Ondt i maven, er det nu den rigtige vej.

[Mickey]

Hej alle.
Nu har jeg fået besked fra min sagsbehandler om hun nu vil bede hendes bagland om at vurdere om de vil give mig en revalidering til en uddannelse som tar 4 år med start august 2011, inden da skal jeg så ud i praktik, dette for og afklare om den retning er noget for mig og om jeg kan holde til fuld tid. Ligeledes skal jeg sandsynligvis også tage nogle fag på VUC. Til dette skal jeg tilføje at jeg virkelig har følt mig truet og presset til at finde ud af hvad retning og udannelse jeg kunne tænke mig (ingen hjælp/rådgivning fra Kommune side), har fået afslag direkte af min sagsbehandler på 2 andre øsnker fra min side. Nu er vi så ude i den 3, og hvis der så gives afslag så aner jeg ikke hvor jeg står i systemet ?.

Nu går mine tanker bl.a på følgende : (og det giver uro i maven).

Hvad sker der hvis jeg inden 1 aug 2011, finder ud af at denne erhverv slet ikke er mig ?.

Hvis jeg nu kommer igang med uddannelse, og finder ud af at jeg slet ikke kan magte skolegangen sammen med 20 til 25 årige (jeg bliver 20 år ældre end dem) ?

Hvis det viser sig enten under praktikken / fag på VUC eller efter starten på den ønskede udannelse at jeg ikke kan magte det pga min varige sygdom ?

Hvor vil jeg så ende i systemet ? er det så slut med hjælp fra Kommunen og direkte på kontanthjælp ?.

Ved godt det for mange af Jer vil lyde som luksus problemer lige nu, men jeg kan lade være med at tænke frem i tiden. Jeg har gået sygemeldt i 2 år, jeg har ikke været ud i nogen former for praktik eller noget. Og hvergang jeg er til møde får jeg bare smidt i hovedet at nu skal jeg finde ud af hvad jeg vil, ellers er man nødsagt til at smide mig på kontanthjælp.
Flexjob siger min sagsbehandler at jeg godt kan glemme, hun har i hele forløbet sagt at jeg kunne komme på et kort varigt kursus, med henblik på at blive selvforsørgende hurtigst muligt.

Jeg har dårlig / slidt / sammefalden ryg, og stemplet med skånehensyn (arbejdsstillinger mv.) Har daglige smerte med stærk smertestillende medicin.

[Katharina]

Hej Mickey

Til lykke med sagsbehandlers plan for hjælp til revalidering ved en 4-årig uddannelse - omend det måske ikke er dit førstevalg af uddannelse - sagsbehandler skal nok tage hensyn til jobmuligheder efter uddannelse - ved visitation til uddannelse - sådan er det nok bare.

Min mand var 36, da han gik i gang med en pædagoguddannelse på SU. Han var hver eneste dag i sin uddannelse glad for levende og interessante debatter med engagerede 20 -21 årige medstuderende! Og er nu glad for arbejde som pædagog - der er mange specialiseringsmuligheder og efteruddannelsesmuligheder i alle jobs - tænker jeg.

I alle uddannelser er der - tror jeg - gode muligheder for at have fokus på faglige vinkler, man finder væsentlige at afklare.

Det har ledende studievejleder på Københavns Universitet - Jakob Lange - også nævnt igen og igen - at det væsentlige er at komme ind på en uddannelse/et studium - herefter må man selv videre præge uddannelses/studiums retning - ved formulering af opgaver -efter ens særlige interesser. Og opfølgende vil der være rige muligheder for specialisering/efteruddannelse - så man om evt. nærmer sig oprindelig ønskeuddannelse.

Held og lykke med uddannelse!

[LUM]

Det du beskriver med at du bliver presset kender jeg alt for godt, fra min tid (som altså ligger ca 10 år tilbage) Jeg fik så godtnok "vejledning" efter et par forslag fra min side, som gik på: "inden tager du en PGU eller også er det direkte på KHJ"

Det værste er næsten at de faktisk havde vurderet at pædagog ikke ville være en mulighed, pga fysikken... flot så men man kan godt klare at være pæd-medhjæper??? Det værste var næsten at det slet ikke var det jeg ønskede, børn skal jeg ikke arbejde med, det har jeg ikke tålmodigheden til, og jeg har et alt for hissigt temperamag (unge derimod, hvilket kræver en pæd, og ikke en pæd-medhjælper som er stilet til BH´er) men det ville man ikke høre på, og valget var jo ligesom til at overskue.

Som forudsagt gik det IKKE. Altså det var da hyggeligt nok at side og lege med ungerne (i praktikken var jeg virkelig legetante) men undervisningen kede mig nærmest ihjel (og som ADHD´er må man bare ikke kede sig hvis man skal have noget ud af det) Der til var klassen netop fuld af alt for unge og uvidende/uerfarende næser, og jeg var ved at brække mig over det, ikke en af dem havde prøvet at skifte en ble før, de kendte på forhånd INTET til det at have med små børn at gøre... jeg havde trods alt erfaring fra 1½ år i huset. Men bort set fra det, så fungere det nu fint nok med de helt unge skoletasker.

Nå nok om det. Jeg blev langtidssygsmelt fra Revalideringen. MEN her var tale om NY sygdom, og det gør faktisk en meget væsentlig forskæld, om det er det man blev tildelt reva på, der gør at man ikke kan, eller om det er nyt. For at få tilkendt reva på et eller andet, svarer til en raskmelding, på de/n ting. Med mindre altså at andet er indarbejdet i planen (og det tvivler jeg stærkt på det er for dit vedkommende)

Som udgangspunkt revalideres man til slevforsørgelse, det blandet med at man raskmelder sig selv ved at takke ja til revalideringen, betyder at, hvis man ikke kan, betraktes man som ganske alm arbejdsløs... man er jo ikke syg, så desværre vil det betyde KHJ.

At du ikke dur til at side sammen med unge mennesker er ingen undskylding, for kan du ikke side sammen med dem, kan du heller ikke sammen med voksende (foruden at du sikkert ikke er den eneste voksne i klassen... det faktisk meget normalt at der sidder nogle stykker voksende) så det noget psykisk hos dig, og det kan du risikere at kommunen vælger at vil se nærmere på... undervisningen er ikke anderledes om det er unge eller voksende, i skal jo lære det samme.

Hvis det viser sig, inden selv udd´en at du ikke kam, kommer udfaldet til at afhænge af om du er blevet tildelt reva ydelse, eller for-reva-ydelse (som vil være KHJ, kun meget få får en for-reva på reva ydelsen) Dog kan det være, hvis du er heldig at din plan kan nå at blive lagt om.

At havne på KHJ, behøver ikke betyde slut prut, ud af systemet, de er jo stadig forpligtede til at aktivere dig osv osv tiltag (så længe du altså modtager en ydelse) At nogle fortæller om huldet ingen KHJ = ingen hjælp overhovedet, behøver jo ikke betyde at du bliver ramt af samme uansvarlighed, de gode kommuner, og sagsbehandlerene med samvittighed findes altså der ude (der er bare lidt for langt i mellem dem, efter min mening)

Men hvis nu... så det at du ikke kan gennemføre, og du står til at kommunen vil stanse din job-plan, og du har lægelig dok. på at du ikke kan gennemføre den fastlagte plan pga dit helbred (og de ikke vil iværksætte en ny) vil du stå stærkt ved at søge en § 17 FP... Ja du vil få afslag, men skitte pytte med det *ss* for de HAR konstateret at revalidering ikke er en mulighed (det er jo afprøvet, og de mener ikke selv det er nødvendigt at iværksætte en ny, det har du jo afslag på) og konstatere at FP heller ikke er, så er der altså kun et sted tilbage, og det er fleks. En dom fra Hillerød (tror jeg nok) siger at hvis det er konstateret at man er for syg til Reva/fleks men for rask til FP, så SKAL man tildeles fleks.

Du kan se mere i denne tråd: http://www.k10.dk/showthread.php?t=14841

Så helt sort skidt ser det heller ikke ud *ss*

MEN hvis jeg var dig ville jeg alligevel vælge at SKRIVE til sagsbehandler og stille denne disse spørgsmål (bare ikke lige den med de unge, vel) Grunden er at du jo kan være heldig at sagsbehandler afviser KHJ, eller skriver at der så skal iværksættes anden job/reva-plan, gør denne det, og du har det på skrift, ja så kan de komme efter dig med trusler om KHJ alt det de gider, du har beviset på at du ikke vil havne der (eller beviset på at de skal starte en ny plan)

Luksus problemer, nej ser man sådan på det er man da et skarn... altså usikkerhed, er den værste tortur man kan udsættes for, hvilket langt langt de fleste her på siden, kender ALT for godt. Langt langt de fleste af os har stået, og ikke anet frem eller tilbage, og været usikre på hvad så hvis, det er absolut ikke et luksus problem, tvært imod, er det MEGET reelt og griber meget meget dybt ind i ens hverdag, en psyke, og det er yderst ubehageligt, men desværre et våben vi tit ser kommunerne bruger, det tror de er effektivt.