Er det muligt ?

[Knp]

Min historie :
Jeg er 28 år og jeg har et handicappet barn på 2 år.
Det første år af mit barns liv har vi været indlagt og det har virkelig været en hård periode og det er stadig rigtig hårdt nu.
Jeg har aldrig rigtig talt med nogle om mine problemer men jeg har nu besluttet mig for at gå til lægen og håbe på en henvisning til en psykolog eller psykiater.
Hvis jeg selv skulle stille en diagnose på mig selv ville det nok være stress og angst.
Stress af alle de praktiske ting der skal klares i forbindelse med at have et handicappet barn, uvisheden om fremtiden osv. Angsten er jeg ikke sikker på hvorfor jeg har men jeg har det virkelig ikke godt længere i f.eks store forsamlinger eller i selskab med folk jeg ikke kender osv. Jeg er hunderæd for hvordan det skal gå med mit barn, jeg er bange for hvornår jeg ikke længere kan gå hjemme på tabt arbejdsfortjeneste med mit barn. Mit barn er meget skrøbelig og det kan have fatale konsekvenser når han bliver syg da han er i hjemmerespirator 24 timer i døgnet.

I det store hele er både stressen og angsten nok mest frygten for at skulle overlade mit barns liv i andres hænder en dag men selvfølgelig ikke kun det.

Jeg har i perioder haft selvmordstanker og har været på psykiatrisk afd. en enkelt gang (frivilligt) .

Mit spørgsmål til jer er : Vil det være muligt for mig at få godkendt førtidspension i min situation, eller er det helt udelukket ?

Ps. undskyld den lidt roede forklaring men det var bare det jeg tænkte lige nu der blev skrevet ned her i en fart, i er meget velkommen til at spørge mere ind til min situation hvis det kan hjælpe bedre på at besvare mit spørgsmål.

[Pip]

Når man har et barn med de udfordringer, bringer det stress ind i hverdagen.

For man gør sig en masse bekymringer, og man er på hele tiden.

Du er udsat for en daglig belastning der er stor, og hvis man udsættes for det i lang tid, kan det sætte sig som kronisk belastningssyndrom.

Så det gælder om at finde den aflastning der skal til.. alle de andre bekymringer er svære at gøre så meget ved.
Men det hjælper at mødes med ligesindede, så man kan tale om det og få vendt alt de ingen andre helt forstår, når de ikke har været der.. uden at man skal forklare en hel masse.

Prøv om du kan finde det i en forening f.eks hvis der findes en med dit barns handikap.
Og ellers blandt andre der har andre handikap ind over.

Med hensyn til førtidspension, så skal det gå på de problemer du selv har og din erhvervsevne.. og det skal helst godtgøres at det ikke er pga dit barn.

Jeg fik afslag på min første §18 indstilling til pension, idet de ikke mente at det kunne afvises at det påvirkede min erhvervsevne at jeg havde et handikappet barn, og at det ville kunne ændre sig når han flyttede hjemmefra...

Du vil kunne få en henvisning med tilskud til psykolog, idet dit barn har et handikap, men tal med lægen om hvorvidt det er en psykolog eller en psykiater du har brug for.

Men find en gruppe du kan mødes med - spørg læge eller kommune om de kender en, hvis du ikke selv kan finde en. Du har brug for at kunne tale om de problemer du møder i hverdagen og få luftet dine frustrationer omkring fremtiden.

[Knp]

Hej Pip, tak for det hurtige svar.
Det med at mødes med andre ligesindede har jeg aldrig rigtig haft lyst til men er alligevel blevet overtalt til, det har ikke rigtig hjulpet mig, tværtimod har det givet mig endnu flere bekymringer når man pludeselig ikke kan skubbe det lidt i baggrunden og når man hører andres skrækhistorier om hvor slemt det kan komme til at gå.

Med hensyn til førtidspension skal gå på de problemer jeg selv har og min erhvervsevne gør det jo egentlig også, det er jo mig der har "angst" og det er mig der har "stress" men det er højst sandsyneligt grundet mit barns hadikap at jeg har det sådan.

[Pip]

Det er jo det... men de leder efter grunde til afslag, så det du skal overbevise dem om, er at det kan godt være at dit barn flytter hjemmefra en dag, men da barnets handikap er varigt, vil dine bekymringer også være det.. de forsvinder ikke bare fordi barnet bliver 18 eller flytter hjemmefra.

Så selvom det påvirker din erhvervsevne, så vil det ikke være en påvirkning der ændrer sig.. det vil være en påvirkning der altid vil være der.

Tænker at du skal prøve at komme ind i psykiatrien, idet behandling af stress/belastning er samtaleterapi.. og det bliver dyrt hvis du selv skal betale hos psykologen, selv om der er tilskud.

På den måde kan du også få dokumentation undervejs på at du er behandlet, om det er stationært og hvordan det påvirker din funktionsevne osv..

[Knp]

Hvordan kommer jeg ind i psykiatrien ?
Hvis jeg går til lægen og bliver henvist, så er det jo som du siger nok kun et tilskud jeg får, ikke ?
Jeg har for første gang selv accepteret at jeg har brug for hjæl/rådgivning og mit besøg på psykiatrisk afd. har nok været et råb om hjælp, så jeg vil virkelig gerne have nogle råd til hvordan jeg kommer ind psykiatrien og får gang i hele den proces uden at blive ruineret.

[Pip]

Din læge kan give en henvisning til psykiatrien, og så bedømmer de om de mener de kan hjælpe dig.
Hvis de mener at de kan det og tager imod dig som patient, er al behandlingen der gratis.

Din læge kan give en henvisning til en psykolog, men det er så kun med tilskud, så du stadig selv skal betale ca 300 pr gang.

Så se om du kan få en henvisning til en psykiater istedet for en psykolog...

Der er ikke noget at sige til at du føler dig mast, så tag imod al den hjælp du kan få.

[Knp]

Så det er ene og alene min læge der bestemmer sig for om jeg skal til det ene eller det andet, altså om jeg skal betale eller ej ?

[Pip]

Oprindeligt indsendt af Knp

Så det er ene og alene min læge der bestemmer sig for om jeg skal til det ene eller det andet, altså om jeg skal betale eller ej ?

I princippet ja... for det kræver henvisning.

Så du må overbevise ham om at du virkeligt har brug for det her, at du tidligere har haft kontaktet psykiatrien, og at det betyder meget for Jer som familie, at du ikke bryder sammen.
Og at du ikke har råd til at gå hos en psykolog, da der nok skal mange gange til, og man kun kan få tilskud til 10 gange tror jeg det er..

Og han skal så igen overbevise psykiateren om at du falder ind under patientgruppen der.

https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...atrien-voksne/

[Knp]

Ok. Men for lige at vende tilbage til hovedspørgsmålet, vil du tro at det er muligt for mig at få godkendt pension i min situation eller er det helt umuligt for dig at svare på det med så få oplysninger ?

Og i øvrigt 100 tak for den hurtige respons, nu må jeg se hvornår jeg kan tage mig sammen til at tale med min læge om det, for jeg synes virkelig at det er grænseoverskridende at tale med nogle om det, selv her på et anonymt forum.
Jeg har altid ment at jeg var en stærk person som kan klare min problemer selv og har derfor utallige gange takke nej til psykologhjælp fra hospitaler i forbindelse med min søns indlæggelse.

[Pip]

Med det du har skrevet her, er der ikke grund til at tro at førtidspension ligger lige indenfor rækkevidde...

Som det er nu, skal man gennem årelange ressourceforløb osv, og det kræver at du er udredt, færdigbehandlet og arbejdsprøvet osv.

Men kommer du ind i et ressourceforløb, vil de kunne give dig ro i én lang periode.

Tænker at sålænge du kan få tabt arbejdsfortjeneste er du bedst stillet ved det.

Hvis du søger førtidspension, kan det måske påvirke din tabte arbejdsfortjeneste - for hvis du erklærer at du er uden erhvervsevne, kan de vælge at bedømme dit økonomiske tab anderledes og måske sætte ydelsen ned. Hvis den ikke ligger over understøttelse nu, sker der nok ikke noget.