K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 15-01-2020, 13:22   #201
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.632
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Ankestyrelsens afslag på erhvervsevnetabserstatning blev efter stævning ændret til er

Ankestyrelsens afslag på erhvervsevnetabserstatning blev efter stævning ændret til erstatning på 3 millioner

https://elmer-adv.dk/nyheder/ankesty...nUAI8n66x4DXTs

En folkeskolelærer var i december 2012 udsat for en tilskadekomst, da hun blev ramt i hovedet af en læderfodbold, der blev sparket med fuld kraft. Læreren pådrog sig en hjernerystelse, og var umiddelbart sygemeldt i to måneder før hun – trods fortsatte gener – forsøgte at genoptage arbejdet på nedsat tid. Efter at have forsøgt at fortsætte arbejdet på nedsat tid gennem ca. et år, blev hun på ny sygemeldt og senere afskediget med lønophør i efteråret 2014.

Ankestyrelsen havde anerkendt tilskadekomsten som en arbejdsskade og vurderet, at hun samlet havde pådraget sig et mén på 10%. Alligevel nedsatte Ankestyrelsen godtgørelsen for varigt mén med henvisning til, at hun nogle måneder før skaden havde henvendt sig omkring psykiske belastningsgener, navnlig som følge af et turbulent forældremøde, ligesom læreren havde været udsat for en mindre tilskadekomst, da hun som passager var udsat for at bilen hun befandt sig i, havde påkørt en kantsten.

Ankestyrelsen vurderede, at disse konkurrerende forhold var hovedårsagen til hendes gener, og at arbejdsophøret ikke havde sammenhæng med arbejdsskaden.

NY AFGØRELSE FRA ANKESTYRELSEN
Herefter traf Ankestyrelsen ny afgørelse, hvor méngodtgørelsen blev ændret til 10%, og spørgsmålet om erhvervsevnetabserstatning blev hjemvist til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der var altså ikke længere grundlag for noget fradrag.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har herefter i november 2019 truffet afgørelse om tilkendelse af erhvervsevnetabserstatning svarende til 85% med virkning fra lønophør 1. oktober 2014. Læreren har herefter fået tilkendt erhvervsevnetabserstatning, indtil videre på godt kr. 3.000.000.

Sagen er ført for Danmarks Lærerforening af Søren Kjær Jensen.


phhmw

KONKLUSION:

Stol aldrig på Ankestyrelsens kompetencer.

Som igen og igen viser at Ankestyrelsen ikke er uvildig


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-01-2020, 12:06   #202
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.632
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Landsretten siger nej til svømmepige-sagen

http://justitia-int.org/landsretten-...9_JAF6zi2xWVYE

Østre Landsret har d. 22. januar afsagt dom i den såkaldte svømmepigesag og har dermed taget stilling til, om en borger kan få økonomisk godtgørelse, når en kommune har truffet en ulovlig afgørelse om en ikke-økonomisk velfærdsydelse.

I den principielle sag havde Ankestyrelsen gentagne gange slået fast, at pigen med et mentalt handicap uberettiget havde fået frataget sin ledsagerordning til svømning, da hun fyldte 18 år. Men det fik ikke Lolland Kommune til at ændre holdning. Kommunen fjernede således støtten og tilbød i stedet en særlig app til mobiltelefonen, der skulle afhjælpe behovet for støtte og vejledning til planlægning og struktur.

Justitia og Advokatsamfundet valgte i samarbejde med advokat Mads Pramming at gå rettens vej for at få en principiel afgørelse på, om en kommune uberettiget kan fratage en borger en ikke-økonomisk ydelse, uden at skulle kompensere borgeren. Byretten valgte at frifinde Lollands Kommune for økonomisk ansvar, og det ærgrer vicedirektør i Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, at dommen fra landsretten også går denne vej.

DOM

http://www.domstol.dk/oestrelandsret...sagomtort.aspx

phhmw

Så kommunerne kan fortsætte med bevidste ulovligheder, fordi der ikke findes konsekvenser af disse.

Retssikkerheden længe leve.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-03-2020, 11:59   #203
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.632
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Østre Landsret: Anmeldelse af patientskade overskred ikke forældelsesfrist

https://elmer-adv.dk/nyheder/oestre-...eldelsesfrist/

Østre Landsret har ved dom afsagt den 13. februar 2020 — i sag ført af Karsten Høj — vurderet, at det var forkert, da Ankenævnet for Patienterstatningen afgjorde, at en patients mulige erstatning efter flere operationer i benet var forældet.



Skaden og de efterfølgende operationer
En kvinde var i 2009 udsat for en ulykke, hvor hun pådrog sig et benbrud, der var så kompliceret, at hun måtte opereres samme dag. Bruddet var af en så alvorlig karakter, at man var nødsaget til at sammenføje det med en metalskinne og ‑skruer, og pga. ikke optimal placering var man var nødt til allerede at foretage en re-operation den efterfølgende uge.

I perioden efter de to primære operationer oplevede patienten omfattende gener bl.a. pga. manglende heling, infektion, smerter m.m. Hun var derfor under uafbrudt behandling optil, at hun i september 2011 fik opereret skinnen og skruerne ud af benet. I kølvandet på den tredje operation havde patienten en længerevarende periode med nedsat bevægelighed og følelse i underbenet og i foden.

Kvinden blev fortalt, at den nedsatte førlighed formentlig skyldtes den nerveblokade hun havde fået i forbindelse med operationen, og at der i nogle tilfælde kunne gå op til tre måneder før bivirkningen ville aftage fuldkomment.

Hun var i perioden efter den tredje operation i konstant behandling og blev på ny indlagt og fik foretaget en fjerde operation for at få fjernet en glemt skrue og falsk leddannelse i fodleddet. Pga. vedvarende smerter og infektioner var hun langvarigt indlagt, voldsomt psykisk påvirket og helt uden arbejdsevne. Hun er efter ca. 10 år tilkendt førtidspension.



Anmeldelsen og Ankenævnets afgørelse
Det blev først den 10. oktober 2014 af en overlæge på hospitalet sendt en anmeldelse til Patienterstatningen om mulige skader knyttet til hele behandlingsforløbet.

Patienterstatningen anerkendte, at patienten havde fået en nerveskade som følge af den tredje operation i september 2011 og tilkendte godtgørelse for svie og smerte samt mén for den skade, men afviste samtidigt, at kvindens andre gener var erstatningsberettigende, da man vurderede, at de var et resultat af ulykken i 2009 (grundlidelsen) og ikke af behandlingen. Såvel kvinden som Regionen klagede over afgørelsen. Regionen gjorde gældende, at kravet var forældet.

Ankenævnet fandt, at kvindens krav på erstatning for nerveskaden var forældet, med den begrundelse, at hun kendte til skaden kort tid efter operationen i september 2011 og dermed i mere end 3 år forud for anmeldelsen den 10. oktober 2014. Afgørelsen betød, at Regionen bad om at få den udbetalte erstatning tilbagebetalt.

Retssagen
Med hjælp fra Karsten Høj blev Ankenævnets afgørelse indbragt for retten og nedlagde påstand, om ingen del af hendes mulige krav tilbage fra de primære operationer i 2009 og frem var forældet, og at følgerne efter den tredje operation i september 2011, hvor der bl.a. opstod en nerveskade, i hvert fald ikke var forældet, da skaden blev anmeldt i oktober 2014. Det var byretten enig i, at ingen del af patientens erstatningskrav var forældede. Dermed fik hun medhold i, at følgerne fra forløbet i 2009 og operationen i september 2011 kan berettige hende til erstatning, hvis lovens øvrige betingelser er opfyldte.

Ankenævnet for Patienterstatning valgte at anke dommen til Østre Landsret. Her anførte Ankenævnet yderligere, det faktum at en anmeldelse af en patientskade ikke forudsætter, at patienten er blevet gjort bekendt med, at der er sket en lægeligfejl eller, at skaden ville udløse en erstatning, gjorde, at byrettens dom var forkert.

Ankenævnet mente derfor at patientens forklaring, om at hun ikke var blevet oplyst om skadens mulige sammenhæng med operationerne ikke var tilstrækkelig til hun havde været uvidende, da hun, ifølge Ankenævnet, allerede kort efter de primære operationer kendte til de gener, som hun havde, og det samme gjaldt efter operationen i september 2011, hvorfor hun havde haft de nødvendige oplysninger til at anmelde skaden i mere end 3 år.


Dommen
Landsretten fandt ikke, at Ankenævnets grundlag for at anke byretsdommen var tilstrækkeligt og stadfæstede byrettens dom med anden og væsentlig mere udførlig begrundelse. Landsretten konkluderede dermed, at patienten krav på mulig erstatning ikke var forældet på tidspunktet for anmeldelsen til Patienterstatningen.

Landsretten lagde til grund for sin afgørelse, at patienten tidligst fik kendskab til, at der kunne være begået fejl under de tre operationer, efter den 10. oktober 2011 (skæringsdatoen for vurderingen af spørgsmålet om forældelse).

Samtidigt blev der lagt vægt på, at patientens situation skulle ses i lyset af, at hun havde været igennem et meget komplekst sygdomsforløb siden skaden i 2009. Dermed kunne patientens forklaring om, at hun havde fået den opfattelse af lægerne, at hendes gener skyldtes selve benbruddet og ikke behandlingen, ikke afvises.

Oven i det vurderede landsretten at journalmaterialet i sagen heller ikke kunne godtgøre, at patienten havde det fornødne kendskab til skadernes årsag og omfang. De af Ankenævnet to indkaldte overlæger, der primært havde stået for behandlingen, forklarede som vidner heller ikke på en måde, så landsrettens tre dommere blev overbeviste om, at patienten burde have vist, at hendes omfattende gener kunne være en følge af behandlingen på tidspunkt forud for den 10. oktober 2011.

DOM.

https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...220_ANONYM.pdf

THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for begge retter skal Ankenævnet for Patienterstatningen inden 14 dage betale 154.000 kr. til A Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-03-2020, 15:49   #204
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.632
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Værdi af mistet efterlønspræmie forhøjer årslønnen ved beregning af erhvervsevnetabse

Værdi af mistet efterlønspræmie forhøjer årslønnen ved beregning af erhvervsevnetabserstatning:

Afgjorte sager kan genoptages

https://elmer-adv.dk/nyheder/mistet-efterloenspraemie/

Ankestyrelsen har i en ny principafgørelse nr. 02–20 forholdt sig til, i hvilket omfang mistet efterlønspræmie indgår i beregning af erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven.

Efterlønspræmie optjenes, hvis man venter minimum 2 år med at gå på efterløn, og arbejder i et vist omfang i mellemtiden. Der optjenes præmie, hver gang man har arbejdet 481 timer. Det svarer til fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen i 3 måneder.

Spørgsmålet om den erstatningsretlige behandling af mistet efterlønspræmie opstår i tilfælde, hvor en personskade forhindrer den skadelidte i at arbejde efter modtagelsen af efterlønsbevis, således at retten til skattefri efterlønspræmie mistes.



Højesterets dom af 22. august 2013
I Højesteret dom gengivet i UfR 2013.3120/2 H, som angår skadelidtes krav mod hans arbejdsgiver som følge af en arbejdsskade, udtalte flertallet af Højesterets dommere:



”Efterlønspræmien indgår som et element i efterlønsordningen og er betinget af en arbejdspræstation. Præmien er efter vores opfattelse erstatningsretligt værnet og kan ikke sidestilles med en social ydelse, uanset at den er finansieret af det offentlige.”



Flertallet udtalte videre, at mistet efterlønspræmie må sidestilles med mistet erhvervsindtægt ved opgørelsen af erhvervsevnetab efter §§ 5–7 i erstatningsansvarsloven, således at erhvervsevnetabserstatningen også skal dække dette tab. Flertallet fandt dog, at der ikke var grundlag for at antage, at en skønsmæssig beregning af årslønnen efter erstatningsansvarslovens § 7,stk. 2, under hensyntagen til den mistede efterlønspræmie, ville have ført til en større erhvervsevnetabserstatning, end den skadelidte allerede havde modtaget, og hvor altså årslønnen var beregnet efter lovens § 7, stk. 1. Den antagelse må skyldes, at årslønnen og dermed erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven også ville være forhøjet, hvis værdien af den mistede efterlønspræmie skulle indgå i årslønsfastsættelsen.



Østre Landsrets dom af 12. oktober 2018
Østre Landsret har i dommen gengivet i UfR 2019.425 udtalt, at det ikke er en betingelse for at tillægge mistet efterlønspræmie til årslønnen, at tilskadekomne er påbegyndt optjeningen af efterlønspræmie på skadestidspunktet.

Sagen angik en skadelidt født i 1953, som den 3. december 2012 var udsat for en arbejdsulykke. Erhvervsevnetabet som følge af ulykken blev fastsat til 45 %. Han modtog efterlønsbevis med virkning fra 23. februar 2013 og kunne den 23. februar have begyndt at optjene skattefri efterlønspræmie. Han gik på efterløn den 1. juni 2015. Det var i sagen ubestridt, at skadelidte ville være fortsat på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen, hvis arbejdsulykken ikke var sket. Skadelidte havde dermed mistet den fulde efterlønspræmie som følge af skaden. Ankestyrelsen havde afvist at lade den mistede efterlønspræmie indgå ved beregningen af erhvervsevnetabserstatningen med henvisning til, at skadelidte ikke på skadestidspunktet var begyndt at optjene efterlønspræmie. Landsretten var ikke enig med Ankestyrelsen i dette synspunkt, men fandt, at den mistede efterlønspræmie skulle indgå ved fastsættelsen af den skadelidtes erhvervsevnetab, uanset at han ikke på skadestidspunktet var begyndt at optjene efterlønspræmie. Årslønnen skulle dermed fastsættes skønsmæssigt efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, under hensyn til den mistede efterlønspræmie.



Mulighed for genoptagelse
Som det også fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 02–20 betyder dommen fra Østre Landsret, at der ikke har været hjemmel til Ankestyrelsens praksis om kun at tillægge mistet efterlønspræmie til årslønnen i tilfælde, hvor optjeningen af efterlønspræmie var påbegyndt på skadestidspunktet. Det betyder, at skadelidte, som har fået afslag på at få tillagt mistet efterlønspræmie til årslønnen med den begrundelse, at de ikke havde påbegyndt optjeningen af efterlønspræmie på skadestidspunktet, vil kunne anmode om at få deres sag genoptaget på ulovbestemt grundlag. Anmodningen om genoptagelse skal rettes til den myndighed (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen), der har truffet den seneste afgørelse om årsløn. Det samme gælder for de tilskadekomne, der mener, at de har mistet efterlønspræmie som følge af en arbejdsskade, men hvor der ikke blev taget stilling til dette forhold ved afgørelsen om årsløn.

Ankestyrelsen kan ikke selv finde de relevante sager frem og vil derfor offentligt orientere om muligheden for at få genoptaget disse sager.



Vurderingen af, om arbejdsskaden har medført mistet efterlønspræmie
Angående vurderingen af, om den skadelidte har mistet efterlønspræmie som følge af arbejdsskaden, fremgår det af principafgørelsen, at hvis optjeningen af efterlønspræmie var påbegyndt, da skaden skete, vil dette som udgangspunkt tale for, at tilskadekomne ville have optjent efterlønspræmie, hvis skaden ikke var sket. Det gælder dog ikke, hvis der er oplysninger i sagen, der tyder på, at tilskadekomne ikke ville være fortsat i arbejde på samme vilkår og i samme omfang.

Hvis optjeningen af efterlønspræmie ikke var påbegyndt på skadestidspunktet, kan bl.a. følgende momenter inddrages i vurderingen:



Alder på skadestidspunktet (hvor tæt var tilskadekomne på at kunne have påbegyndt optjening af efterlønspræmie)
Siger tilskadekomne selv, at han ville fortsætte med at arbejde frem til folkepensionen (eller et andet tidspunkt).
Hvor lang tid har tilskadekomne været på arbejdsmarkedet?
Har der været tale om en fast eller løs tilknytning til arbejdsmarkedet? — Har tilskadekomne arbejdet på fuld tid eller på deltid?
Havde tilskadekomne andre helbredsproblemer?
Har tilskadekomne en aftale med arbejdsgiver om at arbejde videre, eller det modsatte? Dette moment har dog mindre betydning, hvis en eventuel aftale er indgået lang tid før, det bliver relevant. Se herved også principafgørelse 38–14.


Der er med andre ord tale om en konkret vurdering, hvor de oplistede momenter kan indgå.

I den konkrete sag, som ligger til grund for principafgørelsen, var den tilskadekomne ikke påbegyndt optjening af efterlønspræmie på skadestidspunktet. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen om årsløn vægt på, at den skadelidte gik på efterløn, lige da han var fyldt 62 år. Han havde til sagen oplyst, at han ikke forud for arbejdsskaden havde planer om at gå på efterløn, og at han ikke havde nogen aftale med sin arbejdsgiver om at gå på efterløn, hvilket var bekræftet af arbejdsgiveren. På baggrund oplysninger i en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring, den skadelidtes skatteoplysninger samt oplysninger om indbetalte ATP-bidrag vurderede Ankestyrelse, at han havde haft en lang og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor han havde arbejdet på fuld tid. På den baggrund fandt Ankestyrelsen, at der skulle tillægges mistet efterlønspræmie ved fastsættelsen af årslønnen.



Hvordan tillægges mistet efterlønspræmie ved beregningen af erhvervsevnetabserstatning?

Principafgørelsen slår fast, at den mistede efterlønspræmie ikke har betydning for fastsættelsen af selve erhvervsevnetabsprocenten, men derimod – efter omstændighederne – tillægges årslønnen, som bruges ved beregning af erstatningen.

Om tillægget til årslønnen fremgår det af principafgørelsen, at da årsløn begrebsmæssigt forstås som indtægt i ét år (12 måneder), kan der maksimalt tillægges et beløb svarende til et års (fire kvartaler) efterlønspræmieportioner til årslønnen, uanset om tilskadekomne har mistet flere end 4 præmieportioner. Hvis tilskadekomne har mistet mindre end fire præmieportioner tillægges et beløb svarende til det faktiske antal.

I praksis fastsættes årslønnen først efter de almindelige regler. Herefter tillægges et beløb svarende til værdien af det mistede antal præmieportioner. Præmieportionerne tillægges med deres værdi på skadstidspunktet, da årslønnen er udtryk for indtjeningsevnen på skadestidspunktet. Dette har som konsekvens, at årslønnen og dermed erhvervsevnetabserstatningen bliver højere, end hvis der ikke tages hensyn til den mistede efterlønspræmie. Pr. 1. januar 2020 udgør en præmieportion 13.740 kr. og dermed i forhold til årslønsfastsættelsen en forhøjelse på op til 54.960 kr.



Elmers kommentarer
Østre Landsrets dom og Ankestyrelsens principafgørelse viser, at der er grund til at være ekstra opmærksom på årslønsfastsættelsen i de tilfælde, hvor den skadelidte er overgået til efterløn som følge af en personskade. Det bør her sikres, at der tillægges mistet efterlønspræmie til årslønnen, hvad enten den beregnes efter erstatningsansvarslovens § 7 eller arbejdsskadesikringslovens § 24, idet dette efter Ankestyrelsens nuværende praksis vil medføre en større erstatning.

Er der tale om en arbejdsskadesag, hvor skadelidtes årsløn uden tillæg af mistet efterlønspræmie rammer årslønsmaksimum (551.000 kr. i 2020-niveau), vil tillæg af efterlønspræmien ikke få betydning for erstatningens størrelse, idet efterlønspræmien ikke tillægges betydning ved fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten. Efterlønspræmien kan dog have betydning for et eventuelt differencekrav, idet der ikke i erstatningsansvarslovens findes et årslønsmaksimum.

Der er endvidere grund til at være opmærksom på muligheden for at få genoptaget afsluttede sager hos arbejdsskademyndighederne, hvor skadelidte er overgået til efterløn som følge af en arbejdsskade, og hvor der ikke er tillagt mistet efterlønspræmie til årslønnen.

Har du spørgsmål eller kommentarer kontakt da advokat Laura Tholstrup på lt@elmer-adv.dk, der er forfatter til denne nyhed.

Hilsen Peter

Principafgørelse 02-20 kan i skrivende stund ikke findes
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-04-2020, 15:46   #205
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.632
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Nyt røntgenbillede sikrede mand dækning ved tab af erhvervsevne

phhmw

Ved en arbejdsskade, forsikringssag kan det ikke siges tydeligt nok, at du skal selv følge med i din sag, ned til mindste detalje, stole på din egen fornemmelse og fornuft.

Det er din økonomiske og sociale fremtid du kæmper for.

Tro ikke, at du bare kan overlade din sag til fagforeningen oa uden at du selv følger med. Være på forkant hele tiden


https://elmer-adv.dk/nyheder/nyt-roe...-erhvervsevne/

I en sag om forsikringsdækning ved tab af erhvervsevne tog en mand selv initiativ til, at der blev foretaget en ny røntgenundersøgelse. Den nye røntgenundersøgelse betød, at pensionskassen omgjorde sin oprindelige afgørelse og bevilgede manden dækning ved tab af erhvervsevne.

Sagen

I november 2018 anmodede manden sin pensionskasse om dækning ved tab af erhvervsevne. I anmeldelsen anførte manden, at han var uarbejdsdygtig på grund af osteoporose med sammenfald af ryghvirvler, og han anførte specifikt, at han ønskede at blive røntgenundersøgt påny.

Pensionskassen indhentede derpå en speciallægeerklæring fra en overlæge i ortopædkirurgi, som fremkom i maj 2019. I erklæringen vurderede speciallægen på baggrund af røntgenundersøgelser foretaget i januar og oktober 2018, at manden havde normale neurologiske forhold og kun havde gener ved foroverbøjning. Endvidere anførte speciallægen i erklæringen, at manden var i medicinsk behandling med henblik på at forebygge nye osteooporotiske sammenfald.

På baggrund af speciallægeerklæringen afviste pensionskassen i oktober 2019 at yde manden dækning ved tab af erhvervsevne.


Klagen til pensionskassen

Manden kontaktede derfor Elmer Advokater, som straks påklagede afgørelsen til pensionskassen. I klagen argumenterede vi blandt andet med, at speciallægeerklæringen var mangelfuld, idet erklæringen var baseret på røntgenundersøgelser, som var mere end 1 år gamle, og at manden i perioden siden sidste røntgenundersøgelse havde oplevet flere yderligere ryghvirvelsammenfald.

Pensionskassens klageansvarlige overdrog derefter sagen til selskabets advokat, som svarede, at mandens oplysninger om yderligere sammenfald af ryghvirvler var ”rent spekulativt og ikke underbygget af nogen dokumentation.

Det nye røntgenbillede

Manden kontaktede derfor sin egen læge, redegjorde for sagen og bad om en henvisning til en ny røntgenundersøgelse. Lægen henviste manden, og den nye røntgenundersøgelse bekræftede mandens oplysninger om, at han siden den forrige røntgenundersøgelse havde fået flere ryghvirvelsammenfald.

Elmer Advokater fremsendte derfor resultatet af røntgenundersøgelsen til pensionskassens advokat og anmodede kassen om at indhente en ny speciallægeerklæring til belysning af mandens helbredstilstand.

Pensionskassen indhentede derefter en speciallægeerklæring fra en rygkirurg, og i februar 2020 meddelte kassen, at man på grundlag af den nye speciallægeerklæring havde bevilget manden invalidepension uden tidsbegrænsning med tilbagevirkende kraft fra den 1. november 2019. Det fremgik nemlig af den nye speciallægeerklæring, at mandens erhvervsevne var ”ikke eksisterende”.

Læren

Sagen viser for det første, at man som forsikringstager bør sikre sig, at selskabets vurdering af forsikringskravet er baseret på dækkende, korrekte og ajourførte oplysninger om forsikringsbegivenheden.

Endvidere viser sagen, at forsikringstageren selv kan påvirke udfaldet af sagen ved at handle proaktivt under selskabets behandling af sagen, f.eks. ved at fremskaffe yderligere beviser.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:41.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2020, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension