K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Midlertidig Førtidspension

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Midlertidig Førtidspension Her vil vi sætte fokus på emnet midlertidig førtidspension, samt følge meget nøje med i hvordan politikkernes revurdering af førtidspensions loven forløber.

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 01-10-2008, 11:39   #1
mette
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 18-08 2008
Indlæg: 26
Styrke: 16
mette er ny på vejen
Exclamation Så faldt afgørelsen.....

Jeg er målløs.....

Er blevet tilkendt en tidsbegrænset, 2 år, førtidspension. Begrundelsen for tilkendelsen lyder således

Ud fra en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger har Pensionsteamet fundet det dokumenteret, at Deres arbejdsevne p.t er nedsat og nedsættelsen er af et sådant omfang, at De, uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Pensionsteamet vurdere at Deres tilstand over tid muligvis vil bedres, såfremt der kommer ro på den sociale situation

Det lyder jo meget godt alt sammen, men jeg synes det er bekymrende, at der ikke står noget som helst omkring min fysiske situation og min smerteproblematik.

Jeg har for 4 år siden fået et slemt piskesmæld, en kvadret nakke, en dårlig ryg og et skævt bækken som følge af et trafikuheld. Kommunen har SÅ mange lægepapirer, der uden diskussion, tilskriver mine skavanker dette uheld. Jeg er MEGET veldokumenteret.

Jeg har på intet tidspunkt ønsket denne pension og jeg er vred over afgørelsen. Mere vred og bekymret bliver jeg, når der ikke nævnes et ord der direkte beskriver smerter og varige men i kommunens vurdering og begrundelse for tilkendelsen.

Jeg har valgt ikke at anke sagen, da min advokat siger det er omsonst. Jeg har kontaktet kommunen for at få dem til at uddybe sætningen ro på den sociale situation, men ikke fået svar. Det ville de ikke.

Jeg har skrevet nedenstående brev til kommunen og vil have det lagt i min sagsmappe, så kommunen er bevidst om min mening og utilfredshed når min sag skal tages op igen om 2 år.

Vedr. afgørelse i pensionssag, ... sagsnr

17. september 2008 modtog jeg brev om, at Nyborg Kommunes Pensionsteam havde tilkendt mig en tidsbegrænset førtidspension, en afgørelse, jeg er meget ked af, da jeg hellere vil arbejde, men jeg har valgt at acceptere afgørelsen.

I begrundelsen for afgørelsen står Pensionsteamet vurdere at Deres tilstand over tid muligvis vil bedres, såfremt der kommer ro på den sociale situation. Jeg har kontaktet Nyborg Kommune og bedt om at få uddybet, hvad der menes med denne sætning, men ikke fået noget svar.

På baggrund af ovenstående, vil jeg hermed give udtryk for min bekymring omkring genoptagning af min sag om 2 år. Det undrer mig, at der træffes afgørelse om pension på baggrund af den sætning og, at der i begrundelsen for afgørelsen ikke nævnes de fysiske gener og begrænsninger, jeg har.

Kommunen har mange lægepapirer, der beskriver min smerteproblematik. Ro på den sociale situation… Jeg ved ikke, hvad det betyder, men socialt fungerer jeg fint. Der er ro, omsorg og kollosal opbakning på hjemmefronten, jeg har et fantastisk netværk og jobkonsulent, Inge Mortensen, beskriver mig meget positivt i forhold til mine arbejdsprøvninger og som velfungerende blandt andre.
Er det en god ide at aflevere sådan et brev?? Skal jeg skrive mere eller andet??? Har virkelig brug for gode råd og rammende formuleringer. Hjælp hjælp hjælp

Mette

Sidst redigeret af mette; 01-10-2008 kl. 11:42.
mette er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Så faldt afgørelsen.... Odense66 Alt det andet 17 12-02-2010 11:38
Faldt lige over en Helle Smith Et godt link! 0 01-02-2010 18:01
en lille tegnefilm jeg faldt over calamityjane Dit og Dat 1 07-04-2009 11:47
Faldt over dette tilbud Peja Dit og Dat 5 24-03-2009 11:43
Faldt over denne... mimse Nyttigt at vide for Førtidspensionister 7 28-04-2008 23:45




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 10:30.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension