en skade ”isoleret set” kan begrunde af erhvervsevnetab. AES må følge den bredt anerkendte og med denne dom cementerede metode, hvor man i første omgang bedømmer størrelsen af det erhvervsevnetab, som skadelidte har, derefter vurderer, om skadelidtes erhvervsevne allerede inden skaden var nedsat, og som det tredje, om der efter skaden er tilstødt/opstået konkurrerende årsager, der påvirker erhvervsevnen negativt, og som kan begrunde et fradrag i det samlede tab.

THI KENDES FOR RET.

https://domstol.dk/hoejesteret/aktue...hvervsevnetab/

På denne baggrund fandt Højesteret, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at A’s varige erhvervsevnetab som følge af knallertulykken i 2007 var mindst 75 %.

https://domstol.dk/media/210lmpzi/49822-2019-anonym.pdf

Landsretten var nået til et andet resultat.

Læs hele dommen i sag BS-49822/2019-HJR (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-49822/2019-HJR (pdf)

Læs byrettens afgørelse i sag BS-49822/2019-HJR (pdf)


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-08-2020, 15:20   #212
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.974
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Nyheder og domsresumeér

https://www.domstol.dk/oestrelandsre...for-domstoldk/

05 MAJ 2020
ØSTRE LANDSRET
Ny hjemmeside for domstol.dk

Velkommen til Danmarks Domstoles nye hjemmeside med lettere adgang til domme og information domstolene. Læs mere om de vigtigste forbedringer.

Arbejdet ved Danmarks Domstole berører rigtigt mange danskere – både de professionelle brugere som advokater og domsmænd og de, der kun få gange i livet kommer i kontakt med retsvæsenet, fx når en forælder dør.

Domstolsstyrelsen lancerer i dag domstolenes nye hjemmeside – det nye domstol.dk – som skal give lettere adgang til de informationer danskerne har brug for og til retternes hovedprodukt: domme og afgørelser.

Danmarks Domstole har arbejdet på at gøre den nye hjemmesiden markant mere brugervenlig og tidssvarende – både i indhold og design. Det betyder bl.a. at:

De juridiske tekster er blevet gennemskrevet og omstruktureret.
Hjemmesiden er gjort mere handlingsorienteret med kortere og enklere vej til det, forskellige typer brugere typisk søger.
Der er kommet mere fokus på retternes hovedprodukt: domme og afgørelser.
Designet er blevet løftet, så det er blevet tidssvarende og sammenligneligt med centrale offentlige, brugerrettede hjemmesider som virk.dk og borger.dk.
Hjemmesiden er tilpasset til brug på tablet og mobiltelefon.
”For Danmarks Domstole har det været vigtigt at lave en mere brugervenlig og overskuelig hjemmeside, så vores brugere hurtigere kan finde og få den nødvendige information. Det håber jeg almindelige borgere og professionelle brugere vil opleve. Det skal være let at finde den nødvendige information om retter, juridiske emner og kontakter.

Jeg er godt tilfreds med, at designet er blevet mere brugervenligt og på linje med det man kan forvente af en myndighedsside som vores,” siger Merethe Eckhardt, som er udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen.

Fakta om domstol.dk
Domstol.dk har 14 mio. sidevisninger årligt. Det er især de professionelle brugere fra advokatfirmaer og myndigheder, som er flittige gæster på hjemmesiden. Almindelige borgere har ikke samme behov som de professionelle brugere. De bruger typisk hjemmesiden få gange i deres liv, hvis de skal møde i retten eller søger information om testamenter, skilsmisse, retsudgifter med mere.

Domstol.dk indeholder uddybende praktisk information om retter, råd og nævn under Danmarks Domstole og uddybende information om juridiske emner og regler. Der er også en række værktøjer og selvbetjeningsløsninger.

Danmarks Domstoles andre hjemmesider som minretssag.dk, tinglysning.dk, retgodtatvide.dk og kenddinret.dk er ikke ændret.


Alle retsinstanser

Her kan du klikke dig videre til alle domstole, råd og nævn i Danmarks Domstole


Viden gør stærk

https://www.domstol.dk/alle-retsinstanser/

https://www.domstol.dk/oestrelandsre...aign=domme&p=1

https://www.domstol.dk/vestrelandsre...campaign=domme

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 25-08-2020 kl. 15:26.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-09-2020, 11:42   #213
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.974
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Ankestyrelsen anker ikke landsretsdom om anerkendelse af en veterans PTSD-lidelse som

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...XtuUAJAU2joUEk

I en sag om en veterans PTSD-lidelse fandt Vestre Landsret det godtgjort, at lidelsen i overvejende grad var forårsaget af arbejdets særlige art i forbindelse med veteranens udsendelse til Bosnien, og dermed anså landsretten sygdommen som en erhvervssygdom. Ankestyrelsen anker ikke dommen.
Vestre Landsret har ved dom af 26. juni 2020 i en sag om anerkendelse af PTSD som en arbejdsskade fundet det godtgjort, at en veterans PTSD-lidelse i overvejende grad var forårsaget af arbejdets særlige art i forbindelse med veteranens udsendelse til Bosnien i efteråret 1997. Sygdommen blev dermed anset som en erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.

I sagen udtalte Retslægerådet blandt andet, at det var sandsynligt (med mere end 50 %), at veteranen led af PTSD (Posttraumatisk stresslidelse) på baggrund af militær belastning fra udsendelsen.

Landsretten fandt, at der med Retslægerådets udtalelser var beskrevet den fornødne årsagssammenhæng mellem udsendelsen og PTSD-lidelsen. Landsretten anførte, at forskellen i Retslægerådets og Ankestyrelsens vurdering af årsagssammenhængen hovedsageligt angår spørgsmål af lægefaglig karakter, og derfor lægger landsretten Retslægerådets vurdering til grund.

Ankestyrelsen tager dommen, der således hviler på Retslægerådets lægefaglige vurdering af omstændighederne i den konkrete sag, til efterretning.

Ankestyrelsen vil nu overveje konsekvenserne af dommen. Ankestyrelsen vil i den forbindelse søge at få afdækket, hvad Retslægerådets lægefaglige vurdering i den konkrete sag kan give anledning til, herunder i forhold til forelæggelse af sager for Erhvervssygdomsudvalget.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-09-2020, 22:25   #214
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.974
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Østre Landsret bekræfter beregning af 120 sygedage for deltidssygemeldte

https://jurainfo.dk/artikel/oestre-l...campaign=daily

I en ny afgørelse har Østre Landsret netop bekræftet, hvordan virksomheder skal tælle til 120 sygedage ved deltidssygemeldte medarbejdere. I sagen var en deltidsansat medarbejder blevet opsagt efter længere tids sygdom, efter den såkaldte 120-dages regel.

Arbejdsfri dage, weekender og helligdage skal stadig medregnes
Østre Landsret var først og fremmest enig med byretten i, at den 70 år gamle retsstilling fortsat fandt anvendelse. Det betød, at arbejdsfri dage, weekender og helligdage fortsat skal medregnes i opgørelsen af 120 dage for fuldtidssygemeldte, når medarbejderen er fuldtidssygemeldt dagen umiddelbart før, og dagen umiddelbart efter, den arbejdsfrie dag. Landsretten afklarede dermed, at Højesterets tidligere dom om 120-dages reglen for deltidssygemeldte ikke har konsekvenser for beregningen for fuldtidssygemeldte.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderen ved virksomhedens besked om torsdagen var blevet fuldtidssygemeldt med effekt fra den arbejdsfri fredag, eller først den efterfølgende mandag, svarede Østre Landsret, at medarbejderen måtte anses for fuldtidssygemeldt fra da hun forlod arbejdspladsen. Det var derfor rigtigt, at virksomheden havde medregnet den efterfølgende arbejdsfri fredag, som en sygedag.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 03-09-2020, 12:53   #215
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.974
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Ny afgørelse fra Datatilsynet om klage over manglende indsigt

https://elmer-adv.dk/nyheder/ny-afgo...lende-indsigt/

I vores nyhed af 2. december 2019 https://elmer-adv.dk/nyheder/datatil...ntvurderinger/

""Datatilsynet kommer med principiel afgørelse om aktindsigt i lægekonsulentvurderinger
Datatilsynet har truffet principiel afgørelse i en sag, hvor pensionsselskabet, Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP), afviste at give en borger indsigt i en lægekonsulentvurdering, der var foretaget i forbindelse med behandlingen af hans sag
.""


omtalte vi Datatilsynets afgørelse om aktindsigt i et pensionsselskabs lægekonsulentvurdering. Nu har Datatilsynet truffet endnu en afgørelse om indsigt i et forsikringsselskabs oplysninger om en registreret. I afgørelsen vurderer Datatilsynet, at det var i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, at forsikringsselskabet ikke gav en tidligere kunde indsigt i alle de oplysninger, som vedkommende anmodede om at få udleveret.

Sagen

Den registrerede – der havde været under observation fra forsikringsselskabets side – anmodede om indsigt i de oplysninger, der var registreret i forbindelse med den foretagne observation, samt også om indsigt i referater af telefonsamtaler og medarbejderes stillingsbetegnelser.

Selskabet gav den registrerede indsigt, men undtog visse oplysninger med henvisning til undtagelsen i databeskyttelseslovens § 22, herunder bl.a. korrespondance med sin advokat samt oplysninger, der var indeholdt i et internt arbejdsdokument med juridiske vurderinger til brug for forberedelsen af en retssag, som den registrerede havde varslet.

Det interne arbejdsdokument indeholdt en vurdering af bevisbyrden, samt uddrag af lægelige akter og lægekonsulentens besvarelser, referat af den registreredes besvarelser, resumé af akter indhentet ved internetundersøgelser og den udførte observation. Det oprindelige materiale – som uddragene i det interne dokument var hentet fra – var tidligere blevet sendt til den registrerede i komplette udgaver som en del af indsigten.



Datatilsynets afgørelse
Datatilsynet fandt ikke anledning til at udtale kritik af selskabet for deres opfyldelse af den registreredes anmodning om indsigt. Tilsynet lægger i sin afgørelse vægt på selskabets oplysninger om, at oplysningerne i det interne arbejdsdokument allerede var tilgået den registrerede, og finder endvidere at oplysningerne derudover ikke indeholdt personoplysninger omfattet af indsigtsretten.

Datatilsynet fandt endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte selskabets oplysninger, at der ikke blev behandlet yderligere oplysninger om den registrerede og bemærker, at det ikke er muligt, at få indsigt i oplysninger, som den dataansvarlige har slettet.



Vores bemærkninger
Datatilsynets afgørelse lægger sig op ad EU Domstolens dom af 17. juli 2014 (C‑141/12), hvor domstolen fastslog, at en juridisk analyse ikke skal udleveres. Sådanne analyser er ikke at anse som personoplysninger, fordi de ifølge domstolen ikke kan underlægges kontrol af den registrerede og kræves berigtiget. Endvidere udtalte EU Domstolen, at eventuelle faktiske oplysninger fra en redegørelse/analyse kan meddeles i en fuldstændig oversigt i et særskilt dokument.

Ifølge afgørelsen fra Datatilsynet havde den registrerede allerede fået det komplette faktiske materiale, som uddragene – der indgik i forsikringsselskabets interne arbejdsdokument – var hentet fra, og resten måtte ifølge tilsynet anses som et internt arbejdsdokument, der kunne undtages fra indsigt.

Datatilsynets afgørelse ændrer ikke på den tidligere afgørelse om indsigt i lægekonsulentvurderinger, jf. vores nyhed herom.

Der kan stadig anmodes om indsigt i interne lægekonsulenters vurderinger, fordi disse vurderinger utvivlsomt indeholder personoplysninger om den registrerede, ligesom de kan føre til nye oplysninger i form af en ny vurdering af den registreredes helbredsforhold, og derved adskiller de sig fra en juridisk analyse.

Man kan muligt diskutere, om en samlet observationsrapport, som den i sagen omhandlede, blot ved sin sammenstilling af diverse uddrag af sagsfakta, indebærer et sådan nyt billede, der udgør nye oplysninger. Altså lidt tilsvarende en lægekonsulents nye vurdering af skadelidte.

Forskellen ligger dog i, at en lægevurdering er en vurdering af den skadelidtes konkrete helbredsforhold og dermed sammenlignelig med lægevurderinger og journalnotater i øvrigt, der som altovervejende hovedregel skal gives indsigt i. Interne notater med bevisvurderinger og korrespondance med en advokat i forhold til en mulig retssag er derimod oplysninger af en sådan karakter, som under alle omstændigheder efter databeskyttelseslovens § 22 og tidligere praksis kan undtages fra indsigt.

Henvendelser om afgørelsen eller problemstillingen kan ske til Kira Kolby Christensen.

AFGØRELSEN

https://www.datatilsynet.dk/tilsyn-o...lende-indsigt-

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-09-2020, 19:48   #216
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.974
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
..fordi han forinden havde haft hold i ryggen et par gange. Det hindrer Højesteret nu

Får fuld erstatning for trafikulykke på vej til arbejde

Et forsikringsselskab ville skære i udbetalingen til ufaglærte Mads Nielsen for tabt arbejdsevne efter en ulykke, fordi han forinden havde haft hold i ryggen et par gange. Det hindrer Højesteret nu.


https://fagbladet3f.dk/artikel/faar-...Kh9T1sjJWHa4to

Ufaglærte Mads Nielsen har endelig fået afsluttet et 13 år langt forløb. Det begyndte 30. august 2007 med en trafikulykke, der invaliderede ham. Nu har Højesteret dømt et forsikringsselskab til at betale ham fuld erstatning.

- Så er der alligevel lidt retfærdighed, siger Mads Nielsen, der bor i Mogenstrup mellem Holstebro og Skive.

Forsikringsselskabet mente – med opbakning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring - at der skulle trækkes fra i erstatningen til ham. Det ville de gøre, blandt andet fordi han i årene inden ulykken var ved læge et par gange med hold i ryggen. Men han havde altid arbejdet fuldtid og tjente næsten 300.000 kroner det sidste år inden ulykken.

- Så havde han ikke nedsat erhvervsevne før ulykken, og så skal han have fuld erstatning, konkluderer Højesteret.

Jurister: Dommen kan få betydning for andre
Mads Nielsen selv håber, at hans sag kan hjælpe andre.

Jurister mener, at sagen er principiel. De siger, at dommen fremover i mange tilfælde vil forhindre Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og forsikringsselskaber i at nedsætte erstatninger.

- Forhåbentlig smitter denne dom af på den måde, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring giver udtalelser på, siger advokat Karsten Høj, der er formand for Foreningen for Erstatnings- og Forsikringsret og for Danske Advokaters fagudvalg for erstatning og forsikring.

Bildør i hovedet
Mads Nielsen arbejdede i 2007 på fabrikken Velux i Thyregod. Han boede tæt på firmaet og kørte på knallert hjem i frokostpausen for at spise. På vej tilbage til arbejde åbnede en bilist en bildør i hovedet på ham.

Den dengang 23-årige Mads Nielsen blev smidt af knallerten. Han var bevidstløs et stykke tid og pådrog sig en hjernerystelse. Bækkenpartiet var skadet og armen helt sort. En ambulance kørte ham på sygehus.

Siden ulykken har Mads Nielsen lidt af konstant hovedpine, føleforstyrrelser i hovedet og armen og nakkesmerter, der stråler ud i armen.

- Jeg har fået det, der kaldes et whiplash, fortæller Mads Nielsen.

Du får ikke ro, før det er slut
Han var sygemeldt i mange uger efter ulykken og blev til sidst fyret. Siden har han været gennem en række behandlinger, uden at det har hjulpet.

Han har deltaget i en række arbejdsprøvninger. Ingen har ført ham tilbage til arbejdsmarkedet. Derefter fik han tilkendt førtidspension.

Mads Nielsen har aldrig mødt bilisten, og han ved ikke, hvem hun var. Han har hørt, at hun skulle have ringet til sygehuset for at høre, om han overlevede.

- Min strid har været med hendes forsikringsselskab. Det er svært at beskrive, hvor hårdt sådan et forløb er. Det er en træls proces. Du får ikke ro, før det er slut, siger Mads Nielsen.

Byret og Højesteret enige om, at der skal gives fuld erstatning
Højesteret har tilkendt erstatning for 75 procent tab af erhvervsevnen. Mads Nielsen har affundet sig med, at han ikke får for 100 procent.

- Der ligger en arbejdsprøvning, som siger, at jeg har minimal arbejdsevne tilbage. Men der ligger også en anden, som siger, at jeg måske kan arbejde seks-otte timer om ugen.

Forsikringsselskabet ville kun betale for 50 procent tab af erhvervsevne. Det begrundede de med, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede, at Mads Nielsen havde mistet halvdelen af sin erhvervsevne ved ulykken. De trak fra for blandt andet de tidligere gener i ryggen.

I første omgang anlagde Mads Nielsen sag ved Københavns Byret, som tilkendte ham erstatning for de 75 procent tab af erhvervsevne. Det nedsatte Østre Landsret til 50 procent. Men nu stadfæster Højesterets byrettens dom med de 75 procent.

Fik særlig tilladelse til at bringe sagen i Højesteret
Mads Nielsen var ved at give op efter at have tabt i landsretten. Men hans advokat, Lars Sandager, søgte om tilladelse til at få sagen for Højesteret. Det lykkedes – og gav altså resultat.

Mads Nielsen vidnede i både byret og landsret, men ikke i Højesteret. Domsforhandlingen i landets øverste domstol tog tre timer, og derefter skulle han vente en uge på domsafsigelsen.

ADHD opdaget efter ulykken
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring begrundede også sit fradrag i erstatning med, at Mads Nielsen lider af ADHD og nogle psykiske gener. ADHD er noget, der er opdaget siden ulykken.

- Men ADHD var ikke til hinder for, at han arbejdede fuldtid før ulykken. Derfor kan det heller ikke begrunde fradrag i erstatning, skriver Højesteret.

Om de psykiske gener skriver dommerne, at de er opstået i et symptomforløb, som er igangsat af ulykken. Ifølge Retslægerådet kan de hænge sammen med alle smerterne.

Pengene sat hen til pension
Dommen fra Højesteret betyder, at Mads Nielsen med renter får yderligere cirka 1,5 millioner kroner udbetalt. De penge vil han sætte til side som pensionsopsparing.

- Jeg får jo ikke mulighed for at spare op til pension på arbejde ligesom andre.

Mads Nielsen havde også to ulykkesforsikringer. Dels via 3F og dels en privat. Dem har han også begge fået udbetalinger fra for mén. Men det er i forhold til erstatningen fra bilistens ansvarsforsikring forholdsvis mindre beløb.

Tager dom til efterretning
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) meddeler, at man tager dommen fra Højesteret til efterretning. Men AES vil ikke fortælle, om afgørelsen fører til, at lignende sager skal behandles anderledes fremover.

Det involverede forsikringsselskab er Privatsikring, der er et datterselskab under Codan Forsikring. Privatsikring samarbejder med lokale pengeinstitutter om at tegne forsikringer. Selskabet har allerede udbetalt de ekstra penge til Mads Nielsen – som dommen fra Højesteret også forlanger.

Privatsikring mener, at Højesterets dom er meget konkret begrundet ud fra sagens fakta.

- Den giver derfor ikke umiddelbart anledning til at ændre vores praksis og principper for sagsbehandling, meddeler Privatsikrings pressechef, Troels Karlskov.

LÆS OGSÅ
Får erstatning selvom beviserne er væk
Forsikringsselskab kunne ikke bevise sygdom før ulykke
Forsikringsselskab nægtede at udbetale erstatning

DOMMEN.

https://domstol.dk/hoejesteret/aktue...hvervsevnetab/

https://domstol.dk/media/210lmpzi/49822-2019-anonym.pdf

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2020
Sag BS-49822/2019-HJR
(1. afdeling)

Thi Kendes for ret.

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal Forsikringsselskabet Privatsikring A/S betale 371.600 kr. til statskassen.

Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Byrettens dom

https://domstol.dk/media/kb1oc0o1/49...-by-anonym.pdf

Sagsøgeren har fri proces.

Thi kendes for ret:
Privatsikring A/S tilpligtes at anerkende, at Es erhvervsevnetab efter ulykke af 30. august 2007 skal fastsættes til 75%.
Privatsikring A/S skal inden 14 dage til statskassen betale 160.260 kr. i sagsomkostninger til statskassen.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-09-2020, 09:25   #217
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.974
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Sygedagpengestop Gribskov kommune......

https://www.netavisengribskov.dk/ank...on_object_map=[2098996290216200]&action_type_map=[%22og.comments%22]&action_ref_map=[]&fbclid=IwAR0Z-ov4y3mftbTosjK-FzEtfdD6vy-f0uMIuRKRetab2x_dW99aEFefBRs

Ankestyrelsen giver Hanne medhold: Jobcenteret svigtede

GRIBSKOV: Nogle gange vinder David over Goliat. Og sådan kan det godt føles hos Hanne Pedersen, der netop har fået en hasteafgørelse fra Ankestyrelsen, som bakker hende 100 procent op: Gribskov Kommunes Jobcenter gjorde uret ved at nægte Hanne sine sygedagpenge.

Hanne Pedersen har tydeligt svært ved at kontrollere glæden, da hun skal fortælle netavisens udsendte om, hvad hun netop har fået fortalt af sin advokat.

– Jeg ved slet ikke hvilket ben, jeg skal stå på. Det havde jeg sgu ikke troet. Det må jeg nok indrømme, indleder Hanne Pedersen med svagt dirrende stemme og rasler lidt med de netop udskrevne sider med en afgørelse fra Ankestyrelsen.

Hvis sagen er ny for dig, så vil vi varmt anbefale, at du læser nedenstående artikel:

En lang kamp er slut
Hun har kæmpet en lang kamp for at få anerkendelse for sine sygdomme hos det lokale Jobcenter i Gribskov, der til trods for at have faglægernes klare anbefaling til en forsigtig arbejdsprøvning, var af den mening, at hun var ‘fit for fight’. Det var bare ud og søge arbejde, søster.

Den beslutning klagede Hanne Pedersen til Ankestyrelsen over, og selv om det ellers var ventet at tage et par måneder endnu, så har styrelsen allerede i dag, tirsdag, en kendelse klar.

Selv om det krævede en del indledende mod, så er hun i dag glad for at turde stå frem i netavisen med sin situation. Det har kastet en del reaktioner fra sig fra læserne.

– Jeg har fået så meget positiv respons fra folk, der har skrevet, enkelte er kommet med gaver, og jeg ved ikke hvad. Det har været helt utroligt, det må jeg sige. Og tak til jer for at tage mig seriøst, understreger hun henvendt til avisens udsendte, der kun beskedent kan svare, at vi blot gør vores arbejde.

Hun håber, at andre vil tage kontakt til de lokale aviser.

— Min anbefaling er at gå videre med tingene. Hold hovedet koldt, selv om det kan være svært. Og opgiv ikke, understreger hun.

Venter på kommunens reaktion
Hun ved endnu ikke helt, hvad dommen betyder for hende i praksis, og hun venter nu på en reaktion fra hendes sagsbehandler; en privat konsulent som Jobcenteret tilsyneladende har bestilt udefra for at tage sig af de mere problemfyldte borgersager. Vi har her på avisen bedt om aktindsigt i sagsbehandlerens aflønningsvilkår og hvor mange sager, hun har med at gøre.

– Jeg syntes hun var så inkompetent. Det første hun spurte om, var om jeg var gift. Hun var slet ikke inde i sagen. Hun ville også vide, om jeg havde et godt socialt netværk, og derefter talte hun om, hvor længe hun havde været i kommunen. Det var meget underligt, forklarer Hanne Pedersen, der havde bisidder med.

– Hun var også dybt rystet, og hun har kørt rigtig mange sager fra sin tid i en fagforening, forklarer Hanne og kigger ned i papirerne med afgørelsen igen.

– Der står her, at kommunen vil kontakte mig. Ankestyrelsen skriver også, at jeg er berettiget til sygedagpenge fra og med 30. september sidste år, forklarer hun og læser derefter lidt endnu for sig selv.

– Det jeg har læst rammer lige i plet. Det må jeg sige, udbryder hun bagefter og smiler.

– Der er altså ikke meget, de giver kommunen medhold i af det, jeg har læst, kommer det kort efter.

Advokat: En stor sejr for samfundet
Hanne Pedersen har måske ikke læst alle siderne i afgørelsen endnu, det er trods alt kun få minutter siden hun fik beskeden. Det har hendes advokat dog, og her er der også tydelig glæde og overraskelse at spore.

Relateret læsning: Hanne får hjælp af topadvokat: Sagsbehandlere er små konger

– Det var en meget hurtig afgørelse, og Ankestyrelsen har tilsidesat kommunens afgørelse om, at Hanne Pedersen ikke var berettiget til sygedagpenge, forklarer advokatfuldmægtig hos Ehmer Pramming advokater Christian Otken på vegne af højesteretsadvokat Mads Pramming.

Næste skridt, forklarer Christian Otken, skulle gerne være en pose penge til Hanne Pedersen.

– Det næste der sker er, at kommunen skal regne ud, hvor meget hun skal have med tilbagevirkende kraft. De kan ikke nægte, for de skal følge afgørelsen, så nu må vi håbe, at der ikke kommer nogle problemer der, uddyber Christian Otken.


Gribskov kommune overholder ikke Retssikkerhedslovens § 3 stk2.:
http://www.k10.dk/showpost.php?p=371528&postcount=748
http://www.k10.dk/showpost.php?p=370321&postcount=726

Sygedagpengestop.
http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Hvem kan raskmelde dig?
http://www.k10.dk/showthread.php?t=37505

Mette Frederiksen om lægerne og borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet:
https://www.youtube.com/watch?v=4shGnmemrx4

Mette Frederiksen er ked af konsekvenserne af sine egne reformer.
https://www.bt.dk/politik/mette-f.-o...rigtigt-ked-af

Mette Frederiksen er generelt meget ked af det:
https://www.google.dk/search?client=...4dUDCAo&uact=5

Domme og retspraksis som du bør kende til:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=26515

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-09-2020, 10:42   #218
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.974
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Kommune vinder retssag ved Østre Landsret om erstatning for lang sagsbehandlingstid

https://jurainfo.dk/artikel/kommune-...behandlingstid

Sagen angik, om borgeren kunne få erstatning for påstået langsommelig og mangelfuld sagsbehandling af en sag om fleksjob. Borgeren blev rent faktisk tilkendt fleksjob i 2017, men borgeren påstod under retssagen, at det allerede burde være sket senest i 2015. Borgerens erstatningskrav udgjorde forskellen mellem kontanthjælp og fleksjobydelse i denne periode.

Erstatningskravet var opgjort til 188.058,96 kr., idet man var enige om, at den del af borgerens krav, der angik perioden forud for 1.4.2015, var forældet.

Ved landsrettens frifindende dom blev der lagt vægt på bl.a., at det beror på et konkret skøn, hvornår alle relevante tilbud mv. har været afprøvet for at bringe eller fastholde en person i ordinær beskæftigelse, således at betingelsen for i § 70, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for at tilbyde den pågældende fleksjob er opfyldt. Videre blev der lagt vægt på, at kommunens sagsbehandlingstid i et ikke ubetydeligt omfang blev forlænget som følge af borgerens egen ageren, ligesom landsretten fandt, at kommunens sagsbehandling i øvrigt ikke kunne karakteriseres som ansvarspådragende.

Dette selvom kommunen havde erkendt, at kommunens sagsbehandling i en periode ikke havde været optimal. Efter en konkret gennemgang af kommunens sagsbehandlingsskridt i perioden 2014-2017 blev kommunen frifundet.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-09-2020, 15:59   #219
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.974
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Hvad tror du? Hvad ved du? Hvad vil du?

Hvis du kommer ud for en arbejdsskade eller ulykke kæmper du i mange tilfælde for din økonomiske og sociale fremtid.

Hvis du tror at du "bare" kan overladet din sag til:

Din advokat.

Din fagforening.

Din handicaporganisation

Så tror du fejl.

I dit livs krise, økonomisk, arbejdsmæssig, familiemæssigt, sociale krise og din helbredskrise, med mange udredninger, dokumentationer, Statuserklæringer, Speciallægeerklæringer, juridiske kampe, dokumentationer, skal du også........

..... finde ressourcer til at forstå din sag, med kommunen, arbejdsgiver, AES
https://www.aes.dk eller forsikringsselskaber.

Hvis du bare overlader din sag til omgivelserne, herunder advokater, og tror at alle dine interesser bliver varetaget 100% til din tilfredshed, tager du fejl.

Du skal følge din sag med stor omhu. Forstå alt hvad der findes på skrift.

Du skal søge aktindsigt ved alle, som du er behandlet af, været iforbindelse med.

Aktindsigt ved alle betyder alle, som i ALLE 100%.

Mindst 2 A4 mapper køber du og adskiller dine sager med kommunen og AES/Forsikringsselskaber, fordi de ikke har noget med hinanden.

Hold pinlig orden i alle dine modtagne dokumenter, du modtager flere end du kan forestille dig.

HØJESTERET:

KRAV PÅ ERSTATNING FORÆLDET UNDER ADVOKATREPRÆSENTATION.


https://elmer-adv.dk/nyheder/hoejest...praesentation/

Om sagen og dens forløb

Vores klient kom til skade ved et færdselsuheld den 5. februar 2009, da han på motorcykel blev ramt af en bil, der var ansvarsforsikret hos Alm. Brand. Sagen angik, om der i den periode, hvor vores klient var repræsenteret i sagen over for Alm. Brand af advokat B, indtrådte forældelse af krav om erstatning for tab af erhvervsevne og tabt arbejdsfortjeneste. I bekræftende fald var der enighed om, at den tidligere advokat skulle betale den erstatning, som vores klient ville have været berettiget til.

Efter at have udbetalt godtgørelse for svie og smerte og varigt mén med 8 % afviste Alm. Brand i januar 2011, at der var årsagssammenhæng til yderligere gener og dermed til et højere mén end allerede betalt, og at skaden kunne begrunde et erhvervsevnetab. På det tidspunkt var skadelidte under arbejde i september 2010 udsat for et overfald, der havde forværret hans i forvejen bestående gener. Han var sygemeldt, men modtog fortsat fuld løn.

Da skadelidte mente, at det varige mén burde fastsættes højere, og at færdselsuheldet var årsag til nedsat erhvervsevne, bad hans advokat om, at sagen blev forelagt Arbejdsskadestyrelsen til vurdering. Sagen var således på det tidspunkt fortsat under behandling.

I maj 2011 blev skadelidte afskediget til fratræden med udgangen af august måned og dermed lønophør pr. 1. september 2011. Efter arbejdsprøvning blev han i foråret 2012 visiteret til fleksjob.

Inden Arbejdsskadestyrelsen i september 2013 afgav deres udtalelse, havde Erstatningsnævnet tilkendt skadelidte ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra 1. september 2011 og frem, da de fandt, at årsagen til indtægtstabet var overfaldet (arbejdsskaden). I udtalelsen fra Arbejdsskadestyrelen blev det varige mén som følge af færdselsuheldet vurderet til 5 % og erhvervsevnetabet til < 15 %.

Uden aftale med Alm. Brand bad advokat B Arbejdsskadestyrelsen om at foretage en revurdering og vedlagde bl.a. skadelidtes egen redegørelse for, at færdselsuheldets følger havde betydet, at han ikke siden det havde kunne arbejde i fuldt omfang, og at begge skader havde medvirket til, at han var endt i et fleksjob. Alm. Brand meddelte i november 2013 Arbejdsskadestyrelsen og advokat B, at de var enige i vurderingen, der jo var helt på linje med deres egen tidligere vurdering af følgerne efter færdselsuheldet.

Advokat B rettede reelt først på ny henvendelse om sagen til Alm. Brand i efteråret 2015 (efter ca. 2½ år), da Ankestyrelsen havde afgjort, at skadelidte som følge af arbejdsskaden (overfaldet) ikke var påført et erhvervsevnetab på minimum 15 %. Dog havde Alm. Brand en enkelt gang spurgt Arbejdsskadestyrelsen til status, hvilket kunne tolkes således, at de ikke havde afsluttet sagens behandling hos dem.

Afgørelsen i arbejdsskadesagen tydede på, at årsagen til den nedsatte erhvervsevne var færdselsuheldet, men Alm. Brand afviste yderligere krav overfor advokat B med henvisning til, at disse var forældede. Herefter udtrådte advokat B af sagen i februar 2016, hvorefter Elmer Advokater overtog repræsentationen af skadelidte.

AES vurderede efterfølgende, at det fulde erhvervsevnetab på 65 % var en følge af færdselsuheldet, og derfor blev krav om erstatning for det og tabt arbejdsfortjeneste gjort gældende mod advokat B. Et samlet krav på ca. 3 mio. kr.

Højesteretsdom indeholder en endnu mere udførlig sagsfremstilling, der kan læses via link til dommen nedenfor.



Højesteretsdom

Højesteret finder efter det beskrevne forløb og bevisførelsen i øvrigt, at Alm. Brands brev af 11. november 2013 må forstås således, at selskabet fastholdt sit tidligere afslag af 26. januar 2011 på at betale erstatning for tab af erhvervsevne på grund af manglende årsagssammenhæng mellem færdselsulykken og As helbredsmæssige og erhvervsmæssige situation, og at forhandlingerne om kravet på erstatning for tab af erhvervsevne var afsluttet.

Det samme fandt Højesteret gjaldt for kravet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, da afvisningen af krav om erstatning for varigt indtægtstab (erhvervsevnetab) konkret må anses for også at omfatte krav om erstatning for det midlertidige indtægtstab. Det gjaldt også selvom, der ikke på det tidspunkt var rejst et krav om tabt arbejdsfortjeneste. Advokat B havde det synspunkt, at det dermed ikke var afvist.

Dermed begyndte 1‑årsfristen efter både FAL § 29, stk. 5 og FOL § 21, stk. 5 at løbe den 11. november 2013, og derfor indtrådte der forældelse af disse krav, mens advokat B repræsenterede skadelidte.

Endelig gjorde advokat B under sagen gældende, at krav på tabt arbejdsfortjeneste som følge af færdselsuheldet først opstod den 30. november 2013, da skadelidte frem til den dato af Erstatningsnævnet var tilkendt erstatning for det til da fulde indtægtstab som følge af arbejdsskaden. Skadelidte blev derfor først bekendt med kravet og hvem det skulle gøres gældende overfor efter det tidspunkt, jf. suspensionsreglen i FOL § 3, stk. 2. Også det afvist Højesteret, da:

skadelidte og advokat B i mere end 3 år før Bs udtræden af sagen havde et sådant kendskab til den mulige sammenhæng mellem færdselsuheldet og skadelidtes helbredsmæssige og erhvervsmæssige situation, at der var fornødent grundlag for at rejse krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste over for Alm. Brand. Advokat B havde da også på vegne af A allerede i 2011 rejst krav over for Alm. Brand om erstatning for tab af erhvervsevne.

Elmers kommentarer

Det forekommer ikke rimeligt, at skadelidte skal trækkes igennem en retssag i 3 instanser for at få tilkendt den erstatning, som han er berettiget til, blot fordi der ikke kan opnås enighed, om hans krav overfor den ansvarlige skadevolders forsikringsselskab var forældede eller ej, og dermed om det selskab eller den tidligere advokat skulle betale. Man kan ønske sig, at der i den slags sager sker udbetaling til skadelidte, og så må det efterfølgende afklares, hvem der endeligt skal betale.

En anden årsag til, at sagen endte helt i Højesteret er, at Alm. Brand ikke klart og utvetydigt meddelte skadelidtes advokat, at de efter fremkomsten af Arbejdsskadestyrelsen udtalelse i september 2013 afsluttede behandlingen af sagen og dermed afviste de mulige krav, som skadelidte måtte mene sig berettigede til. Havde de formuleret sig på en mere klar måde, havde der ikke været nogen tvivl om, at tillægsfristen på 1 år var begyndt at løbe. Og havde den tidligere advokat uændret afventet revurderingen fra Arbejdsskadestyrelsen, havde der heller ikke været tvivl om, at han dermed var erstatningsansvarlig for den indtrådte forældelse af kravene. En ensidig forelæggelse (eller genforelæggelse) for AES suspenderer ikke forældelsesfristen, da det ikke sker som led i (fortsat) forhandling.

Når det nu blev, som det blev, er Højesterets dom et udtryk for, at realiteten kom til at veje tungest. Det måtte med andre ord have stået advokat B klart, at Alm. Brand ikke ville betale yderligere erstatning, og de gav heller ikke advokaten anledning til at tro, at de ville genbehandle sagen, når revurderingen forelå. I den situation burde advokaten have sikret sig Alm. Brands accept af, at de ville afvente revurderingen, inden sagen kunne betragtes som afsluttet; altså indgået en suspensionsaftale.

Generelt om forældelsesreglerne

Når ansvarsforsikringsselskabet, som her, hæfter direkte overfor skadelidte, finder forsikringsaftaleloven (FAL) § 29, stk. 5 anvendelse. Efter den regel afbrydes forældelsesfristen (3 år) foreløbigt på det tidspunkt, skaden (færdselsuheldet) anmeldes til forsikringsselskabet. Denne foreløbige afbrydelse ophører, når selskabet helt eller delvist afviser de krav, som skaden giver anledning til. Herefter løber der en 1‑årig tillægsfrist inden, der indtræder forældelse. Så længe skaden er under behandling kan der således ikke indtræde forældelse.

Endvidere gælder, at hvis der inden forældelsesfristens udløb er indledt forhandlinger om fordringen mellem skyldneren og fordringshaveren, følger det af forældelseslovens § 21, stk. 5, at forældelse tidligst indtræder 1 år efter det tidspunkt, hvor forhandlingerne må anses for afsluttet. Det er her skadelidte, der skal bevise, at der er indledt forhandling, mens det er forsikringsselskabet, der skal bevise, at de er afsluttede.

Højesterets dom.:


https://domstol.dk/media/pl3ipdo3/28620-dom-anonym.pdf

THI KENDES FOR RET:

Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal X-advokater I/S betale 162.500 kr., som indbetales til Højesteret.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne
højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-09-2020, 16:28   #220
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.974
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Når de sociale myndigheder svigter. Erstatning?

https://socialraadgiverne.dk/faglig-...heder-svigter/

Hvad sker der, når de sociale myndigheder svigter – bliver borgeren kompenseret for myndighedernes fejl?

Østre Landsret afsagde 22. januar 2020 dom i den såkaldte ”Svømmepigesag”. Til trods for at pigen utvivlsomt havde lidt et velfærdstab, blev kommunen frifundet, og der var ikke grundlag for en godtgørelse. Landsretten lagde til grund, at det var en fejl, at pigen ikke fik bevilget socialpædagogisk støtte til ledsager (Lolland Kommune havde ikke fulgt Ankestyrelsens afgørelse). Landsretten fandt imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at generne for pigen havde haft et sådant omfang eller været af en sådan karakter, at det har indebåret en krænkelse af hendes selvværd eller omdømme. Der var derfor ikke grundlag for at tillægge pigen godtgørelse for tort.

Der vil normalt kun være grundlag for godtgørelse, hvis der er tale om meget grove og alvorlige krænkelser. I dommen U 2017.3272 Ø (”Slagelsedommen”) havde de sagsøgende børn (nu voksne) i barndommen været udsat for overgreb af seksuel, voldelig og/eller ydmygende karakter, og kommunen havde ikke reageret på gentagne underretninger.

Selve overgrebene var omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 (tortur, umenneskelig eller vanærende behandling). Slagelse Kommune ifaldt ansvar og skulle til hver af sagsøgerne betale 100.000 kr. (de havde forud indgået forlig og modtaget hver 200.000 kr.).

Er det muligt at få erstatning?

Hvis der er lidt et økonomisk tab som følge af, at de sociale myndigheder har handlet erstatningspådragende, er der grundlag for erstatning. Retspraksis viser dog, at der skal meget til, før langsommelig sagsbehandling og andre fejl i sagsbehandlingen er erstatningspådragende for en kommune.

Selv om borgere lider et økonomisk tab som følge af de sociale myndigheders svigt, er det kun de færreste, der har ressourcer til og mulighed for at gå til domstolene. Der er stort set ingen kommuner, der frivilligt betaler erstatning, selv om der er lidt et tab som følge af mangelfuld sagsbehandling. En betydelig del af sagerne ved domstolene bliver i øvrigt ført med støtte fra faglige organisationer m.m.

Hjælper det at klage?

I 2019 afgjorde Ankestyrelsen 26.439 klager over kommunernes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Omgørelsesprocenten var 33. Når en borger klager over en kommunes afgørelse, skal kommunen genvurdere sagen og rette eventuelle fejl; kun hvis kommunen fastholder afgørelsen, videresendes sagen til Ankestyrelsen.

Omgørelsesprocenterne skal behandles af den enkelte kommunalbestyrelse på et møde en gang om året. Dette har tilsyneladende ikke haft den store effekt, der er kommuner, der fortsat har meget høje omgørelsesprocenter.

Reagerer det kommunale tilsyn (Ankestyrelsen) overfor disse kommuner? Nej –

Det er Ankestyrelsens opfattelse, at en høj omgørelsesprocent ved en klageinstans i en kommunes afgørelsessager som udgangspunkt ikke i sig selv er en generel ulovlig handling eller undladelse, som kan påtales af det kommunale tilsyn. En undtagelse hertil er dog den situation, hvor det kan påvises, at en kommune har truffet en generel beslutning om at anvende ulovlige kriterier i enkeltsager.

Det forekommer reelt aldrig, at en kommune eksplicit og påviseligt træffer en generel beslutning om at anvende ulovlige kriterier i enkeltsager.


Hovedkonklusioner

Borgerens retssikkerhed

Hver tredje sag på social- og beskæftigelsesområdet bliver omgjort. Der er begået så væsentlige fejl, at en tredjedel af afgørelserne er forkerte eller ugyldige. På børnehandicapområdet er det over halvdelen af sagerne, og problemet er stigende.

Det er relevant at spørge:

Bliver der gjort tilstrækkeligt for at undgå, at de sociale myndigheder svigter i form af forkerte afgørelser og tilsidesættelse af grundlæggende retssikkerhedsgarantier?

Har vi i dag et system, der er i stand til at sikre, at borgeren får oprejsning i form af godtgørelse eller erstatning, når de sociale myndigheder svigter?

Er medarbejderne i kommunerne, herunder socialrådgiverne, de kommunale ledere og politikerne i kommunalbestyrelserne i stand til at sikre borgernes retssikkerhed på det sociale område?

Hvis der opstår den særlige situation, at en overordnet giver en ordre, hvor det er klart, at den er i strid med loven, så har den underordnede embedsmand, herunder socialrådgiveren, pligt til at sige fra og må ikke følge ordren.

Omgørelsesprocenten er andelen af realitetsbehandlede klagesager, hvor afgørelsen enten er direkte forkert eller behæftet med så væsentlig retlige mangler, at den er ugyldig. Derudover er der mange sager med formelle fejl, der ikke har påvirket afgørelsen – de medfører alene kritik og tæller ikke med i omgørelsesprocenten.

Omgørelsesprocenter – social- og beskæftigelse

Kun et fåtal af de afgørelser, kommunerne træffer, bliver påklaget og også kun et fåtal af de forkerte og fejlbehæftede sager. Som følge af kommunens forpligtelse til genvurdering er der grund til at antage, at der er lige så mange forkerte og fejlbehæftede afgørelser blandt de sager, der ikke bliver påklaget. Ankestyrelsen har gennemført et stort antal praksisundersøgelser af kommunale afgørelser, der ikke har været påklaget. Undersøgelserne viser generelt fejlprocenter på niveau med klagesagerne.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:41.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2020, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension