Yes Yes Yes - K10

hobby4me · 17-12-2011, 16:01

Ved ikke om jeg smider dette i den rigtige tråd. Har ikke været så meget herinde da jeg er kørt helt i sænk over kommunens aktiverings-cirkus.

Men, i dag har jeg fået det bedste julebrev jeg kan ønske mig.
Min sag har været oppe i pensionsteamet, og er blevet sendt videre til godkendelse i midten af januar.

Håbet er lysegrønt

Te-pigen · 17-12-2011, 18:04

Tillykke med at være halvvejen, håber det går hele vejen.....

nolle123 · 17-12-2011, 21:03

Stort tillykke, håber snart du når hele vejen igennem...

Jeg venter selv på svar dog med Fleks!!! Så venter i spæding og håberrrrr virkelig

Enteneller · 17-12-2011, 21:10

Håber det bedste for dig, men husk intet er besluttet før det er fastlagt.

Jeg fik selv afslag på pension efter indstilling iht. §18 i foråret, desværre, noget jeg slet ikke havde forventet.

Held og lykke til dig, kender følelsen når man er så tæt på afgørelsen.

hobby4me · 17-12-2011, 22:51

Tak skal i have.

Det vil være "en kold tyrker" hvis jeg får afslag.

Jeg er kørt så langt ned at det med at jeg er et nervevrag når jeg venter på svar, har været helt ude af drift.
Burde egentlig være skide nervøs over svaret da det har tærret så hårdt på parforholdet med aktivering, at gemalen har sagt fra hvis ikke pensionen går igennem. Han har også dårligt helbred, men skulle gerne kunne holde de sidste 2 år inden han kan gå på efterløn.

Hvis pensionen ikke går igennem hedder det skilsmisse, hvilket jeg efterhånden har vænnet mig til tanken om, selv om det gør ondt.
Er allerede igang med at se på lejeboliger på nettet, så jeg er forberedt i forhold til afslag - det er nok at jeg bliver kørt endnu mere i sænk, manden skal have lov til at have et liv.

Enteneller · 18-12-2011, 18:07

Citat:

Oprindeligt indsendt af hobby4me

Tak skal i have.

Det vil være "en kold tyrker" hvis jeg får afslag.

Jeg er kørt så langt ned at det med at jeg er et nervevrag når jeg venter på svar, har været helt ude af drift.
Burde egentlig være skide nervøs over svaret da det har tærret så hårdt på parforholdet med aktivering, at gemalen har sagt fra hvis ikke pensionen går igennem. Han har også dårligt helbred, men skulle gerne kunne holde de sidste 2 år inden han kan gå på efterløn.

Hvis pensionen ikke går igennem hedder det skilsmisse, hvilket jeg efterhånden har vænnet mig til tanken om, selv om det gør ondt.
Er allerede igang med at se på lejeboliger på nettet, så jeg er forberedt i forhold til afslag - det er nok at jeg bliver kørt endnu mere i sænk, manden skal have lov til at have et liv.

Sikke et pres du er under, jeg håber dog at I kan blive sammen når du får din pension

.

Held og lykke.

bmp24 · 18-12-2011, 19:55

hobby4me

Hvor det dog lyder hårdt at dit liv hverken fungerer på den ene eller den anden måde.

Må dog lige spørge dig - hvorfor har aktivering dog taget så hårdt på dig og forholdet - er du ikke så god til at sige fra ?

Håber det bedste for dig - og at alt går glat igennem - både med pension og dit ægteskab

hobby4me · 19-12-2011, 00:14

Jeg er ikke god til at sige fra, og har aldrig været det.

Blev sygemeldt i 2002, visiteret til fleksjob i 2003 og fik straks fleksjob.

Desværre var misundelsen for stor blandt kollegaer, så jeg blev mobbet ud efter 3½ år, men skulle have sagt fra længe før.

Herefter 4½ år i aktivering - 1 år hvert sted. Hver gang sagde anden aktør at det er en pension du skal have, selv min egen sagsbehandler nåede dertil i januar i år, men der skete intet. Den sidste aktivering var i kommunens egen "virksomhed". De havde ikke skrevet et eneste ord ned om hvordan forløbet var gået ! ! !

Jeg kunne ikke kapere den sidste aktivering. Græd før, under og efter aktivering hver dag, men sagsbehandleren forlangte at jeg skulle fortsætte og min læge kunne ikke se det var et problem. Lå blot på sofaen når jeg kom hjem. Efter sagsbehandlers udmelding om pension, ventede og ventede og . . .
Efter sommerferien trak jeg mig op og kontaktede min fagforening og bad om hjælp til selv at søge pension. De mente at hvis jeg fik afslag ville kommunen sende mig til et sted for folk med psykiske problemer og jeg ville måske derefter blive tilkendt pension. Var hos psykiater for knapt 1 år siden på kommunens foranledning. Det var en god oplevelse, og han sagde/skrev at der var ikke mere tilbage i mig da hverdagen for mig selv og min mand var en kamp og tærrede dermed hårdt på de få kræfter jeg havde.
Sagde i fagforeningen at hvis kommunen forlangte "psykisk kursus" ville jeg ikke nægte, men kunne bedre se logikken i at søge pension og så få på skrift nøjagtigt hvad de manglede.
Der var dog ikke helt forståelse for at søge pension - de sagde: "du får alligevel dine penge og nu er du hjemme hele tiden". Mit svar var at det ville koste mit ægteskab hvis det fortsætter på denne måde. Manden har 2 kroniske sygdomme og skal passe et fuldtidsarbejde, så han kan ikke passe det hele derhjemme.

Så vågnede de op i fagforeningen og sagde at de nok skulle snakke for min sag med sagsbehandleren, hvilket lykkedes. De synes det var bedst at sagsbehandleren søgte pension, hvilket hun nu har gjort.

Oveni at min mand ikke havde mere overskud til at hjælpe mig, at fagforeningen ikke helt kunne se problemet og den evige jagt og manglende forståelse fra kommunen, var jeg så uheldig at have en læge der ikke bakkede mig op - tværtimod!
Eneste redningsplanke igennem det sidste år, var den ene gang hos psykiateren. Han forstod mig, uden at jeg behøvede at sige ret meget. Ellers har jeg følt mig som "Palle alene i verden" og kunne ikke tage mig sammen til at skifte læge.

Ovenstående fortæller kort hvorfor det hele er kørt fuldstændig af sporet.

bmp24 · 19-12-2011, 00:20

det lyder som om at både dig og din mand har det hardt p.t. krydser fingre for jeg begge.

Er det sådan at hvis du ikke er i arbejdsprøvning og alt det andet - så kan du klare det derhjemme - så din mand kan "nøjes" med at gå på arbejde

hobby4me · 19-12-2011, 00:28

Jeg kan ikke klare det hele herhjemme - langt fra. Har desuden alverdens tekniske hjælpemidler i køkkenet.

Men bare det at jeg kan finde ud af at gå og rydde lidt op, smøre madpakke, starte vaskemaskinen,
komme i bad hver dag og især at kunne tørre mig selv efterfølgende, læse en bog, gå en tur og lave lidt
hobby giver et mere positivt menneske og dermed overskud til at snakke med manden om hans problemer
og dermed give ham lidt overskud.

17-12-2011, 16:01	#1
hobby4me Hvor skulle jeg ellers være Tilmeldingsdato: 27-09 2009 Indlæg: 155 Styrke: 15	Yes Yes Yes Ved ikke om jeg smider dette i den rigtige tråd. Har ikke været så meget herinde da jeg er kørt helt i sænk over kommunens aktiverings-cirkus. Men, i dag har jeg fået det bedste julebrev jeg kan ønske mig. Min sag har været oppe i pensionsteamet, og er blevet sendt videre til godkendelse i midten af januar. Håbet er lysegrønt

17-12-2011, 21:10	#4
Enteneller Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 10-03 2009 Alder: 55 Indlæg: 5.190 Blog Indlæg: 1 Styrke: 22	Håber det bedste for dig, men husk intet er besluttet før det er fastlagt. Jeg fik selv afslag på pension efter indstilling iht. §18 i foråret, desværre, noget jeg slet ikke havde forventet. Held og lykke til dig, kender følelsen når man er så tæt på afgørelsen. __________________ Enteneller Husk at checke www.pensionsinfo.dk for dine muligheder for udbetaling af f.eks TAE ((Tab af Erhvervsevne) ydelse) under evt. pensionsordninger.

19-12-2011, 00:14	#8
hobby4me Hvor skulle jeg ellers være Tilmeldingsdato: 27-09 2009 Indlæg: 155 Styrke: 15	Jeg er ikke god til at sige fra, og har aldrig været det. Blev sygemeldt i 2002, visiteret til fleksjob i 2003 og fik straks fleksjob. Desværre var misundelsen for stor blandt kollegaer, så jeg blev mobbet ud efter 3½ år, men skulle have sagt fra længe før. Herefter 4½ år i aktivering - 1 år hvert sted. Hver gang sagde anden aktør at det er en pension du skal have, selv min egen sagsbehandler nåede dertil i januar i år, men der skete intet. Den sidste aktivering var i kommunens egen "virksomhed". De havde ikke skrevet et eneste ord ned om hvordan forløbet var gået ! ! ! Jeg kunne ikke kapere den sidste aktivering. Græd før, under og efter aktivering hver dag, men sagsbehandleren forlangte at jeg skulle fortsætte og min læge kunne ikke se det var et problem. Lå blot på sofaen når jeg kom hjem. Efter sagsbehandlers udmelding om pension, ventede og ventede og . . . Efter sommerferien trak jeg mig op og kontaktede min fagforening og bad om hjælp til selv at søge pension. De mente at hvis jeg fik afslag ville kommunen sende mig til et sted for folk med psykiske problemer og jeg ville måske derefter blive tilkendt pension. Var hos psykiater for knapt 1 år siden på kommunens foranledning. Det var en god oplevelse, og han sagde/skrev at der var ikke mere tilbage i mig da hverdagen for mig selv og min mand var en kamp og tærrede dermed hårdt på de få kræfter jeg havde. Sagde i fagforeningen at hvis kommunen forlangte "psykisk kursus" ville jeg ikke nægte, men kunne bedre se logikken i at søge pension og så få på skrift nøjagtigt hvad de manglede. Der var dog ikke helt forståelse for at søge pension - de sagde: "du får alligevel dine penge og nu er du hjemme hele tiden". Mit svar var at det ville koste mit ægteskab hvis det fortsætter på denne måde. Manden har 2 kroniske sygdomme og skal passe et fuldtidsarbejde, så han kan ikke passe det hele derhjemme. Så vågnede de op i fagforeningen og sagde at de nok skulle snakke for min sag med sagsbehandleren, hvilket lykkedes. De synes det var bedst at sagsbehandleren søgte pension, hvilket hun nu har gjort. Oveni at min mand ikke havde mere overskud til at hjælpe mig, at fagforeningen ikke helt kunne se problemet og den evige jagt og manglende forståelse fra kommunen, var jeg så uheldig at have en læge der ikke bakkede mig op - tværtimod! Eneste redningsplanke igennem det sidste år, var den ene gang hos psykiateren. Han forstod mig, uden at jeg behøvede at sige ret meget. Ellers har jeg følt mig som "Palle alene i verden" og kunne ikke tage mig sammen til at skifte læge. Ovenstående fortæller kort hvorfor det hele er kørt fuldstændig af sporet. Sidst redigeret af hobby4me; 19-12-2011 kl. 00:24.

17-12-2011, 18:04	#2
Te-pigen Ved at flytte ind på K10 Tilmeldingsdato: 15-09 2011 Indlæg: 532 Styrke: 13	Tillykke med at være halvvejen, håber det går hele vejen.....

17-12-2011, 21:03	#3
nolle123 Føler sig hjemme på K10 Tilmeldingsdato: 28-06 2011 Lokation: Holstebro Indlæg: 37 Styrke: 13	Stort tillykke, håber snart du når hele vejen igennem... Jeg venter selv på svar dog med Fleks!!! Så venter i spæding og håberrrrr virkelig

17-12-2011, 22:51	#5
hobby4me Hvor skulle jeg ellers være Tilmeldingsdato: 27-09 2009 Indlæg: 155 Styrke: 15	Tak skal i have. Det vil være "en kold tyrker" hvis jeg får afslag. Jeg er kørt så langt ned at det med at jeg er et nervevrag når jeg venter på svar, har været helt ude af drift. Burde egentlig være skide nervøs over svaret da det har tærret så hårdt på parforholdet med aktivering, at gemalen har sagt fra hvis ikke pensionen går igennem. Han har også dårligt helbred, men skulle gerne kunne holde de sidste 2 år inden han kan gå på efterløn. Hvis pensionen ikke går igennem hedder det skilsmisse, hvilket jeg efterhånden har vænnet mig til tanken om, selv om det gør ondt. Er allerede igang med at se på lejeboliger på nettet, så jeg er forberedt i forhold til afslag - det er nok at jeg bliver kørt endnu mere i sænk, manden skal have lov til at have et liv.

18-12-2011, 19:55	#7
bmp24 Hjemmevant på K10 Tilmeldingsdato: 05-10 2010 Indlæg: 247 Styrke: 14	hobby4me Hvor det dog lyder hårdt at dit liv hverken fungerer på den ene eller den anden måde. Må dog lige spørge dig - hvorfor har aktivering dog taget så hårdt på dig og forholdet - er du ikke så god til at sige fra ? Håber det bedste for dig - og at alt går glat igennem - både med pension og dit ægteskab

19-12-2011, 00:20	#9
bmp24 Hjemmevant på K10 Tilmeldingsdato: 05-10 2010 Indlæg: 247 Styrke: 14	det lyder som om at både dig og din mand har det hardt p.t. krydser fingre for jeg begge. Er det sådan at hvis du ikke er i arbejdsprøvning og alt det andet - så kan du klare det derhjemme - så din mand kan "nøjes" med at gå på arbejde

19-12-2011, 00:28	#10
hobby4me Hvor skulle jeg ellers være Tilmeldingsdato: 27-09 2009 Indlæg: 155 Styrke: 15	Jeg kan ikke klare det hele herhjemme - langt fra. Har desuden alverdens tekniske hjælpemidler i køkkenet. Men bare det at jeg kan finde ud af at gå og rydde lidt op, smøre madpakke, starte vaskemaskinen, komme i bad hver dag og især at kunne tørre mig selv efterfølgende, læse en bog, gå en tur og lave lidt hobby giver et mere positivt menneske og dermed overskud til at snakke med manden om hans problemer og dermed give ham lidt overskud.