Stort hul i maven

[Mileo]

Puha.... ved godt denne her tråd sikkert er en del uden for nummer..

Tror alle herinde har nok at bekymre sig om lige nu, men ved ærlig talt ikke hvor jeg ellers skal spørge...

Har taget kontakt med en gammel ven...20 år tilbage...vi har været sådan ret tætte før...for mange år siden..

Vi har snakket meget, rigtig meget før hen og det gør vi så igen... og har aftalt at mødes..

Og jeg er glad..og nærmest skræmt til døde.. men hvis nu..hvordan fortæller man så et andet menneske at man ikke fungerer helt som andre?

Skal man vente med at sige noget, eller sige det med det samme? Og hvor meget siger man så? Alt på een gang?...Eller skal vi lige lære hinanden at kende igen?...Mine tanker er på overarbejde..Er bange for at folk stikker af, inden jeg får en chance?.... I er alle sammen herinde en meget begavet og broget flok og jeg håber på et godt råd fra jer? Hvis een af jer, bare har lidt tid i overskud til at give et et lille pip ville det virkelig være dejligt..trænger til at få den vendt med et fornuftigt menneske eller to...

Føler mig i denne her forbindelse fuldstændig fortabt...

Har været alene i mere end 10 år og trænger bare snart til et knus..

Ville helst møde en mand som vidste alt om mig på forhånd, men skæbnen ville bare anderledes lige nu..

Og jeg er bare ikke god til det med mænd og kvinder..men er selv kvinde

Håber på et godt råd


/Mileo