K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 07-07-2017, 11:59   #1
Diablo
Hvor skulle jeg ellers være
 
Diablos avatar
 
Tilmeldingsdato: 09-11 2010
Lokation: Nordsjælland
Indlæg: 176
Styrke: 14
Diablo er ny på vejen
Førtidspension med kontrol

Hej venner

Jeg fik tilkendt førtidspension i 2012 med kontrol efter 3 år. Husker at de kaldte det en midlertidig førtidspension.

Nu er der jo så gået 5 år uden jeg har hørt noget fra kommunen og nu skriver de så at der skal følges op på sagen med nye udtalelser fra læge og så bliver jeg jo totalt panisk ved tanken om at jeg igen igen skal igennem møllen med speciallæge erklæring .Den sidste speciallæge erklæring er fra 2016 og taler sit tydelige sprog om at jeg aldrig kommer på arbejdsmarkedet igen og min egen læge skrev nøjagtigt det samme i 2015 på foranledning af forsikringsselskabet.

Kan jeg forvente at kommunen vil trække mig gennem sølet en gang til?
__________________
Førtidspensionist d.1-2-2012
Diablo er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-07-2017, 12:44   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Du går over i cigarkassen......

Kære Diablo

.... tager den bedste cigar og lægger fødderne op på bordet og læser disse 2 tråde igennem. Der findes ikke begreber som førtidspension, midlertidigt, kontrol eller andre udtryk end "REVISION" som kan bevilges undtagelsesvis men IKKE under særlige forhold.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=34960

&

http://www.k10.dk/showthread.php?t=35321

Hvis ikke du er blevet rask eller der er sket væsentlige ændringer slapper du af og nyder cigaren med sindsro.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 07-07-2017, 12:55   #3
Diablo
Hvor skulle jeg ellers være
 
Diablos avatar
 
Tilmeldingsdato: 09-11 2010
Lokation: Nordsjælland
Indlæg: 176
Styrke: 14
Diablo er ny på vejen
Thumbs up

Tak ven, det vil jeg gøre mens jeg læser de tråde
__________________
Førtidspensionist d.1-2-2012
Diablo er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-07-2017, 16:34   #4
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.806
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Nej du skal ikke igennem hele møllen igen..

Det der sker er at de beder dig om at give samtykke til at de må indhente lægelige oplysninger og dette skal du selvfølgelig give dem..

Så indhenter de papirer fra de læge....en status attest...og hvis denne attest siger at du ikke har fået det væsentligt bedre...så vil de beslutte at du vil beholde din pension...

Det er kun i det tilfælde at hvis du har fået det væsentligt bedre...at de så vil gå videre med evt afprøvning osv...

Så længe du ikke har fået det bedre...ja så har du intet at frygte..

Så du kan roligt nyde den cigar i fred og ro.

Bemærk at du kan risikere at komme op til en sagsbehandler som overhovedet ikke aner hvordan sådan en pensions kontrol skal køres...

Så du risikere at møde en sagsbehandler som siger at du skal afprøves og igennem hele møllen...

Dette har vi set utroligt mange gange fra forskellige brugere herinde...at de får en masse vrøvl at vide...

Ingen af de sager jeg har set og hørt om...hvor folk har fået at vide at de skal hele møllen igennem..er det faktisk sket...det er simpelthen sagsbehandleren der ikke ved hvordan man kører sådan en kontrolsag..

Så vær forberedt på det og lad være med at tage det ind sådan at du bliver mere urolig over det...

Du kan selvfølgelig også være heldig at møde en sagsbehandler som ved bedre...det kan man jo håbe..

Forudsat at du ikke har fået det væsentligt bedre siden du fik din førtidspension...så er det eneste der skal ske...at du skal til et møde med en sagsbehandler...der skal du give dit samtykke til at de må indhente den status attest fra lægen....og så skal du have opdateret din ressourceprofil sådan at den er opdateret...

Efter dette møde...så vil sagsbehandleren bede din læge om en statusattest...

Når de har modtaget den statusattest...så vil de sikkert lige sende den forbi lægekonsulenten...som vil melde tilbage at du ikke har fået det væsentligt bedre...

Derefter vil de lave en afgørelse på at du beholder din førtidspension..

Der er iøvrigt ikke noget der hedder midlertidig førtidspension...

Man skal opfylde alle krav til førtidspension...også selv om man får den med en kontrol på...

Så det er en alm og rigtig førtidspension du har fået for fem år siden...og på daværende tidspunkt...opfyldte du alle kravene...og har du ikke fået det bedre siden da....ja så opfylder du stadig kravene i dag...

Din kontrolsag skal køres ud fra de regler som var gældende da du fik pensionen...så det er reglerne fra 2012 der skal bruges...

Så du kan slappe helt af og tage den med ro...
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-07-2017, 19:07   #5
Diablo
Hvor skulle jeg ellers være
 
Diablos avatar
 
Tilmeldingsdato: 09-11 2010
Lokation: Nordsjælland
Indlæg: 176
Styrke: 14
Diablo er ny på vejen
Thumbs up

1000 tak for svar, nu er jeg mere rolig
__________________
Førtidspensionist d.1-2-2012
Diablo er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-07-2017, 22:55   #6
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsens HotLine førtidspension med revision

https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juri...d-c5bc2f267f87

Kan principafgørelse 119-13 om førtidspension med revision anvendes i en situation, hvor en 28 årig afventer en levertransplantation?
18.06.2015
Førtidspension » Revision
Kommunen må ved hver enkelt sag konkret vurdere, om der er tale om en alvorlig sygdom med et uforudsigeligt forløb, hvor der er mulighed for en bedring inden for en kortere årrække.
Juridisk hotline har modtaget følgende spørgsmål
Jeg har et spørgsmål til § 20 – revisionssager – en 28-årig der afventer en levertransplantation. Kan der I pågældendes tilfælde henvises analogt til afgørelse 119-13, hvor en kræftlidelse nævnes som en alvorlig sygdom med et uforudsigeligt forløb og hvor der således er mulighed for en bedring af borgerens helbredsmæssige tilstand inden for en kortere årrække?

Hvad er tidshorisonten på en kortere årrække?

Principafgørelse 119-13 på retsinformation

Juridisk hotline svarede
I principafgørelse 119-13 kommer vi nærmere ind på betingelserne for at tilkende førtidspension med genvurdering/revision.

Kommunen kan undtagelsesvist beslutte, at sagen skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt (førtidspension med revision).

Behovet for en afgørelse om ny vurdering kan især forekomme, når der er tale om pension til unge, og ved visse sygdomme, der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt forløb. Det er en betingelse for at sætte revision på en førtidspension, at borgeren lider af en alvorlig sygdom, som har et uforudsigeligt forløb, og hvor der således er mulighed for en bedring af borgerens helbredsmæssige tilstand inden for en kortere årrække.

En alvorlig sygdom med et uforudsigeligt forløb kan f.eks. være en kræftlidelse, der har et usikkert forløb.

Der er ikke tale om en sygdom med et uforudsigeligt forløb i det tilfælde, hvor borgeren lider af f.eks. skizoid personlighedsstruktur eller en varig personlighedsforstyrrelse, og alle behandlingsmuligheder er udtømte, og borgerens nedsatte funktionsniveau er kronisk og af varig karakter.

I 119-13 nævner vi ikke ansøgere, der venter på organtransplantation.

Men man må ved hver enkelt sag konkret vurdere, om der er tale om en alvorlig sygdom med et uforudsigeligt forløb, hvor der er mulighed for en bedring inden for en kortere årrække.

For så vidt angår mulighed for bedring inden for en kortere årrække (tidshorisonten), kan vi henvise til bemærkningerne til § 16, jf. L 137 2000/2001.

LF 137/2000 på retsinformation

Det fremgår blandt heraf, at de skal være tale om personer med en alvorlig lidelse, som betyder, at de på afgørelsestidspunktet vurderes at være ude af stand til at kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde som udgangspunkt indenfor en længere periode på 5 år.

Et svar fra juridisk hotline er en vejledning, der gives til kommuner. Der er ikke tale om en afgørelse. Vejledningen sker med forbehold for, at Ankestyrelsen måske ikke kender hele oplysningsgrundlaget og måske heller ikke tidligere har forholdt sig til problemet i en principafgørelse.

Har en borger ret til førtidspension uden revision, når kommunen ikke har genoptaget sagen på den aftalte revisionsdato?
18.06.2015
Førtidspension » Revision
Nej, kommunen skal gå i gang med revisionen snarest muligt efter den fastsatte dato.
Juridisk hotline har modtaget følgende spørgsmål
Jobcenteret har på et tidligere tidspunkt tilkendt en borger førtidspension. Samtidig med tilkendelsen blev det besluttet, at sagen skulle genoptages til vurdering på et nærmere fastsat tidspunkt.

Genoptagelsestidspunktet var imidlertid den 1.3.2014. Når jobcenteret ikke har behandlet sagen, er borgeren så overgået til førtidspension uden revision/kontrol? Eller kan jobcenteret genoptage sagen nu?

Der er henvist til lov om social pension § 20, stk. 1.

Pensionsloven

Juridisk hotline svarede
Vi kan oplyse, at en sag om genoptagelse af en førtidspensionssag anses for påbegyndt den dato, der er fastsat i kommunalbestyrelsens afgørelse om tilkendelse af førtidspension, jf. lovens § 20, stk. 1, eller den dato hvor der træffes afgørelse om genoptagelse af en sag.

I teorien har I taget sagen op til revision den 1. marts 2014, så I skal nu tage en beslutning om, hvorvidt borgeren fortsat skal have førtidspension. Først må i dog fortælle borgeren, at I har genoptaget sagen. Borgeren får ikke automatisk ret til fortsat førtidspension, blot fordi kommunen har været langsom med at genoptage sagen.

Et svar fra juridisk hotline er en vejledning, der gives til kommuner. Der er ikke tale om en afgørelse. Vejledningen sker med forbehold for, at Ankestyrelsen måske ikke kender hele oplysningsgrundlaget og måske heller ikke tidligere har forholdt sig til problemet i en principafgørelse.

Skal førtidspension med revision forelægges for rehabiliteringsteamet
25.06.2015
Førtidspension » Revision
Spørgsmålet om førtidspension med kontrol ikke er relevant i særligt mange sager, og kommunernes afgørelser om førtidspension med kontrol typisk er blevet underkendt af Ankestyrelsen.

Juridisk hotline har modtaget følgende spørgsmål
Man har i kommunen før den 1. januar 2013 truffet afgørelse om, at en persons sag er overgået til behandling efter reglerne om førtidspension og vedkommende er derefter blevet tilkendt førtidspension i h.t. lov om social pension, hvor det samtidig blev besluttet, at sagen skulle genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt. Tidspunktet for at sagen skal genoptages til vurdering er nu kommet, hvorfor der rejses spørgsmål om en sådan sag i henhold til lovgivningen skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam inden kommunen træffer afgørelse om førtidspension, eller om sagen skal afgøres af kommunen efter lov om social pension uden foregående forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Der kan henvises til § 18, stk. 2 i lov om social pension, lbk. nr. 10 af 12-01-2015, sammenholdt med § 3, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1200 af 12-11-2014 samt § 22, stk. 11 i lov nr. 1380 af 23-12-2012.

Juridisk hotline svarede
Ankestyrelsen har ikke behandlet problemstillingen i en principafgørelse og har derfor ikke offentliggjort praksis, der besvarer spørgsmålet.

Vi kan derfor alene henvise dig til reglerne på området.

Vi kan også oplyse, at spørgsmålet om førtidspension med kontrol ikke er relevant i særligt mange sager, og at kommunernes afgørelser om førtidspension med kontrol typisk er blevet underkendt af Ankestyrelsen.

Vi henviser i den forbindelse til principafgørelse 119-13, der beskriver, hvornår kommunen undtagelsesvist kan beslutte, at sagen skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt. Det er en betingelse for at sætte revision på en førtidspension, at borgeren lider af en alvorlig sygdom, som har et uforudsigeligt forløb, og hvor der således er mulighed for en bedring af borgerens helbredsmæssige tilstand inden for en kortere årrække. I den konkrete sag var der ikke grundlag for, at tilkendelsen af førtidspension skulle genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.

Vi bemærker også, at sagen ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet i principafgørelse 9-15, fordi en vurdering af arbejdsevnen ikke er relevant. Borger vil i sager, hvor der kan ske frakendelse af førtidspensionen, have vist en arbejdsevne gennem faktisk arbejde.

Du finder vores principafgørelser på ankestyrelsens hjemmeside

Principafgørelser på ast.dk

Ankestyrelsens svar i juridisk hotline er en vejledning - ikke en afgørelse.




Førtidspension med revision forud for organtransplantation
19.08.2015
Førtidspension » Revision
Når kommunen træffer afgørelse om at tilkende førtidspension med revision til en person, der afventer organtransplantation, skal kommunen samtidig beslutte, at sagen tages op til vurdering på det senere tidspunkt, der fastsættes af kommune. Sådanne sager skal tages op til ny vurdering på det tidspunkt, hvor det forventes, at der kan gennemføres yderligere behandlingsmæssige foranstaltninger.
Juridisk hotline har modtaget følgende spørgsmål
Jeg er af pensionsudvalget blevet spurgt til følgende situation.

Den konkrete situation er som følger: en borger afventer transplantation og har fået at vide, at 1 år efter vellykket transplantation forventes hun at kunne genoptage beskæftigelse. Udfordringen er, at borger jo ikke ved hvor længe hun skal stå på venteliste? udvalget vurderer, at hun for nuværende ikke har restarbejdsevne, hvorfor hun findes berettiget til førtidspension.

På mødet blev det besluttet at tilkende førtidspension med genoptagelse om 3 år (fra 1-9-15), men udvalget ville hellere have tilkendt borger pension med genoptagelse 1 år efter vellykket operation.

Det er min opfattelse, at udvalget er forpligtet til at sætte et konkret tidspunkt (dato - tilkendelse pr. 1-9-15 og genoptagelse 01-09-2018) således udvalget ikke kan gøre genoptagelsen afhængig af en usikker begivenhed. Hvad tænker I i styrelsen?

§ 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.

Jeg ser frem til at høre jeres svar.

Juridisk hotline svarede
I vejledning om førtidspension står der om førtidspension med revision:

"Afgørelse om ny vurdering skal meddeles borgeren i forbindelse med afgørelsen om pension."

Ankestyrelsen har ikke taget principiel stilling til, hvor præcis afgørelsen om en ny vurdering skal være med hensyn til tidspunktet for genvurderingen. Vi kan dog henvise til principafgørelse 119-13, som blandt andet siger følgende:

"Kommunen kan dog undtagelsesvist beslutte, at sagen skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt (førtidspension med revision).

...

Det er en betingelse for at sætte revision på en førtidspension, at borgeren lider af en alvorlig sygdom, som har et uforudsigeligt forløb, og hvor der således er mulighed for en bedring af borgerens helbredsmæssige tilstand inden for en kortere årrække.

...

Det fremgår af bemærkningerne til § 16, jf. L 137 2000/2001, at der i ganske særlige tilfælde kan tilkendes førtidspension, selvom det ikke helt kan udelukkes, at der på længere sigt kan opnås en vis forbedring af arbejdsevnen ved yderligere forsøg på behandling. Der skal dog være tale om personer med en alvorlig lidelse, som betyder, at de på afgørelsestidspunktet vurderes at være ude af stand til at kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde som udgangspunkt indenfor en længere periode på 5 år. Sådanne sager skal tages op til ny vurdering på det tidspunkt, hvor det forventes, at der kan gennemføres yderligere behandlingsmæssige foranstaltninger. Der henvises til bemærkningerne til lovens § 20, stk. 1.

Det fremgår af bemærkningerne til § 20, at kommunen i sin afgørelse kan beslutte, at en sag skal tages op til vurdering på et senere tidspunkt, der fastsættes af kommunen.

..."

Det er altså ikke nærmere defineret, hvad man mener med "på et senere fastsat tidspunkt". Det vil i sagens natur være vanskeligt at forudsige, hvornår en organtransplantation vil finde sted. Vi kan i lovgivningen og diverse lovbemærkninger hverken finde noget, der taler for eller imod at fastsætte et tidspunkt, der - som I foreslår - hedder "et år efter vellykket operation".

Ankestyrelsens svar i juridisk hotline er en vejledning - ikke en afgørelse.

Førtidspension med revision, fordi personen er ung?
19.08.2015
Beskæftigelse » Ressourceforløb
Førtidspension » Revision
Førtidspension » Sag rejst af kommunen
Det er en betingelse for at sætte revision på en førtidspension, at borgeren lider af en alvorlig sygdom, som har et uforudsigeligt forløb, og hvor der således er mulighed for en bedring af borgerens helbredsmæssige tilstand inden for en kortere årrække.
Juridisk hotline har modtaget følgende spørgsmål
Det fremgår af loven: Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.

Vores spørgsmål: Vi har en sag vedr. en 25-årig ung mand med svær Asperger. Vi synes vi er løbet tør for handlemuligheder i arbejdsmarkeds- og social lovgivning - borger har været i ressourceforløb med social mentor (ekspert i Aspergere) og bostøtte.

Kan vi bevilge en førtidspension med opfølgning på et senere tidspunkt udelukkende med den begrundelse at han er ung?


Juridisk hotline svarede
Vi kan henvise til principafgørelse 119-13, hvor reglerne for at tilkende førtidspension med revision er behandlet:

Principafgørelse 119-13

Det fremgår af principafgørelsen, at: "Det er en betingelse for at sætte revision på en førtidspension, at borgeren lider af en alvorlig sygdom, som har et uforudsigeligt forløb, og hvor der således er mulighed for en bedring af borgerens helbredsmæssige tilstand inden for en kortere årrække.

Der er ikke tale om en sygdom med et uforudsigeligt forløb i det tilfælde, hvor borgeren lider af f.eks. skizoid personlighedsstruktur eller en varig personlighedsforstyrrelse, og alle behandlingsmuligheder er udtømte, og borgerens nedsatte funktionsniveau er kronisk og af varig karakter."

I den konkrete sag vurderede Ankestyrelsen, at personen var berettiget til førtidspension uden revision. Han havde diagnoserne skizoid personlighedsstruktur og tilpasningsreaktion, længerevarende af depressiv type. Den dominerende lidelse var skizoid personlighedsstruktur. Det fremgik endvidere af de lægelige oplysninger, at alle behandlingsmuligheder var udtømte, og at det nedsatte funktionsniveau var kronisk og af varig karakter.

Hvis I vurderer, at jeres borger med Aspergers syndrom ikke opfylder kravene til at få førtidspension med revision, må I tage stilling til, om han skal have tilbud om endnu et ressourceforløb eller andet, der på lang sigt kan modne ham til at blive selvforsørgende, eller om han opfylder betingelserne for at få førtidspension uden revision.

Her kan vi henvise til principafgørelse 68-14 om betingelserne for at tilkende førtidspension til en ung person:

Principafgørelse 68-14

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 21-08-2017, 09:53   #7
Diablo
Hvor skulle jeg ellers være
 
Diablos avatar
 
Tilmeldingsdato: 09-11 2010
Lokation: Nordsjælland
Indlæg: 176
Styrke: 14
Diablo er ny på vejen
Halløj

Så kom afgørelsen og min FP er permanent fra dd.

Jeg har det håb at på sigt måske at kunne få et lille flexjob men hvad vil der så ske med min private invalideforsikring? Vil den ophøre eller fortsætte uændret?
__________________
Førtidspensionist d.1-2-2012
Diablo er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-08-2017, 10:25   #8
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Diablo Se meddelelser
Halløj

Så kom afgørelsen og min FP er permanent fra dd.
Tillykke med, at det er overstået, så kan der komme ro på.

Citat:
Oprindeligt indsendt af Diablo Se meddelelser
Jeg har det håb at på sigt måske at kunne få et lille flexjob men hvad vil der så ske med min private invalideforsikring? Vil den ophøre eller fortsætte uændret?
Jeg har hjulpet min bror med hans pensionssag m.m., og i papirerne fra hans pensionsordning, hvor han får ca. 72.000 kr. om året står der, at han skal oplyse hvis der sker ændringer i hans arbejdsevne/helbred og hvis han f.eks. kommer i fleksjob. Beløbet får han fordi hans erhvervsevne er nedsat med (så vidt jeg husker) min. 2/3.
Umiddelbart vil jeg tro, at det kommer an på hvor meget du kan arbejde.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-08-2017, 10:33   #9
Diablo
Hvor skulle jeg ellers være
 
Diablos avatar
 
Tilmeldingsdato: 09-11 2010
Lokation: Nordsjælland
Indlæg: 176
Styrke: 14
Diablo er ny på vejen
Tak vovse, jeg må prøve igen at spørge forsikringsselskabet men de er meget svære at blive kloge på og svare som regel ikke på mine henvendelser🤔
__________________
Førtidspensionist d.1-2-2012
Diablo er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-08-2017, 17:18   #10
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Så prøv at søge på deres hjemmeside.
Nogle pension selskaber tildeler pension pga at arbejdsevnen er nedsat med x antal procent andre tildeler kun pension hvis medlemmet får pension fra det offentlige, måske kan du blive klogere af at kigge på hvad der udløser pensionsudbetalingen i første omgang, eller måske ved du allerede hvad kriteriet var for at få pensionen.

Ovenstående kan give dig en idé om hvorvidt du mister pensionen ved overgangen til fleksjob hvis det bliver aktuelt en gang i fremtiden.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:01.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension