Så lær dog at lukke den mund !!! - K10

Bare Mig · 28-10-2010, 10:33

Hvor har jeg tit sagt det til mig selv !!!
Det gør jo ikke lige frem ens sag nemmer, og mere enkel, når man som jeg taler før end man tænker, og hvis jeg endelig når at tænke så er det langsomt og sort og hvid...

Men jeg har jo så også ind til flere diagnoser på at min hjerne ikke funger optimalt, fra forskelige fagfolk! og nå ja... så har jeg den der ene speciallægeerklæring, der siger at jeg efterliner og simuler...

Men altså ville det ikke være så meget nemmer, hvis nu sagsbehandlerne, når man blev sygemeldt, kom med den der remse, man altid høre politiet komme med, når de andholder nogle ?
Det med at man har ret til en advokat, og ikke behøver at udtale sig, og frem for alt !!! AT ALT MAN SIGER OG GØR, BLIVER BRUGT IMOD EN...

Jeg er simpelhend ved at gå amork, når jeg sider og læser mine papier, for 2 lange og opslidene sygemeldninger.... fordelt over de sidste 7-8 år.

Så læser jeg at jeg har udtalt at det passer jeg godt at gå hjemme...
Så kan jeg side der lidt og tænke hvor kom lige den fra ?!?
Nå ja, det var den dag h*n spurte om, hvordan jeg havde det...
Og jeg svaret at det var endligt meget rart at gå hjemme lige pt, fordi så kunne jeg få ro, til at finde mig selv med de nye diagnoser....

Nå ja, det kan man så sikkeret også tolke til at jeg ikke er motiveret for at arbejde, og at jeg bare simuler for at få FP...

Eller da jeg blev spurt om det ikke var hårdt at komme igang igen efter barsel m.m. og jeg svare at man skal da lige i form igen erfter at ha gået hjemme i 1½ år, først sygemeldt i graviditeten og bagefter barsel.

Men i papierne, kun kan læse at jeg syntes at det er hårdt at arbejde efter at ha gået hjemme i 1½ år.....

Ja, man skal godt nok passe på hvad man svare, og jo næsmest få skrevet referat med det samme, så min kan se at de "ikke" glemmer, hvad man har sagt.

Jeg har ikke brugt digtafon, fordi jeg altid har haft bisider med til møderne, og derfor nok mente at det var ok når vi var 2 til at høre, men det hjælper åbenbart ikke meget, når den eneste der forstår hvad jeg reelt siger er sagsbehandleren.

Det er godt de er så skape de sagsbehandler, så de rigtig kan få skovlen under "alle os", der "bare" efterliner og simuler fordi vi ikke gider arbejde...

Åhhh jo....

Bare lige et surt opstød, og et godt råd til nye, i dette "velfærdssamfund",
Pas på hvad du siger, og ta en digtafonmed !!

Og så hvis vi skulle vende den lidt, og grine af det istedet, så kunne jeg da rigtig godt tænke mig at høre om andre "sjove" fortolkninger, af ting der er sagt til møder med sagsbehandler

ville · 28-10-2010, 10:40

Min mursten af en sagsmappe er fuld af de samme omskrivninger, af det jeg har fortalt. En tidligere arbejdsgiver fortalte min sagsbehandler om en samtale han og jeg havde haft i en pause en dag. Vi talet om, hvad vi ville lave hvis ikke penge, resourcer og realitet spillede en rolle. Jeg fortalte at jeg gerne ville kunne leve af at holde foredrag. Nu står der i mine papirer, at jeg ikke er interesseret i at arbejde. Men bare vil holde foredrag.......

Og sådan kan jeg blive ved....
Kan kun sige :Tænk før du taler, optag samtalen, hav bisidder med, og forlad ikke kontoret uden en kopi af skriftligt referat godkendt af dig selv
- af skade bliver man klog

Ville

nilla · 28-10-2010, 10:54

åh ja jeg må sige jeg er også blevet klogere, de sidste 2 måneder.

Først og fremmest havde jeg den nye sagsbehandler som var ved at ødelægge mit liv for mig, fordi jeg havde været så dum at snakke revalidering med ham og havde prøvet at overbevise ham om at det kunne være en fornuftig investering. Jeg kan huske jeg engang fik 11 i personligt salg på en uddannelse og det var nok det der gav bagslag nu, da han efter ét besøg af mig, mente jeg var bipolar (maniodepressiv - var glad da jeg kom og ked af det da jeg gik). Jeg ved stadig ikke hvilken betydning det får for mig. Men vi har opgivet at adoptere et barn mere, pga. den udtalelse han er kommet med.

Og pga. den udtalelse han kom med, fortalte jeg vejlederen på Reva at jeg ikke ønskede at han skulle kende til min fortid (er misbrugt af en ældre bror (8 år) osv.
og hvad skriver hun så i papirerne.
X har det svært med udtalelsen, da hun er misbrugt og har flyttet rundt osv osv.

Ja tak for den!

Jeg talte så med min fagforenings socialrådgiver, og fortalte ham at jeg havde nogle fremtidstanker. Ja dem skulle jeg fortælle på kommunen. Nej det skal jeg ikke sagde jeg. Det forstod han ikke. Jeg fortalte ham at så ville sagsbehandleren vi ikke kunne stole på nok misforstå dem. Og det var han heldigvis enig i. Næste gang jeg taler med ham der skal hjælpe mig, lader jeg ham vide at jeg har droppet de tanker. For ham tør jeg heller ikke stole på.

og jeg som har drømt siden jeg var 15 om at blive socialrådgiver. Jeg kan love for at jeg har ændret den drøm. Så små sko passer jeg ikke ned i!

(nb! jeg har også mødt søde sagsbehandlere der ikke går i små sko, skal jeg lige huske

)

28-10-2010, 10:33	#1
Bare Mig På vej til at lære K10 Tilmeldingsdato: 24-05 2010 Indlæg: 11 Styrke: 14	Så lær dog at lukke den mund !!! Hvor har jeg tit sagt det til mig selv !!! Det gør jo ikke lige frem ens sag nemmer, og mere enkel, når man som jeg taler før end man tænker, og hvis jeg endelig når at tænke så er det langsomt og sort og hvid... Men jeg har jo så også ind til flere diagnoser på at min hjerne ikke funger optimalt, fra forskelige fagfolk! og nå ja... så har jeg den der ene speciallægeerklæring, der siger at jeg efterliner og simuler... Men altså ville det ikke være så meget nemmer, hvis nu sagsbehandlerne, når man blev sygemeldt, kom med den der remse, man altid høre politiet komme med, når de andholder nogle ? Det med at man har ret til en advokat, og ikke behøver at udtale sig, og frem for alt !!! AT ALT MAN SIGER OG GØR, BLIVER BRUGT IMOD EN... Jeg er simpelhend ved at gå amork, når jeg sider og læser mine papier, for 2 lange og opslidene sygemeldninger.... fordelt over de sidste 7-8 år. Så læser jeg at jeg har udtalt at det passer jeg godt at gå hjemme... Så kan jeg side der lidt og tænke hvor kom lige den fra ?!? Nå ja, det var den dag hn spurte om, hvordan jeg havde det... Og jeg svaret at det var endligt meget rart at gå hjemme lige pt, fordi så kunne jeg få ro, til at finde mig selv med de nye diagnoser.... Nå ja, det kan man så sikkeret også tolke til at jeg ikke er motiveret for at arbejde, og at jeg bare simuler for at få FP... Eller da jeg blev spurt om det ikke var hårdt at komme igang igen efter barsel m.m. og jeg svare at man skal da lige i form igen erfter at ha gået hjemme i 1½ år, først sygemeldt i graviditeten og bagefter barsel. Men i papierne, kun kan læse at jeg syntes at det er hårdt at arbejde efter at ha gået hjemme i 1½ år..... Ja, man skal godt nok passe på hvad man svare, og jo næsmest få skrevet referat med det samme, så min kan se at de "ikke" glemmer, hvad man har sagt. Jeg har ikke brugt digtafon, fordi jeg altid har haft bisider med til møderne, og derfor nok mente at det var ok når vi var 2 til at høre, men det hjælper åbenbart ikke meget, når den eneste der forstår hvad jeg reelt siger er sagsbehandleren. Det er godt de er så skape de sagsbehandler, så de rigtig kan få skovlen under "alle os", der "bare" efterliner og simuler fordi vi ikke gider arbejde... Åhhh jo.... Bare lige et surt opstød, og et godt råd til nye, i dette "velfærdssamfund", Pas på hvad du siger, og ta en digtafonmed !! Og så hvis vi skulle vende den lidt, og grine af det istedet, så kunne jeg da rigtig godt tænke mig at høre om andre "sjove" fortolkninger, af ting der er sagt til møder med sagsbehandler Sidst redigeret af Bare Mig; 28-10-2010 kl. 10:34. Årsag: stavefejl*

28-10-2010, 10:40	#2
ville Hvor skulle jeg ellers være Tilmeldingsdato: 02-03 2009 Lokation: norddjurs Alder: 52 Indlæg: 119 Styrke: 16	Kender jeg godt... Min mursten af en sagsmappe er fuld af de samme omskrivninger, af det jeg har fortalt. En tidligere arbejdsgiver fortalte min sagsbehandler om en samtale han og jeg havde haft i en pause en dag. Vi talet om, hvad vi ville lave hvis ikke penge, resourcer og realitet spillede en rolle. Jeg fortalte at jeg gerne ville kunne leve af at holde foredrag. Nu står der i mine papirer, at jeg ikke er interesseret i at arbejde. Men bare vil holde foredrag....... Og sådan kan jeg blive ved.... Kan kun sige :Tænk før du taler, optag samtalen, hav bisidder med, og forlad ikke kontoret uden en kopi af skriftligt referat godkendt af dig selv - af skade bliver man klog Ville

Lignende emner
Emner	Emnet er startet af	Forum	Svar	Sidste indlæg
Må de lukke ned for sygedagpengene	søstjernen	Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp	2	02-07-2012 20:19
Livslinjen: Mund til mund	buster	Politik og Samfund	0	29-12-2010 00:03
Arbejdsmarkedsportalen på vej til at lukke ned	buster	Politik og Samfund	1	16-08-2010 10:39
"Man binder os på mund og hånd"	buster	Politik og Samfund	4	18-09-2008 17:33

28-10-2010, 10:54	#3
nilla Skal snart betale husleje på K10 Tilmeldingsdato: 13-12 2005 Indlæg: 907 Blog Indlæg: 2 Styrke: 19	åh ja jeg må sige jeg er også blevet klogere, de sidste 2 måneder. Først og fremmest havde jeg den nye sagsbehandler som var ved at ødelægge mit liv for mig, fordi jeg havde været så dum at snakke revalidering med ham og havde prøvet at overbevise ham om at det kunne være en fornuftig investering. Jeg kan huske jeg engang fik 11 i personligt salg på en uddannelse og det var nok det der gav bagslag nu, da han efter ét besøg af mig, mente jeg var bipolar (maniodepressiv - var glad da jeg kom og ked af det da jeg gik). Jeg ved stadig ikke hvilken betydning det får for mig. Men vi har opgivet at adoptere et barn mere, pga. den udtalelse han er kommet med. Og pga. den udtalelse han kom med, fortalte jeg vejlederen på Reva at jeg ikke ønskede at han skulle kende til min fortid (er misbrugt af en ældre bror (8 år) osv. og hvad skriver hun så i papirerne. X har det svært med udtalelsen, da hun er misbrugt og har flyttet rundt osv osv. Ja tak for den! Jeg talte så med min fagforenings socialrådgiver, og fortalte ham at jeg havde nogle fremtidstanker. Ja dem skulle jeg fortælle på kommunen. Nej det skal jeg ikke sagde jeg. Det forstod han ikke. Jeg fortalte ham at så ville sagsbehandleren vi ikke kunne stole på nok misforstå dem. Og det var han heldigvis enig i. Næste gang jeg taler med ham der skal hjælpe mig, lader jeg ham vide at jeg har droppet de tanker. For ham tør jeg heller ikke stole på. og jeg som har drømt siden jeg var 15 om at blive socialrådgiver. Jeg kan love for at jeg har ændret den drøm. Så små sko passer jeg ikke ned i! (nb! jeg har også mødt søde sagsbehandlere der ikke går i små sko, skal jeg lige huske )