Nu er vi sgu TO i familien!

[popiae]

Hvor er det godt hun har dig til at hjælpe.

med hensyn til at ville fjerne børn, således at man kan arbejde, FØJ; FY for s...

Håber at du får en politikker ud af stolen, da.

Men desværre lidt i tråd med seneste praksis undersøgelse.
Hvad f...sker der da??


VH Popiae

[buster]

du/i fortjener et mega for hvor er det da bare heldigt at hun har dig.

Jeg er simpelthen rystet i min grundvold over dette.

FY FOR F..... hvor er det uartigt og ...og ...og

GODT KÆMPET og hold fanen højt, det kan simpelthen ikke være rigtigt i dagens dk!

[Florken]

Kære DAM

Starter med at kondolere.

Hvor må det være dejligt for XX at du er der for at hjælpe, trods din egen kamp og sorg.

Jeg har det som de andre, der har kommenteret i denne tråd :

Det kan fama ikke være efter loven at behandle XX og familien sådan !

Og desværre er der sager, hvor kommunen kan slippe afsted med sådanne tiltag,

fordi det er ressourcesvage mennesker, det handler om.

Ja, man kunne fristes til at tro, at de benytter sig af netop dette faktum!

Hvor er det nedværdigende behandling af svage borgere !

Det burde på FORSIDEN af en SERIØS avis!

Men det kræver jo overskud fra de ramtes side, og det er jo netop overskuddet, der mangler.

[kandelsdorff]

føj hvor er den komune streng!

godt hun har dig- og kondolere over dit tab det er aldrig sjovt når nogen går bort.

håber i får denne sag frem i lyset- for selvfølgelig skal børnene da ikke fjernes fra hjemmet af-

[DAM]

Tak skal I have! Det er simpelt hen guld værd både at kunne få afløb, støtte samt gode råd herinde. Tak skal I have!

Jeg har skrevet til dem alle, jeg gerne vil drøfte sagen med dem - enten via telefon, mail eller fysisk møde. Og jeg har plukket citater fra både ressourceprofil og lægeerklæringer - og de viser, det kun er sagsbehandleren, der har noget ønske om at fjerne børnene. Ingen andre hverken nævner eller anbefaler det. Det fortalte jeg hende forøvrigt også temmelig mange gange under 2-timers mødet, men hun har åbenbart nogle høretekniske vanskeligheder..... for man kan da umuligt være SÅ uinteresseret i sandheden, som hun ellers gav indtryk af.

Jeg tror på, vi vinder den her sag, så XX får sin førtidspension igennem.
Hun har en arbejdsprøvning, der er ½ år gammel. Den vil sagsbehandleren ikke bruge, fordi børnene ikke var fjernet på det tidspunkt.
Jeg sagde så, at fjernelse af børnene slet ikke var et tema - pånær i hendes hoved - og derfor kunne hun ikke med udgangspunkt i dem forlange en ny arbejdsprøvning.
Tænk engang, hun vil fjerne børnene og så tvinge XX i arbejdsprøvning.
For ½ år siden havde hun fravær på 50%, selv om hun kun skulle være der to timer om dagen. Psykiateren sygemeldte hende - hun fik det simpelt hen forfærdeligt dårligt.
Sagsbehandleren brugte også det store fravær samt den korte periode (2 mdr) som argument for, den skal gentages.
Jeg sagde så, at en arbprøvning jo skulle vise, hvad man kunne.... og det er på en skala fra 0-100%. Og den havde jo så vist 0%! Punktum!
Men hun ville ikke anerkende, den havde vist noget - for XX havde jo ikke kunnet holde til det.
Her blev jeg så lettere anspændt, og til sidst holdt hun mund.
Men... det er sådan, hun argumenterer.

Du havde dine børn hjemme. Det tror jeg ikke, du skal have. Derfor kan arbprøvningen ikke bruges.
Du var meget syg, fordi det var for hårdt, og efter 2 mdr blev den indstillet, da man vurderede det som udsigtsløst. Så du har ikke afprøvet noget.
Derfor skal du igen i arbejdsprøvning. Og jeg undersøger, om dine børn skal fjernes imens.

Jeg er glad for, jeg kan være saglig og relativt rolig, selv om jeg bliver meget vred. Ellers havde jeg simpelt hen skreget hende ind i hovedet.

Pyha, nu fik jeg lige lidt luft igen. Tak fordi I gider læse - og tak for jeres kommentarer.

[Huldra]

Jeg ville f. også blive eddertosset, og det endda sådan rigtigt, jeg ville blive sindssyg i mit hoved, hvis de ville fjerne mine børn for at jeg skulle kunne passe et job.. faktisk er det en af hovedårsagerne til at jeg måske har gået for stille med dørene i starten af min sygdom og bare afventet at blive rask igen. Hvilket jeg jo så desværre ikke er blevet.
jeg som ellers er et roligt menneske ville nok tæve sådan et kvindemenneske godt og grundigt..
jeg har et forslag den anden vej, og det er at hvis alle sagsbehandlerne fik frataget deres fritid, deres mænd kone og kærester, samt børn... så kunne de arbejde 18 timer i døgnet og på den måde klare stakken af syge borgere noget hurtigere.. var det mon noget for dem? næ sikkert ikke..
Vi som er syge, og kæmper som en fisk i nettet.. vi har sku aldrig fri for vores tanker og bekymringer.
jeg håber ved gud at du kan få smidt sådan en tosse rådgiver ud i hegnet.. eller ihverfald få hende irettesat.
knus og mange tanker herfra.. og så husker jeg lige at sige det gør mig ondt at I har mistet en af familien.

[DAM]

Så fik hun svar fra kommunen vedr pension. De vil ikke omvurdere - og den er derfor sendt videre til Beskæftigelsesankenævnet. ØV! Havde håbet, de kom lidt til fornuft....
De har ladet mit brev indgå i sagen. Det er da altid noget. Men skræmmende, det ikke ændrer noget som helst. De gentager de tre begrundelser for afslag, de nævnte i det oprindelige afslag.
Bla at hun er for ung. Jamen jeg mener jo selvfølgelig også, XX bør slå øjnene op om morgenen og tænke: Hold da op, jeg er kun midt i 30-erne.... jubiii.... nu er jeg rask!!!
En anden begrundelse er, psykiateren ikke tilstrækkelig tydeligt har udelukket, hun vil kunne arbejde igen på et tidspunkt. Jeg har læst erklæringen - den er fuldstændig tydelig. Han bruger ét sted ordet "tror" - men der er ingen tvivl. Og han vurderer tilstanden varig og stationær.
Og den tredie grund er så noget med Familieafdelingen. Om familien skal have mere hjælp. Men de vil kun hjælpe med at strukturere hverdagen. Det bliver XX ikke rask af. Ikke det, hun har brug for.

Så altså... hun kan ikke få sygedagpenge længere, fordi hun har fået afslag på pension. Hun skal i arbejdsprøvning igen, fordi sagsbehandleren ikke vil godkende arbprøvningen fra okt-nov 2009 (som psykiateren stoppede, fordi hun gik helt i stykker på det). Sagsbeh. vil ikke godkende den, fordi hendes børn ikke var fjernet hveranden weekend. Men nu er der så lige skrevet en erklæring (som hverken jeg eller XX har set endnu), hvor psykiateren klart ville skrive, det IKKE vil gavne at fjerne hendes børn.
Så bør man jo godkende arbprøvningen. Men det gør jo nok ingen forskel længere, tror jeg...... altså nu, hvor pensionen behandles som en klagesag....

Jeg kan snart ikke finde rundt i det længere. Det er ét stort rodet mareridt.

Jeg ved ikke, hvad der kræves for at kunne få forlænget sygedagpengeperioden.
Jeg kan håbe, sagsbehandlerens ønske om at fjerne børnene nu er stoppet pga den nye speciallægeerklæring (hun har ferie nu her). Men så er hendes begrundelse for ny arbprøvning jo også forsvundet. Så må hun bruge den fra okt-nov - som blev stoppet af psykiateren, fordi XX slet ikke kunne klare 2 timer om dagen, selv om hun fik fuldstændig fleksibel arbejdstid.
Men hvordan fanden kan man så give afslag på pension?

Jeg sendte en lang redegørelse til direktør, afdelingsleder og politiker. Jeg kan se, alle har læst den. Politikeren ville vende tilbage - jeg har intet hørt. De to andre har ikke reageret. Nu har jeg mailet til dem og forlangt et møde inden for de næste 2 uger. Hvem der deltager - det må de finde ud af indbyrdes.

Jeg er simpelt hen rødglødende af raseri!!! Men jeg er enormt sober i mine henvendelser. Der skal intet være, de kan kaste sig over. Men jeg er kontant og ikke en skid bange for dem, for jeg synes simpelt hen, de agerer vanvittigt.

Men det er jo også vanvittigt, man kan bruge en speciallægeerklæring fra januar 2010 - men ikke en arbprøvning fra okt-nov 2009.
Man kunne jo fristes til at tro, man kan bruge de ting, man kan få drejet, så det passer ind i ens eget kram. Resten ignoreres.
Pensionsrådet (eller hvad de hedder) forholder sig slet ikke til arbprøvningen. De er endda så uforskammede, de i følgebrevet til Beskæftigelsesankenævnet skriver, de vælger at fokusere på XX´s ressourcer frem for begrænsninger.
De er fandme dygtige!!!

Men når de kan vedlægge et følgebrev.... så kan jeg vel også - og det gør jeg! Jeg afventer at se lægeerklæringen.... både psykiater og sagsbehandler har ferie, men så må en anden på kommunen kunne finde ud af at sende den til XX. Og så prøver jeg at stykke noget sammen ud fra den.

Men.... jeg synes, det er en fuldstændig vanvittig kamp. XX har slet ikke kræfterne til den. Hun er jo SYG!

Nu fik jeg lige luft.... tusind tak til dem af jer, der læste med hele vejen

[popiae]

Held og lykke med det videre forløb.

Jeg synes at du griber det fornuftligt an, så bare fortsæt.

VH Popiae

[gh72]

Ej, hvor er det grotesk, men hvor er hun heldig, at hun har dig til at hjælpe sig!
Det er da helt vanvittigt og jo lige til at blive endnu mere syg af, når hun får sådan en behandling!
Håber, du får et møde op at stå med de ansvarlige, det kan simpelthen ikke være rigtigt det der.

Tja, den med alderen kan man ikke bruge til så meget. Man blev jo ikke spurgt hvor gammel man var, inden man blev syg..

Håber alt det bedste for jer begge

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af DAM

De vil ikke omvurdere - og den er derfor sendt videre til Beskæftigelsesankenævnet.

Når Beskæftigelsesankenævnet så har modtaget sagen, kontakter du dem og beder om at få aktindsigt, så du kan tjekke om de har modtaget alle akter.

Vi har vist før hørt om kommuner, der kun medsendte de akter som var i deres favør.