|
Slettet Bruger
Tilmeldingsdato: 26-03 2008
Indlæg: 525
Styrke: 17
|
Så nærmer anken sig vist sit endelige udseende, men hører fortsat gerne om gode input, ideer, begrundelser
Citat:
Odense Kommune
Blommenslyst, den
Jeg er af Ankestyrelsen blevet godkendt til værende i personkredsen til §100 – merudgifter handicappede voksne – pr. 01.01.09.
Jeg har af Odense kommune modtaget afslag af 26. Januar 2010 på mine udgifter, begrundet i jeg ikke når bagatel grænsen på kr. 6000,00. Afslaget er vedlagt journalnotater.
Jeg kan af journalnotaterne ikke se mine kommentarer til partshøringen, og ej heller se sagsbehandlerens forholder sig til mine bemærkninger. Journalnotaterne indeholder derfor alene sagsbehandlerens synspunkter, og ikke mine argumenter/kommentarer, hvorfor mine kommentarer til partshøringen bedes indgå sammen med denne skrivelse, som anke i min sag.
Det fremgår af journalnotaterne, at der skulle være fremsendt aftaleskema i forbindelse med partshøring. Af Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside fremgår det, at aftaleskemaet skal indeholde; forslag til kompensation (drøftelse og ikke beslutning) samt målet (ændring eller forbedring i forhold til borgerens hverdag og aktiviteter). Under forslag notér også relevante muligheder, som kommunen ikke kan hjælpe med, og hvilken rådgivning, der er givet vedr. disse. Dette er ikke tilfældet, og jeg genkender derfor ikke et aftaleskema i min sag.
Udfra partshøringen er det tydeligt, at der ikke er foretaget en helhedsvurdering omkring f.eks. bil og håndsrækninger. Der er ikke undersøgt hvilke behov jeg måtte have for hjælp til børnepasning/-ledsagelse. Ligeledes er der ej heller foretaget en vurdering af min mands mulighed for at hjælpe (alt dette ville være blevet afklaret ved et korrekt udfyldt aftaleskema). Det vil således ikke være i overensstemmelse med lovgivningen at lægge vægt på enkelte elementer af borgerens funktionsnedsættelse. Der skal derimod foretages en helhedsvurdering af hele min hverdag.
Jf. bekendtgørelse nr. 1124 af 25/11 2008 §6 stk. 2 fremgår; "Kommunen laver et overslag over de sandsynliggjorte merudgifter. Overslaget over merudgifterne fastlægges ud fra kendskabet til niveauet generelt for de omhandlede udgifter. Dette ses intetsteds i min sag.
Af Indenrigs- og Socialministeriets skrivelse nr. 9003 af 5/1 2010 fremgår;
at der skal lægges vægt på en samlet helhedsvurdering af borgerens funktionsnedsættelse. Det er borgerens evne til at fungere i det daglige, som skal vurderes. Borgerens funktionsevne på en række områder indgår i det samlede billede af, hvordan borgeren klarer den daglige tilværelse
I forhold til betingelsen om ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger kan det udledes af de tre principafgørelser, at der både må lægges vægt på, hvad kommunen stiller til rådighed af hjælpemidler, praktisk hjælp m.v. og den hjælp og støtte, som familien og det private netværk yder i det daglige. Det er således den samlede hjælp og hjælpebehovet i øvrigt, der må tages i betragtning.
Det kan utrolig nemt komme til at virke som om, at Odense Kommune har mere travlt med at give afslag, end på at se hvad mine behov egentlig er! Jeg finder det fortsat kritisabelt, at jeg skal fastholdes hos en sagsbehandler, jeg ingen tillid har til, og som jeg gentagne gange har anmodet om at komme væk fra. Jeg er bekendt med at jeg ikke jf. loven har krav på et sagsbehandlerskift. Omvendt er det god skik at imødegå borgerens ønske, såfremt det er muligt for forvaltningen.
Omkring udgifter til bil – købt med støtte jf. servicelovens §114. – se gerne principafgørelse C-2-06
Som skrevet i partshøringen, har vi 2 biler, hvoraf den ene er bevilliget med støtte jf. §114, som direkte konsekvens af mit handicap. Det er drønærgeligt at bruge såvel egne som andres resourcer, på at udarbejde en partshøring, som ikke implementeres i afgørelsen, og som åbenbart ikke tjener noget formål. I forbindelse med partshøringen gjorde jeg netop meget ud af at synliggøre, at vi fortsat har behov for 2 biler. Alligevel fremgår det ikke tydeligt af afslaget, at vi ikke har kunnet spare en bil væk, ligesom afslaget vægter at min mand har lønarbejde i forhold til bil – men han har jo sin egen bil!
I forbindelse med partshøringen efterlyste jeg en individuel vurdering af behovet for 2 biler i vores husstand, under hensyntagen til behovet for træning og behandling, særlige kørselsbehov mv. Denne individuelle vurdering ser jeg fortsat ikke i sagen, og jeg mener derfor ikke sagen er tilstrækkelig belyst.
Der vægtes at vi bor i udkanten af Odense kommune. Der er dog rigtig gode rutebil-forbindelser, da vi bor ud til en hovedvej, og rutebilen kører lige udenfor vores stuevindue. Desværre har jeg - grundet min funktionsnedsættelse - ikke mulighed for at benytte denne offentlige transport uden ledsager. Rutebilen kører direkte til såvel læge, indkøbsmuligheder samt til Odense centrum, og er derfor et ganske udmærket alternativ til bil nr. 2 for folk uden funktionsnedsættelse.
Jeg skal derfor venligst henvise til min skrivelse i forbindelse med partshøringen, hvor jeg har beskrevet hvorfor vi behov for 2 biler, og hvorfor jeg mener bil nr. 2. er en direkte merudgift som følge af mit handicap.
Principafgørelse C-2-06 er anvendelig i min sag, fordi;
Jf. principafgørelse C-2-06 kan der i særlige tilfælde dækkes driftsudgifter til bil, hvis det kan sandsynliggøres, at en person ikke ville have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af den nedsatte funktionsevne.
I C-2-06 er der blandt andet vægtet, at ansøger bor i et område med offentlig transport, som hun ikke kan benytte. Dette er ligeledes gældende for mig.
Der skrives i journalen "husstanden har inden bilstøtte efter servicelovens §114 rådet over 2 biler". Denne formulering kan misforstås således, at man kan antage vi nu kun råder over 1 bil, hvilket er vildledende og faktuelt forkert.
Jf. Ankestyrelsens afgørelse af 15. December 2009 anerkendes, at min evne til at færdes ude og inde er reduceret væsentligt.
Jeg finder at vejledningens pkt. 99 er opfyldt, idet jeg ikke ville råde over egen bil (2 biler i husstanden), såfremt jeg ikke havde haft pågældende funktionsnedsættelse.
Jf. øget benzinforbrug – se gerne principafgørelse C-11-01
Som skrevet i partshøringen, er vores benzinforbrug steget med ca. kr. 360,00 pr. måned som direkte konsekvens af, at jeg har fået bil efter §114. Der er således tale om en direkte konsekvens af mit nedsatte funktionsniveau, og beløbet er dokumenterbart jf. kontoudtog fra OK Benzin.
Det fremgår af sagsbehandler Knud Henriksens journalnotater, at Citröen Berlingo kører 14,9 km/l ved bykørsel og 21,3 km/l ved landevejskørsel. Dette er faktuelt forkert jf. tekniske specifikationskort på Berlingoen. Heraf fremgår tværtimod at den kører 9,3/9,0 ved bykørsel, 14,7/14,5 ved landevejskørsel samt 12,2/11,9 ved blandet kørsel. Det er hovedsageligt bykørsel jeg benytter bilen til. Vores egen måling af benzinforbruget viser et forbrug på 1 liter benzin pr. kørte 10 km.
Principafgørelse C-11-01 bør her inddrages, idet jeg netop er bevilliget en større personbil pga. min funktionsnedsættelse, med deraf øget brændstofforbrug. Af C-11-01 fremgår blandt andet " Ved vurderingen af merudgifter burde indgå et rimeligt behov for kørsel til de nævnte formål, herunder hensyn til de geografiske afstande. Endelig måtte der indgå oplysninger om benzinforbrug og andre driftsudgifter (reparationsudgifter) for familiens tidligere bil i forhold til handicapbussen."
Jf. befordringsudgifter – se gerne principafgørelse C-31-06
Odense Kommune anerkender kørsel til fysioterapeut hver 14. Dag – lig med 23 gange om året. Der er her en regnefejl, da der er 52 uger på et år, og det vil således være 26 gange. Dertil kommer anslået 3-4 akutbesøg om året, således behandling udgør anslået 30 gange om året, i alt kr. 1.368,00.
På DUKH’s hjemmeside fremgår; "Reglen er, at hvis en borger på grund af nedsat funktionsevne ikke er i stand til at benytte offentlige befordringsmidler, kan der ydes tilskud til nødvendige merudgifter til befordring i egen bil i fritiden. Der er ikke bestemte grænser for, hvor meget der kan ydes, dvs. hvor mange fritidsaktiviteter du kan gå til."
Befordring til svømmehal mener jeg derfor kan dækkes jf. ovenstående, eventuelt med fradrag af den udgift jeg ellers ville have til offentlig transport. Principafgørelse C-31-06 kan eventuelt være relevant her.
Jf. principafgørelse C-31-06 fremgår " Udgifterne til fritidskørsel, herunder kørsel til fysioterapi, indkøb og besøg hos ansøgers forældre". Jeg er ikke blevet vejledt om, at jeg ligeledes kan søge om øget udgifter til transport ifm. indkøb og forældre-/venindebesøg, apotek, bibliotek osv. Jeg skal derfor ansøge om dækning af disse udgifter også, naturligvis med fradrag af billetprisen til offentlig transport.
Jeg ønsker derfor – på grund af ny viden – at korrigere min ansøgte beløb for merudgift i forbindelse med kørsel, se bilag bagerst i denne anke (beløbet er fratrukket prisen jeg skulle give for brug af offentlig transport.)
Træning
Det fremgår uddybende af min partshøring, at der er rigelig lægelig dokumentation for vigtigheden af træning for mig. Træningen er – for mig – en direkte konsekvens at mit nedsatte funktionsniveau. Jeg har ikke samme muligheder som andre for at træne på land og/eller på hold, og der kan ikke peges på anden træning der kan sættes i stedet for. Almindelige gåture er ikke nok i forhold til mit handicap, løbeture er en umulighed. Egen læge samt egen fysioterapeut støtter op omkring træning i vand for mig. Jeg skal anmode om at egen læge/egen fysioterapeut inddrages, for at oplyse sagen tilstrækkeligt.
Jf. servicelovens § 1, stk. 2 fremgår; Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Træningen er min eneste mulighed for at forsøge at opretholde nuværende funktionsniveau, samt forhindre/forhale en forringelse af mit helbred, med deraf følgende forringelse af livskvaliteten og selvhjulpenhed.
Støttende fodtøj/indlæg og tøj
Der foreligger dokumentation fra fysioterapeut om, at behovet for indlæg er der, som følge af diagnosen Ehlers Danlos / hypermobiliteten. Behovet er således en direkte følge af mit nedsatte funktionsniveau.
Omkring fodtøj har jeg – på grund af udslettede fodbuer/forsvang måtte købe dyrere sko, for at mindske smerter ved gang. Førtidspensionen udgør ikke et økonomisk grundlag for køb af dyre sko, og jeg kender således ikke til andre førtidspensionister der vælger det dyre par sko. Havde jeg således ikke haft problemer omkring mine fødder/ben/hofter, ville jeg foretrække sko til ca. kr. 200,00 fra Føtex. Denne mulighed har jeg ikke.
Jeg er af kyndig vejleder blevet gjort opmærksom på, at jeg har ret til at søge om ekstraordinært slid på tøj, på grund af brug af bandager (velcroen river tøjet). Jeg skal derfor venligst udvide min ansøgning med dette. Beløbet vil jeg anslå til kr. 1.500,00
Rengøringshjælp
Jeg skal venligst anmode om, at mine kommentarer til partshøringen omkring ansøgte rengøringshjælp, inddrages i denne anke.
Håndsrækninger – se gerne principafgørelse C-17-01
Min mand har skiftende arbejdstider, således kan hans mødetid skifte fra ca. kl. 13 og frem til kl. ca. 19.30, ligesom arbejdsophør svinger fra ca. kl. 01.30 til 05.30, dog med mulighed for overarbejde. Dertil kommer, at min mand også kan tilkaldes til dagvagter, ved sygemeldinger mv. ligesom der forekommer kurser i dagtimerne. Det er ikke ualmindeligt at min mands arbejdstid ændres med dags varsel, hvilket fremgår af hans lønsedler, hvor der så udbetales varsko. Min mands arbejdstider skifter, og planlægges/ændres for 1-2 måneder ad gangen. Min mands vagtplan indeholder ikke faste fridage, disse skifter ligeledes løbende. Det er ikke muligt at planlægge hans arbejdstider efter skolearrangementer eller behandlings- og træningsaftaler for vores datter og jeg.
Det ansøgte beløb til håndsrækninger er primært sat udfra de situationer, hvor min mand grundet arbejde/behovet for søvn mellem arbejdsvagter, ikke har mulighed for at give mig de nødvendige håndsrækninger. Det vil således ikke være muligt udelukkende at modtage hjælpen fra min mand, såfremt han skal bibeholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det fremgår tydeligt af min ansøgning, at behovet for pasning er relateret direkte til de perioder, hvor jeg grundet mit handicap har mange smerter. Der er således ikke tale om pasningsproblemer, som omtalt i afslaget. Det er derfor vildledende at tolke ansøgte håndsrækninger som værende sammenlignelige med pasningsproblemer i familier uden funktionsnedsættelse.
I afslaget vægtes det, at der i børnefamilier vil forekomme situationer, hvor forældre ikke kan deltage i børns aktiviteter. Denne argumentation finder jeg ikke i overensstemmelse med §100 intentioner. Tværtimod er det lovens intention at den skal kompensere, således at vi kan leve et så normalt liv som muligt trods funktionsnedsættelsen, altså at mit handicap skal afhjælpes så vidt muligt!
Jf. principafgørelse C-17-01 fremgår, at det at have en rask ægtefælle ikke automatisk udelukker behovet for håndsrækninger/hjælp, ligesom Ankestyrelsen lagde til grund, at der ikke aktuelt var mulighed for at ansøgers samlever kunne ændre sin arbejdstid. Jeg skal anmode om at C-17-01 danner grundlag for min ansøgning om håndsrækninger.
Jf. vejledning til §100 står om formålet; "73. Det overordnede formål med merudgiftsydelsen er at yde kompensation til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for de merudgifter, som er en konsekvens af funktionsnedsættelsen. Formålet er endvidere at medvirke til, at disse personer og deres familier kan leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.
Merudgiftsydelsen skal sikre, at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få dækket de nødvendige merudgifter, som er en forudsætning for at få dagligdagen til at fungere.
Sigtet med tilskud til merudgifter generelt er at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan hans eller hendes behov bedst kan dækkes."
Af vejledning 5 til serviceloven fremgår blandt andet;
106. Hvis en person på grund af nedsat funktionsevne ikke er i stand til at varetage opgaver, som er nødvendige for at få en almindelig dagligdag til at fungere, kan der ydes tilskud til nødvendige merudgifter i form af håndsrækninger. Der kan fx være tale om
– at købe ind, herunder gaveindkøb, (f.eks. hjælp til større indkøb og køb af tøj)
– at ledsage børn til dagtilbud, skole, behandling, fritidstilbud e.l.,
– at hjælpe med at pakke taske og bære ind og ud, hvor adgangsforholdende ikke er egnede,
108. Der kan ydes tilskud til merudgifter i forbindelse med nødvendige håndsrækninger, fx snerydning af fortov og flisegang, slåning af græs, malerarbejde, etc. Der kan også være tale om hjælp til praktiske gøremål mv. i forbindelse med den pågældendes særlige handicap.
I den forbindelse bør kommunen være opmærksom på, hvilket handicap den pågældende har. Kommunen kan, for at få afdækket den enkelte handicappedes behov, søge oplysninger om de specielle forhold, der gør sig gældende for forskellige sygdoms- og handicapgrupper ved at rette henvendelse til de relevante patientforeninger og handicaporganisationer/foreninger.
Jf. afgørelse af 15. December 2009 fra Ankestyrelsen, er der vægtet det samlede billede af, hvordan den daglige tilværelse klares af mig. Ankestyrelsen har vægtet mine begrænsninger i flere sammenhænge, mine fritidsaktiviteter og socialt samvær er reduceret. Ankestyrelsen har bemærket i afgørelsen, at jeg er afhængig af hjælp fra min ægtefælle. Det er således anerkendt fra Ankestyrelsen at jeg har behov for håndsrækninger fra min ægtefælle. Når han er på arbejde, vil jeg derfor have behov for hjælpen fra anden side.
Ankestyrelsen finder at min funktionsnedsættelse er af indgribende karakter i min daglige tilværelse, hvilket jeg mener understøtter mit behov for håndsrækninger.
Fodpleje – se gerne principafgørelse C-14-06
Jf. partshøringen fremgår, at fodpleje ikke kan anses som nødvendig merudgift, idet man mener at min mand må påtage sig denne opgave
Jf. pr. 73 i vejledningen "Formålet med ydelsen er at medvirke til, at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.". Det har ALDRIG været almindeligt i vores familie, at min mand skal hjælpe mig med personlig pleje. Dette er absolut heller ikke noget der sker i andre ikke-handicappede familier i vores omgangskreds.
For at opretholde en tilnærmelsesvis normal hverdag for mig/os, er det vigtigt for mig at min mand ikke skal inddrages i den personlige pleje! Jo flere hjælpeopgaver min mand tillægges, jo sværere er det for os at være almindelig mand og kone.
Jf. SM-afgørelse C-14-06 fremgår desuden "Ankestyrelsen fandt derfor, at mandens ansøgning om dækning af merudgifter i form af blandt andet egenbetaling til medicin, diætkost og fodpleje skulle behandles efter servicelovens § 84". Her er fodpleje direkte nævnt, og dækning mener jeg derfor kan finde sted via §100.
Jeg mener ikke man kan pålægge ægtefælle at varetage personlig pleje.
Jf. dokument fra Hvidovre Kommune fremgår; "ved almindelig fodbehandling (ikke diabetes) medregnes den fulde betaling. Jf. dokument fra Horsens kommune fremgår "fodpleje max 1 x mdl. Såfremt borgeren ikke selv er i stand at klare almindelig fodpleje. Det undrer mig at Odense – i modsætning til såvel Hvidovre som Horsens kommune – ikke bevilliger fodpleje. Jeg mener ikke der bør finde forskelsbehandling sted kommunerne imellem indenfor §100.
111. Udover de ovennævnte udgifter kan der i det konkrete tilfælde være andre eksempler på nødvendige merudgifter så som:
– Udgifter til daglig vask (tøjvask) og hygiejne.
Falckabonnement til elcykel
Dette abonnement knytter sig direkte til et bevilliget hjælpemiddel.
Udskiftning af service
Der er bevilliget andre hjælpemidler for at imødegå mine begrænsninger med manglende muskelstyrke/-udholdenhed, f.eks. køkkenmaskine, sigte til gryder, karkludevrider mv. Således er denne begrænsning kendt for kommunen og forsøgt afhjulpet, og behovet er dokumenteret. Udskiftning af servicet er derfor en direkte konsekvens af min funktionsnedsættelse, og en forudsætning for at jeg kan fungere i min hverdag i køkkenet.
Øget el-forbrug
Såvel el til seng som el til cykel er udgifter, jeg har fået som direkte konsekvens af mit handicap. Det er derfor for mig en direkte merudgift. Elseng og elcykel er bevilliget – og fungerer for mig - udelukkende som hjælpemiddel. Dette understøttes også af, at jeg – forud for nævnte bevillinger – ikke var indehaver af hverken elseng eller elcykel.
Medicin
Det er korrekt, at der ikke er ansøgt om medicinudgifter for 2009. Det skyldes, at jeg på det tidspunkt fik refunderet udgiften af Danmark, da jeg var medlem i den dyre gruppe. Dette er ændret, så jeg for 2010 ansøger om medicinudgifter for anslået kr. 1000,00
Kørsel til Gigtsanatorium i Middelfart
Afhængig af opholds varighed ansøger jeg i 2010 om kørsel hertil. Anslået kr. 2.600,00
Udgifter til ejendomsmægler, flytning og evt. merudgifter i nyt hus
Under forudsætning af huset bliver solgt i 2010. Jeg skal i den forbindelse efterlyse påbegyndelse af sag i Odense Kommune, - der er rettet henvendelse omkring dette første gang i september 2009. Knud Henriksen har indført dette i min journal, men ikke oplyst sagsbehandlingstid – ej heller videresendt sagen til rette vedkommende (erfarer jeg i januar 2010).
Handicaprettet kursus i Ehlers Danlos foreningen
Der er tale om handicaprettede kurser i Ehlers Danlos foreningen. Det er specialviden, der ikke umiddelbart kan tilegnes andre steder. Egen læge har minimalt kendskab til diagnosen Ehlers Danlos.
7. - 9. maj 2010 Årskursus (tidligere Familiekursus) Hotel Nørrevang, Marielyst, Falster
Venligst inddrag tjeklisten for Ehlers Danlos, udarbejdet af Sjældne diagnoser, i denne sagsbehandling.
Af vejledning 5 til serviceloven fremgår;
Også et skøn over kursusudgifter indgår i oversigten, herunder også kurser der normalt finder sted, men som ikke er annonceret på det tidspunkt, hvor beregningerne foretages. Det vil typisk dreje sig om kursusudgifter som følge af den pågældendes og eventuelle børn eller pårørendes nødvendige deltagelse, fx deltagelse i tegnsprogskurser eller kurser som tager sigte på at sætte de pågældende i stand til at leve et almindeligt liv.
Sammendrag merudgifter;
Overslag for 2009 – er godkendt til personkredsen med tilbagevirkende kraft
km
sats
antal
Forsikring, bil
kr. 5.700,00 Vinterdæk
kr. 3.000,00 Merforbrug benzin pga. uøkonomisk invalidebil
363
12
kr. 4.356,00 Udgift svømmehal
13
130
kr. 1.690,00
kr. 14.746,00
Kørsel svømmehal
21
1,9
130
kr. 5.187,00 Småindkøb, kan ikke købe stort ind
15
1,9
104
kr. 2.964,00 Læge
15
1,9
5
kr. 142,50 kørsel til fysioterapi
24
1,9
30
kr. 1.368,00 Apotek
5
1,9
6
kr. 57,00 Neurolog i Middelfart
70
1,9
2
kr. 266,00 Scanning Middelfart
70
1,9
2
kr. 266,00 Reumatolog Ringe
50
1,9
1
kr. 95,00 Kørsel venindebesøg
15
1,9
12
kr. 342,00 Kørsel ifm. bevilling af bil, test og afhentning
20
1,9
2
kr. 76,00 Kørsel til røntgen, blodprøve
16
1,9
2
kr. 60,80 Kørsel frisør
15
1,9
8
kr. 228,00 Div. Trivselskørsel, f.eks. Shopping, bankbesøg
500
1,9
1
kr. 950,00 Bibliotek
15
1,9
6
kr. 171,00
kr. 12.173,30 Fradrag periodekort fynbus
12
177
kr. 2.124,00 Merudgift befordring efter fradrag af prisen for off. Transport
kr. 10.049,30
Merforbrug af strøm til el-seng og el-cykel, anslået
kr. 500,00 Ekstra slid af tøj pga. bandager
kr. 1.500,00 Rengøringshjælp
kr. 7.800,00 Udskiftning af service til letvægt
kr. 1.000,00 Håndsrækninger, Katja ridning
kr. 500,00 Håndsrækninger relateret til mig
kr. 500,00
kr. 10.300,00 Samlet ansøgt for 2009
kr. 36.595,30
Overslag for 2010
Forsikring, bil
kr. 6.142,00 Merforbrug benzin pga. uøkonomisk invalidebil
363
12
kr. 4.356,00 Udgift svømmehal
13
130
kr. 1.690,00
kr. 12.188,00
Kørsel svømmehal
21
1,9
130
kr. 5.187,00 Småindkøb, kan ikke købe stort ind
15
1,9
104
kr. 2.964,00 Læge
15
1,9
5
kr. 142,50 kørsel til fysioterapi
24
1,9
30
kr. 1.368,00 Apotek
5
1,9
6
kr. 57,00 Gigtsanatoriet Middelfart anslået 4 uger
70
1,9
20
kr. 2.660,00 Kørsel venindebesøg
15
1,9
12
kr. 342,00 Kørsel ridefysioterapi (pr. 5. Februar og fremefter)
18
1,9
40
kr. 1.368,00 Kørsel frisør
15
1,9
8
kr. 228,00 Div. Trivselskørsel, f.eks. Shopping, bankbesøg
500
1,9
1
kr. 950,00 Bibliotek
15
1,9
6
kr. 171,00
kr. 15.437,50 Fradrag periodekort fynbus
12
177
kr. 2.124,00 Merudgift befordring efter fradrag af prisen for off. Transport
kr. 13.313,50
Merforbrug af strøm til elevationsseng og el-cykel
kr. 500,00 Rengøringshjælp
kr. 7.800,00 Handicaprettet kursus Ehlers Danlos forening. Incl. Kørsel
kr. 3.000,00 Fodtøj
3
400
kr. 1.200,00 Fodpleje
8
300
kr. 2.400,00 Salg af hus samt flytning - beløb søges når det er en realitet
Medicin efter tilskud fra Danmark
kr. 1.000,00 Ekstra slid på tøj pga. bandager
kr. 1.500,00 Håndsrækninger, Katja ridning
30
46
kr. 1.380,00 Håndsrækninger, pasning af børn pga. min sygdom
10
110
kr. 1.100,00 Håndsrækninger relateret til mig
kr. 500,00
kr. 18.880,00 Samlet ansøgt for 2010
kr. 44.513,50
De ansøgte merudgifter kan for hovedparten understøttes af sammenlignelige princip-afgørelser. Da retspraksis således er udstukket, skal jeg appellere til, at min sag ikke forhales unødvendigt, ved at fastholde afslag i strid med gældende principafgørelser. Dette skal ses i lyset af den allerede lange sagsbehandlingstid der har været i denne sag, og hvor jeg er berettiget til ydelsen med tilbagevirkende kraft for indtil nu 13 måneder, - en stor udgiftspost på en førtidspension.
Jeg skal venligst anmode Odense Kommune genvurdere min ansøgning. Fastholdes afslaget, bedes sagen videresendes til Det Sociale Nævn
Med venlig hilsen
|
beløbene står noget træls herinde, men er i nydeligt skema i originalen.
|
28-01-2010, 11:43
Lignende emner
Linear visning
