Det kan man kalde lang sagsbehandling

[hemala]

Et pensionssagsforløb i Odense kommune


Tirsdag 16.04 2002 klokken 18:15 tog jeg et hovedspring i svømmehallen
på Klosterbakken i Odense, jeg fik ligesom verdens største stød, det gjorde ondt ondt, jeg følte selv noget var revet over i min nakken, først flere år senere skulle det vise sig at passe, men inden da skulle jeg igennem mange kampe med autoriteter, som ikke mente jeg fejlede noget.

Straks efter ulykken kontaktede jeg vagtlægen, som opfordrede mig til at opsøge skadestuen, jeg skulle tilses af en neurolog, fordi jeg havde Tydelige udfaldssymptomer i form af smerter og snurren i hænder og fingre. På skadestuen blev jeg lagt på en båre og fik en halskrave på og blev røntgenfotograferet, og i løbet af 7 timer blev jeg tilset af mange forskellige læger og sygeplejersker. Ingen kan se noget på røntgenbillederne, så jeg bliver sendt hjem med besked om at sidde stille i tre uger og tage maksimum smertestillende i 10 dage. Herefter mindskes de stærke smerter, men symptomerne i hænderne forsvinder ikke, og jeg er nødt til i denne tid at få hjælp til alt også personlig hygiejne.

Jeg har i årevis lidt af dårlig ryg, som min egen læge aldrig tog seriøst, jeg blev behandlet med smertestillende og blokader uden nævneværdig effekt. Dog har jeg siden barns ben dvs. siden 1967 lidt af svajende ryg, jeg finder dog først disse papirer for nylig forbindelse med oprydning efter min mors død 2006.

Jeg startede mit voksenliv som ”langtidsledig”, det vil sige det arbejde, jeg blev sendt ud i var ufaglært fysisk hårdt arbejde, snerydning, rengøring, køkkenarbejde i en fritidsklub, hvor jeg bl.a. skulle købe og slæbe varer til madlavning til 45 børn. Måske ikke ligefrem arbejde, der var velegnet for en person med dårlig ryg, men ingen hverken min læge eller sagsbehandlerne troede jeg fejlede noget. Jeg foreslog selv om ikke jeg kunne lave noget kreativt med børnene, som ikke ville belaste min ryg, men nej sagde AF, det gør Susanne. Samme Susanne var uddannet kok!!!

I 1997 36 år gammel melder jeg mig på grund af min dårlige ryg ud af fagforeningen, fordi jeg ikke mere kan klare hårdt fysisk arbejde. Fra da af blev jeg KONTANTHJÆLPSMODTAGER med alt, hvad det indebærer bl.a. lønnedgang for en i forvejen fattig kvinde, men også kampe med sagsbehandlere, der dog først for alvor sætter ind efter 2002.

I 1999 blev jeg fritaget for nytteløs tvangsaktivering, som holder i 3 år i denne periode havde jeg ikke de store problemer med ryggen, da jeg kan skåne denne efter behov og jeg klare mig selv i hverdagen.

Men i 2002 begynder mine problemer for alvor efter hovedspringet i svømmehallen. Da lægerne på sygehuset ikke mener jeg fejler noget, siger min egen læge også fra, og jeg må selv efter bedste og økonomiske evne sørge for behandling. En kiropraktorstuderende giver mig 8 behandlinger men derudover opsøger jeg massør, healer og zoneterapeut i årene 02, 03, 04 og 05 alle ved hjælp af min venners økonomiske og praktiske support, men min ryg bliver dårligere og dårligere, men flere udfaldssymptomer bl.a. i ben og fødder har nu meget svært ved at gå og ligger meget af tiden.

I 2005 får jeg en ny læge, der henviser mig til en scanning af nakken og ryg men der er ventetid, så først 140206 får jeg svaret som viser stor diskusprolaps i nakken med kroniske rygmarvsforandringen ifølge overlægen på neurokirurgisk afd. på OUH er jeg et sekund fra totallammelse. Jeg får prompte undskyldning fra hende over manglende behandling for 4 år siden og jeg indstilles til operation, men hun oplyser, at fordi der er gået fire år skal jeg ikke regne med at udfaldssymptomerne forsvinder, men operation vil forebygge jeg bliver totallammet.

På denne baggrund søger jeg 080306 pension.
Hermed troede jeg at mine kampe med sagsbehandleren var slut, hvoraf jeg siden 2002 har haft ca. 15 i alt, der alle har forsøgt at tvangsaktivere mig.

Fra 2002 til 2005 indkaldes jeg til møder ca. hver anden måned, med henblik på afklaring, først søger jeg revalidering, og jeg blev sat i udsigt at kunne starte på NLP uddannelsen, jeg blev optaget på skolen. Men i stedet fik jeg en ny sagsbehandler, der annullerer dette, fordi jeg ikke er omfattet af personkredsen, hvilket vel vil sige jeg ikke er syg nok, og jeg sendes på ” Projekt Horisont”, her tager jeg en bisidder og båndoptager med til møderne. Jeg får at vide at båndoptageren er ulovlig og vi bortvises efter 5 min. Henvendelse til justitsminister Lene Espersen, som dog bekræfter det er lovligt at bruge båndoptager til møder man selv deltager i. Herefter sker der ikke det store, jeg indkaldes til møder med nye sagsbehandlere, der alle skriver deres lille historie. Det skal bemærkes at, der stadig er stor arbejdsløshed


November 05 får jeg endnu en ny ung sagsbehandler, der har et nyt projekt på bedding, ”Nye Tider nye Veje”, skønt hun ved jeg på dette tidspunkt afventer scanningen. Det skal bemærkes projektet ligger på 2. sal, og jeg kan knap gå op af trappen, efter nu i et halvt år at have nærmest været total sengeliggende. Men lederen på projektet tager det ikke så tungt, det er tydeligt han ikke tror, jeg er syg, og spørger om jeg dog ikke tror, jeg vil finde mig til rette her, hvilket er svært at svare på, men jeg ved, jeg ikke daglig vil kunne klare at gå op af de trapper. Han oplyser at ca. 50% af klienterne kommer i arbejde og spørger om, hvad jeg kunne tænke mig at arbejde med, og han synes jeg skal tænke mere på arbejde og mindre på sygdom. Jeg vælger at forlade projektet og anmoder om og får ved egen læge en sygemelding. Sagsbehandler og teamleder indkalder mig på ny til møde jan. o6, på trods af lægeerklæringen der skulle gælde til resultatet af scanningen forelå.

Den 9. jan 06, ringer jeg om morgenen for sikre mig, at sagsbehandleren har forstået jeg ikke kommer til mødet, jeg skal dagen efter til neurologen. Sagsbehandler og teamleder truer med at fratage mig forsørgelsesgrundlaget, såfremt jeg ikke møder op og jeg møder.
D. 28. marts o6, blev jeg opereret, og d.7.april indkaldt til nyt møde,
Jeg ringer og siger jeg ikke kan møde foreløbig, jeg ønsker dog, at de går i gang med en pensionsansøgning, som jeg havde indsendt d.8. marts 06.

Sagsbehandleren siger jeg ikke kan ansøge om pension på det foreliggende grundlag, men anerkender at møderne fremover må foregå telefonisk. Dette fortsætter et år, og alligevel skriver sagsbehandleren i papirerne, at jeg ikke selv ønsker at søge om pension. I mellemtiden er jeg startet på fysioterapi på grund af ryggen, der som ventet ikke blev meget bedre af operationen og psykoterapi på grund af den langstrakte sag med mistænkeliggørelse. Da min mor lige var død fik jeg psykoterapien som krisehjælp.

Februar o7, forsøger igen at få sat gang i min pensionsansøgning. Stor er min forundring, da teamlederen nu oplyser, at jeg ikke kan søge om pensions så længe jeg går til psykolog og fysioterapeut. Jeg stopper omgående men lige lidt sker der. Dette meddeler jeg skriftlig teamlederen og der ligesom i øvrigt alle mine breve til forvaltningen aldrig bliver besvaret.
April o7 modtager jeg en indkaldelse til møde med ”helbredsafklarende team ” d.19 juni 07.
Dette møde var en stor parodi, teamet bestod af en overordnet sagsbehandler, en psykolog og en sociallæge, der havde afsat 2 timer hertil, ingen af disse havde jeg mødt før. Der blev brugt megen tid på at forklare, at teamet arbejdede efter en bestemt metode, hvor medlemmerne på skift stillede spørgsmål, som jeg skulle besvare men, hvor jeg ikke havde mulighed for egne kommentarer, og hver gang jeg forsøgte det , blev jeg omgående stoppet med ”det er vigtig du er samarbejdsvillig” , ”du hører ikke efter hvad vi siger” , eller ”nu er du aggressiv” og endeligt ”du har ingen omstillingsevne” eller andre negative ladede udtryk. Der blev på mødet så godt som ikke talt om min sygdom og lægen havde ikke læst papirerne men måtte undervejs kopierer. Han lavede ingen undersøgelse, men han konkluderede, at jeg var egnet til arbejdsprøvning. Teamet talte meget om, hvor glad jeg måtte være over de kunne tilbyde en arbejdsprøvning, der efter deres mening bestemt ville føre til selvforsørgelse. Psykologen var påfaldende i sit forsøg på at kredse om min barndom som jeg ikke selv følte var relevant, men hun kunne hurtig konkludere jeg var firkantet og usamarbejdsvillig.

Eksempler på spørgsmål jeg skulle besvare: ”har du mange kunstnervenner”, ”ryger du”, ”er du vred”, ”går du på cafe”, ”hvad ville du have lavet hvis ikke du var syg”. Tonen på mødet var som helhed nedladende. Endvidere blev jeg også på dette møde truet på fjernelse af forsørgelsesgrundlaget, såfremt jeg ikke samarbejdede.

Herefter modtager jeg ressourceprofil på 9 sider med aldeles irrelevante, undertrykkende, mistroiske, fordrejede, usammenhængende oplysninger og en halv side med helbreds-oplysninger, der langt fra omhandler min sygdom, dette skal underskrives og returneres som efter kort tid.
Jeg har efter mødet med teamet henvendt mig til overlægen på Neurokirurgisk afd. OUH, som skriver klokkeklare papirer på min sygdom, herunder kroniske rygmarvsforandringer, og at tilstanden ikke kan bedres, og de sendes til teamlederen. På trods heraf indkalde jeg til jobsamtale, hvor jeg bliver oplyst jeg ikke kan få pension, jeg mener, hun må tage fejl og læser lægepapirerne højt for hende, og jeg bliver smidt ud sammen med min bisidder og får at vide, jeg ikke mere selv må henvende mig og jeg vil få en ny sagsbehandler og teamleder, da de nuværende ikke føler, de kan klare min sag! Nu henvender jeg mig til statsforvaltningen om hjælp til min pensionsansøgning, herefter kommer der skred i sagen. Jeg får brev fra min teamlederen, der ikke ville have mig, at sagen var genåbnet, og modtog ressourceprofil nr. 2 og 3, hvor sagsbehandleren havde forsøgt at inkoopere mine tidligere indsendte indsigelser mod 1. profil, dog uden nogen forbedring. Her hen ved 6 år efter det fatale hovedspring, venter jeg stadig svar på min pensionsansøgning.

26. marts FORTSÆTTELSE.

Den 13. feb. modtager jeg AFSLAG !!! på pensionsansøgningen ”efter § 20,i lov om social pension, idet der ikke er dokumentation for en varigt nedsat arbejdsevne, idet der ikke har kunnet iværksættes konkret erhvervsafklaring, da du ikke har ønsket at medvirke.

Der ses ikke at være lægefaglig begrundelse for, at der ikke kan iværksættes en konkret erhvervsafklaring med de nødvendige skånehensyn for ryg-og nakkebelastninger samt repetative funktioner. Pensionsforum er opmærksom på neurokirurgens vurdering, men er ikke enige. Der er behov for din funktionsevne nærmere afklares.”

Dette står dog i direkte modsætning til sagsbehandler Brian Jeppssons vurdering i ressourceprofil af 25.10.07, under pkt. Udviklingsmuligheder: ” Det vurderes ikke, at der er behov for en afklaring af Vivians funktionsevne på reva-aktiv. Da funktionsbegrænsningerne er beskrevet i helbredsresumet. Det vurderes at sagen skal overgå til behandling efter lov om social pension § 17, da det ikke vurderes at Vivian kan vende tilbage til arbejdsmarkedet ej heller via revalideringsmæssige foranstaltninger eller flexjob.”

Her følger anken jeg sendte efter afslaget:

Ydelsescentret Odense d. 17.feb.o8
Pensionsafsnittet
Egeparken 2A, 8. sal
5240 Odense NØ.



Med en åbenlys uretfærdig afgørelse på min pensionssag, afslag af 11.feb.08, er jeg nødt til at indgive en klage.

Der har i 2 år eksisteret klokkeklare lægefaglig dokumentation for varigt nedsat arbejdsevne:

1) lægefaglig dokumentation d. 14.feb.06 specialist i neurologi N.P. Utzon, Epikrise af MR-scanning af cerebrum, der viste en stor prolaps med kraftig påvirkning mod medulla spinalis.

2) operation 28. marts o6 på neurokirurgisk afd. OUH Stor prolaps fjernet, mundtligt oplyst dette sker for at forhindre total lammelse, mere end for at fjerne symptomerne

3) lægefaglig dokumentation d. 7.sep.o6 ambulant notat fra OUH, neurokirurgisk afd. ovl. Frank Gårskjær bevægelsen nedsat med 50% i alle retninger af col. cer.

4) lægefaglig dokumentation d. 1. nov.06
resultat af kontrolscanning, ovl. Frank Gårskjær OUH ”der ses forandringer i selve rygmarven, som følge af tidligere tryk. Disse forandringer kan vi ikke selvfølgelig ikke fjerne med en operation.”

5) lægefaglig dokumentation d. 7.sep.07 Amb. kontrol hos ovl. Jane Linnet neurokirugisk afd. OUH ” Denne pt. har kroniske følger i ryggen efter, at medulla er blevet påvirket pga. stor cervical prolaps. Der er nu gået 1-1/2 år siden hun blev opereret, og det har ikke hjulpet. Jeg tror ikke på, at hun kan få det bedre, men selvfølgelig skal hun tilbydes fysioterapi således, at hun bevarer sin muskelfunktion i benene. Jeg mener ikke det er holdbart at få hende på arbejdsmarkedet igen og mener at hun skal indstilles til førtidspension.”

6) lægefaglig dokumentation d. 3. okt. 07 amb. notat ovl. Jane Linnet neurokirugisk afd. OUH ” pt. er ikke i stand til at gå på arbejde, som hun har det nu og jeg mener ikke mere jobprøvning kan hjælpe. Hun har kroniske forandringer i rygmarven pga. den store prolaps, og der er ikke sket nogen forbedring det sidste 1 – 1 ½ år. forudser ikke, at hun får det bedre, måske kan hun med tiden få det værre, så det vil være urealistisk at få hende tilbage på arbejdsmarkedet.”

Jeg må på kraftigste påpege, at jeg i den grad har medvirket til at erhvervserklæring kunne ske. Senest på mødet med helbredsafklarende team d. 19.juli 07, så jeg mig nødsaget til at sige ja til det, der på mødet blev kaldt en arbejdsprøvning, på trods af ovenstående lægelige udtalelser. Det skal bemærkes, at jeg på mødet havde en bisidder med, der vil bekræfte dette. Det undrer mig at min pensionsansøgning angivelig blev droppet p.g.a. jeg ikke ønskede at underskrive indtil flere ressourceprofiler, der alle var
fulde af fejl angående mit liv og min sygdom.

Jeg mener således, jeg totalt opfylder paragraf 18 af lov om social pension, hvilket er identisk med sagsbehandler notat i ressourceprofil nr., 3: ”Udviklingsmuligheder” af 25. okt. 07
” Det vurderes ikke, at der er behov for en afklaring af Vivians funktionsevne på reva-aktiv. Da funktionsbegrænsningerne er beskrevet i helbrdsresumeet. Det vurderes, at sagen kan overgå til behandling efter lov om social pension § 17,da det ikke vurderes, at Vivian kan vende tilbage til arbejdsmarkedet ej heller via revalideringsmæssige foranstaltninger eller flexjob

Sluttelig vil jeg bemærke, at jeg sender kopi af afslaget på førtidspension til ovl. Jane Linnet neurokirugisk afd. OUH, idet det her fremgår, der ikke er lægefaglig begrundelse, for at der ikke kan iværksættes en konkret erhversafklaring --- hvilket står i skarp modsætning til og en underkendelse af overlægens vurdering.

Med venlig hilsen

xxxx xxxxxxxx




Historien fortsætter:

Den 11.marts 2008 indkaldes jeg på ny til jobsamtale!! Da jeg ringer for at melde afbud, får jeg påbud om at give møde næste dag for at Underskriver en funktionstest.
Jeg fortæller ham nu at jeg har anket sagen, hvilket er en stor overraskelse for ham, og mødet bliver aflyst. Han ringer næste dag og fortæller, han først nu har læst anken og han spørger til min ryg, det er 1. gang en sags behandler har gjort det. Jeg undrer mig meget endnu engang over sagsbehandling.

Den 22.marts. 2008 modtager jeg brev om at afgørelsen er fastholdt, og din klage er derfor videresendt til: Statsforvaltningen Syddanmark Storetorv 10, 6200 Aabenraa.

Da jeg utallige gange har oplevet mangelfuld sagsbehandling, har jeg for en sikkerheds skyld selv sendt al dokumentation til statsforvaltning, og håber de nu træffer en retfærdig afgørelse.

Her står jeg stadig og venter.

Kommentarer til Vivians sag:

1) Antal sagsbehandler i årene 02-08:

Bente Magnussen aug.02- okt 02

Elizabeth Vestergård Larsen okt.02 - sept.03

Zubeyde B. Akbulut sept 03 – aug. 04

Ulla ? okt .04 – aug. o5

Lonnie Roskvist aug.05 – april o6

Lene Immerkær til tlf.møder efter opr.

Lene H. Larsen sept 06 – juli o7

Brian Jeppsson luli 07 –

involverede overordnede medarb: fuldmægtig W. Straube

teamleder Peter Holm Hansen

teamleder Sandie H. Nielsen

Økonomiske sagsbehandlere:

Helle Christensen

Claus Godtfredsen

Flemming Rasmussen

Dan Bekker

Mette Amtrup

Anne Mette Rasmussen

Behandlere på de forskellige kommunale projekter f. eks.

Lotte Graversen

Lars Mørk

Lilian Ring

Betina Mørk

Det helbredsafklarende team:

Psykolog Lene Bach, sociallæge Bjarne Jørgensen og socialfagsfaglig leder Connie Nør Larsen

Jeg er fra alle behandlere stort set blevet betragtet som usamarbejdsvillig, vred og have manglede vilje til at høre efter, og nogen gange er jeg ligefrem blevet betragtet som en trussel, hvorefter jeg har fået ny sagsbehandler. Jeg er blevet behandlet med nedladenhed manglende tro på jeg fejlede noget. Jeg er er flere gange blevet truet med fratagelse af forsørgelsesgrundlaget. Dette til trods for jeg altid er mødt op til møder og til diverse projekter, også selv om det på forhånd var givet, at min ryg ikke kunne holde til det, f. eks et sted skulle man løbe op og ned af trapper flere gange i dagens løb.

Desuden er jeg blevet mødt med eksempler på grove mistolkninger og usandheder:

1) Elisabeth Larsen der aldrig havde hørt jeg havde dårlig ryg, skønt jeg netop på dette møde optog på bånd, hvad der blev sagt.

Eller efterfølgende hvor Wolfgang Straube deltog i mødet og sagde, det var forbudt at have båndoptager med, hvilket ikke passede på daværende tidspunkt ifølge justitsminister Lene Espersen.

2)Lene H. Larsen der i ressourceprofilen, brugte et angivelig citat, fra tidligere notat, om at jeg fortsat er meget glad for at være kunstmaler og , at spille klaver, skønt jeg ikke i over et år havde gjort dette, og går man til bage til det angivelige citat, ser man det er fri fantasi, temmelig katastrofalt notat i forhold til at jeg søger pension.

3) Teamleder Sandie H. Nielsen, der oplyser, jeg ikke kan søge pension så længe jeg går til fysioterapi og psykolog, hvilket var usandt og igen katastrofalt for mig, da jeg ikke turde andet end at stoppe dette.

Der kunne findes mange flere eksempler på vildledelse og fordrejelse mens tiden går og kommunen den sparer penge så der til de raske kan gives skattestop.





--------------------------------------------------------------------------------

Videre forløb 13.januar 2009 til en næsten endeløs sag/kamp for førtidstidpension.

Der kommer afslag fra Statsforvaltningen i juli 2008, men med en anden begrundelse end Odenses kommunes afslag!! nemlig der mangler lægelig redegørelse!!

Herefter bliver igen indkaldt til jobsamtale 31.juli, men jeg sender brev til sagsbehandleren, at jeg ikke kommer, da jeg mener, jeg skal have besked på hvilken læge, der skal lave den nye lægefaglige redegørelse, og at jeg ikke skal til jobsamtalemidt i en sag om førtidspension, da jeg mener han kan tilskrive mig, hvilken læge jeg skal undersøges af. Men sagsbehandler Brian Jeppsson trækker mig derefter i min kontanthjælp med 3200kr. begrundet med jeg er udeblevet fra jobsamtale.

Det har jeg anket, men kommune fastholdt sanktionen, men overskrev tidsfrist for svar. Anken også sendt til Statsforvaltningen.

Jeg indkaldes på ny til jobsamtale d.20. august, og jeg er så nødt til at møde op. Det eneste der skete på mødet var, jeg skulle underskrive en erklæring på, at kommunen må indhente lægeoplysninger. Dette har jeg tidligere gjort 2 gange ( lægen der siden undersøgte mig oplyste i øvrigt det var helt unødvendigt, da man ikke kan søge om pension uden en generel tilladelse til kommunen om at indhente nødvendige oplysninger).

Stor er min overraskelse, da det viser at den læge, som skulle undersøge mig, var den overlæge på OUH, der har opereret mig og tidligere har sendt udtalelser til Odense kommune. Sagsbehandleren havde ellers sagt, jeg skulle undersøges af en privat uvildig neurolog. Kommunens sociallæger 19 stk. i alt ingen af dem er neurologer. men det har ikke forhindret, at de 5 sociallæger, der har læst mine papirer, i at erklære sig uenig med overlægerne på OUH. Den 29. september er jeg til undersøgelse på OUH, overlægen, laver en speciallægeerklæring. Han oplyser at alle min symptomer, kan tilskrives de kroniske rygmarvsforandringer, og at det aldrig bliver anderledes.

Han oplyser der er mange fra hans afdeling, der aldrig vender tilbage til arbejdsmarkedet, og han heller ikke kan forestille sig, at jeg kan det med mine handicap.

Jeg indkaldes til ny jobsamtale den 20 november, nu skal jeg underskrive, at jeg vil arbejdsprøves. Det havde jeg allerede sagt ja til 19. juni 2007, da jeg var til møde med helbredsafklarende team. De har på trods af dette skrevet jeg ikke ville medvirke, og de var 4 personer mod mig og min bisidder!!! Det skal her erindres at sagsbehandler Brian Jeppsson, selv i mine papirer 25.10.07 har skrevet : ” det vurderes ikke, at der er behov for en afklaring af Vivians funktionsevne på reva-aktiv. Da funktionsbegrænsninger er beskrevet i helbredsresumet. Det vurderes, at sagen skal overgå til behandling efter lov om social pension § 17, da det ikke vurderes at Vivian kan vende tilbage til arbejdsmarkedet ej heller via revalideringsmæssige foranstaltninger eller flexjob.

Dansk Socialrådgiverforening Region Syddanmark (DSF) har i 2006 oplyst, at Odense Kommune har haft en forkert instruks angående kontanthjælpsmodtagere, der søger om førtidspension. Instruksens formål var at forhale sagerne og dermed få ansøgerne til at opgive sagerne.

I den anledning har der været en undersøgelse, der har involveret velfærdsminister Karen Jespersen, og sagen har været rejst i folketinget. Odense kommune indrømmede, at der havde været en forkert instruks men at den er fjernet. Dette fremgår af det svar Karen Jespersen i 2008 (ja sagen verserede i 2 år) sendte til DSF.

Jeg mener, at min sag modbeviser, at Odense kommune har rettet noget som helst. Jeg har derfor skrevet til Karen Jespersen om min sag med alle dens forhalinger.

Hun har svaret, og skrevet, at Odense kommune skal skriftlig oplyse om, hvor lang tid sagen vil tage og hun opfordrede mig til at kontakte kommunen for at finde en god løsning.

Jeg har henvendt har skrevet til Sagsbehandleren for at få op lyst, hvor lang tid min sag vil vare. Men på mødet 20. november, siger han, at det kan han ikke oplyse.

Jeg har også skrevet til rådmand Erik Simonsen og bedt ham svare på om han er sikker på den forkerte instruks er fjernet og på om hans syn på det lange sagsforløb, men han har heller ikke svaret. med supplerende oplysninger.

Endelig har jeg den 10. november anket sagen om sanktionen (fradraget i kontanthjælpen) til Statsforvaltningen. men uden at få svar.

Jeg har sendt endnu et brev den 7. december til Statsforvaltningen.


--------------------------------------------------------------------------------

Og sagen går videre og videre ---- 12. marts 2009

Da jeg hverken hører fra kommunen eller statsforvaltningen, beslutter jeg at skrive til Ombudsmanden d. 27.jan. 09: ”Klage over Odense Kommunens sagsbehandling vedrørende ansøgning om førtidspension .” Efter en kort oversigt sluttede henvendelsen med følgende relevante spørgsmål:

Blev min sagsbehandler underkendt af overordnet? se notat af 25.10. 07

Er der grænser for, hvor længe myndigheder må være om at svare mig?

Er jeg ikke efter næsten 7 års invaliditet berettiget til førtidspension?

Sluttelig skrev jeg, at jeg i alle årene har gået til jobsamtale, velvidende, at jeg aldrig vil kunne klare et job. Jeg har følt hver samtale som et nederlag, og følt mig nedværdiget behandlet, og har meget svært ved at se, hvordan jeg skal klare en arbejdsprøvning.

Jeg fik allerede svar fra ombudsmanden d. 17. 02. o9 om, at han har henvendt sig til Odense Kommune og bedt dem fremskynde sagen, og han medsendte en kopi af mit brev.

Ombudsmanden skriver endvidere ”en kommune skal træffe afgørelse om at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-,revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger(§ 18 i lov om social pension), og ”en kommune skal som udgangspunkt træffe afgørelse senest 3 måneder efter det tidspunkt hvor sagen er overgået til behandling efter reglerne om førtidspension

(§ 21 i lov om social pension).

Herefter får jeg d.20.febr. o9 !!! brev fra Rådmand Erik Simonsen i Odense Kommune, som svar på min henvendelse af 10.nov.08.

Han takker for mit brev og beklager den sene besvarelse.

Han har henvendt sig til ”Jobcentret”, der behandler sagen og bedt om en redegørelse, som er udarbejdet af teamleader Sandy H Nielsen.

Hun starter med at referere til jobsamtale 20.11.o8, her påtaler hun, at der i nogenlunde ro og orden, (dette står formentlig med henvisning til mig og er således en mulighed for at bringe endnu en nedværdigende bemærkning om mig i deres papirer) udarbejdedes en henvisning til Reva – aktiv!! , hvilket stadig er i kontrast til sagsbehandlerens notat af 25.10. 07.

Til trods for Sandy H. Nielsen på dette tidspunkt har modtaget speciallægeerklæringen fra 29.09. 08, oven i alle de andre lægepapirer fra de seneste 3 år, og i modsætning til disse beskriver hun stadig min tilstand, som værende ikke stationær. Dette er således en misinformation til Rådmanden.

Hun fortsætter med at misinformere om sagsforløbet. Hun skriver jeg søger pension på møde d 12,0907,(mødet var nu 11.09.07) men i virkelighed har jeg skriftlig søgt pension 08.03.06. og igen 2 måneder efter, da ingenting sker, der er sendt kopier af disse til rådmanden og nu igen til sagsbehandleren. Ved mødet modtog jeg heller ikke, information om lovgrundlaget vedr. pensionsloven, nej tvært om jeg blev bedt om at forlade mødet, da jeg begyndte at læse op af nogle medbragte lægepapirer.

Og hun oplyste heller ikke som der står, at der som udgangspunkt ikke er tale om en stationær tilstand, fordi jeg går til fysioterapi, dvs. den samlede arbejdsevne ikke er afklaret hvorfor der ikke kan indstilles til pension. Det er som grebet ud af luften

jeg blev som nævnt smidt ud fra mødet uden nogen information og fysioterapien havde Sandy H. Nielsen stoppet et halvt år tidligere, netop for at få gang i min pensionsansøgning. Hun erkender nu, at det var en fejl at stoppe fysioterapien.

Ligeledes har hun erkendt at sanktion fra 31.07.08, hvor jeg blev trukket 3160 kr. ikke var korrekt i henhold til bestemmelserne i forvaltningsloven efter at ”jobcentrets” jurister havde set på sagen.

Jeg tror ovennævnte er en reaktion på ombudsmandens brev til Odense Kommune.

Rådmandens henvendelse er dog den direkte årsag til at jobcentret måtte erkende 2 fejl. Jeg har derfor straks 25.02.09 på ny skrevet til Rådmanden og håber således at min nye henvendelse til ham med korrektion af de mest graverende fejl i sagsforløbet medfører jeg får tilkendt førtidspension.

Senest er jeg bedt om at møde den 18.03 09 på RevaAktiv til Ambulant afklaring

Jeg har på skriftlig forespørgsmål fået brev fra min sagsbehandler Brian Jeppsson (nyt at han svarer) om at mødet sigter på at arbejdsprøve mig (gamle boller på suppen) måske til et flexjob, da de stadig ikke mener jeg kan tilkendes pension.

Så mit sidste brev til Rådmanden har han nok ikke endnu kunnet reagere på

Møde 18.03.09 på RevaAktiv med sociallæge Vagn Kongsholm VK (gynækolog), socialrådgiver Kirsten Hintze KH og mig selv og bisidder.



Vk indleder med at sige dette er sidste møde inden afklaring af pensionsansøgning, han og HK siger, de er klar over, jeg ikke kan klare et flexjob og arbejdsprøvning er det heller ikke muligt at gennemføre. Mødet varer 2 timer og kredser meget om min

psykiske tilstand med spørgsmål som for eks.: Har du nogen psykiske problemer? kender du noget til hårde stoffer, hash, speed kokain? havde din mor fuldtidsjob? desuden foreslår han, at jeg skal tage antidepressiva for min nervelidelse, til trods at jeg meget klart benægter at have nogen form for psykisk lidelse, og i øvrigt aldrig tager nogen form for hverken medicin eller stoffer.

Spørgsmålene undre mig, når jeg har en næsten overreven rygmarv, som er uhelbredelig, jf. udtalelserne fra neurokirurgerne, der endog har påpeget at tilstanden ikke bare er stationær, men kan forværres.



Mødet ender med henvisning til psykologisk undersøgelse, som jeg ikke kan blive fri for, skønt jeg har 12 timer hos en anerkendt psykolog, som kommunen også har betalt for dette er tidligere omtalt. Men de siger, det er for min egen skyld for at få min pensionssag afsluttet!!!!! Man må undre sig.



Jeg er nu indkaldt til en psykologisk undersøgelse 26.05.09 hos en psykolog i Middelfart, mødet forventes at vare 2-3 timer, altså næsten 2 1/2 måned efter mødet, og 45 km fra mit hjem, og jeg er ikke blevet tilbudt transport, endnu et tegn på de ikke tager min fysiske sygdom alvorlig.


--------------------------------------------------------------------------------

Fortsættelse ………. .. . .. . … 26.juni 2009:

Besøg hos psykolog Mette Jacobsen Middelfart 26.maj 2009.

En af mine venner kører mig til Middelfart, og han deltager som bisidder, hvilket han har gjort tidligere uden problemer.

Psykologen starter med at sige: ” jeg kan ikke forstå, hvad du laver her”.

Det kan jeg jo heller ikke selv, men jeg mener, det skyldes ulovlig sagsbehandling.

Hun oplyser, at hun har fået vurderingen fra ”Ambulant afklaring”, her kaldt

”Socialmedicinsk Vurdering”. Jeg har selv flere gange bedt om kontinuerlig aktindsigt, uden det lykkedes, og beder om at se papirerne, og får en kopi læst op, og derefter udleveret. Af disse papirer fremgår det, at sociallægen for første gang siden feb.2006 er enig med overlægerne på neurokirurgisk afd. OUH, i at min læsion i rygmarven er stationær, og at mit funktionsniveau er nedsat i betydelig grad, og der er overensstemmelse mellem mine symptomer og de objektive fund. Han anerkender, at mine smerter er konstante, og at selv minimal belastning forværrer min tilstand.

Han skriver også, at han ikke finder mig appellerende.

Som noget helt nyt beskrives min personlighedsstruktur at være hindrende for ” at pågældende vil kunne opfatte sig selv som en del af arbejdsmarkedet.”

Jamen hvad har det med sagen at gøre, jeg er så fysisk syg, at jeg ikke kan arbejde det er sociallæge også enig i altså for 1. gang i 3 år. Men jeg tvinges ud fra ovenstående alligevel til Psykologisk undersøgelse!!!

Hos psykologen starter vi 35 min. samtale om vilkårene for den tvungne test.

Jeg vil gerne sikre mig, at psykologen kender baggrunden for min undersøgelse, en del af tiden bruges til overtalelse af, at bisidderen kan deltage.

Herefter bruges 1 time og 20 min. på selve intilligens- og personlighedstesten, som jeg selv føler forløber godt og har fornemmelsen af, at psykologen synes det samme.

Efter testen siger psykologen, at den først er færdig, når hun har gennemgået resultatet med mig, hos hende, og hun sender først Odense kommune regningen, når hun ved, hvor mange timer, hun har brugt. Jeg spørger, om det kan foregå telefonisk, på grund af min fysiske tilstand, ellers skal jeg jo igen skaffe en chauffør. Vi bliver enige om, at hun tilskriver et tidspunkt, hvor jeg kan ringe til hende. Herefter er mødet slut og chaufføren rejser sig og går i forvejen ud og bemærker, at det var en spændende undersøgelse.

Efter 2 dage ringer jeg til psykologen og spørger, om hun skriver testen er foretaget under tvang, hvilket hun siger hun allerede har gjort, og tilføjer du var jo ikke i dit rette element. Jeg inviterede hende til at læse min historie på ladk. dk.

Efter en uge får jeg brev fra psykologen, at testen ikke kan benyttes til ”tilstrækkelig sikker vurdering af hendes intellektuelle og psykiske ressourcer, idet hendes bisidder har påvirket hendes medvirken, idet han forstyrrede hende og mig under undersøgelsen.

På hvilken måde og i hvilket grad, hun har været påvirket heraf, er det mig ikke muligt at vurdere”.

Jeg var ikke påvirket af bisidderen, men af situationen som sådan, og det ville have været rart, hvis hun havde sagt det under selve testen.

Hvad det betyder for min sag, ved jeg ikke. Som tidligere nævnt, forekommer det mig absurd, at kommune vil have en sådan psykologisk test, når min sag i alle årene indtil 18. marts i år har handlet om min fysiske funktionsnedsættelse og kommunens manglende anerkendelse af denne. Men hvis det er meget vigtig for kommunen, stiller jeg gerne op til en ny test.

Jeg vil herefter skrive til psykologen og bede om aktindsigt i testen, uanset om den kan bruges eller ej.

Den 25. juni 2009. Jeg modtager brev fra RevaAktiv :

” den tidligere vurdering ved den ambulante afklaring vedrørende de fysiske forhold er fortsat gældende. Det er således fortsat vurderingen, at der oven i pågældendes fysiske gener foreligger en grundlæggende speciel personlighedsstruktur, der sammen med de fysiske gener er alvorligt invaliderende og vil forhindre en hver form for tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er også dette forløb, der har været gennem pågældende hele forløb igennem kontanthjælpssystemet.

Undertegnede vurdere således, at pågældendes funktionsevne er nedsat i svær grad på baggrund af både personlighedsmæssige grunde samt fysiske problemstillinger. Der findes ikke behandlingsmuligheder i det psykiatriske system, der vil kunne bedre pågældendes personlighedsmæssige ressourcer. De fysiske problemstillinger findes der ikke yderligere behandlingsmuligheder for. Tilstanden må derfor vurderes at være varig.” Underskrevet Vagn Kongsholm, sociallæge 18, juni 2009.

Brevet er ledsaget af mulighed for indsigelse, men jeg orker ikke mere og har skrevet tilbage ” jeg har ingen kommentarer”

Det skal bemærkes, at jeg d. 2.juni, har skrevet til justitsminister Brian Mikkelsen.

Jeg forelægger kort min sag, for især at bede ham svare på, om lovligheden af

at sende mig til psykologisk testning, og om han finder dette hensigtsmæssigt (undersøgelsen er jo ikke gratis for kommunen), når det er åbenlyst, at jeg er fysisk syg, nu også for kommunen.



Jeg har fået brev med aktindsigt fra psykologen, og hun fastholder, hun ikke kan besvare undersøgelsen. Altså har det været spild af tid og penge.



Endelig har jeg fået brev d. 9. juli fra sagsbehandler Brian Jeppsson,

Her medsendes endnu en ressource-profil, som jeg bedes underskrive!!!

hvad det skal gøre godt ved jeg ikke, og den er stadig fuld af fejl, og der også en meddelelse om, at sagen nu forelægges til Partshøring i Pensionsforum, og en indbydelse til mig om deltagelse, dette skal jeg meddele skriftlig.



Jeg har sendt meddelelse om, at jeg ønsker at deltage.





AFSLUTNING.



13.aug. o9. jeg blev ringet op af Kurt Esbjørn fra pensionsforum, om jeg kan møde samme dag til partshøring. Jeg har et par dage ikke kunnet gå, og siger, det kan jeg ikke, men siger ja til at møde d. 15. aug.



På mødet er Kurt Esbjørn og Knud Henriksen til stede. Mødet tager 20 min., hvor vi taler om min sygdom og ting fra forløbet af sagsbehandlingen og jeg fortæller om sygdomsforløbet og om al min genoptræning f.eks. fysioterapi. zone terapi, kranio-sacral-terapi og pilates, meget af det foregår hjemme i min seng.



Knud Henriksen spurgte, hvor min skade sidder, og jeg fortæller, det er mellem 6 og 7 nakkehvirvel og at rygmarven er revet halvt over. Til dette bemærker han, at hvis man bliver hængt, bliver rygmarven revet helt over ved 1. ryghvirvel!!!



Knud Henriksen nævner på mødet , at sagsforløbet ikke kunne være gået hurtigere!!, jeg undrer mig , fordi på mødet med OUH’s overlæge tilbage i 2, marts 06, før operationen fik at vide, at min læsion aldrig kunne bedres, og operationen kun kunne modvirke en total lammelse, altså jeg var kronisk syg uden nogen mulighed for bedring, så skulle det virkelig tage Odense Kommune 3 ½ år, at nå frem til samme resultat.



Havde jeg ikke kæmpet og anket til forskellige instanser sagsbehandlere, teamleader, statsforvaltning, sekretæriatetschef, rådmand, kommunaldirektør, borgmester flere ministre og ombudsmanden til mange af dem flere gange, havde jeg måske aldrig fået tilkendt førtidspension



Mødet forløb for øvrigt i en rolig atmosfære.



2. sept. o9 modtog jeg brev fra pensionsafsnittet, at jeg er tilkendt førtidspension efter gældende lov førtidspension § 20,stk.1 pr. sept.09, hermed er 3 ½ års kamp med Odense kommune forhåbentlig slut.



I mellemtiden fik jeg svar fra justitsminister Brian Mikkelsen d. 13.juli 09. Han oplyser, at regler om førtidspension hører under indenrigs- og socialministerens ansvarsområde og håber jeg accepterer den ansvarsfordeling, der er fastlagt mellem de forskellige ministerier, og da han ved, at jeg allerede har været i kontakt med tidl. velfærdsminister, vil han ikke foretage sig yderligere.



Indtil videre slutter jeg her, og takker for hjælp og støtte fra Landsorganisationen af Arbejdsledige LA.


Efter endt pensionssag (3½ år) vælger jeg at kontakte ombudsmanden, da jeg finder det yderst relevant at få en undersøgelse i værksat omkring den meget nedsættende, krænkende og ulovlige sagsbehandling, der er foregået i Odense kommune.

Jeg gør ombudsmanden opmærksom på journalist Winnie Rundstrøms undersøgelse fra marts 09, hvor W.R er i kontakt med 170 identiske sager a la min sag og at jeg selv har kendskab til sager som W.R. ikke kender til. Jeg mener, at der er påkrævende nødvendigt at ændre på sagsbehandlingen i Odense, muligvis tilmed i hele landet.

Ombudsmanden svarer, at det kan han vælge at gøre efter lov af 1996, men at han desværre ikke har ressourcer til det. Ombudsmanden skriver endvidere at han gerne vil se på min, men så skal han bede mig skrive et nyt brev.

Det vælger jeg at gøre nu på egne vegne. Ombudsmanden beder herefter om en redegørelse fra Odense kommune. Odense kommune aflevere igen en skrivelse, der ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Odense kommune skriver bl.a. at der er tale om ganske normal sags behandling. Odense kommune ser sig derfor ikke nødsaget til at give hverken en undskyldning eller erstatning, som jeg mener, er en selvfølgelighed. Ombudsmanden vælger herefter at afslutte sagen, da det er for ressourcekrævende, nu da jeg har modtaget pension, siden 2/9 2009.

Men tænk engang at vi her i Danmark vælger at bruge ressourcerne så uhensigtsmæssigt i så stor stil, at der desværre ikke er ressourcer til at ændre på dette tåbelige bureaukratiske ressourcespild.

Kommentar – Ulf V. Olsen:

En happy ending?

V fik pension efter års kamp mod et system, som på alle måder søgte at hindre det. Det er i hvert fald det som Vs egen fremstilling af sagsforløbet giver klart indtryk af og hinsides enhver tvivl dokumenteres det, at V har oplevet forløbet intimiderende og nedværdigende; et forhold der ikke kan dementeres af nok så mange andre versioner af samme forløb, som andre involverede aktører (sagsbehandlere, teamledere, sociallæger, rådmænd etc.) måtte have.

Da V er en fighter, vil disse utvivlsomt fremstille hende som besværlig og usamarbejdsvillig (i forhold til at spille med på de pågældendes dagsordner) eller som det hedder ovenfor: ”ikke appellerende”. Havde V imidlertid ikke været en fighter havde udgangen på sagen været en anden: Havde V været samarbejdsvillig og sat sin lid til systemet taler al sandsynlighed for, at hun aldrig ville have fået den pension, som hun så åbenlyst er berettiget til.

Kommunerne har taget kampen op mod socialt bedrageri – ikke mindst begrundet i, at de ansatte der tjekker sociale klienter opdager snyd i et omfang, som gør, at de kan tjene deres egen løn ind. Tilsvarende foranstaltninger sættes dog hverken fra kommunal eller statslig side i værk i forhold til at afsløre snyd blandt store firmaer – herunder multinationale – eller for den sags skyld bare med henblik på at afsløre sort arbejde i villakvartererne. Dette til trods for, at der utvivlsomt er langt større beløb at hente her, men selvfølgelig også langt mere magtfulde samfundsgrupper at træde over tæerne!

Og ligeledes synes offentligheden generelt uvidende om, at en hvilken som helst kontanthjælpsmodtager kan forvandles fra lovlydig borger til bedrager alene, fordi vedkommende forelsker sig og glemmer at oplyse sagsbehandlere om overnattende kærester, hvilket ligesom sagsforløbet oven for demonstrerer, at retten til privatliv er ganske suspenderet for sociale klienters vedkommende: Andre borgere i dette land er ikke pligtige til at holde offentlige myndigheder ajour med udviklingen i deres kærlighedsliv eller berette om forhold i deres barndom eller vennekreds!

V. s sag – og andre som hendes – viser imidlertid, at der også findes en anden form for socialt bedrageri, nemlig den der begås af myndighederne mod de fattigste borgere i vores samfund, som netop er kendetegnet ved at de – med al respekt for LA og andre gode foreninger – ikke har stærke interesseorganisationer til at kæmpe deres sag. Gennem forhaling, misinformation, manglende vilje til at lytte og generel disrespekt bedrages borgerne af myndighederne for ydelser, som de har et retmæssigt krav på! Omfanget af dette bedrageri – målt i kroner og øre – findes der af gode grunde ingen officielle tal på. Da få kontanthjælpsmodtagere er ligeså standhaftige som V, er der al mulig grund til at tro, at det er stort. At private socialrådgivere nu kan tjene penge på at sikre, at folk får, hvad de har ret til i det offentlige system, er en kraftig indikation på det samme!

Det kan forekomme nærliggende at rette sin harme mod de konkrete sagsbehandlere, sociallæger m.v. som V har mødt i forløbet. Dette er næppe heller uberettiget, men skyder alligevel langt forbi målskivens centrum: Den socialpolitik, der føres i dagens Danmark med et solidt politisk flertal i ryggen og de politiske og økonomiske præmisser, som denne politik basere sig på, er den virkelige skurk.

Dårlig og mistænkeliggørende behandling af folk på sociale ydelser, som samtidigt reduceres både i størrelse og varighed, handler først og fremmest om generelt at afskrække folk fra en tilværelse på overførselsindkomst og dermed at få dem til at acceptere ringere forhold end de ellers ville være parat til som lønarbejdere. Når almindelige lønmodtagere i så stort tal bakker op om den førte socialpolitik og stemmer på de partier, der fører den, skyder de således sig selv i foden.

Når V har oplevet dårlig behandling hos Odense kommune skyldes det derfor ikke fejl hos de enkelte sagsbehandlere. Det skyldes derimod, at de passer deres arbejde og deres arbejde er netop at gøre livet så ubehageligt for folk på overførselsindkomster som overhovedet muligt. Dette med henblik på at presse folk over i et hvilket om helst lønarbejde og med henblik på at afskrække andre fra at ende på overførselsindkomst. Begge dele sikrer mere medgørlige lønmodtagere.

En virkelig happy ending forudsætter derfor, at solidariteten mellem dem på og uden for arbejdsmarkedet styrkes – i gensidig respekt – og at vi etablere et socialt system med klare og gennemskuelige rettigheder og med ansatte der har til opgave at hjælpe folk – og ikke mishandle dem. En god begyndelse ville være at afskaffe det horrible magtmiddel, der består at kunne true folk på deres helt grundlæggende forsørgelse.

Slut.

[phhmw]

Kære Hemala
TV2 Nyhederne efterlyste lange sagsbehandlingstider dd.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=14395

Hvis kunne du jo sende dem tråden på [email protected].

Hilsen Peter

[hemala]

Hej Peter
Det gør jeg lige så

[Vovse]

Føj for s....

Jeg syntes, at jeg har været gennem en modbydelig kamp med min kommune på min vej til fp, men jeg må jo erkende, at det jeg har oplevet er peanuts i forhold til din kamp.

Jeg tager hatten af for din stædighed.

[annagw]

For *****...

Jeg kunne kun koncentrere mig om den første tredie- eller fjerdedel, men... Hold da op. Nu ved jeg jo ikke om du har skrevet det længere nede, men jeg syntes det lyder som om at det vil være relevant for dig at kontakte sundhedsstyrelsens patientklagenævn med henblik på erstatning.
Men måske det er forældet - og måske det er for stort et arbejde.

Beklager jeg ikke kunne læse det hele.

[Tassi]

Jeg har læst hele dit indlæg, og tager hatten af for din kampvilje og beslutsomhed
Samtidig tænker jeg også over, hvilken 'fordel' du har i systemet, da dit problem 'kun' er fysisk
Sådan nogle, som jeg, der er ramt på psyken, og nærmest bliver ledt blinde rundt i systemet uden at forstå ret meget af, hvad der foregår, har ikke en jordisk chance for at tage sådan en kamp op

Heldigvis for mig, kæmper mine forældre min sag. De har det overblik og den hukommelse, jeg ikke har, og jeg ved de vil kæmpe lige så længe de har kræfter til det

Men hvor mange er der ikke lige, som ikke har nogen til at kæmpe for sig?

Hvor mange liv bliver der ikke tabt på gulvet på dette grundlag?

Det er mere end uhyggeligt at tænke på

Tak fordi du delte din historie. Jeg håber du vil kæmpe videre, denne gang med oplysning, så du indirekte kan være med til at kæmpe for dem, der ikke kan kæmpe for sig selv

[jailbird]

Der tabte jeg sg mælet. tak for en flot flot udredning - ikke mindre end fantastisk

tillykke med din sejhed og evne til at holde hoved koldt i de håbløse situationer og tillykke med pensionen

skal blot høre hvem ulf v. olsen er

[popiae]

Ja, stort tillykke med pensionen.

Og flot udredning, altså god skriveform.
Typisk sagsbehandling, desværre.

Du kan evt. læse min tråd"magtmisbrug".

VH Popiae

[TimeGuest]

Puha ... det var noget af et "kør-rundt-system", som du der har været igennem.

Selv Odysseus kom hurtigere hjem ...

[hemala]

Hej alle

Skal lige sige det ikke er min historie, men en fra virkligheden, som jeg har googlet og at jeg stadig kæmper med systemet.

Hilsen Hemala