Et brev skrevet til borgmester og hans svar tilbage

[irjus]

Jeg ligger nu et af mine mange klager skrev til Skanderborg kommune op herinde. Brevet beskriver mange af de ting jeg har gået gemmen i min sag. Jeg har forsøgt at råbe borgmesteren op i over 3 år og først nu fik jeg et svar. Ikke at svaret betyder noget i forhold til hvad jeg ønsker svar på, men syntes alle skal læse det....


Til Borgmester og alle i Skanderborg byråd

Jeg tillader mig hermed at sende min historeie og klage til alle byrådsmedlemmer i Skanderborg kommune. Jeg er sikker på i har hørt om mig. Alligevel har i lukket øjnene og ladet jobcentret fortsætte deres ulovligheder.

Min historie er også sendt til alle minister og folketingsmedlemmer i Danmark, samt til tv2 dog i lidt længere udgave end dette brev.
Beskæftigelse minister Jørgen Neergaard siger gang på gang syge skal ikke være på kontanthjælp, og kommunens tiltag ikke må forværret borgerens tilstand. Derfor er jeg nød til at få svar på hvorfor min sag er stik modsat af det.

Min historie startede for lige godt 4 år siden
Jeg kom til første møde på jobcentret fuld af forhåbninger. Jeg skulle jo bare have lidt hjælp, så kunne jeg fortsætte min liv på trods af sygdommen. Jeg havde en kæreste der hjalp mig i hverdagen. Vi boede i et dejligt hus, og havde et stor netværk og mange rigtig gode venner. Jeg var af den overbevisning at jeg kunne kæmpe mig tilbage, så jeg kunne forsørge mig selv.

MEN det er ikke jobcenterets måde at gøre tingene på.

Jeg deltog i alt hvad de bad mig om, også det som jeg ikke forstod hvad meningen med det var. Men jeg brokkede mig ikke, for ved at følge deres måde skulle jo give mig min frihed til at leve så normalt som muligt bagefter. Dog nægtede jeg en psykologtest, som de ville tvinge mig til. Jeg forstod ikke hvorfor, for alle de læger som havde undersøgt mig, havde på intet tidspunkt talt om, at jeg fejlede noget psykisk. Pludselig ville de heller ikke anerkende min diagnose og 1/4 2013, blev jeg smidt på kontanthjælp.
Mens jeg var på sygedagepenge - deltog jeg i et smertetaklings kursus, Mindfulness, jobfocus og stifinder kursus. 12 uger i arbejdprøvning på et plejehjem i deres aktivetet. Under denne arbejdprøvning glemte Jobkonsulenten at komme flere gange, og hun fik aldrig lavet en beskrivelse. og coast samtaler. Som heller ikke er beskrevet. Derefter blev jeg sendt i aktivering (ikke arbejdprøvning) på kommunes værksted, til de lukkede min sygesag.

Ganske uforstående over min diagnose pludselig forsvandt, og de ikke mente jeg var syg, var jeg nu kontanthjælpsmodtager. (Heldigt at jeg ikke ejede noget). Jeg klagede selvfølgelig, men lige lidt hjalp det. Skulle nu leve for en meget lav ydelse, og eftersom min kæreste og jeg aldrig havde haft fælles økonomi og ingen planer havde om det, så gik det alligevel også ud over ham, og han måtte betale nogle af mine udgifter. Jeg måtte droppe fagforeningen for at få tingene til at løbe rundt.

Jeg fik søgt kontanthjælp, og blev sendt i aktivering igen for 2 gang på kommunens værksted. min sagbehandler sagde hvis jeg ville have penge skulle jeg gøre det. Og det er fair nok hvis man er rask. Men min sagsbehandler var ligeglad med jeg var syg, men havde og har stadig travlt med at fortælle om hendes egen gigt.
Men det var arbejdprøvning, jeg havde brug for så jeg kunne komme videre i mit forløb.

Endelig skulle jeg ud i privat virksomhed igen. Og det gik godt. Arbejde 12 timer om ugen som kassedame. Jeg troede det var arbejdprøvning, så kunne give mig et flexjob eller i det mindste et ressourceforløb. Men i min handlingsplan står der aktivering.
(Denne aktivering har kommunen nu i mine papir lavet om til arbejdprøvning, og den eneste rehabiliteringsteamet lagde vægt på)

Et ressourceforløb, selvom det er kontanthjælpsats ville have gjort jeg ikke skulle trækkes igemmen et helvede. Og miste alt jeg havde.

Men med udsigt til gensidig forsørgelse pr 1. jan 2014, var min kæreste og jeg var tvunget til at gå fra hinanden. Han hverken kunne eller ville forsørge mig. Vi var ikke gift, havde ingen fælles økonomi, fælles gæld eller børn, alligevel skulle han tvinges til at forsørge mig.

Jeg skulle så finde et andet sted at bo, for huset vi boede i kunne jeg ikke betale med en kontanthjælp. Der var ingen hjælp at hente i jobcentret, og jeg endte med at få en slem depression og måtte sygemeldes fra min aktivering.

Jeg var skrevet op i flere boligforeninger, og ledte med lys og lygte efter en bolig. Men kunne ikke finde et sted at bo. I stedet måtte vi dele huset op i to lejemål og fik lavet lejekontrakten om. Det var selvfølgelig ikke holdbart at bo under samme tag med sin ex, og vi var ikke de bedste venner. Men alternativet var at bo på gaden. Det ville han alligevel ikke byde mig.
Kommunen ville ikke godtage denne ordning og bad mig flytte. Inden 3 mdr. Og samtidigt lukker for min penge.

Jeg havde bedt om aktindsigt i min sag.(nov 2013) Denne nægtede kommunen at udlevere til mig. Jeg sendte en del klager til borgmester og afdelingsleder på jobcentret. Men de snakkede udenom, hvis jeg overhovedet fik svar. Jeg måtte kontakte tilsynet for at få svar, og for at få mine sagsakter. De skulle gennem ankestyrelsen, og det tog mere end 7 mdr. at få dem.
Jeg klagede over stop at mine sygedagpenge og over sagsbehandlers måde at behandle mig. Og Jeg tigge og bad om en anden sagsbehandler. Hun tvang mig til at tage psykologtesten, ellers ville hun ikke hjælpe mig. Så testen blev lavet i mod min vilje, og selvom jeg græd og havde det så dårligt og var slemt deprimeret. Alligevel valgte psykologen at gennemføre testen. Selvom jeg gentagne gange sagde, at det var under tvang. Jeg fik hjælp af min læge lige efter testen. Jeg fik samtaler og medicin i 2 mdr. og fik det meget bedre. Da resultatet at testen kom kunne jeg ikke genkende hvad psykologen skrev om mig.

Mine klager resulterede i, at kommunen lukkede min sag i marts 2014. Har fundet i mine sagsakter, hvor sagsbehandler skriver:
Haster med at lukke. Det er en kæmpe klagesag, så der må bare ikke ske fejl.

Mine penge blev stoppet efter et psykisk overgreb som min sagsbehandler lavede på mig. Efter mine første klager, hvor tilsynet var indblandet, blev jeg indkaldt til et møde med en faglig konsulent. Han lovede at få styr på min sygedagpengesag og psykologtesten. Desværre skete der ikke mere. Så fik jeg en ny indkaldelse til møde. Igen med den faglige konsulent og min jobkonsulent. Det stod der på indkaldelsen. Og ikke noget om min sagsbehandler. Men da jeg sad og ventede på at blive kaldt ind, kommer jobkonsulenten og henter mig. Han fulgte mig til min sagsbehandler og ikke den faglige konsulent. Mødet skulle forgå med hende. Jeg sagde jeg ikke ville deltage, for jeg ville aldrig igen komme alene til et møde med hende. Hun truede mig med alle de konsekvenser det ville få hvis jeg ikke deltog.
Jeg forlod mødet og sendte en klage til afdelingslederen dagen efter. Den blev der ikke svaret på. Sagsbehandler lukkede min sag.
Jeg sendte flere klager til borgmesteren og fik borgerrådgiveren til at klage også.

Men kommunen nægtede at svare på nogen af dem.
Jeg søgte engangsydelse for at kunne betale min husleje men fik nej. Så efter tre mdr. uden penge, og jeg ikke kunne betale husleje, røg jeg ud. Men jeg skulle jo også ud af den bolig, så det var et smart træk af kommunen.
Så stod jeg der uden bolig uden penge og kun med en taske med lidt tøj. Jeg havde ikke rigtig nogen muligheder, så jeg valgt at sætte mig foran jobcentret. Jeg gik ind på jobcentret og sendte en mail til min sagsbehandler, at jeg sultestrejkede foran jobcentret til de hjalp mig.

Første dag tilbød de mig en busbillet til Århus, så kunne jeg finde et herberg der. Men den godtog jeg ikke. Pludselig dukkede medierne op og flere og flere kom forbi hvor jeg sad. Folk kom alle steder fra med ting til mig, og jeg blev faktisk lidt luksus hjemløs. Flere og flere medier kom og folk lavede demonstration foran jobcentret.

Kommunen endte med at tilbyde mig kontanthjælp igen, men jeg skulle i aktivering, hvis jeg ville have dem. Og selvom jeg ikke havde spist i mange dag, deltog jeg selvfølgelig i aktiveringen. Det var på kompetancecenters værksted. Jeg skulle folde gaveæsker. Personalet var nu ikke så tryg ved at få en i forvejen syg person som ikke havde spise i 6 dage derned. Men det var betingelserne for penge. 4 timer to gange om ugen.
På dag 11 stadig uden mad og med en ny demostation havde kommunen fundet en bolig til mig. Det var ellers helt umuligt at opnå forinden.

Jeg valgte at afbryde min sultestrejke og forlade jobcentret. Min krop skreg af smerte og kunne knap holde mig på benene. Et par dage mere sådan, så var det sikkert en kiste jeg havde brug for.
Kommunen mener, at fordi jeg drak 1 drikkeyougurt og 1 nupedrik på 11 dage før min aktivering, så jeg kunne holde mig på benene. Så var mit helbred på ingen måder i fare.

Jeg havde fået en ældrebolig væk fra mit netværk. Nu alene og skulle forsøge at bygge et nyt liv op. Mine klage over lukningen af min sag, blev endelig sendt til ankestyrelsen. Denne sag vandt jeg. Kommunen måtte ikke lukke mine penge dengang. En afgørelse kommunen holdt hemmeligt for mig i 5 mdr. Opdagede det da jeg selv ringede til ankestyrelsen for at høre hvor langt de var. Men hvad hjælper det at vinde, når man har mistet alt? Jo jeg kunne betale den gæld jeg havde i husleje fra min gamle bolig. (Og gav mig en skattegæld på 5,500kr)

Efter sultestrejken var jeg til møde med nogle ledere på jobcentret. Det var åbenbart tophemmeligt, for det første de sagde var, at hvis jeg optog eller noget var mødet slut. Der bad de mig om at får stillet min diagnose igen. Og det er ikke sådan lige til. Ingen reumatologer ville tage mig ind. For de har ingen behandling for fibromyalgi. Jeg kæmpede i 1,5 år for at en reumatolog stillede diagnosen igen. (Jan. 2015) Selvom de vidste, at jeg ventede på min tid på sygehuset, så skrev deres lægekonsulent hans vurdering af mig. En person der aldrig har mødt mig eller undersøgt mig, havde nu en masse meninger om mit helbred. Og hans mening var ikke Fibromyalgi.
selvom jeg vandt sagen om kontanthjælps stoppet i ankestyrelsen. Skulle jeg alligevel stadig tvinges til at have samme sagsbehandler, som ulovligt ødelagde mit liv.

Jeg sendte stadig klager til borgmester og jobcenterchef. De nægtede fortsat at sende min sygedagpengesag til ankestyrelsen. Og jeg ville have slette den psykologtest de tvang mig til. JA, jeg er klar over nu, at jeg selv kunne sende den til ankestyrelsen. Men jeg viste intet om mine rettigheder, for det er ikke ligefrem dem jobcentret fremhæver over for en.
Det er tydeligt at man skal være jurist eller lignende, hvis man skal ordenligt gennem et forløb i jobcentret. Og det var jeg jo desværre ikke.
Min sag om sygedagpengene blev sendt i jan. 2016 efter jeg med endnu en klage og lidt oplysninger om lovgivningen, samt en kopi fra mine sagsakter, hvor der stod, at min sag var lukket pga. af klagerne over stoppet af sygedagpenge i 2013

Ankestyrelsen sendte den retur til kommunen til genvurdering. Kommunen lavede ikke en genvurdering, men sendte den bare tilbage til ankestyrelsen, efter jeg havde kontaktet kommunen og gjort dem opmærksom på det var sidste frist.

Jeg har været i aktivering fra juni 2014 til januar 2016 - to private virksomheder og resten af tiden på kommunens kompetancecenter, hvor jeg også gik til træning. Min arbejdsevne er gået helt ned på stort set 0. Gentagende gange har jeg fortalt at det var for hårdt, og jeg blev dårligere og dårligere. Men det hjalp ikke noget. Jeg skulle aktiveres to gange om ugen. På en god dag foldede jeg 20 chokoladeæsker og måtte helt droppe træningen, da mine smerter bare tog til.

Mit liv forgå isoleret i en ældrebolig væk fra mit netværk. Jeg har svært ved at holde mit hjem rent, og næsten hele dagen forgår liggende. Socialt samvær med venner havde jeg 4 gange sidste år. Jeg har ikke været aktiveret siden januar i år. Og for første gang siden jeg flyttede ind, er det lykkes mig at vaske gulvet i køkken og stue.

Økonomien sejler og min gæld bliver større og større, og jeg tør slet ikke åbne min postkasse af frygt for trusler om fogderetten. Tre måltider mad om dage er kun de to første uger i mdr. Så rækker pengene ikke længere til det.

Jeg har 1 dagligvare butik hvor jeg bor. Butikken er ret dyr i forhold til Netto, Rema og Fakta. Men jeg har ikke kræfter til at tage bussen 8 km for at handle og bussen hjem igen. og bære varene 1 km hjem fra stoppestedet.
Jeg købte en lille hund da jeg blev fyret i 2011 for jeg vist jeg skulle holde mig i gang. Den daglige gåtur gør, at jeg kan gå. Har hele tiden forsøgt med træning og kost og alvereden råd for at forbedre min sygedom. Men med den stress og trusler og tvangsaktiveringer, jeg lever med fra jobcentret side, så får jeg det ikke bedre.

I Danmark virker det som om, at den værste forbrydelse åbenbart er, at blive syg, arbejdsløs eller gammel.

I et fængsel, hvis altså jeg havde valgt at være kriminel. Så ville jeg have tag over hovedet, tre måltider mad. Jeg må arbejde, Der bliver taget hensyn til hvilket menneske du er, så en masse mennesker, der vil sørge for, at jeg bliver en god borger til når jeg komme ud igen. Lidt for skræmmende ikke.
Jeg søgte pension d. 1/3 2016 lige efter kommunen endelig sendte min sygedagpengesag.

Jeg udfyldte papirerne til rehabiliteringsteamet med min sagsbehandler. (Optog mødet da jeg mødte op alene) Hun blev ved at sige til mig, at det bedste for mig var 5 år i ressourceforløb. Og det ville hun anbefale. (5 år mere i fattigdom), så jeg valgte af søge pension på det foreliggende.
Sjovt nok tog det kun ankestyrelsen 9 dage at behandle sygedagpengesagen og de gav kommunen medhold. Svaret kom 9 dage efter jeg søgte pension.

På trods af at de skrev op til 7 mdrs. behandlingstid, da de modtog den. Dog kom de med kritik af kommunen for ikke at genvurdere. Men det kan jeg jo ikke rigtig bruge til noget.

Jeg fik selvfølgelig et nej. Rehabiliteringsteamet anbefalede, at jeg skulle i en ny arbejdsprøvning, og så søge et flexjob på 1 til 2 timer om ugen. De lagde kun vægt på en arbejdsprøvning fra 2013 før jobcentret ulovlig og helt bevist ødelagde mit liv. De sagde til mig, at de andre fra juni 2014 til januar 2016 var ugyldige. De mener, at jeg kan træne mig ud at min sygdom på trods af, at jeg gentagne gange har måtte stoppe træning, fordi min tilstand bliver forværret. De mener jeg sagtens kan få job i Rema, for de har så godt et samarbejde med dem. De mener, at jeg sagtens kan sætte varer på plads. På kompetancecentret når der var vare der skulle klistermærker på, skulle der være en ved siden af til at løfte tingen ud af kasserne til mig. Og pakke dem ned igen. Men nu kan jeg pludselig selv gøre for den arbejdsprøvning er jo ugyldig...

Damen i rehabiliteringsteamet sagde, at hun blev varm om hjertet over jeg havde vasket gulv 1 gang efter 1,5 år. Så var jeg jo så godt som rask. Og klar til flexjob. Dog kunne hun ikke tage stillig om det er menneskelig at leve i et beskidt hjem. Og den social kontakt jeg ønsker at kunne holde fast i med mit netværk, mente de jeg istedet ville få på en arbejdsplads 1-2 timer om ugen. Dette møde er også optaget, og det er jeg glad for. For da indstillingen kom stod der noget andet end det, der blev sagt på mødet. B.la står der, at jeg har haft fibromyalgi hele tiden fra 2012, hvor jeg kom på sygedagpenge. Og nu er de ugyldige arbejdprøvninger også nævnt. Og sagsbehandler mener jeg sagtens kan varetage et ordinær job. Meget underligt, eftersom hun skriver før jeg søgt pension i min jobplan jeg skal i aktivering i op til en time om ugen.

Der findes ingen behandling for fibromyalgi. Jeg har prøvet medicin, træning, kostomlægninger og alle gode råd jeg kan læse mig frem til men uden effekt. Sygdommen sider i centralnervesystemet. Man ved kun Stress forværre tilstanden. Man begynder at pege på, at det er en genfejl. kommunen har åbenbart fundet den røde tråd. De kan behandle alt helt uden faglig uddannelse på området. Det som Læger og forksner fra hele verden har ikke fundet en behandling, og som kan stoppe sygedomme. Kan kommunerne nu behandle.

Der er ca 100.000 i Dk med fibromyalgi. Rigtig mange af dem vil heller end gerne have den behandling Skanderborg kommune mener de har, så man kan fortsætte i arbejde, så de ikke ender isoleret og med hjemmehjælp og personlig pleje.

Så jeg vil gerne have svar på, hvorfor måtte jeg ikke arbejde, da jeg kunne. Hvorfor skulle jeg trækkes gennem et helvede af psykisk terror, til min arbejdsevne er ned på 0. Og hvorfor skulle jeg miste alt ?
Til oktober kan jeg blive ramt af nye nedskæringer med kontathjælpsloftet. Og mister 800 kr. i boligsikring og det kan tvinger mig til at flytte igen. Hvis jeg skal forblive på kontanthjælp. Men køen i boligforeningen er stadig lang, og hvordan skal jeg opspare til et indskudslån, når jeg ingen penge har.

Min sag skal til pensionsnævnet. d. 23/6 -16 alligevel er jeg indkaldt til jobsamtale d. 14/6 -16. Hvilket jeg slet ikke forstår, da hverken sagsbehandler eller jeg kender svaret på afgørelsen, der ikke er truffet endnu. Eller burde ikke være truffen, før mødet finder sted.
Jeg har naturligvis bedt om mødet bliver overvåget, da min sagsbehandler har gjort sagen personlig og ikke handler ud fra hvad hun lovmæssigt burde gøre. Hun har lavet psykisk overgreb, og trusel om konsekvenser hvis jeg ikke gør hvad hun siger, tvunget mig da jeg var mest sårbart til en psykologtest, lukket min sag ulovligt, oprettet møder på jobnet der aldrig er fundet sted, og hentet lægeoplysninger uden samtykke. (her d. 8/6-16 har jeg endnu ikke fået svar fra jobcenterchef eller sagsbehandler om overvåget møde eller hvad mødet handler om her d 14/6)

Jeg har nu en advokat der vil køre en erstatningsag . For bla. min sygedagpengesag er fyldt med fejl og efter højesteretsdommen fra okt 2015 så har jobcenter og ankestyrelsen lavet en kæmpe fejl (i følge advokaten) og erstatning for bevist og ulovligt at ødelægge mit liv, forværre mit helbred, og fratage mig min plads på arbejdsmarked. Og det er da lidt skræmmende i som folkevalgete politikker bare lukker øjnene og se gemmen finger med hvad jobcentret laver af ulovligheder. Og det burde ikke være nødvendigt at sultestrejke, massiv mediedækning og nu en retssag for at blive behandlet ordenligt. Og for at lovgivningen som jobcentret er underlagt kan blive overholdt.

Jeg vågnede ikke op en morgen og bestemte mig for at være syg. Jeg vil gøre alt for at slippe af med sygedommen, og leve et normalt live og forsørge mig selv. Men det er desværre umuligt, så længe der ikke findes behandling for fibromyalgi. Men jeg bliver staffet hård og brutalt for nogen jeg er uden skyld i.




svaret fra borgmester modtaget i dag 10/6 I onsdags 8/6 svarede hans sekretær på alm mail. Sendte den derfor igen med klage i overskriften og truede med ombudsmanden og medierne. To dage efter kom dette svar


Jeg er bekendt med, at du ikke har været enig i alle afgørelser
Jobcentret har truffet i din sag, og at du er af den opfattelse, at
Jobcentret har foretaget ulovligheder. Ved alle afgørelser, truffet af
Jobcentret har du modtaget klagevejledning, og du har i flere
tilfælde benyttet dig af den klage mulighed, du har. De afgørelser,
du mener, har været ulovlige og som du har ønsket at anke har
resulteret i, at du har fået medhold i ét forhold, som omhandlede
ukorrekt grundlag for lukning af kontanthjælp. Dette forhold er
efterfølgende blevet bragt i orden.
Jeg er bekendt med, at du har fået aktindsigt i din sag, samt at
Jobcentret i forbindelse med din sultestrejke har udarbejdet en
samlet beskrivelse/redegørelse af dit forløb, med svar på de mange
forhold du nu oplister i din henvendelse til Byrådet.
Såfremt der er konkrete henvendelser vi, som kommune, ikke har
svaret på, er det med baggrund i, at du er gjort bekendt med, at du
kun kan forvente svar på dine henvendelser, hvis der er væsentligt
nyt i sagen. Dette skal ses i sammenhæng med at Skanderborg
kommune, i den tidligere nævnte redegørelse, har svaret dig på alle
forhold i din sag.
Jeg har fuld forståelse for, at du på ingen måde har ønsket at være i
den situation du er havnet i, og at du gerne ville have været dit
forløb på Jobcentret foruden. Jeg kan dog kun opfordre dig til, at gå
positivt ind i samarbejdet, så der kan komme en god og
forhåbentlig snarlig afklaring og afslutning på dit forløb.
Med venlig hilsen
På Byrådets vegne

[majs]

Det er eddermaleme svært, at gå tilbage og positivt ind i samarbejdet oven på den omgang!
Jeg har selv fibromyalgi i ret svær grad og fik førtidspension i 2007.
Jeg ved, at alt hvad vi overanstrenger os med, ikke lader sig genoparbejde/reetablere, men sluger af livets samlede pose og netværk bliver 0, fordi man ikke har kræfter til det.
Jeg fik (tror på Gråsten Gigt Hospital) at vide, at en fibromyalgiramt har energier at gøre med, som en hjemmeboende 80 årig.

Jeg fik min første hjælp, da jeg brød sammen, efter at jeg ikke havde været i bad i 14 dage og huset flød, mens jeg sad som en zoombie. Da fik jeg ringet til hjemmeplejen og kom i kontakt med § 100. senere fik jeg så førtidspensionen.

Men kampene spares man ikke for og den seneste:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=33944
har kostet mig energien, til de ugentlige ture ud i naturen. (håber dog at jeg kan nå toget igen i løbet af sommeren)

Jeg vil råde dig til, at søge hjælp, til rengøring og bad (det er ret anstrengende, hvis der skal være kræfter til noget bagefter) samt hjælpemidler der kan aflaste dine hænder, for som jeg har det, så koster hvert et greb om almindelige nøgler, smalle gafler og skeer, snørebånd osv. ualmindelig mange kræfter og "brændenælde hænder"
Og søge hjælp gennem §100. De vil nok afslå, men der kan du forlange, at de tager stilling til en ....... ? et spørgeskema, som du skal udfylde. Jo, det hedder et samtaleskema! men man kan også, som jeg, udfylde det i ro derhjemme først.

Og husk gerne, hvad der står i min nye afgørelse fra ankestyrelsen:
Kommunens standard/serviceniveau er ikke afgørende, hvis DU derigennem ikke bliver hjulpet ;-)
Og du kan sagtens få både hjemmehjælp/pleje og §100 samtid med, at du ønsker at arbejde.

Lykke til ;-)

[SÅrdnok!]

den højesteretsdom du refererer til - har du et link eller andet til den ?

[irjus]

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...m-sygedagpenge