Depression.. Gør den jer også "syg" ved press mm??

[Chas]

..det var det du ville få ud af et besøg på skadestuen. Rigtig ærgeligt (har også haft en lignende oplevelse :" Hvad synes du vi skal gøre?"). Men...synes helt klart det er positivt de tilbyder dig deres dagstilbud - TAG IMOD DET

Ignorer hvad Hanna har skrevet. Synes det er fuldstændig unødvendigt at skrive sådan

[denuheldige85]

Oprindeligt indsendt af Chas

..det var det du ville få ud af et besøg på skadestuen. Rigtig ærgeligt (har også haft en lignende oplevelse :" Hvad synes du vi skal gøre?"). Men...synes helt klart det er positivt de tilbyder dig deres dagstilbud - TAG IMOD DET

Ignorer hvad Hanna har skrevet. Synes det er fuldstændig unødvendigt at skrive sådan

Ja det ikke nemt når man ikke ved hvad der skal til for at få det bedre, er ikke læge jo desværre.. Jeg sagde også at havde jeg bare selv opskriften- vidste hvad der skulle til så var det hele jo meget lettere.. men den findes ikke i mit hoved ihvertfald....
Jeg har jo ikke fået tilbudet desværre.. JEg er henvist dertil og så det de fagpersoner på det dagstilbud der skal vudere om jeg passer ind i deres målgruppe og om de så vil tilbyde mig hjælp.. Men jeg håber de vil tilbyde mig hjælpen.. For jeg har brug for al det hjælp jeg kan få til at tackle mit liv og min depression..

[Lunasdatter]

Jeg bliver altså nødt til at skrive at Hanna.. slet ikke har skrevet det hun skrev for at gøre dig ked af det....
Jeg kender ikke Hanna.. men efter hvad jeg har læst herinde af indlæg, så har hun selv været igennem en del...

Det er hårdt at være familie, partner osv til en deprimeret... man har virkelig lyst til at sparke ham/hende i bagdelen og råbe... så hør dog efter..

Og det er hårdt arbejde for den deprimerede at komme ud og godt ud på den anden side igen... Medicin alene gør det ikke..

Man kan også sige at det er en balancegang, som os der er overfor den deprimerede skal igennem ... hvornår er der sukker .. og hvornår er det salt.... man skal bruge for at komme igennem... ♥♥♥

Jeg håber stadigt at du modtager tilbud om at komme i dagsterapi af forskellig form...

Ha en god weekend ♥

Knus Lone

[Bitsch]

Nu bliver jeg altså nød til at sige lidt.
Jeg har ellers holdt mig ude herfra for jeg kender denuheldige85 personligt.

Først vil jeg sige til dig denuheldige at jeg nok ikke mener du skal fortælle mere herinde, for jeg tror langt fra mange af svarende gavner dig.

Men Hanna jeg synes virkelig du skriver hårdt til en person som virkelig har det skidt, også selv om det måske ikke er din mening. Måske du mener det godt, men det har en meget negativ effekt kan jeg fortælle dig.

Denuheldige85 kommer måske med noget du mener er undskyldninger, men måske er hendes virkelighed en helt anden end lige den du ser og oplever ud fra nogle indlæg herinde.

Hun har altid været en utrolig positiv pige, selv da både hun og jeg var syge var hun altid den positive, hvilket jeg faktisk stadig mener hun er i hendes gode perioder. Klart er hun negativ når hun er helt nede, for der har hun jo ikke længere lyst til at leve, hvordan skal man så se lyst på tingene så?

Ja jeg ved det ikke, og jeg har selv 2 gange prøve at begå selvmord for 13 år siden.

Jeg var også den person som var med hende inde på psykiatrisk skadestue. Der vil jeg lige sige at jeg er meget overrasket over man bliver bedt om at vente op til 7 timer i indgangen, hvor patienter, pårørende, sygeplejesker, socialrådgivere osv går frem og tilbage. Vi valgte så at gå i bilen pga af larmen, men flere sad og var virkelig utilpasse der hvilket var tydeligt.

Den her ene underlige som jeg ved hun hentyder til, sad og kaldte på mig som Natasja, stirrede på mig meget længe af gangen og da hun skiftene rendte rundt, snakkene og bagefter blev agressiv, ja så bliver man altså utryg, så det har ikke været for at være respektløs at hun skrev som hun gjorde.
Vi hilste pænt på hende, svarede på alle hendes spørgsmål og kommentar osv men derfor var vi jo stadig utrygge.

Jeg kan ikke forstå det du skriver med magt, da hun blev efterlad til sig selv det meste af tiden og enda skulle hører for ikke at have lyst til at være social (altså være sammen med nogle andre i deres fælles rum)

Du skriver hun ikke giver psykiatrisk hjælp en chanche... Men hvor ser du det? Jeg var der og så hvad der skete og jeg ved hun for første gang faktisk har prøvet at give det en chance, hun har bedt om hjælp, men der var ikke meget at hente, for hun ville ikke prøve at begå selvmord derinde.

Hvis hævnen mod hendes mor er at hun skal kører hendes søn i skole, går det så nok ikke? Hun kan jo ligesom ikke selv og hans far er jo på arbejde.
Hun har altid været der for hendes mor, så er det vel okay at hendes mor hjælper hende når hun har brug for hjælp er det ikke??

Jeg snakkede længe med hendes mor efter jeg havde fået denuheldige indlagt, og hendes mor brænder for at hjælpe, så hun hjælper der hvor hun kan netop ved at være der for hendes barnebarn.


Jeg ved hun har det hårdt nok, ellers ved jeg ikke hvilken skala du måler efter, men når man er ved at opgive ens søn og livet fordi man ikke magter en selv og det at være til, så synes jeg det er hårdt nok i hvert fald!!!

Jeg havde en ide om du faktisk var en af dem forstod måske en smule, men der tog jeg nok fejl.

[Hanna]

Jeg har fået førtidspension på baggrund af periodisk svær depression og borderline personlighedsforstyrrelse, så jeg ved temmelig meget om det, jeg skriver om herinde i din tråd.

Desuden er jeg 52 år og har været indlagt flere gange b.la. efter selvmordsforsøg. Så jeg har set og hørt lidt af værdt.

Din vrede og kraftige reaktion mod mig fortæller mig, at jeg nok har ret, ellers ville du ikke blive så vred.

I øvrigt er dette en offentlig site, så jeg må gerne skrive her, der er mange, der læser med. Og det betyder ikke noget, at folk bliver vrede på mig, det er nemmelig det nemmeste fremfor at forholde sig til, hvordan du behændigt undgår at dykke ned i det, der er så svært. På den måde flyttes fokus fra dig og kerneproblemet og så er du optaget af den problematik.

Imidlertid er den rette hjælp til dig ikke at snakke dig efter munden og give dig ret, det vil ikke ændre ikke noget.
Jeg ved godt, hvor dårligt du har det, ingen tvivl om det, men jeg ved også noget om, hvordan du kommer videre.

Man kan ikke læne sig tilbage og sige "læge/psykiater/psykolog gør mig rask". Man skal gøre det selv i samarbejde med specialisterne, hvis man vælger det.

Jeg har skreget rigtig mange dæmoner lige ind i ansigtet. Og det har været ligesom med Rumleskaft. Da jeg sagde troldens navn forsvandt den...Det har været hårdt arbejde, men det hele værd.

Jeg skriver ikke mere her, men jeg lover dig, det er ikke mig, der er fjenden. Held og lykke frem over.

[MTVRV1]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Pt. kan jeg ikke overskue denne tråd, er der slås kampe og i så fald hvorfor ??

Hanna har helt ret i en ting
nemlig hvis man ikke vil hjælps og kun har fokus på dårlige ting
så kan man heller ikke modtage hjælp

nu bor jeg på bosted og kunne sidde inde på mit værelse hele dagen
og sige øv kommune og læger er bare dumme
Nej jeg er netop kommet på bosted for udvikle mig
negativ tanker ødelægger alt for en

PS er selv psykisk syg, så kender alt til dårlige dage