Egentlig burde jeg være så glad!

[FrkM]

Egentlig burde jeg være så glad!

Mine børn er glade, sunde og velfungerende. Har mit lille dejlige hus og ditto hund. Venter på at min nye bil er klar til afhentning. Har et godt og støttende netværk. Min sag om førtidspension gik hurtigt, nemt og glat. Forinden førtidspensionen havde jeg nogle gode år på arbejdsmarkedet. Økonomien er god. Har ikke mange penge men kan give mine børn det er nødvendigt, tage på sommerferie og sådan. Er blevet behandlet sobert, venligt og professionelt i mødet med ”systemet” (jobcenter og psyk.afdl.). Min bipolare lidelse (tidl. kaldet maniodepressiv lidelse samt svær PTSD efter mordforsøg) er nogenlunde velbehandlet. Fysisk har jeg mange begrænsninger og daglige store smerter men det har jeg haft siden mit 9. leveår så det er jeg kommet overens med.

Så hvad bilder jeg mig egentlig ind når jeg nu sammenlignet med så mange andre har gode rammer?

Livet er tungt og svært. Jeg orker snart ikke at leve et liv med konstant indre kaos, og hvor alle kræfter skal bruges på at holde sammen på mig selv. Orker ikke mere at skulle indgå i sociale sammenhænge. Orker ikke at være mor. Hvis jeg endelig skal være i live vil jeg helst befinde mig på en øde ø helt alene. Fri for krav – ja, fri for alting. Jeg har altid haft denne grundstemning men det bliver sværere og sværere for mig at holde den på afstand. Ønsket om snarlig død har nu omklamret mig så jeg ikke kan få den rystet af mig. Får relevant medicin og er i kontakt med psyk. Det hjælper bare ikke. Jeg orker snart ikke livet. Indtil videre må jeg holde mig i live. Det har jeg en forpligtelse til.

Hvor henter jeg livsglæden? Vil så gerne til liv med oprigtig livsglæde. Noget jeg aldrig har prøvet men hold da op hvor vil jeg gerne prøve det.
Måske lider jeg bare af selvmedlidenhed men uanset hvor meget jeg skælder ud på mig selv og forsøger at rykke mig selv op med hårrødderne så hjælper det ikke. Jeg er meget viljestærk - det har jeg bla bevist ved at kunne holde mig på arbejdsmarkedet meget længere end hvad andre troede muligt og tabt 50 kg. selvom jeg får medicin som mange tager på af - men min viljestyrke kan jeg ikke få omsat til at leve. Jeg overlever men lever ikke.

Egentlig burde jeg være så glad men er det ikke!

[Pip]

Tænker at du skal justere dit ambitionsniveau og øve dig på at finde glæden i de små mirakler vi er omgivet af hver dag.

Giv dig selv en time hver dag, hvor du ikke er mor, kone, hundeejer osv
Hvor du lægger det ansvar over på andre.
Skab din egen ø en time hver dag..

Gå så en tur, så du er helt alene.. sæt dig nede ved skoven eller ved søen med en kop kaffe og lær så at se...

Kig på den lille edderkop der laver sit spind.. vandnymfen med sine smukke farver.. tøm din hjerne helt for ansvar og stress og vid at din eneste opgave er at se de små liv der myldrer omkring dig.

Mærk livets kredsløb og forstå meningen med livet.. at vi giver det videre i vore børn.. at vi giver det videre ved at betyde noget for andre og derved gøre en forskel..

Livet er både grusomt og dyrebart.. og du har allerede betydet så meget for andre og gør det også fremover
Og du har børn der bærer din arv og det du lærer dem videre.

Livet er forunderligt på så mange planer, og det gælder om at finde det grønne græs man kan glædes over, uanset hvor småt det er... og er det svært i perioder, så husk at der altid er nogle der er parat til at hjælpe...

En bivirkning ved antidepressiv medicin er jo også, at hvor smerten dæmpes, så dæmpes glæden også. Det er alle følelser der undertrykkes, så det bliver sværere at hive den der umiddelbare glæde frem.. det kræver en stor indsats at kunne få den der intense følelse.. for den er undertrykket.

Så man kan let få en følelse af at det er mere overlevelse end liv... men prøv at skabe din egen ø hver dag i en time, det er en form for meditation, hvor man netop bliver i stand til at fremkalde de dybere følelser og derved glæden.

[KBR]

Kære FrkM

Der er ingen grund til, at du ligefrem skælder ud på dig selv.

Du skal ikke have dårlig samvittighed over, at være ked af det af og til.

Og som Pip foreslår kan en form for meditation måske hjælpe dig - prøv om du kan finde et yoga og mindfulness hold, du kan gå på.

Held og lykke med det hele

[Sunnydob]

Jeg er hverken behandler, professionel etc., men jeg har selv bipolar lidelse. Sygdommen er meget individuel fra person til person i forhold til hvordan den lever sit liv, også selvom man er velbehandlet.

Har selv været velbehandlet i flere år nu, men oplever i perioder alligevel som du at tingene ofte er meget tunge og jeg har svært ved at finde glæden.

Jeg har stort set også kun energi til at få mig selv til at hænge sammen.

Det er så utroligt svært at accepterer at man har et usynligt handicap, der gør det svært at leve, som man gerne vil.

Jeg håber du forstår, at det slet ikke er unormalt som du har det. Håber du lære at leve med dine begrænsninger.

[Ninja]

Et indput med tanker, som jeg så absolut kender - faktisk kunne jeg selv have skrevet indlægget

Specielt den om døden, synes også den rammer mig hårdt i perioder, og grundlæggende ser jeg en form for trøst i, at jeg skal væk herfra en dag....ofte ser jeg frem til det, og glæder mig, og indrømmer at jeg ofte tænker, gid det er snart. For jeg orker bare ikke det her!!

Lige som du, er jeg forpligtet til at holde mig i live pga børnene, og jo, føler også at jeg vader gennem livet som en levende død - stort set altid.

For ikke så længe siden, mødte jeg et medium (clairvoyant), som spurgte mig ''hvor er din sjæl i alt det her....hvad gør din sjæl glad...hvad er det din sjæl har brug for'' - og selvom jeg syntes at spørgsmålene var mere end underlige, så begyndte jeg faktisk at tænke mere over spørgsmålene i et forsøg på at kunne pejle mig ind på svarene (det er så her jeg er nu). Ved ikke HVAD hun kunne se, men hun sagde i hvert fald - uden at kende mig i øvrigt, at jeg er fuldstændig løsrevet fra min sjæl og at min krop lider lige så meget som min sjæl.
- og det giver faktisk rigtig god mening!!

Nogle af de svar jeg er kommet frem til - handler lige som dine - meget om RO, ensomhed, tilbagetrækning.
Jeg ser mig selv som værende lykkelig på en ødegård i Sverige, en skov i Alaska eller på isen i Grønland, eller på vej på af en bjergside - totalt afskåret fra verden, kun mig og naturen. Måske symbolisere kroppen ''mig'' og naturen ''sjælen''?
Og måske ligger svaret i, at jeg skal have ro og ensomhed, for at få krop og sjæl til atter at hænge sammen.....og måske betyder en absolut tilbagetrækning, at jeg vil finde ud af, at jeg savner nærværet, og at det er dét der gør mig glad??

Som du kan fornemme, så gør jeg mig rigtig mange tanker om hele det her cirkus, kaldet livet. Men det er først her på det seneste, at jeg har forsøgt at dykke ned for at finde nogle svar.......

[frup]

Kære FrkM

Jeg har ikke selv en psykisk lidelse og derfor ikke den store erfaring, men jeg bliver meget berørt af dit indlæg, og min umiddelbare tanke er om du nu er sikker på, at din bipolare lidelse er helt velbehandlet...
Jeg tænker, at det lyder som en depression og at din medicin måske bør justeres.

Jeg føler med dig og håber alt det bedste for dig!
Som nævnt i starten af mit indlæg, har jeg ikke den store viden om bipolar lidelse, men har dog en i min perifere omgangskreds med denne sygdom. Hun har haft perioder, hvor hun er røget ned i et dybt, sort hul, som har krævet en justering af medicinen.

Gode tanker til dig!

[maruus]

Oprindeligt indsendt af helenekr

For ikke så længe siden, mødte jeg et medium (clairvoyant), som spurgte mig ''hvor er din sjæl i alt det her....hvad gør din sjæl glad...hvad er det din sjæl har brug for'' - og selvom jeg syntes at spørgsmålene var mere end underlige, så begyndte jeg faktisk at tænke mere over spørgsmålene i et forsøg på at kunne pejle mig ind på svarene (det er så her jeg er nu). Ved ikke HVAD hun kunne se, men hun sagde i hvert fald - uden at kende mig i øvrigt, at jeg er fuldstændig løsrevet fra min sjæl og at min krop lider lige så meget som min sjæl.
- og det giver faktisk rigtig god mening!!


Som du kan fornemme, så gør jeg mig rigtig mange tanker om hele det her cirkus, kaldet livet. Men det er først her på det seneste, at jeg har forsøgt at dykke ned for at finde nogle svar.......

Helenekr- selv for os " normale " mennesker, kan det ske at vi tar et dyk til mørkere tanker nu og da .
Jeg er overbevist om at din sjæl ikke kan være helt løsrevet - hvilket jeg syntes kommer til udtryk i dine positive , medfølende ,humoristiske og altid vel kommenterede indlæg.

De bedste ønsker til alle om, at de små glæder langt overstråler mørket når det kommer til stykket.

[sannemus]

Puh..hvor bliver jeg ramt af dine ord..selv om jeg ikke har en psykisk sygdom (officielt), men "bare" en masse fysiske..jeg har også haft lyst til at køre ind i en lygtepæl bare for at slippe for smerten og kun tanken om mine børn stoppede mig.
Jeg synes det er rigtig godt, at du får sat ord på..og jeg genkender især din overskrift..for hvad fanden piver vi for..mange har det jo værre end os osv osv..og vi burde jo osv...
Jeg har ikke de vises sten, desværre...men jeg har selv erfaret, at jeg er alt for meget i mine tanker og min hjerne, og har meget lidt kontakt med min krop.
Jeg er også begyndt at tillade mig selv bare at være i live..trække vejret og ikke skulle noget..
Desuden forsøger jeg totalt at fjerne ordene "jeg burde" fra min hjerne..jeg tror det blot er med til at fastholde et negativt selvbillede..for jeg slår mig selv i hovedet med det..jeg har erstattet det med "jeg kunne"..dermed bliver der en valgmulighed..for selvfølgelig kunne jeg, men jeg kunne også lade være
Det virker nogenlunde for mig, men det behøver jo ikke betyde, at du kan bruge det til noget.
Ja, du kunne være glad og tilfreds med alle de positive ting du nævner, men du er det ikke..og hvad betyder det?
Jeg håber du finder ud af, hvad der kan hjælpe dig
Og et lille ps..tomhed, følelsesfladhed og tristhed..sidst jeg havde det sådan var jeg stresset og lidt depressiv..man kan også godt være stresset, hvis man ikke har udfordringer nok..har du det?

[FrkM]

Tusind tak for alle Jeres bidrag. Jeg er faktisk noget overrasket over, at der er så mange der har læst og responderet på mit klynke indlæg.

Jeg har læst hvert respons mange gange og meget grundigt, og der mange elementer som jeg vil forsøge at tage til mig.

Meditation, sænke ambitionsniveauet, skabe tid og rum til mig er nok nogle områder hvor der er plads til ganske meget udvikling og forbedring.

Ro, ensomhed og tilbagetrækning tror jeg vil være godt for mig, men jeg har forpligtelser overfor mine børn, familie og netværk så den mulighed eksisterer ikke pt – eller jeg formår i hvert fald ikke at finde / skabe den. Men det lyder som en fantastisk drøm… ro, ensomhed og tilbagetrækning… Ordet ”burde” kunne jeg ønske blev slettet fra min hjerne… men når jeg nu oplever livet som jeg gør, så er langt det meste af det jeg foretager mig noget jeg ”bør”… og ikke fordi jeg har lyst. Egentlig kan jeg vil dårligt nok definere hvad jeg har lyst til.

Livet er for nogen livet værd, men sådan tror jeg ikke det bliver for mig. Måske jeg skal opnå en slags accept af, at for mig er livet en noget ”speget fornøjelse” og en perioder en fandens ”fornøjelse” (ved ikke lige helt hvordan jeg skal formulere det). Jeg finder en vis ro ved at tænke på at på et tidspunkt så slutter mit liv – og heldigvis tror jeg ikke på et liv efter døden – bare tanken om at skulle leve videre efter døden.. uha den er gruopvækkende...

Disse tanker deler jeg ikke med nogen, for når jeg har forsøgt at gøre det overfor psykiatrisk afdeling vil personalet straks indlægge mig. En indlæggelse vil bare ikke hjælpe noget, for denne følelse og disse tanker, kan ikke fjernes ved en indlæggelse. Det som er min livslange store udfordring er ikke at vælge livet fra. Familie og venner føler jeg ikke at jeg kan belaste med dens slags tanker. Så jeg går alene med dem – men har nu delt dem med Jer.

Måske frup har ret – måske er jeg ikke så velbehandlet som jeg selv tror. At have en bipolar lidelse er slidsomt og udfordrende – ikke alene for mig men også for mit netværk.

Nu håber jeg ikke, at jeg har fået nogen skubbet ud i mørket efter at have læst mit indlæg. Det tænkte jeg ikke på da jeg skrev det, men det har fyldt meget for mig i dag.

Med ønsket om alt det bedste til Jer alle – og endnu engang tak for respons. Den har gjort mig varm om hjertet.

[Ninja]

Oprindeligt indsendt af maruus

Helenekr- selv for os " normale " mennesker, kan det ske at vi tar et dyk til mørkere tanker nu og da .
Jeg er overbevist om at din sjæl ikke kan være helt løsrevet - hvilket jeg syntes kommer til udtryk i dine positive , medfølende ,humoristiske og altid vel kommenterede indlæg.

De bedste ønsker til alle om, at de små glæder langt overstråler mørket når det kommer til stykket.

Det var sødt skrevet, Maruus - 1000 tak