Jeg er så ked af det...

[DaisyBoo]

Ja jeg undskylder på forhånd, det her er et selmedlidende, ynkelig, sørgeligt, presset og totalt nytteløst indlæg. Jeg er bare ked af det, har brug for at skrive det ned og ja...ikke andet end det.

Jeg har mistet mit arbejde, min sag er tabt og står i stampe, min advokat er lidt opgivende og jeg har lyst til at lade min kæreste gå fra mig.

1/1 var det meningen at jeg skulle deles mellem vores hovedvirksomhed og søsterselskab og fik en lønforhøjelse på 4000 kr. Jeg var lykkelig. Indtil det viste sig at søsterselkabet havde et minus på 3,5 mill for 2009, forventningen var 600K. Altså måtte min stilling opgives og jeg blev fritstillet med 3 mdr. fra 1/2. Det er selvfølgelig ærgerligt i sig selv, men ærlig talt så har min stilling ikke givet mig meget og jeg har med jævne mellemrum overvejet noget andet, men elsker min arbejdsplads.

Jeg tabte min sag igen igen igen, og for snart 8 uger siden ringede jeg til dem for at få sat gang i en arbjedsprøvning. Men det kan man ikek abre sådan lige når jeg har fået afslag, vi skal starte forfra. Og iøvrigt var manglende arbejdsprøvning ikke den primære grund til afslag, men at man mente at mit erhvervsevne tab ikke var varigt. Ergo er det jo nærmest en tabt sag uanset hvad der sker og hvordan man vender og drejer det.

Min advokat har fulgt op på min sag og han siger selv at den manglende arbejdsprøvning jo er et stort problem for min sag da han mener at det villle give bevillingen og i forhold til en erstatning er det et stort problem. Han ved så ikke at jeg ikke har et job mere og nu har mulighed for det og ikke er nødt til at miste mit job for det.

Min kæreste, min søde, gode, kærlige kæreste. Jeg vil gerne et liv med ham, men har så svært ved at mit liv går udover ham og vores liv og fremtid sammen. Jeg har det virkelig dårligt med det og har før sagt til ham at han skal tænke sig om, for jeg synes han er mere værd uden mig som en klods om benet. At han skal komme videre med sit liv, sin fremtid og sine drømme uden mig. Jeg har det så dårligt med at stoppe ham i hans liv og tænke på at han måske sidder og er bitter engang over at jeg har haft den rolle i hans liv som jeg har haft. Ja, det er hans valg og hans problem hvis han ender sådan, men jeg har svært ved ikke at tage det på mig.

puha....nu trækker jeg lige vejret...fik sat ord på det jeg tænker. Jeg ved ikke hvad jeg skal bruge det, ingen behøver kommentere for ved ikke hvad det skal nytte. Kan ikke rigtig se mig ud af det lige nu... Det kommer jo nok, på den ene eller anden måde.Lige nu er jeg bare ked af det og lidt ynkelig..

[Ninja]

Der har vi alle sammen nok været, så vi forstår så godt, så godt!

Massere afer sendt afsted....

[lone t]

Dem har du vidst brug for lige nu.
Kender udemærket den følelse du sidder med. min mand sagde så til mig.
Jeg vil hellere havde dig her end at besøge dig på kirkegården.

Det hedder i medgang og modgang, og det her klarer vi også.

[MTVRV1]

Ja puha en omgang
du får også nogle af mig

[Hobbitten]

Jeg føler virkelig med dig!
Masser af kram til dig

[helle4]

Tusinde knus til dig, OG Din søde Elskede, for selvfølgelig, skal du ikke droppe ham, han elsker dig jo!!!

fra Helle.

[popiae]

Prøv at skrive lidt mere om din arbejdsmæssige situation og afslag på arbejdsprøvning samt sygehistorie. Måske nogen her kan give dig stof til at komme videre.

Vedr. din kæreste, selvfølgelig fortjener du ham og han dig. Der er heldigvis lys forude.
Op på hesten igen.
Når du har brugt nogle dage til at komme dig så find vreden, det hjælper som regel.
VH Popiae

[Ninja]

Nogen gange kan man også vende det om. Ville du elske din kæreste mindre hvis det var HAM der sad på din plads?
Kærlighed handler jo om mere end økonomi, forvirrende situation og klods om benet. Ofte er det de ting der binder sammen og gør tættere....

Ok, med 3 skilsmisser i ryggen er jeg jo nok ikke lige den rette vejleder, men jeg har da en teori omkring det

[buster]

vil starte med et elller flere, som du frit kan benytte dig af, ved behov

syns overhovedet ikke det på nogen måde er selvmedlidende eller andet, men en ganske naturlig reaktion på en voldsom ting som sker i dit liv -lige nu!

Kan så udmærket huske følelsen og fornemmelsen af at være sat ud på et sidespor, at blive tilskuer til sit eget liv og hva fa.... skal min mand/kæreste med sådan et skrog til kone!

Hm, for mit vedkommende vendte det hele på en femkrone, da min mand kom hjem en dag fra arbejde og fortalte flg:
"min arbejdskollega spurgte mig hva fa... jeg ville med en syg kone?!"

Jeg kunne SE hvor såret han var over den bemærkning, jeg kunne fornemme mere end ord kan udtrykke hvor chokeret han var over den holdning/mening!

JEG var ikke i tvivl om hans betingelsesløse kærlighed, omsorg, kammeratskab mm -som han viste mig ALENE ved at komme hjem og fortælle om oplevelsen.

Siden den dag, har jeg ALDRIG stillet spørgsmålstegn ved min eksistensberettigelse, handicappet, gældsplaget mm.

SÅ da den dag kom hvor min egen mand blev syg og stillede sig selv præcis de samme spørgsmål ja, da var mit svar ikke så svært:
"vores ægteskab er vist ikke et af dem vi kan kalde et fornufts ægteskab!"
-og så var den debat ligesom færdig diskuteret.

(-sagt efter 30 års tosomhed(+2 tilhængere ) gennem medgang og modgang.)

[DaisyBoo]

Oprindeligt indsendt af popiae

Prøv at skrive lidt mere om din arbejdsmæssige situation og afslag på arbejdsprøvning samt sygehistorie. Måske nogen her kan give dig stof til at komme videre.

Vedr. din kæreste, selvfølgelig fortjener du ham og han dig. Der er heldigvis lys forude.
Op på hesten igen.
Når du har brugt nogle dage til at komme dig så find vreden, det hjælper som regel.
VH Popiae

Tak for dine søde ord. jeg har to tråde hvor det hele er http://www.k10.dk/showthread.php?t=9479 og http://www.k10.dk/showthread.php?t=7940 ja lidt rodet at der er to I know