K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 18-08-2020, 13:50   #1
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.946
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Lidt fakta du bør kende til. Læs alt i link.

Førtidspension skal afgøres af kommunale ansatte, som borgeren ikke på forhånd kender. Een enkelt person kan i nogle tilfælde afgører sagen. Denne kommunalt ansatte kan også sidde i Rehabiliteringsteamet og indstille til sig selv.
http://www.k10.dk/showpost.php?p=362599&postcount=45

Pensionsnævnet der afgører.
https://www.k10.dk/showthread.php?t=32798

Læger, speciallæger, hospitaler er forment adgang til at ytre sig om patientens tilknytningen til arbejdmarkedet
https://www.youtube.com/watch?v=4shGnmemrx4

Rehabiliteringsteamet, som indstiller til Pensionsnævnet om hvad de ønsker der skal afgøres til borgeren. Fleksjob, Ressourceforløb, Førtidspension.
https://www.k10.dk/showthread.php?t=28338 hvor formanden for Pensionsnævnet også kan sidde og indstille til sig selv.
Hvis Regionens “Sundhedskoordinator” og andre medlemmer er enige. Det er de i langt de fleste tilfælde


Seniorpension skal politikerne nu afgører via en trappemodel.
https://fagbladet3f.dk/artikel/medie...der-fra-61-aar

Hvordan denne form for pension kommer til at blive vurderet må ligge i det uvisse. Men politikerne har vedtaget en trappemodel.

Hvem mon skal vurderer skavanker, arbejdsevne etc så der kan bevilges en Seniorpension?

Blot kan man undre sig over udviklingen i sagsgangen, den røde tråd, tilfældighedernes tråd, den manglende retssikkerhed når en nedslidt eller sygdomsramt patient ikke kan mere Fysisk eller psykisk.

Dem der AFGØRER patienternes fremtidige sociale og økonomiske fremtid er kommunalt ansatte, politikere,

Sagsbehandlere, Jobkonsulenter og Socialrådgivere er kommunernes arbejdsbier, som alle har stor mangt til at forhale en sag.

Disse funktioner skal indhente samtlige relevante oplysninger til sagen inden for den politisk fastsat tidsfrist iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 som Folketinget har vedtaget i 1998

Hjemviste sociale sager fra Ankestyrelsen til kommunen skal også afgøres inden for de politisk vedtagne frister, som skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Lidt vanskeligt, fordi kommunerne udviser særdeles stor kreativitet for ikke at overholde RSL § 3 stk.2

Med venlig hilsen
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-08-2020, 14:58   #2
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.946
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Her er regeringens plan for 'Arnes' tidlige pension

https://nyheder.tv2.dk/politik/2020-...l7AdUldhO1w5fk

Detaljerne i regeringens helt store valgløfte er tirsdag blevet præsenteret. Få overblikket her.

Har du været mindst 42 år på arbejdsmarkedet, kan du gå tidligere på pension og få 13.550 kroner om måneden før skat.
Det er hovedpunktet i regeringens stort anlagte og længe ventede bud på en ret til tidligere pension, bedre kendt som 'Arne'-pensionen.

Regeringens udspil blev præsenteret på et pressemøde hos Danish Crown i Horsens tirsdag eftermiddag, hvor både statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og skatteminister Morten Bødskov deltog.

Statsministeren forklarede, at den tidlige pension skal være en rettighed baseret på objektive kriterier, hvor danskerne ikke behøver "trækkes igennem læger og sagsbehandlere".

- Der er hver dag danskere, der må gå på arbejde med ondt i knæet, i ryggen eller i skuldrene. Vi vil indføre en ordning for jer, der i lag tid har betalt skat og knoklet i de allerhårdeste job. I skal have mulighed for at stoppe, inden I er slidt helt ned, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet.


Mindst 42 år på arbejdsmarkedet

Regeringen foreslår en trappemodel, hvor retten til tidlig pension optjenes med antal år på på arbejdsmarkedet. Som udgangspunkt skal du have været mindst 42 år på arbejdsmarkedet:
- 42 år giver ret til at gå på tidlig pension et år før folkepensionsalderen.
- 43 år giver ret til at gå på tidlig pension to år før folkepensionsalderen.
- 44 år giver ret til at gå på tidlig pension tre år før folkepensionsalderen.
Antal år på arbejdsmarkedet opgøres, når ansøgeren er 61 år. Kravene vil generelt set stige i takt med, at folkepensionsalderen stiger.

Arbejdsløshed og sygdom tæller med

I opgørelsen over antal år på arbejdsmarkedet indgår år som lønmodtager, selvstændig, i fleksjob og job med løntilskud. Andre forhold tæller dog også med:
- Perioder på arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge.
- Lønnet praktik på en arbejdsplads, som er en del af uddannelsen. Det gælder eksempelvis murerlærlinge og kontorelever.
- Både mødre og fædre får et års anciennitet per barn, så barsel på den måde tæller med.
- Deltidarbejde på mindst 18 timer om ugen sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse. Mindst ni timer opjusteres til halvtid.

Ydelsesniveauet

Regeringen foreslår, at ydelsen skal være på 13.550 kroner per måned før skat.
Det svarer til niveauet for folkepension plus fuldt pensionstillæg for enlige.

Begrænsninger

Selvom du har haft mindst 42 år på arbejdsmarkedet, er det ikke sikkert, at du får ret til at gå tidligere på pension. Regeringen lægger op til flere begrænsninger:
- Du må ikke tjene over 24.000 kroner om året før skat ved siden af ydelsen for tidlig pension.
- Ydelsen sættes ned, hvis du har en pensionsformue på mere end to millioner kroner. Er pensionsformuen på tre millioner kroner nedsættes ydelsen med 40.000 kroner årligt.

Gælder fra 2022

Regeringen går efter, at loven skal vedtages med virkning fra 1. januar 2021, så de første ansøgninger kan indsendes fra næste år.
Fra 2022 forventer regeringen, at de første vil kunne gå på tidlig pension.
Regeringen skønner, at 38.000 personer vil opnå ret til tidlig pension i 2022. 22.000 vil benytte retten, og af dem vil 6000 komme fra beskæftigelse.
- Har du ikke boet i Danmark i hele optjeningsperioden, bliver ydelsen nedsat.

Finansiering

- Udgifterne til tidlig pension forventes i 2025 at være på 3,1 milliarder kroner årligt.
- I 2021 og 2022 skal udgifterne, der er mindre end i 2025, finansieres ved at trække på det såkaldt økonomiske råderum, fordi coronakrisen har sat spor i dansk økonomi.
- Fra 2023 skal det finansieres gennem særlig selskabsskat for den finansielle sektor og et loft over fradrag i selskabsskatten for høje lønninger.
Derudover vil regeringen forhøje beskatningen af aktieindkomstskatten samt satsen for det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst fra 42 til 45 procent. Det skønnes at berøre 90.000 personer, som vil opleve en gennemsnitlig skattestigning på 13.000 kroner årligt.

Hvem får retten?

Der er stor forskel på, hvilke brancher der vil få ret til tidlig pension, hvis regeringens forslag bliver til virkelighed. Hos Fødevarerforbundet NFF og blandt metalarbejdere vil over 60 procent af a-kassemedlemmerne opnå retten.
Blandt akademikere og lærere er tallet helt nede på omkring fem procent.

Regeringen skal i den kommende tid forsøge at forhandle et flertal på plads bag den nye pensionsordning.

Hilsen Peter som afventer det færdigforhandlet resultat
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-08-2020, 08:04   #3
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.946
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Se, hvornår forskellige faggrupper forventer at gå på pension

Hvornår trækker du stikket?

https://www.dr.dk/nyheder/penge/hvor...venter-gaa-paa

Der er stor forskel på, hvornår mennesker i forskellige job regner med at forlade arbejdsmarkedet.

Regeringen præsenterer tirsdag sit store prestigeprojekt om en ny pension, der skal give folk med et langt arbejdsliv ret til at trække sig tidligere tilbage end andre
. https://www.dr.dk/nyheder/politik/an...e-arne-pension

Det er det udspil, som populært kaldes for Arne-pensionen efter bryggeriarbejderen Arne Juhl, der var frontfigur i Socialdemokraternes kampagne om pensionen.

Men kigger man på, hvornår mennesker med forskellige job forventer at forlade arbejdsmarkedet, er der stor forskel.

Det fortæller Lars L. Andersen, som er professor i arbejdsmiljø ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Han har spurgt forskellige jobgrupper, hvornår de forventer at forlade arbejdsmarkedet helt.

- Selve undersøgelsen handler om, hvad der får folk til at blive på arbejdsmarkedet og hvilke faktorer, der kan være med til at skubbe folk væk fra arbejdsmarkedet, siger Lars L. Andersen.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-08-2020, 23:32   #4
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.946
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Peter Hummelgaard: 'Du skal være syg. Meget syg'

phhmw

Hvem skal så vurderer hvad "Meget syg" er for en størrelse?

Speciallægerne må ikke ytre sig om den nedslidtes tilknytning til arbejdsmarkedet

Mette Frederiksen:

https://www.youtube.com/watch?v=4shGnmemrx4

Skal borgeren arbejdsprøves?

Hvor lang tid må det tage, før en afgørelse?

Kan man anke, en vurdering eller den afgørelse?

Hvor lang tid tager en sådan anke, ved Ankestyrelsen formoder jeg?


Skal arbejdsevnen udvikles, gennem et lille ressourceforløb?

https://www.dr.dk/nyheder/politik/be...-slagnummer-du

Beskæftigelsesminister om seniorpension - det ene ben i regeringens slagnummer: 'Du skal være syg. Meget syg'
Seniorpensionen skal hjælpe dem, der ikke når at arbejde 42 år, før de fylder 61.

Men i dag beskriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) muligheden for at trække sig tilbage på seniorpension på en måde, der ikke lyder helt værdig.

- Kriterierne er jo, at man skal være syg - og man skal også være meget syg endda - og have en meget lille restarbejdsevne, siger han.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-08-2020, 08:16   #5
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.946
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Muskelsvindfonden: I pensionsdebatten bliver de reelt syge og nedslidte glemt

https://www.altinget.dk/arbejdsmarke...bs_qeRRXraXiTA

Af Lisbeth Koed Doktor
Formand for Muskelsvindfonden

Et folketingsvalg lurer lige om hjørnet, og det fyger med politiske godbidder til utilfredse vælgere. Flere af oppositionspartierne har noteret sig den store utilfredshed med behandlingen af syge og nedslidte.

Socialdemokratiet har under overskriften ”En ny ret til tidlig folkepension” erklæret, at de ”mest nedslidte fortjener også en værdig pension”. De henviser til, at det skal være muligt at trække sig værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi det er rimeligt, efter at man i mange år har bidraget til samfundet.

Det Radikale Venstre ønsker en bedre adgang til seniorpensionen, men ingen lader til at koncentrere sig om dem, der reelt er syge eller nedslidte, uanset alder eller tidligere arbejdsevne. Ingen griber de mange opråb fra organisationerne bag VærdigReform, som tager udgangspunkt i det enkelte menneske.

Sygdom og ulykke kender ingen alder
Muskelsvindfonden er med i initiativet VærdigReform sammen med i alt 63 organisationer, der alle har den praktiske erfaring med dem, der kommer i klemme, når de ikke kan være på arbejdsmarkedet på grund af deres helbred.

En førtidspension er ikke noget, man kan gøre sig fortjent til. Pointen er netop, at alle kan blive ramt af ulykke og sygdom, som fratager dem muligheden for at arbejde.

Sygdom og ulykke kender ingen alder.

Derfor virker det omsonst at tale om bedre seniorpension eller tidligere folkepension, når det, der er behov for, er en løsning til de mennesker, der ikke kan klare sig selv på arbejdsmarkedet.

Det handler hverken om alder eller uddannelse, men derimod om et menneskeligt medansvar for at tage hånd om dem, der ikke kan klare sig selv.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:50.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2020, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension