Medicinbivirkninger: Venlafaxin

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af Hanna

Jeg spiste Efexor depot i syv år og har været helt oppe på 475 mg. Jeg havde ingen bivirkninger, men var aldrig glad og havde ingen energi. Ydremere havde jeg to depressioner på dem.

Så fik jeg cymbalta, så fik jeg totalt knald i låget og blev indlagt.

Derefter fik jeg Noritren og efter tre uger begyndte der at lette en tåge i mit hoved. Og efter seks uger fik jeg en masse energi, der ellers var ukendt for mig. Efter 8 uger havde jeg langsomt med sikkert fået ryddet op og gjort rent.

For mig har det været mirakel-medicin. Min søn kommer oftere og oftere. Jeg laver varm mad om aftenen og alt andet "almindeligt".

Noritren er en del af "de gamle" antidepressiva - tricykliske antidepressiva. De blev opfundet i 50-erne. Man siger der ikke er opfundet noget epokegørende på den front siden.

De har mange bivirkninger, derfor blev der lanceret en dyne af antidepressivar med henblik på at gøre bivirkningerne mindre.

Jeg har kun haft meget få bivirkninger i starten ellers er det kun positivt. Man plejer at ty til dem, når alt andet er afprøvet uden tilfredsstillede resultat. Jeg ville gerne have haft dem får mange år siden.

Hanna

Noritren er de også mod angst ? Hvor meget får du ? Dejligt at de har virket for dig, har du ingen bivirkninger af dem ? Jeg ville såmænd godt slippe for nattesveden ved effexor, men det er ofte svært at blive rådet af sin psykiater til et andet og bedre præperat, bivirknings mæssigt. Ved godt at det er forskelligt fra person til person.

[Ragdoll]

Jeg har det faktisk fint med venlafaxin og har haft det siden jeg begyndte med dem for over 2 år siden. Den eneste bivirkning jeg har haft er at jeg har taget ca. 10 kilo på. Hvilket jeg er ked af. Jeg blev oprindeligt sat på Venlafaxin 150 mg hver morgen og mianserin 10 mg aften.

Mianserinen har jeg trappet mig selv ud af for ca. et år siden, uden seponeringssymptomer og nu har jeg planer om at trappe mig ud af venlafaxinen og håber så at jeg kan tabe de 10 kilo igen, men de 10 kilo er som sagt den eneste bivirkning jeg har haft, og jeg kan da kun sige at i forhol til hvordan jeg havde det inden jeg begyndte på venlafaxin, hurrah for venlafaxin, det reddede mit liv og mit ægteskab.



Ragdoll

[Hanna]

Noritren er også mod angst. Det der kendetegner Noritren er at de først giver energi siden alt det andet.

Til Tassi vil jeg sige, at de også bruges i tilfælde når man har problemer med drøm/virkelighed - de virker ved milde psykoser. Det må du ikke blive forskrækket over.

Jeg startede stille og roligt med 25 mg, så 50 i et par dage, derefter 100 og er endt på 150 mg - lige efter bogen.

Jeg mener det var chefpsykiater på Rigshospitalet Tom Bolvig, der sagde at man kunne behandle angst og depression meget bedre, hvis man behandlede med tricyskliste antidepressiva som f.eks. Noritren OG lithium. Lithium gives til maniodepressive for at modvirke manierne, men de er også gode til stemningssvingninger.
Så skal man have taget blodprøver ca. hver anden uge for at måle indholdet i blodet. Det kan jeg godt lide, så bliver der puslet lidt om en.

Hanne

[Tassi]

Tak for alle svarene. Jeg følte mig godt klædt på hos psykiateren i dag

Jeg forklarede ham mine bivirkninger og han var enig i at det ikke dur at fortsætte på venlafaxin, så der er lavet en udtrapningsplan over de næste 6 uger

Jeg er meget lettet!

Om to måneder skal vi så vurdere om der skal findes en anden medicin, eller om jeg kan klare mig uden
Jeg har nogle Buprion (tror jeg de hedder) som er til paniktilfælde, og de virker fint på mig. Så jeg står ikke helt uden medicin

Jeg har indtil nu været på fontex, cipramil og lyrica - alle sammen som har givet rigtig trælse bivirkninger. Førstnævnte hjalp mig dog over en livslang spiseforstyrrelse, så det var det hele værd (nu har det sidste år dog ødelagt det igen)

Psykiatreren mener, jeg nok er en af dem, som ikke tåler medicin så godt, siden jeg altid får alle de mulige og de umulige bivirkninger, uanset hvilket præparat jeg tager

[L.S.]

Jeg brugte 1 1/2 år på at trappe mig selv ud af Effexor. (og havde ALLE tænkelige bivirkninger mens jeg tog dem.)Psykiatere og læger ved oftest mindre end indlægssedlerne fortæller - og dét er langtfra alt!

Udtrappede først ALT for hurtigt - altså i store doser, og fik et chock over de der "stød" i hovedet, som jeg senere fandt beskrevet på nettet.
Hvor jeg også fandt en "opskrift" som er så langsom udtrapning, at man tilsidst åbner 75 mg kapslerne og doserer de små "kugler" i mindre og mindre antal - tilsidst kun et par "krummer".

Jeg brugte derefter naturproduktet Perikon (Prikbladet Perikon/ Sank Johns Worth) i 1 1/2 år, og tog så intet et langt stykke tid.
Her i efteråret startede jeg på et andet naturprodukt: 5-HTP - et enzym som er forstadiet til Serotin (signalstof i hjerne som er med til at holde os glade), og findes i en masse fødevarer, men ikke i store nok doser.
Jeg fandt selv info om 5-HTP på nettet.

Efterfølgende var jeg hos en diætist, som uden at vide dette foreslog mig 5-HTP - hun samarbejder bl.a. med en psykiater, og han bakker helt op om 5-HTP som behandling.

OG NU kommer det gode - jeg købte 5HTP over nettet, fra en engelsk helsekostbutik, MEN - det fås på recept herhjemme!!

De færreste behandlere kender til det, min læge måtte slå det op, havde aldrig hørt om det, men skrev derpå en recept til mig uden at blinke.
Og jeg tager det nu, fordi jeg ikke har lyst til at blive endnu mere vintersort i humøret end jeg er i forvejen.

Som med ALT andet vi indtager og bruger - mad, drikke, alkohol, stoffer, kosttilskud, medicin, hårshampoo og hattenåle - er vi alle forskelligt skruet sammen og har forskellige tolerancer for diverse.

Derfor er der kun èn vej - mærk efter hos dig selv, respektér din krops signaler, og hent viden om produkterne hvor du kan finde den.

Det er fint at få nogle "pegepinde" af andres oplevelser og mængden de indtager, men vi er altså ude i at pille ved kroppens superfine mekanismer når vi tager medicin - så lov dig selv at være din egen bedste ven, og tag kun til efterretning, men stol ikke blindt.

Måsker havde jeg fået en blå næsetip eller kløe i enden af at spise Perikon eller 5HTP - det gjorde jeg så ikke, men muligheden var der ;-).

EN TING JEG DOG MÅ FREMHÆVE:
når man "skifter" fra kemisk medicin til et naturprodukt SKAL der gå mindst 4 dage fra du slipper kemien, til du begynder på ihvertfald Perikon.
Tingene skal ikke blandes mere end højst nødvendigt - og det tager jo længe under alle omstændigheder, før kemien er helt ude af kroppen.

Ang.Perikon: SUPER velestimeret og afprøvet i mange år.
I Tyskland udskriver lægerne mere Perikon til depressive, end antidep. medicin.(Men de har nu også en dejlig lang tradition for at tage naturmedicin alvorligt, Heilpraktikere osv.)

Og de der 4 dage husker jeg IKKE som sjove - boede på 11. sal og havde altan....bob bob......men heldigvis lå altanen temmeligt sydligt, og udsigten var smadderpæn, så jeg fantaserede en del og VOLDTUDEDE...men er her endnu -
ukrudt forgår ikke så let.

POSITIVT: vægtøgningen på medicin er Ulidelig - jeg smed de første 10 kilo i løbet af 1/2 år efter Effexor, mens jeg ikke lavede dagens motionsgerning og spiste så jeg skammer mig ved tanken nu.
ERGO, vægtøgning af medicinen er mere en regel end undtagelsen. Ligeledes svedsuppen.

Jamen for S***N da - jeg troede det var løgn i starten.

Kunne huske tv-programmer hvor ældre kvinder fortalte om overgangsalder og de natlige svedepytter, så sengetøjet og py skulle skiftes midt om natten....ja ja, tænkte jeg, overdrivelse fremmer forståelsen - og så SLAM!! lå man der selv og soppede....

Det lugter ikke af noget som helst, man er bare VÅD.

Fortæl gerne hvad du oplever i forløbet.

Held og lykke med det!

[annagw]

Oprindeligt indsendt af Tassi

Jeg forklarede ham mine bivirkninger og han var enig i at det ikke dur at fortsætte på venlafaxin, så der er lavet en udtrapningsplan over de næste 6 uger

Det lyder som en okay periode at trappe ned fra 150 mg.
Men hvis du får seponeringssymptomer, skal du altså gå langsommere ned.

Man behøver ikke finde sig i at have det dårligt når det kan bedres bare ved at gå langsommere ned.

For mit vedkommende varede seponeringssymptomerne 3-7 dage pr. nedtrapning. Derefter skulle jeg lige komme mig over dem før jeg tog næste hak ned, dvs. jeg trappede ned med 2-3 ugers mellemrum.
Men det var jo fordi jeg havde gang i selvpineri i starten fordi jeg bare ville ud af dem - skulle være gået langsommere ned.

Jeg trappede ned med laveste dosis (37,5 mg.) pr gang, men da jeg skulle fra 75 mg. til 37,5 fik jeg det så dårligt at det blev ændret til at jeg skulle åbne kapslerne og og gå langsommere ned end 37,5 mg.
Til sidst da jeg åbnede kapslerne og delte pulveret/kornene op gik jeg ned med en lille uges mellemrum.

Men det er selvfølgelig ikke sikkert at DU også får seponeringssymptomer.

[annagw]

slettet - dobbelt indlæg

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af Tassi

Tak for alle svarene. Jeg følte mig godt klædt på hos psykiateren i dag

Jeg forklarede ham mine bivirkninger og han var enig i at det ikke dur at fortsætte på venlafaxin, så der er lavet en udtrapningsplan over de næste 6 uger

Jeg er meget lettet!

Det er dejligt.

Som jeg har nævnt før, er det, specielt med din grunddiagnose, ikke nogen dum idé at gå langsomt til værks - både under opstart og nedtrapning.

Om to måneder skal vi så vurdere om der skal findes en anden medicin, eller om jeg kan klare mig uden

Man kan opkaste den tese, at hvis du får bedre styr på dit grundhandicap, så vil nogle af de afledte tilstande måske også komme mere under kontrol.


Måske kan du klare dig uden medicin, hvis du evt. prøver nogle alternativer til traditionel medicin.


BTW: Det er i øvrigt en misforståelse at "naturmedicin" er bedre eller ringere end "traditionel medicin".

Meget medicin kommer oprindelig fra naturen og er efterflg. industrielt fremstillet enten fuldt syntetisk eller på basis af naturligt fremstillede råprodukter.

Digitalis, morfin, acetyl-salisylsyre, forskellige sytostatica osv.


EFA's

Undersøgelser har vist, at omega-3 fedtsyre har en gavnlig effekt på en lettere depression (omvendt findes der undersøgelser, der ingen effekt viser - men vi kan ikke vide, om det er "kapitalinteresser", der fx via såkaldte: Gosthwriters har publiceret de undersøgelser).

Eye Q kunne være en kilde.

Livets Olie kunne være en anden kilde - hos nogen har Livets Olie en hurtigere og kraftigere effekt end fx Eye Q.

Man kan også kombinere indtag af Eye Q og Livets Olie.


Omega-3 olie er det vi kalder: essential ... i den betydning, at mennesket er afhænig af at få dem tilført via kosten. EFA's har en betydning i stort set alle celler i kroppen.

Uden tilførelse af: Essential Fatty Acids dør man ganske enkelt efter et stykke tid.

I din situation sker der intet ved at hælde en 4-6 kapsler a 500 mg ned i dybet eller tage et par spiseskefulde Livets Olie.

Du kan købe produkterne på nettet hos fx: http://www.helsemin.dk/


5-Hydroxytryptophan

L.S. har nævnt: 5-HTP som en mulighed.

http://en.wikipedia.org/wiki/5-Hydroxytryptophan

Biosyntesen af serotonin og melatonin sker i en længere process, hvor 5-HTP er et af produkterne undervejs fra tryptofan (der findes i varierende mængde i kosten).

Forsimplet: tryptofan -> 5-HTP -> serotonin -> melatonin

Rationalet er her, at hælder man tryptofan eller 5-HTP på processen i den ene ende får man (eller håber man at få) mere: serotonin og melatonin ud i den anden ende.

Vær OBS på, at det ikke er tilrådeligt at indtage 5-HTP samtidig at man er medicineret med antidepresiv medicin, der indvirker på serotoninniveauet - man skal altså være ude af et sådan medicinforbrug, før man forsøger sig med 5-HTP.


Hos lige netop personer med din grunddiagnose kan det være lidt mere tricky end som så, pga. en mulig lidt mere weird serotonin og melatonin omsætning end almindeligvis (med afsæt i: genetic diversity / mutation).

En mutation i genet: SLC6A4 er fx associeret med den overordnede gruppe af tilstande, som din grunddiagnose hører ind under.

Man har i et arbejde påvist, at indgift af 5-HTP kan medvirke til at stabilisere serotonin-niveauet i CNS.


På samme vis (med afsæt i: genetic diversity / mutation) har undersøgelser påvise en nedsat biosyntesen af melatonin hos ca. 60% af personer, der lander ca. på din grunddiagnose.

Nedsættelsen har afsæt i en ændring af genet for kodning af: ASMT (enzymet: N-Acetylserotonin O-methyltransferase), der medvirker i omdannelsen af serotonin til melatonin.


Vitaminer

D-vitamin:

Jeg faldt i det forgangne år over en undersøgelse fra medio 2010, der påviste en sammenhæng imellem et reduceret serum 25-hydroxy og 1,25-dihydroxy niveau og - i det her tilfælde børn - inden for ca. din gruppe.

Samtidig viser en meget stor amerikansk undersøgelse fra sept. 2010 en omvendt sammenhæng imellem depression og graden af D-vitamin mangel.

Dvs. jo lavere D-vitamin niveau des større depression.

Om man 1) øger risikoen for en depression med et lavt D-vitamin niveau eller 2) den adfærd en depression udløser medfører et generelt lavt D-viatmin niveau, det besvarer undersøgelsen ikke, men peger på at den første vinkel kunne være sandsynlig.

Hver celle i kroppen inc. hjernen har D-vitamin receptorer - D-vitamin er ligeledes vigtig for immunsystemet ... og lige præcis tilstande i omegnen af din grunddiagnose, er for delgrupper associeret til en: immune-mediated tilstand.

Det vil derfor ikke være specielt dumt, lige at få D-vitamin niveauet undersøgt ;-)


B12-vitamin:

Et andet vitamin der også er interessant i din gruppe, er B12-vitaminet.

Der er nogle anekdoter på nettet, der beretter om god symptombehandling inden for ca. din grunddiagnose med masiv Methyl-B12-vitamin behandling.

Det skal være Methyl-B12, der anvendes ... du kan evt. google eller youtube lidt på det ...


B6-vitamin:

Der er også en del diskussion om B6-vitamin i forbindelse med din overordnede grunddiagnose ... det kan du også finde noget om på nettet.

Jeg har nogle Buprion (tror jeg de hedder) som er til paniktilfælde, og de virker fint på mig. Så jeg står ikke helt uden medicin

Det er nok: Bupropion du hentyder til som P.N. (pro necessitate) medicin.

http://en.wikipedia.org/wiki/Bupropion


BTW: Jeg kommer lige til at tænke på, at jeg engang for år tilbage så en BBC udsendelse, hvor man påstod, at bestemte øjnbevøgelser kunne reducere fx angst.

Personen skulle, uden at bevæge hovedet, følge en lysprik eller finger, der gentagende bevæge sig fra den ene side af synsfeltet til den anden.

Det var formodentlig tale om denne her form for terapi:

http://en.wikipedia.org/wiki/Eye_mov...d_reprocessing

Jeg har indtil nu været på fontex, cipramil og lyrica - alle sammen som har givet rigtig trælse bivirkninger. Førstnævnte hjalp mig dog over en livslang spiseforstyrrelse, så det var det hele værd (nu har det sidste år dog ødelagt det igen)

Spiseforstyrrelse ?

Der er den pudsighed, at personer med en grunddiagnose i omegnen af din, de kan have nogle underlige spisemønstre - hvis man ikke ved bedre, kan det til tider tolkes som en spiseforstyrrelse.

Det er ikke sikkert, at det der det, der er tilfældet hos dig, men jeg studser alligevel lige en kende ...

Det er noget med at have underlige spiseritualer, kun spise visse ting i lange perioder osv.

Kommer der depression til, så kan appetitten også falde med vægttab til følge.

Psykiatreren mener, jeg nok er en af dem, som ikke tåler medicin så godt, siden jeg altid får alle de mulige og de umulige bivirkninger, uanset hvilket præparat jeg tager

Det er set før ...


Det er i øvrigt en myte at: One-Dose-Fits-All ...

Man kan forestille sig, at bivirkningernes omfang har det lidt med at stige med dosis (eller rettere mængden af medicin i blodet) - dvs. er der en grund (fx alder, genetik, osv) til at man omsætter en given dosis langsommere end gennemsnittet, og man får proppet en gennemsnitlig dosis i roen, så vil man naturligt have et højere plasmaniveau af medicinen end gennemsnittet og dermed også løbe risikoen for mere omfattende bivirkninger end hvis plasmaniveauet var lavt.

[Tassi]

Ovenpå jeres feedback fik jeg lavet en lempeligere nedtrapningsplan a 37,5 mg af gangen, og det hjalp. Dog blev bivirkningerne værre og værre jo lavere jeg kom ned i dosis
I onsdags var det helt slut - yay, aldrig mere Venlafaxin!

Men jeg sidder nu med de værste bivirkninger, jeg nogensinde har oplevet. Har lige læst tilbage i tråden, og set, jeg ikke skulle være gået fra 37,5 mg til 0, men nu er skaden jo sket...

Vil gerne lige høre andres mening
Jeg ringede til vagtlægen i går, fordi jeg var bekymret. Han mente ikke, man kunne have så stærke bivirkninger, når man går ned fra 37,5mg. Han mente, jeg reagerede psykisk...

Nå, men, udover diarre, voldsom kraftesløshed, mærkelige drømme osv, som jo er til at håndtere, oplever jeg følelsen af at blive gennemstrømmet af elektricitet, og skulle besvime hele tiden

Jeg kan bedst beskrive det som den følelse, man har når man har fået en ordentlig skud bedøvelse hos tandlægen. I det øjeblik man begynder at få følelse tilbage i mund/tunge/læber, begynder det at prikke intenst. Hele området føles koldt. Det snurrer og føles som om man får strøm igennem området. Der er følelse, men ikke så meget

Sådan har jeg det i læber, tunge, område omkring mund, næsetip og hænder. Når jeg så bevæger mig andet end ualmindeligt langsomt, intensiveres det omgående, og skyder også gennem hjernen på mig. Selv hvis jeg kommer til at bevæge mine øjne for hurtigt, sker det. Jeg føler det som om jeg konstant er på randen af besvimelse, men er endnu ikke besvimet

Jeg fulgte lige et link i et tidligere indlæg og kunne læse at hvis man er blandt dem, der oplever seponeringssymptomer, vil de være stærkest på 5. dagen. Jeg er kun på 3. dagen nu

Vagtlægen sagde, der ikke var noget at bekymre sig over, for hvis jeg besvimer, vågner jeg bare op igen. Men jeg er bekymret, for forstår ikke, hvad der gør at jeg reagerer så voldsomt. Er det mit blodtryk, der er faldet voldsomt?
Skal jeg virkelig bare tage det helt cool og roligt, og vente på at det aftager?

Jeg ved godt at ingen af jer er læger, men måske I har noget erfaring at dele af. Jeg går en lang weekend i møde, og er lidt bekymret

[Enteneller]

Hej Tassi,

Det er det sidste du skriver, der sker; "bekymret" det er det du er, det er jeg 100% sikker på. Angst kalder vi det jo også. Jeg oplevede noget nær det samme, bare anfaldsvis da jeg afsluttede min arbejdsprøvning og bægeret flød over.

Jeg tror at du skal prøve at tage det roligt og glæde dig over at du er ude af medicinen, der ikke var god for dig. Er du kommet over på noget nyt eller skal du ikke det ?

Prøv af se om du kan aflede dig selv i weekenden, du er jo blevet rigtigt god til at skrive indlæg og råd til andre her på K10, super

Angsten må du søge at tøjle, jeg kan også anbefale afspænding eller meditation, det er rart.

EE