Regeringen vil begrænse fleksjob..

[Peter Simonsen]

Oprindeligt indsendt af Jørgine

Jeg tror helt og fast på, at miraklernes tid ikke er forbi - jeg ser faktisk mange mirakler blandt ligestillede - i forbindelse med min træning.
Jørgine

kald det mirakler? eller hvad man nu ønsker? der er mange ord og begreber for dette...."Held", "heldige".."guddommeligt" osv...

Det begynder med en selv...og ens "selvopfattelse"...Der er kun et menneske der kan ændre noget og det er en selv...andre kan støtte, vejlede, (+ mange andre tillægsord) osv...Men alt ændring kan kun komme fra en selv...der er ingen andre der kan gøre dette for én...*S*.

Dette kan virke kraftigt provokerende på nogle..jeg ved 100% at det gjorde engang for længe siden på mig selv...jeg havde rent faktisk lyst til at gøre "slemme ting" ved vedkommende der tillod sig at være så Fan... provokerende overfor mig .

Og jeg påstår på ingen måde at det nødvendigvis er let at sluge dette...og jooo der kommer dæææælme mange undskyldinger (eller gjorde der fra min side)...

Men idag flere år senere og klogere må jeg tilstå at det er sandt...Jeg var og er selv svaret på mine problemer..også dem jeg mener er "de andres skyld"...jeps Jeg abejder stadigt på sagen...og fooor saaaaT... det er svært at sluge mange gange ;-).

Kh

/Peter

[Jørgine]

Oprindeligt indsendt af Peter Simonsen

Kan jo ikke med sikkerhed sige noget, Men en ting jeg fornemmer hos dig er din positive indstilling, og dette er ganske sikkert af afgørende betyding for hvordan du opfattes af sagsbehandlere mf.

Jeg har kun selv haft et virkeligt negativt møde (og det var hos anden aktør)...ellers har jeg grundlæggende kun mødt velvilje hos Kommunen mf.

Jeg tror fuldt og fast på at hvad man giver ud kan man med ret stor sikkerhed regne med at få tilbage *S*...Og her mener jeg på begge sider af "skranken"...:-).

Helt enig, Peter.

Og ja, jeg er generelt en meget positiv person, der - bl.a. gennem humor, og imødekommenhed og menneskelig interesse- kan få mange mennesker i godt humør - også selv om jeg er fysisk dårlig. Men jeg er også den, der siger klart ja-tak eller nej-tak til de tilbud, jeg får. Det har jeg også gjort i forbindelse med min sag i kommunen. De har altid vidst, hvor de havde mig, og hvad jeg mente om min fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet - eller mangel på samme.

Det er rigtigt, at jeg meget sjældent møder negative mennesker på min vej, netop fordi jeg har en positiv indfaldsvinkel til livet. Både min læge, min speciallæge og samtlige involverede parter i kommunen mener, at grunden til, jeg stadigt findes på arbejdsmarkedet, lige netop er på grund af den livsglæde og positivitet, jeg stadigt er i besiddelse af. Bare sådan en ting, at jeg satsede på visitering til flex, men blev tilkendt pension, siger noget om, hvor dårlig jeg er.

Mennesker, der ikke kender mig, men hører, hvordan mit liv har formet sig, vil helt sikkert sige, at jeg har haft et hårdt liv med megen sygdom og modgang, ikke blot min egen - men også i min familie. Men livet er kun, hvad man selv gør det til - og jeg har helt sikkert haft det meget sjovere end andre i min situation, fordi jeg er, som jeg er.

Tak for de pæne ord, Peter.

Jørgine

[sushjer 1]

Oprindeligt indsendt af Peter Simonsen

I hvilket tempo og ved hvilket arbejde?

Kh

Peter

Jeg er service ass. i en kantine, med løft af øl og sodavands kasser,

Jeg har en muskel i højer arm, der er slidt op, når den bliver overanstrengt, hæver den op og klemmer på nerven, og så har vi problemerne.

Da jeg er højer håndet, giver det flere problemer.

[Peter Simonsen]

Oprindeligt indsendt af sushjer 1

Jeg er service ass. i en kantine, med løft af øl og sodavands kasser,

Jeg har en muskel i højer arm, der er slidt op, når den bliver overanstrengt, hæver den op og klemmer på nerven, og så har vi problemerne.

Da jeg er højer håndet, giver det flere problemer.

Et andet arbejde til dig da ;-)...du skal da finde/få et arbejde som ikke belaster den arm ;-). Så skuller der være bedre mulighed for fantastiske oplevelser i fremtiden..

"Hvis du gør det du plejer at gøre, så får du det du plejer at få...hvis du vil ha noget andet end det du får må du gøre noget andet end det du plejer at gøre!"

Kh

Peter

[Peter Simonsen]

Oprindeligt indsendt af Jørgine

Tak for de pæne ord, Peter.

Jørgine

Ingen grund til tak for dem...tak du dig selv for dem ;-)

Kh

Peter

[Peter Simonsen]

Oprindeligt indsendt af LUM

Som udgangspunkt er jeg ikke uenig, men vi har altså et problem.

Ind til for få måneder siden nærede jeg stadig troen og håbet. For mig er det stille men langsomt svundet ind i takt med at min sags-tid er gået med at skulle anke klage og så lige en gang til, bare lige nu har jeg gang i en klage over en klage som er en klage over en klage, først nu bliver det taget alvorligt.
Jeg nærede et håb om, de gad slå lyttelapperne ud og høre på mig, et håb om at de gad hive fingeren ud og bruge den del af lovgivningen som vil kunne betyde at jeg kom næremere arbejdsmarkedet, men ak og ve.

Jeg har ikke oplevet en pind andet en tvang og modarbejdelse (og lovbrud, så de kunne spare) altså ikke oplevet andet end fastholdelse, med det resultat jeg har fået mere og mere angst for kommunen, først var det bare alm nervøsitet, siden angst, så angstanfald og besvimelse, og nu... sidst ringede de til mig (og ja de ved udmærket hvordan jeg har det) med et anfald til takke, dagen efter en mødeindkaldelse, og jeg har s q netop partsrepræsentant, for det samme, alligevel kræver de personlig fremmøde af mig (endnu et lovbrud) med det resultat at jeg blev så dårlig at nabokonen ikke ture gå fra mig, hun lod mig ikke alene mange minutter af gangen, hun frugtede jeg ville tage livet af mig selv for at slippe for mine pinsler (altså angst pinslerne)

Jeg har mistet håbet og troen, jeg kommer aldrig nærmere arbejdsmarkedet, og jo mere jeg oplever af den slags jeg har fået serveret ind til nu jo dårligere bliver jeg. Jeg og de læger der har været i berøring med mig, har i over 4 år, kæmpet for at få kommunen til at forstå at det er DEM (deres måde at behandle mig på) der gør mig mere og mere syg, kæmpet for at få dem til at fatte hvordan jeg skal takles, så jeg netop ikke får det dårligere. Men de ligeglade, faktisk virker det som om de netop er ude på det modsatte af at jeg skal bevare håbet og troen på at jeg kan få det bedre.

Jeg har opgivet, jeg har opgivet så meget at jeg ærlig talt ikke tør forsøge, for hver gang jeg har forsøgt har jeg fået det dårligere og er blevet mere syg.

Jeg startede på dårlig knæ, blev presset så min ADHD blev et problem for mig, nu jeg ikke længere bare hende den lidt mærkelige (der har haft en 40 timers arbejdsuge uden problemer i forholdt il ADHD´en) nej, nu jeg både paranoid angst, og på grænsen til psykopatisme.

Når folk oplever at gå fra at kunne magte et helt alm job uden skånehensyn af nogen art, til at ende med de mange diagnoser jeg har i dag, ting der KUN er kommet efter kontakten med kommunen, og som har fået lov til at udvikle sig pga den behandling folk har fået, så mister man altså troen og håbet..

Jeg tør IKKE for jeg ved de gør mig mere syg end jeg allerede er... jeg vil ikke, for jeg vil ikke være mere syg, jeg er syg nok, og er død og pine tvunget til at holde mig meget langt fra alt der bare kan minde om at jeg bliver dårligere end jeg er, og kommunen gjorde mig syg, dvs ude i fremtiden, hvis jeg får det bedre, vil de gøre mig syg igen.

Tror du mig ikke er du velkommen til at se mine lægepapirer, de taler deres tydelige sprog, klarede mig ellers helt uden problemer psykisk til jeg fik dårlig knæ, og kampen begyndte. Jeg var en af de velfungerende ADHD´ere, nu jeg psykopat, dejligt system.

Jeg ville da helst at jeg stadig havde troen på håbet om, at jeg vil kunne, for det ville betyde at jeg ikke var kørt så langt ned af systemet som jeg rent faktisk er, og betyde at der netop stadig var en fair chance for at jeg ville kunne rent praktisk også, uden håbet og troen på, kan man lige så godt lade være med at gøre forsøget værgen pisk eller gullerod vil virke, når først håbet er taget fra mennesket (og det er mit håb) det vil svare til at sige til en hund der har brækket alle 4 ben at den selv skal gå 20 meter hen til madskålen for at få noget at spise... dyret vil dø af slut, hvis ikke maden bliver stillet forand snuden på den. Og her er altså en hund der har brækket alle 4 ben, på systemet, og så længe systemet behandler syge/svage som de gør, lige så længe vil der være hunde der brækker alle 4 ben, jo længere der bliver til madskålen jo flere vil brække benene i forsøget på at få fadet.

Hej Lum,

Først...vil jeg skynde mig at sige at jeg virkelig føler med dig i din situation.. Det må være et yderst ubehagelig pres at befinde sig i/under.

Jeg kan ikke give dig nogen løsning da jeg jo er af den overbevisning at svarende på ens "problemer"/"problematikker" har man..eller finder man i sig selv...og dermed desværre...og jeg mener "desværre" på den mest venlige måde jeg kan sige det..*S* også at man selv er med til at "skabe" dem... Og dette skriver jeg med viden om at det kan være en kæmpe provokation for en del mennesker..

Som jeg har skrevet andet steds...sådan har jeg selv opfattet det engang for efterhånden længe siden da jeg fik dette "smidt i hovedet"...og jeg kan nævne at det tog mig ret lang tid at forstå eller måske finde frem til sandheden i dette!

HVis du har lyst så vil jeg gerne sende dig nogle links til lidt godnat læsning..som jeg håber kan hjælpe dig på vejen ;-)

Alt mit bedste til dig og dine

Kh

Peter

[sushjer 1]

Oprindeligt indsendt af Peter Simonsen

Et andet arbejde til dig da ;-)...du skal da finde/få et arbejde som ikke belaster den arm ;-). Så skuller der være bedre mulighed for fantastiske oplevelser i fremtiden..

"Hvis du gør det du plejer at gøre, så får du det du plejer at få...hvis du vil ha noget andet end det du får må du gøre noget andet end det du plejer at gøre!"

Kh

Peter

Jammen jeg er jo glad for mit job, og i øvrigt har jeg skiftet, fra at være fabriksarbejder til det jeg har nu.

[Peter Simonsen]

Oprindeligt indsendt af sushjer 1

Jammen jeg er jo glad for mit job, og i øvrigt har jeg skiftet, fra at være fabriksarbejder til det jeg har nu.

Og det er super dejligt...men sandheden er vel at det jo ikke er godt for dig...da det slider dig ned...og derfor er man jo nød til at lede efter andre muligheder. Den holding kan jo holde dig på hjælp fra det offentlige resten af livet og det er jo efter min bedste overbevisning ikke det der skal være planen for et dejligt menneske ;-).

Kh

Peter

[emks]

Oprindeligt indsendt af Peter Simonsen

Og det er super dejligt...men sandheden er vel at det jo ikke er godt for dig...da det slider dig ned...og derfor er man jo nød til at lede efter andre muligheder. Den holding kan jo holde dig på hjælp fra det offentlige resten af livet og det er jo efter min bedste overbevisning ikke det der skal være planen for et dejligt menneske ;-).

Kh

Peter

Slettet indlæg, havde misforstået svaret , beklager

Men hvad mener du lige med "Den holding kan jo holde dig på hjælp fra det offentlige resten af livet og det er jo efter min bedste overbevisning ikke det der skal være planen for et dejligt menneske ;-)." Hvad skal vedkommende gøre, for ikke at blive holdt på offentlig forsørgelse resten af livet så, at skifte job, er jo åbenbart ikke nok!

[Jørgine]

Oprindeligt indsendt af Peter Simonsen

HVis du har lyst så vil jeg gerne sende dig nogle links til lidt godnat læsning..som jeg håber kan hjælpe dig på vejen ;-)

Kh

Peter

Hej Peter.

Det kunne være spændende at se disse links. Tror, vores interesse for personlig udvikling ligger tæt på hinanden - langt hen ad vejen.

Jørgine