K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 30-05-2017, 16:17   #61
mshp
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2011
Lokation: guldborgsund
Alder: 44
Indlæg: 38
Styrke: 13
mshp er ny på vejen
Så blev jeg endelig indstillet til førtidspension

I går indstillede rehabiliteringsteamet mig til førtidspension efter 16 1/2 år som sygemeldt på kontanthjælp.
Jeg fatter det ikke helt endnu.

Jeg har ikke været i arbejdsprøvning, undgik ressourceforløb, da de har erklæret det åbenbart formålsløst at udvikle min erhversevne. Og så er jeg kun 37 år, så det kan lade sig gøre.

Jeg ved dog godt at det er pensionsnævnet der endeligt skal godkende, men juristen i teamet som gav mig beskeden sagde at den nok skulle gå igennem.
Det var han slet ikke i tvivl om.
De har ikke oplevet at pensionsnævnet er gået imod deres indstilling og min sag er så åbenlys som han sagde, så jeg håber virkelig han har ret.

Han sagde at jeg ville blive førtidspensionist fra 1/8-17.
Mødet tog knap 2 minutter.
Fik indstillingen i går 2 timer efter mødet.


Her er det vigtigste der står i indstillingen:

Ifølge LÆ 265 af 9. Februar 17 har Marianne store problemer med højre ankel pga svær slidgigt.
Hun er opereret i den 5 gange, og i 2014 fik hun en stivgørelse af ankelled og har ankelprotese.

I 2002 fik hun konstateret fibromyalgi, som sidenhen er bekræftet af flere forskellige læger.
Hun har konstante smerter i bevægeapparatet og nedsat bevægelighed.

Hun har en betydelig nedsat gangdistance selv med krykker.
Hun har derudover kronisk betændelse i bækkenet (sacroiliit) og kronisk hævelse af underben (lymfødem).

I 2015 fik hun konstateret søvnapnø og sover meget dårligt, max 1 1/2 time af gangen pga smerter.

Hun har både hukommelses og koncentrationsbesvær på grund af smerter og udtrætning.

Derudover har hun en del andre diagnoser som omhandler bevægeapparatet.

Det er ikke realistisk at hun kommer på arbejdsmarkedet.
Der skulle være så massive skånehensyn, at det ikke vil kun lade sig gøre.

Ifølge psykiatrisk speciellægeerklæring af 14 Juli 2015 har hun ikke nogen psykiatrisk lidelse, men er generelt belastet af smerter, funktionsnedsættelse og en vanskelig livssituation.

Ifølge status af 3 Juni 2015 fra smerteenheden Valdemar Ringsted benytter Marianne kørestol på grund af smerter og al aktivitet er forbundet med forværring af smerter fra bevægeapparatet.

Hun har udfordringer kognitivt og udtrættes hurtigt.
Hun har søvnapnø og får stort set aldrig den optimale hvile om natten pga smerter.

Der frarådes praktisk afklaring, pga forværring af smerter ved al aktivitet og fordi da det i så fald vil kræve så omfattende skånehensyn, at det bliver svært at påvise en brugbar arbejdsevne selv i flexjob på minimal tid.

Der har ikke været iværksat nogen arbejdsprøvning, da det lægefagligt er frarådet.

Mariannes sag blev behandlet på rehabiliteringsmødet d 17. Marts 2017, hvor sagen blev returneret til sagsbehandler med anbefaling af, at der blev indhentet en objektiv ADL-vurdering.

Der blev den 27. Marts 2017 udarbejdet en ADL-vurdering, hvor Marianne blev vurderet ved aktiviteterne toiletbesøg og forflytning til seng.
Begge opgaver blev udført på 50 minutter, og der ses en øgning af smerter og voldsom udtrætning.
Hendes motoriske funktionsniveau vurderes massivt nedsat, og der ses processuelle udfordringer med overblik, struktur samt nedsat hukommelse.

Der henvises i øvrigt til sagsresume og forberedende del for yderligere uddybning af diagnoser samt sammenfatning af sagen og lægefaglige vurderinger.

Marianne fremtræder på mødet i overensstemmelse med det beskrevne i sagens agter.

Der indstilles til, at Mariannes sag oversendes til kommunens pensionsudvalg med henblik på førtidspension.

Begrundelsen er, at Mariannes arbejdsevne er varigt nedsat, og nedsættelsen er af et sådant omfang, at hun uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i flexjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Det skønnes åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle på arbejdsevnen, hvorfor Marianne er undtaget fra ressourceforløb.

Der er lagt afgørende vægt på den udarbejdede ADL, som underbygger sagens øvrige oplysninger.
mshp er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-05-2017, 16:24   #62
sortepigen
Skal snart betale husleje på K10
 
Tilmeldingsdato: 19-02 2014
Lokation: Guldborgsund
Indlæg: 945
Styrke: 11
sortepigen er rigtig godt på vej
Forhåbentlig får du snart en endelig afklaring, så du kan få noget fred, og koncentrer dig om at få det bedst mulige ud af det liv med de udfordringer du kæmper med .

og godt at høre at rehab.teamet i vores kommune også besidder sund fornuft.

jeg krydser mine fingre for dig.

mange hilsner sortepigen
sortepigen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-05-2017, 17:47   #63
Strandpigen
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 25-05 2014
Indlæg: 351
Styrke: 10
Strandpigen er ny på vejen
Hvor er det en fantastisk nyhed, stort tillykke til dig og din familie. Kan godt forstå, du ikke fatter det. Det tager lang lang tid, før det synker ind. Krydser fingre for den sidste strækning!
__________________
Pensionista✍🏼
Strandpigen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-07-2017, 18:22   #64
mshp
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2011
Lokation: guldborgsund
Alder: 44
Indlæg: 38
Styrke: 13
mshp er ny på vejen
Endelig er min lange kamp forbi. Jeg blev i sidste uge indstillet til førtidspension af pensionsnævnet og bliver førtidspensionist pr 1/8-17.
Jeg blev så glad at tårene væltede ud. Jeg føler mig 20 kg lettere. Tænk at næsten 17 års kamp er forbi. ������
mshp er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-07-2017, 19:46   #65
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.806
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Ja det er sg sørgeligt at det kan tage så lang tid som 17 år....men der er sager som vi har hørt om der ikke engang er løst endnu...her 26 år senere..

Dejligt for dig at du fremover kan tage den med ro og koncentrere dig om noget helt andet end kommuner, regler, love osv osv...-det er jo i sig selv svært nok at være syg...
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-07-2017, 20:23   #66
sortepigen
Skal snart betale husleje på K10
 
Tilmeldingsdato: 19-02 2014
Lokation: Guldborgsund
Indlæg: 945
Styrke: 11
sortepigen er rigtig godt på vej
Tillykke med at du nu har genvundet kontrollen over dit eget liv

forhåbentlig vil det give dig den fornødne ro til at fokusere på at få bedst mulig livskvalitet, på trods af din sygdom.



vh sortepigen
sortepigen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-07-2017, 23:06   #67
Strandpigen
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 25-05 2014
Indlæg: 351
Styrke: 10
Strandpigen er ny på vejen
Stort tillykke!! Hvor er det godt at høre :-)
__________________
Pensionista✍🏼
Strandpigen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-07-2017, 10:27   #68
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Også tillykke herfra.

Nu er du herre over dit eget liv.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-08-2017, 08:54   #69
mshp
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2011
Lokation: guldborgsund
Alder: 44
Indlæg: 38
Styrke: 13
mshp er ny på vejen
Tusinde tak for alle jeres hilsner.

Det er så skønt og har givet mig en enorm ro, selvom det ikke helt er gået op for mig endnu.
Meget underligt at kalde mig selv førtidspensionist. Første udbetaling af førtidspension bliver her d 31/8.

Jeg håber at mit nye liv som førtidspensionist, vil give mig så meget ro at jeg med tiden får overskud til at hjælpe andre i lignende situationer.

For det er bestemt ikke sjovt at vente i så mange år på afgørelse og ja har også hørt om sager der endnu ikke er afgjort efter næsten 30 år.
Det er simpelthen ikke rimeligt.
Det burde være ulovligt at holde folk hen i så mange år.
Jeg synes at de 17 år har været forfærdelige og varet uendelig lang tid.
Men 26 år eller mere.
Ej det er ikke til at fatte. Stakkels mennesker.

God dag til jer ������
mshp er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 04:50.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension