K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 04-02-2012, 17:12   #11
§ABC
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 04-02 2012
Indlæg: 316
Styrke: 13
§ABC er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af annagw Se meddelelser
I næste uge skal jeg lave ressourceprofil med en sagsbehandler.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal bede om!!!! Altså om jeg stadig ønsker at køre en pensionssag eller ej.
En ressourceprofil er en objektiv beskrivelse af ressourcer, så den skulle gerne falde ens ud, uanset dit ønske.

Når ressourceprofilen er færdig finder man i samarbejde ud af hvad dine ressourcer kan anvendes til, og under hvilke forhold dine ressourcer er tilgængelige.

Idet du er gravid vil dine tilgængelige ressourcer være anderledes for en tid, og derfor vil man måske vente med den endelige beslutning til du atter er tilbage i en almindelig hverdag.
§ABC er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-02-2012, 23:09   #12
Chas
Hvor skulle jeg ellers være
 
Chass avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-12 2010
Lokation: egedal
Alder: 44
Indlæg: 197
Styrke: 14
Chas er ny på vejen
Førtidspension....

Kør en førtidspension sag....
Er selv kronisk depressiv og har to børn.

Det er benhårdt - og super skønt - at få barn. Du får brug for alt den ro du kan få i starten. Som du selv er inde på kan det jo være en midlertidig pension. Det vil være rigtig svært at skulle søge job imens du er gravid eller har en lille én.

Og selvfø'li . Tillykke
Chas er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-02-2012, 07:39   #13
maimai
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 10-02 2011
Indlæg: 44
Styrke: 14
maimai er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af annagw Se meddelelser
Det er ikke meget jeg har været på K10 det sidste par måneder, men mon ikke der er nogen der husker mig?

Jeg er 27 og har været på kontanthjælp i 6 år da jeg er uarbejdsdygtig på grund af psykisk lidelse (bipolar).

Knap 1½ år har min sag haft egentlig retning mod flex/pension.

For et lille ½ år siden afsluttede jeg 5 måneders arbejdsprøvning i flere arbejdssituationer, som sluttede med en vurdering af arbejdsevne som værende ca. 12 timer ugentligt, herunder mange skånehensyn inkl. fleksible mødetider, brug for mange pauser m.m. - det blev skrevet, at det er usandsynligt at forestille sig mig gennemføre uddannelse eller varetage et job, heller ikke med skånehensyn.

Herefter fik jeg at vide, at der bare lige manglede at blive lavet ressourceprofil, og så ville sagen ryge til pensionsnævnet. Jeg var lettet!!!!
Men nej... Den kom til dem som skulle lave ressourcesprofil, og de sagde, at der manglede lægelige oplysninger. Jeg tudede!!!

Der blev indhentet journaler fra diverse indlæggelser og behandlingsforløb i psykiatrien og sendt bud efter speciallægeerklæring.

For et par måneder siden lavede min psykiater speciallægeerklæring, hvori det blev beskrevet, at behandlingmulighederne er stemningsstabiliserende medicin og en række hensyn i hverdagen, og at prognosen er afhængig af hvilke vilkår jeg vil have i dagligdagen fremover, fordi jeg nemt stresses hvilket forværrer min tilstand.
Hun beskriver, at der er sket forværring af min tilstand hver gang jeg har været beskæftigelsesfremmende foranstaltninger selvom de har været skånsomme.
Hun skriver, at jeg er i behandling med to typer stemningsstabiliserende medicin og at jeg er opmærksom på at indrette min hverdag efter mine begrænsninger. Hun argumenterer grundigt for, at der ikke kan afprøves anden medicinsk behandling (det er prøvet andre typer medicin tidligere hvilket forværrede alting).

I den tid der er gået siden jeg afsluttede arbejdsprøvning er det kun gået fremad.
Det var en kæmpe lettelse at slutte den og have udsigt til en reel chance for førtidspension.
I løbet af sidste år udviklede mit forhold til en dejlig (stabil, velfungerende, veletableret) mand sig til noget seriøst, og det er kun blomstret yderligere siden jeg sluttede arbejdsprøvning. Det har utvivlsomt gjort enormt meget for min psykiske tilstand, at jeg har fundet kærligheden - og dermed en helt ny mening med livet.
Jeg er virkelig blomstret - er psykisk stabil og har ikke længere samme bekymringer for fremtiden som jeg havde, for nu skal det nok gå alt sammen, uanset hvad der sker.

Jeg har ikke længere et brændende ønske om at få førtidspension.
Jeg vil gerne have uddannelse og på sigt arbejde - I DET SMÅ.
Altså; optimalt set gerne visiteres til flexjob og derpå komme på revalidering og få hjælp til at gennemføre noget uddannelse. Jeg tænker fx. fitnessinstruktør, massør eller diætist og så i flexjob.
Men er det nu også realistisk? KAN jeg? Jeg ved det simpelthen ikke. Det er jo gang på gang gået galt når jeg har skulle noget - men mit liv ændret dramatisk, så det kan jo være, at jeg vil kunne.
Hvis jeg kommer på førtidspension, så MÅ jeg vel ikke gå igang med noget, selvom jeg får mod på det - må jeg?

I næste uge skal jeg lave ressourceprofil med en sagsbehandler.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal bede om!!!! Altså om jeg stadig ønsker at køre en pensionssag eller ej.
Jeg er jo bevidst om, at ØNSKET om uddannelse og job ikke er ensbetydende med at jeg er i stand til det...

For at gøre tingene meget mere komplicerede:

Lige efter nytår fandt vi ud af, at jeg er gravid. Det har været noget af en omvæltning, men det er helt fantastisk og vi glæder os helt utrolig meget til at blive forældre. Forhåbentlig - jeg er kun godt to måneder henne, og det hedder sig jo, at det først er efter tre måneder risikoen for spontan abort er minimeret, og vi har ikke engang været til første scanning endnu.

SKAL JEG SIGE DET til sagsbehandleren?
Det er nu en gang yderst relevant for ressourceprofilen og for mulighederne for revalidering m.m., at jeg er gravid og skal på barsel, men jeg har det virkelig underligt med at fortælle det til kommunen før jeg fortæller det til hele familien.
Og jeg kan næsten ikke bære tanken om, at det bliver skrevet ind i min sag, og at kommunens afgørelser farves af viden om graviditet, hvis det så ikke ender med et barn.

Hvad skal jeg gøre? Hvad er mulighederne?

Hvis nu jeg får førtidspension (er overbevist om, at det vil være med genoptagelse efter nogle år hvis jeg får den), har jeg så mulighed for at tage nogen form for uddannelse imens (fx. fitnessinstruktør som foregår i weekenderne) med henblik på nogle få timers arbejde ugentligt?

Hvis jeg siger, at jeg ikke længere ønsker at søge førtidspension, hvad vil der så ske?
Vil jeg så - vupti - få et flexjobbevis i hånden? Vil jeg skulle afklares mere? Vil jeg kunne komme på revalidering selvom det er tydeligt jeg aldrig kommer i fuldtidsjob?

Og hvad nu når jeg er gravid????? Jeg skal passe virkelig meget på ikke at blive presset. Der findes medicin jeg kan tage, som "de" siger er uskadeligt, men jeg er uden medicin nu, da jeg ikke vil tage noget her de første måneder hvor fostret er mest skrøbeligt, og derfor skal jeg passe endnu mere på end jeg plejer. Skal jo for søren ikke få fremprovokeret en sygdomsepisode!
Har aftale med behandler om at starte forebyggende behandling om et par måneder.
Men det betyder jo, at flere arbejdsprøvninger eller hvad ved jeg ikke lige er sagen nu hvor det vigtige er at jeg tager det stille og roligt og bare passer og plejer mig selv og min graviditet.

Det er så fedt; jeg har kun fået det endnu bedre siden jeg fandt ud af at jeg er gravid. Er simpelthen så glad. Og er heldigvis kun mere stabil end jeg plejer at være, til trods for at jeg ikke tager medicin OG er gravid (hvilket jo giver humørsvingninger hos nogle).

Jeg håber virkelig, at der er nogen der har nogle input. Jeg er virkelig i tvivl om hvad jeg vil og hvad mulighederne er.

Jeg vil gerne bruge hovedet og ikke mindst (måske især) få et socialt liv. Og det ser jeg vitterlig større chance for gennem uddannelse end gennem førtidspension.
Men jeg vil også gerne bevare min psykiske stabilitet og have overskud til det barn der forhåbentlig kommer...
Hvis jeg var dig, så ville jeg fortsætte forløbet mod en førtidspension (men ikke med begrænset varighed, da det så stadigvæk kan "stresse dig, det at du ikke ved hvad der så skal ske om x antal år).

Jeg ville ikke nævne, at jeg var stoppet med at tage medicin (hvilket jo heller ikke er sikkert, at du i længden kan undgå) da den oplysning kan drage tvivl, om du så evt. alligevel ikke er så påvirket af din sygdom og dermed berettiget til pension (det her med, at enhver mulighed (også medicin) skal være afprøvet.

Dog hvis jeg blev direkte spurgt til det, så ville jeg være ærlig (men gøre opmærksom på, at det var fordi jeg var bange for at det måske kunne skade fosteret) og henvise dem til, at de kunne kontakte min psykiater hvis der var tvivl om, om jeg så stadivæk var berettiget (hvilket han jo sikkert stadigvæk mener (men snak lige med ham først) Grunden til, at jeg ville være ærlig ved et direkte spørgsmål, ang om jeg stadigvæk tog min medicin er, at hvis hun så opdagede, at jeg alligevel ikke tog det, så kunne det risikere at skade min sag, da det så kunne skabe tvivl om, om der er andet som jeg havde tilbagehold i forbindelse med sagen.

Får du mod på et fleksjob på et tidspunkt, så har du lov til det, du sætter bare din pension i bero i mens. Kan du så ikke klare jobbet, så overgår du igen til pension med det samme (du skal altså ikke gennem hele møllen igen (arbejdsprøvning og speciallægeerklæringer).

Du må også gerne tage en uddannelse på førtidspension, reglen er dog, at du ikke må studere på fuldtid, for kan du det, så er det su du skal have (men igen, din pension sættes i bero, så du kan komme tilbage der til, hvis du ikke kan klare et fultidsstudie). Du skal dog bede din sagsbehandler ( i pensionsafdelingen) om lov inden du starter på uddannelsen.

Jeg ville også fortælle dem det, hvis jeg var gravid. Det faktum, at du skal have et barn, vil også indgå i kommunenes vurdering af din arbejdsevne. Med din sygdom, så er et barn med til at gøre dig mere "sårbar" med hensyn til din risiko for at få en ny episode, da det lægger et yderlige pres på dig, især hvis du samtidig skal have overskud til at arbejde.

Jeg er selv førtidspensionist (og uddannet socialrådgiver, derfor mine råd til dig) med bipolar lidelse.

Sidst redigeret af maimai; 05-02-2012 kl. 08:26.
maimai er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-02-2012, 09:33   #14
Ukken
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 22-01 2009
Indlæg: 177
Styrke: 16
Ukken er ny på vejen
en tanke

Jeg er datter af en bipolar kvinde. Jeg skal skåne dig for en masse fra min opvækst - tiderne var en anden dengang. Men jeg vil indtrængende opfordre dig til at spille med åbne kort overfor din sagsbehandler og din psykiater. Jeg kender ikke støttemulighederne i KBH men din sygdom kræver jo stabil medicinering og at være uden for at skåne dit barn er forståligt men jeg ville så have psykiateren med i det således du kan skåne dit barn og samtidig selv fungere. MHT til din økonomiske og arbejdsmæssige situation er jeg forsåvidt enig med sidste indlæg - men ikke i forhold til at hemmeligholde at du pt er uden medicin - det burde være psykiatri for begyndere at selvfølgelig er det en sårbar situation at du er uden og selvfølgelig er det forståligt at du vil skåne dit barn - det er jo ikke det samme som at du over nat bliver rask og klar til et fuldtidsjob. Som skrevet vil en førtidspension skåne dig og dit barn indtil du ser hvordan fremtiden bliver efter barnet er kommet - så kan du altid lave om på det.
Ukken er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-02-2012, 11:34   #15
samp
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-12 2011
Indlæg: 86
Styrke: 13
samp er ny på vejen
I tråd med Ukkken's svar vil jeg bare tilføje at jeg selv har bipolar sygdom og selv har to børn.

Når man er bipolar udgør fødsler en meget forøget risiko for at blive syg. Jeg blev syg efter begge fødsler og var indlagt mange måneder da de var spæde, men heldigvis for dem og mig var deres far der for dem.

Jeg ville sørge for at få vejledning af nogen af proffersorer som sidder på Riget og hhar speciale i bipolar. Center for affektive sindslidelser.

Bipolar er en meget biologisk sindslidelse.

for mig og mine børn er det gået godt, men jeg skal love for at mine ungers far har trukket meget af læsset.

Som han sagde for nylig så sørger han for at vi aldrig planlægger noget som han IKKE ville kunne klare alene fodi vi har oplevet så mange af mine indlæggelser.

Samp
samp er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-02-2012, 13:50   #16
Solnedgang
Hvor skulle jeg ellers være
 
Solnedgangs avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-06 2011
Indlæg: 183
Styrke: 13
Solnedgang er ny på vejen
Til lykke med graviditeten :-)

Jeg kan sagtens huske dig. Jeg har nu heller ikke været herinde i lang tid.

Jeg ville nok vente lidt med at oplyse sagsbehandleren om graviditeten. Jeg kunne forestille mig en emsig en af slagsen som ville sige: Hvis du kan påtage dig fuldtidsjobbet som mor, så.....

Det med medicinen ville jeg slet ikke nævne til andre end min læge og min psykiater!

Det der skal stå i din ressourceprofil, er dine ressourcer under normale omstændigheder. Når man er gravid er man i en anden - midlertidig - situation.

Jeg ville køre videre med pensionssagen og lægge drømme om uddannelse og job på hylden. Du får rigeligt at se til som mor. Om du så får uventede kræfter senere hen, må tiden vise. I så fald kan du gøre din pension hvilende.

Din arbejdsprøvning har jo talt. En ting er hvad du drømmer om, en anden ting er de barske realiteter; En sygdom som i perioder er meget hård.

Pas på dig selv! Og også på det lille nye liv
Solnedgang er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-02-2012, 21:44   #17
nensypigen
Mit andet hjem K10
 
Tilmeldingsdato: 28-03 2010
Lokation: *******
Alder: 39
Indlæg: 684
Styrke: 15
nensypigen er ny på vejen
nu kender jeg ikke meget til biopolar men skal anna være nervøs for om kommunen kan gå ind og tvivle på moder egnetheden med sådan en sygdom? eller er det noget andet når faderen er "normal"??
nensypigen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-02-2012, 21:57   #18
annagw
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 06-11 2009
Lokation: København.
Alder: 39
Indlæg: 1.364
Styrke: 16
annagw er ny på vejen
Hold da op med svar....
Jeg magter ikke at svare på det hele nu, men tusind tak!

Lige nu er jeg tilbage på at tro, at det bedste vil være førtidspension.

Men jeg er ikke rigtig blevet klogere med hensyn til hvad der vil ske i det tilfælde, at jeg siger nej tak til at søge førtidspension eller hvad der vil ske hvis jeg får afslag på førtidspension..?

Og hvis jeg får førtidspension, må jeg så tage uddannelsen til fitnessinstruktør (foregår ved nogle korte undervisningsdage i weekenderne, så er ikke just et fuldtidsstudium), uden at få problemer? Syntes det kunne være spændende at lære de ting der undervises i.

Jeg er lige nu mest på ikke at sige noget om min graviditet, før jeg har været til scanning og ved at alt er som det skal være. Og ikke mindst; til jeg har fortalt min familie det!
Jeg er en af dem der føler mig forpligtet til at fortælle kommunen ALT hvad jeg tænker og føler, så jeg har det egentlig ret skidt med det, men jeg syntes virkelig bare heller ikke det er fair at jeg skal føle mig tvunget til at fortælle en vildt fremmed sagsbehandler og få ført ind i min sag at jeg er gravid før jeg er klar til at fortælle mine allernærmeste det.

Med hensyn til behandling:
Jeg går hos en specialist, og planen er at jeg er uden medicin her de første måneder og derefter starter i forebyggende behandling.
Det er desværre for risikabelt at gå gennem hele graviditeten uden medicin, da der er stor risiko for sygdomsepisode i forbindelse med fødsel. Heldigvis findes der medicin som er brugt gennem de sidste 30 år og ikke øger risikoen for misdannelser...

Jeg er meget opmærksom på at holde mig sund - har droppet koffein og aspartam, spiser endnu mere fornuftigt end jeg plejer, går i en stor bue udenom rygere, tager de tilskud der anbefales, dyrker motion, hviler mig m.m.
annagw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-02-2012, 21:58   #19
§ABC
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 04-02 2012
Indlæg: 316
Styrke: 13
§ABC er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af nensypigen Se meddelelser
nu kender jeg ikke meget til biopolar men skal anna være nervøs for om kommunen kan gå ind og tvivle på moder egnetheden med sådan en sygdom? eller er det noget andet når faderen er "normal"??
Kommunen bør være opmærksom, så der kan sættes hurtigst muligt ind i forhold til mor barn relationen.
§ABC er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-02-2012, 22:07   #20
Ricky M.
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-11 2011
Indlæg: 1.608
Styrke: 14
Ricky M. er ny på vejen
som §ABC siger...

Og det er der slet ikke noget galt i... Det er, når det gøres ordentligt, en af deres fornemste opgaver. At hjælpe nye familier godt i gang med "børne-familie rollen"
__________________
Ricky
Privat Socialrådgiver
www.privatraadgiver.com
Husk, jeg fortæller kun hvordan loven tit bliver tolket ude i kommunerne, udfra min erfaring som tidligere myndigheds-sagsbehandler i en stor kommune i DK
Ricky M. er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Jeg har brug for hjælp... nille1979 Alt det andet 4 19-05-2010 15:53
Projeck Back-up af emails og dokumenter shylock Dit og Dat 2 30-06-2009 09:24
Tilbage igen - brug for hjælp vedr. arbejdsprøvning krebs25 Spørgsmål ang fleksjob 70 11-11-2007 20:31
Brug for hjælp igen..... krebs25 Spørgsmål ang fleksjob 1 30-04-2007 21:58




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 10:28.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension