hjælp en fortabt.. :-/ - K10

Guldfax · 05-10-2011, 21:25

bliver simpelthen nød til at høre om jeg ikke giver systemet en chance eller det er systemet der ikke giver mig en chance..

har haft en hård opvækst hjemme, tvangsfjernet i 9 klasse hvor jeg gik på druk i en 2-3 år, har været uhledig med mine kærester og ikke helt haft heldet med mig gennem livet..

jeg blev sygemeldt feb 10 - kom på sygedagpenge og endt på kontanthjælp her i starten af 11..
jeg havde et stressende arbejde som sammen med en spontan abort, efter 1 år på at prøve at blive gravid, blev for meget for mig..
jeg har fået konstateret en del sygdomme under min sygemelding:
fibromyalgi, psoreasis-gigt (i muskel/scenehæftere),
En psykiater har konstateret: svær depression og svær PTSD - med store socialangst problemer..

min læge har henvist mig til psykiatrisk afdeling i randers hvor jeg 1 x ugentlig er til samtale ved en sygeplejeske (støttende terapi), hun begynder at snakke gruppe terapi og de har henvist mig til det selvom jeg har gjort opmærksom på at jeg ikke kan være i et aflukket rum med 7 andre syge og 2 terapeuter - det er simpelthen for mange mennesker til mig og så er jeg ikke go til at snakke med andre ansigt til ansigt..

jeg får valdoxan og noritren, har efter lang tids kamp med kun noritren fået valdoxan tilbage.. noritren har ingen virkning på mig og det har de erkendt men de mener stadig jeg skal have det..

jeg har meget svært ved at komme op, i bad, få ryddet op, huske at spise - ja alt det alm mennesker gør uden at tænke over det, det er en kamp for mig..

psykiateren gjorde meget opmærksom på at jeg skulle have faste rammer, ikke presses og undgå større ændringer i hverdagen..

nu er jeg så, så uheldig at vores hus er blevet ransaget og min kæreste gennem 4 år er varetægts fængslet.. dagen efter ringer jeg til lægen og siger at jeg har brug for hjælp da min verden er væltet og jeg ikke kommer til at klare det.. han gør opmærksom på jeg skal ringe på psyk.afd og det gør jeg så.. hun ringer tilbage dagen efter.. da vi så snakker fortæller jeg hende at mit hoved ikke kan rumme det og at jeg er begyndt at drikke igen.. og at alt jeg spiser kommer op igen.. og at jeg har isoleret mit med nedtrukkede gardiner og papir for vinduerne.. hun siger jeg må tage nogen af de resperidon jeg har til at ligge, også selvom de ikke har virket de 2 andre gange jeg har fået dem hvor jeg er stoppet efter 5 dage fordi der ingen bedring var.. men andet kan hun ikke gøre for hun er der ikke den næste uge til 1,5 men hun vil ligge en besked til lægen der har min sag.. men han har ikke ringe 2 dage efter..
så blir det for meget, jeg stoppede med at tage mine piller og begyndte at drikke igen - så er der lidt mere ro i mit hoved og jeg kan køre ned til et fælles vennepar og spise lidt aftensmad hver dag, så kommer jeg hjem og drikker mig i søvn og så er jeg ædru næste aften.. sådan har det kørt i næsten 1,5 uge nu.. mit medicin hjælper mig ikke men kan ikke drikke når jeg tar det..

jeg havde gjort opmærksom på min tillid til systemet var næsten ikke eksisterende, og at hvis jeg bad om hjælp var det vigtigt jeg fik det ellers bad jeg ikk om det igen.. og nu har jeg egentlig ikke lyst til at møde op igen, sys egentlig de har fået chancer nok og jeg har bestemt ikke fået det bedre det sidste halve år jeg har gået derinde..

har 2 ting der holder mig nogenlunde oppe i hverdagen manden, men han er her jo ikke.. og så min hest - men fordi manden sidder inde har jeg været nød til at sælge ham fordi jeg ikke har råd til at have ham.. jeg har en hund som så hjælper mig til at indse jeg skal blive i den her ****e verden - men det hjælper bare ikke mit hoved..

Er jeg bare ikke tålmodig nok eller hva..??

bmp24 · 05-10-2011, 23:55

Hej Guldfax

Du skriver ikke hvor gammel du er - men du lyder som en der har rigtig meget brug for hjælp - af den rigtige slags.

Ikke for at moralisere , men det hjælper ikke at få - hverken den forkerte kæreste - og slet ikke et barn.

Det lyder som om du er rigtig glad for din hund. Kunne du måske overskue at gå til træning eller agility med hunden - der er godt nok andre mennesker - men der foregår i fri luft - og du og din hund kan jo gå afsides hvis det bliver for meget.

jeg ved ikke rigtig hvad jeg ellers skal sige til dig - men føler meget med dig - hvis du kan bruge det til noget.

Jeg tror desværre ikke at du når en varig løsning gennem systemet hvis du bliver ved med at drikke dig ud af problemet - for det vil aldrig blive anerkendt som en varig lidelse.

pøj pøj med dit liv fremover

Nullemus · 06-10-2011, 00:24

Du skriver, "Er jeg bare ikke tålmodig nok eller hva..?? "

Ved ikke om du er utålmodig, men jeg kan i hvert fald læse, at der er kaos i dit liv så det gør til en ting, så du ikke kan tage vare på dig selv.
Og at du er tilbøjelig til at give alle andre skylden for din situation.

Og du er slet ikke i stand til at vurdere hvor skidt det egentligt står til.

For hvis du var det, så ville du ikke så meget som overveje tanken om at få børn i den situation du står i.
Hvordan i alverden skulle du kunne tage vare på et barn.

Du kan jo ikke engang tage vare på dig selv
Syg både fysisk og psykisk, på medicin og druk og med en kæreste i spjældet

Du skriver din tillid til systemet er ikkeeksisterende, men jeg tror det er en skam, at du på forhånd afviser de tilbud du får..

Det hjælper dig i hvert fald ikke at lægge dig selv i sprit.

Jeg er enig med bmp24, at du trænger til hjælp, både til at tackle depression o.s.v. og ligeledes mod alkoholmisbruget.

Og forhåbentligt får du hjælp og vil tage imod det, og forhåbentligt finder du ud af at se fremad og hjælpe til med at hjælpe dig selv, for det gør du altså ikke ved fortsat at hænge fast i "åh det er så synd for mig, at jeg har haft en hård opvækst, at jeg har været uheldig med kærester og den nuværende er i spjældet" (det er der jo sikkert en god grund til at han gør jo, så det er nok ham du skal bebrejde og ikke systemet, det er jo ham der har svigtet dig, så tag også med i overvejelserne om dit fremtidige liv, om han skal være en del af det).

Man har også selv lidt ansvar for sit liv, selv om det i perioder kan være svært at hive sig selv op ved hårrødderne

Jeg ved heller ikke helt hvad du forventer af systemet.
For du kommer jo ikke videre som det er nu, hvor jeg kan fornemme at du også vil afvise diverse foranstaltninger for at få dig afprøvet m.h.p. førtidspension o.s.v.

Muligvis du synes mit indlæg virker lidt voldsomt, men jeg håber det bedste for dig.

For du skriver "eller det er systemet der ikke giver mig en chance"
Systemet giver ikke bare sådan chancer. men systemet kan i visse tilfælde hjælpe dem, der ikke har givet sig selv nogen chancer .....

Guldfax · 10-10-2011, 01:12

hmm teksten bliver så ikke læst rigtigt.. men hva..

jeg prøver ikke at få børn NU - Det gjorde jeg inden jeg blev sygemeldt...
Efter den spontane abort knækkede filmen ligesom.. (vi havde prøvet over 1 år på at få børn og så lykkes det - og så får jeg en abort)
om min kæreste er god nok til mig kan jeg ikke se hvor det kommer ind i teksten.. men om i vil tro det eller ej er han varetægtsfængslet for at have nogen venner / omgåes nogen venner han har haft i mange år.. han er ikke skyldig i anklagerne mod ham men det er bare ærgeligt jo.. jeg har aldrig haft en kæreste som har hjulpet mig, støttet mig og været der så meget for mig.. vi har i de 4 år aldrig været uvenner, skændtes, diskuteret eller så meget som snæret af hinanden.. men dømt kan man da hurtigt blive..

min hund - ja ham elsker både jeg og mine venner overalt på jorden - en fantastisk kærlig og familievenlig hund.. jeg ville gerne gå til træning med ham men det må jeg ikke iflg loven... men i DK er han en farlig menneskeædende hund som er farlig for verden iflg en ny lov i DK.. JEG VIL IKKE HØRE NOGET NEGATIVT HER TAK

det var nu ikke det jeg skrev for at få kommentarer på.. det var min behandling..?????

jeg synes at jeg efter snart 2 år på antidepressiva burde have en effekt af mit medicin - som kunne vedligeholde - bedre eller stabilisere mit humør.. men det har jo ikk hjulpet en jard.. har bare en masse bivirkninger.. og det har de indrømmet på psykiatrisk..

jeg har fået psykologhjælp/samtaler i 2 mdr som gjorde tingene/tilstanden væsentligt værre - som psykiateren gav mig ret i at det var godt jeg fik stoppet..
psykiateren gir mig nogen diagnoser og foreslår intensivering af medicin/behandling over 2-3 mdr for at se om der er bedring.. (det er over et halvt år nu - men har flere gange spurgt til om jeg skulle have en ny erklæring - det er der ingen grund til da der ikke er bedring.. )
psykiatrisk er sikker på at det medicin de gir mig virker men at jeg bare ikke kan se det og at de på 20 min (som en psykiater skal bruge 3 timer på) kan gennemskue hvad jeg fejler og hvad der er bedst for mig.. og nu snakker de om gruppeterapi til en med social angst og overbevisning om at alle andre vil slå en ihjel.. hmm

Jeg er meget godt klar over at man selv skal tage ansvar for sit liv - jeg er 25 og har været igennem et liv som mange andre ikke en gang tilnærmelsesvis har været igennem.. og mit liv har selvfølgelig været bedre end de sultende børn i afrika det ved jeg godt..

i må ha mig undskyldt men sys godt nok i er lidt hurtige til at trykke på knappen og dømme mig som i gør..
mange ting har jeg hørt men synes ikke jeg gir andre skylden for mit liv - men har sku ikke selv valgt at jeg skulle have tæv af mine forældre hele mit liv - prøvede flere gange at få hjælp men INGEN OMKRING MIG VILLE HJÆLPE FORDI DE VAR BANGE...
jeg påtog mig selv for meget ansvar da jeg arbejde - en af grundene til jeg gik ned..
og jeg kan blive ved..

synes godt nok jeg har prøvet hvad jeg kunne hele mit liv.. så blir lidt sur over at få afvide jeg gir andre skylden--
jou jeg føler mig lidt til grin når jeg bliver sendt rundt i systemet og gør opmærksom på hvad der fungerer og hvad der ikke gør.. jeg afviser gruppeterapi fordi jeg ikke magter det - kan ikke tage til fødselsdag mellem venner hvis vi blir over 5 så hvordan faen skal det blive godt at komme i gruppeterapi mellem 10 ukendte mennesker i et 15 kvm rum..??? problemet er jo netop at jeg er for syg til at afprøve til fleks osv..
men når jeg spørger om muligheder for at blive bedre kan de jo ikke hjælpe mig.. jeg bestemmer sku ikk selv hvad min krop og mit hoved skal tænke og de kan ikke finde noget til at stoppe mit hoved(tanker) og til at stoppe mit angst... det har de haft 1,5 år til-- de sidste 4 mdr er der intet sket overhovedet...

er da ked af hvis i bliver stødt over min tekst nu men bliver bare noget ked og skuffet over jeres tekst når jeg egentlig prøver at få råd omkring om jeg er for hurtig til at give op på systemet.. er da godt klar over de ikke kan gøre mig rask på 2 mdr med de problemer jeg har - men når de nu ikk engang vil lytte til hvad jeg fortæller dem og ikke kan hjælpe mig når de nu kan se at jeg over 1-2 mdr er seriøst på vej ned af og jeg har fortalt dem at jeg har brug for hjælp og de så stadig intet gør.. de havde fået afvide flere gange at jeg var ved at falde tilbage til druk fordi mit hoved ikke kunne magte tankemyldreret.. så burde de måske ha prøvet at hjælpe med noget andet end det jeg har liggende som ikke virker - som jeg flere gange har prøvet - min læge siger det skal virke indenfor 2 døgn det jeg har til tankemylder men psykiatrisk siger 4 dage så er 5-6 dage uden effekt vel et godt nok forsøg - det er jo ikke ligefrem slik eller vand som ikke skader kroppen..

jeg hænger bare fast i systemet jo - og jeg kan sku ikke ligge mig til at sove og vågne op i morgen rask - så havde jeg sku gjort det for mange år siden..

nocturne · 10-10-2011, 01:44

Hej - jeg er også fra Randers, men er fraflyttet for længe siden, så vi er lidt på bølgelængde

Alkohol og hash var tidligere min måde at takle hverdagen, men det dur jo ikke i længden.

Forstår godt dit problem med for mange mennesker - har det på samme måde.
Min psykiater mente ikke, at jeg havde fået noget større ud af 3 lægers forskellige kemikalier, bortset fra bivirkningerne, og var enig i at jeg stoppede, så nu har jeg bare brugt perikon i et år.
Det dulmer lige uroligheden, uden bivirkninger.

Hvis du har en personlighedsforstyrrelse, er det nemlig ikke sikkert du har glæde af deres kemikalier. Prøv at komme til en god speciallæge, det gjorde jeg og har aldrig fortrudt det, for jeg fik lang om længe en FP.
Det blev jeg ikke rask af, men det gavnede alligevel.

Det er godt du har venner, de plejer ellers at forsvinde nå det gælder.

Håber det bedste

jjsonn · 10-10-2011, 07:16

jeg ved ikke så meget om psysisk sygedom men du er nød til, at få noget behandling, så du skal nok, have fat i den sygeplejske du plejer, at snakke med.
Måske kunne du få et tilbud i et , her tænker jeg på, at det nok ville være godt for dig, at være sammen med andre unge i meget små grupper.

Måske kunne du kontakte kommunen og få en praktik plads på en arbejdsplas, hvor der er plas til din sygedom, så du også kan komme videre i dit liv rent økonomisk, for du skal jo afprøves inden der kan tage stilling til din fremtid.
håber, at du måske kan bruge nogle ider, så du kommer i gang med både noget behandling men måske med noget andet.

05-10-2011, 21:25	#1
Guldfax Hvor skulle jeg ellers være Tilmeldingsdato: 25-12 2010 Lokation: Randers Alder: 37 Indlæg: 136 Styrke: 14	hjælp en fortabt.. :-/ bliver simpelthen nød til at høre om jeg ikke giver systemet en chance eller det er systemet der ikke giver mig en chance.. har haft en hård opvækst hjemme, tvangsfjernet i 9 klasse hvor jeg gik på druk i en 2-3 år, har været uhledig med mine kærester og ikke helt haft heldet med mig gennem livet.. jeg blev sygemeldt feb 10 - kom på sygedagpenge og endt på kontanthjælp her i starten af 11.. jeg havde et stressende arbejde som sammen med en spontan abort, efter 1 år på at prøve at blive gravid, blev for meget for mig.. jeg har fået konstateret en del sygdomme under min sygemelding: fibromyalgi, psoreasis-gigt (i muskel/scenehæftere), En psykiater har konstateret: svær depression og svær PTSD - med store socialangst problemer.. min læge har henvist mig til psykiatrisk afdeling i randers hvor jeg 1 x ugentlig er til samtale ved en sygeplejeske (støttende terapi), hun begynder at snakke gruppe terapi og de har henvist mig til det selvom jeg har gjort opmærksom på at jeg ikke kan være i et aflukket rum med 7 andre syge og 2 terapeuter - det er simpelthen for mange mennesker til mig og så er jeg ikke go til at snakke med andre ansigt til ansigt.. jeg får valdoxan og noritren, har efter lang tids kamp med kun noritren fået valdoxan tilbage.. noritren har ingen virkning på mig og det har de erkendt men de mener stadig jeg skal have det.. jeg har meget svært ved at komme op, i bad, få ryddet op, huske at spise - ja alt det alm mennesker gør uden at tænke over det, det er en kamp for mig.. psykiateren gjorde meget opmærksom på at jeg skulle have faste rammer, ikke presses og undgå større ændringer i hverdagen.. nu er jeg så, så uheldig at vores hus er blevet ransaget og min kæreste gennem 4 år er varetægts fængslet.. dagen efter ringer jeg til lægen og siger at jeg har brug for hjælp da min verden er væltet og jeg ikke kommer til at klare det.. han gør opmærksom på jeg skal ringe på psyk.afd og det gør jeg så.. hun ringer tilbage dagen efter.. da vi så snakker fortæller jeg hende at mit hoved ikke kan rumme det og at jeg er begyndt at drikke igen.. og at alt jeg spiser kommer op igen.. og at jeg har isoleret mit med nedtrukkede gardiner og papir for vinduerne.. hun siger jeg må tage nogen af de resperidon jeg har til at ligge, også selvom de ikke har virket de 2 andre gange jeg har fået dem hvor jeg er stoppet efter 5 dage fordi der ingen bedring var.. men andet kan hun ikke gøre for hun er der ikke den næste uge til 1,5 men hun vil ligge en besked til lægen der har min sag.. men han har ikke ringe 2 dage efter.. så blir det for meget, jeg stoppede med at tage mine piller og begyndte at drikke igen - så er der lidt mere ro i mit hoved og jeg kan køre ned til et fælles vennepar og spise lidt aftensmad hver dag, så kommer jeg hjem og drikker mig i søvn og så er jeg ædru næste aften.. sådan har det kørt i næsten 1,5 uge nu.. mit medicin hjælper mig ikke men kan ikke drikke når jeg tar det.. jeg havde gjort opmærksom på min tillid til systemet var næsten ikke eksisterende, og at hvis jeg bad om hjælp var det vigtigt jeg fik det ellers bad jeg ikk om det igen.. og nu har jeg egentlig ikke lyst til at møde op igen, sys egentlig de har fået chancer nok og jeg har bestemt ikke fået det bedre det sidste halve år jeg har gået derinde.. har 2 ting der holder mig nogenlunde oppe i hverdagen manden, men han er her jo ikke.. og så min hest - men fordi manden sidder inde har jeg været nød til at sælge ham fordi jeg ikke har råd til at have ham.. jeg har en hund som så hjælper mig til at indse jeg skal blive i den her ****e verden - men det hjælper bare ikke mit hoved.. Er jeg bare ikke tålmodig nok eller hva..??

06-10-2011, 00:24	#3
Nullemus Slettet Bruger Tilmeldingsdato: 07-09 2009 Indlæg: 142 Styrke: 15	Du skriver, "Er jeg bare ikke tålmodig nok eller hva..?? " Ved ikke om du er utålmodig, men jeg kan i hvert fald læse, at der er kaos i dit liv så det gør til en ting, så du ikke kan tage vare på dig selv. Og at du er tilbøjelig til at give alle andre skylden for din situation. Og du er slet ikke i stand til at vurdere hvor skidt det egentligt står til. For hvis du var det, så ville du ikke så meget som overveje tanken om at få børn i den situation du står i. Hvordan i alverden skulle du kunne tage vare på et barn. Du kan jo ikke engang tage vare på dig selv Syg både fysisk og psykisk, på medicin og druk og med en kæreste i spjældet Du skriver din tillid til systemet er ikkeeksisterende, men jeg tror det er en skam, at du på forhånd afviser de tilbud du får.. Det hjælper dig i hvert fald ikke at lægge dig selv i sprit. Jeg er enig med bmp24, at du trænger til hjælp, både til at tackle depression o.s.v. og ligeledes mod alkoholmisbruget. Og forhåbentligt får du hjælp og vil tage imod det, og forhåbentligt finder du ud af at se fremad og hjælpe til med at hjælpe dig selv, for det gør du altså ikke ved fortsat at hænge fast i "åh det er så synd for mig, at jeg har haft en hård opvækst, at jeg har været uheldig med kærester og den nuværende er i spjældet" (det er der jo sikkert en god grund til at han gør jo, så det er nok ham du skal bebrejde og ikke systemet, det er jo ham der har svigtet dig, så tag også med i overvejelserne om dit fremtidige liv, om han skal være en del af det). Man har også selv lidt ansvar for sit liv, selv om det i perioder kan være svært at hive sig selv op ved hårrødderne Jeg ved heller ikke helt hvad du forventer af systemet. For du kommer jo ikke videre som det er nu, hvor jeg kan fornemme at du også vil afvise diverse foranstaltninger for at få dig afprøvet m.h.p. førtidspension o.s.v. Muligvis du synes mit indlæg virker lidt voldsomt, men jeg håber det bedste for dig. For du skriver "eller det er systemet der ikke giver mig en chance" Systemet giver ikke bare sådan chancer. men systemet kan i visse tilfælde hjælpe dem, der ikke har givet sig selv nogen chancer ..... Sidst redigeret af Nullemus; 06-10-2011 kl. 00:43.

Lignende emner
Emner	Emnet er startet af	Forum	Svar	Sidste indlæg
Fortabt	Isabella1	Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003	8	23-11-2012 23:59
Hjælp hjælp hjælp. kommunen stopper min sdp pga. manglende motivation	NannaA	Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp	20	14-09-2012 08:46
fortabt.. aner ikke hvad jeg skal stille op!	dennis skov	Alt det andet	6	10-01-2011 19:17
Hjælp.Hjælp.Hjælp...Overgang fra ledighedsydelse til løn i fleksjob ?????	skytten64	Spørgsmål ang fleksjob	10	21-05-2010 06:26
Føler mig fortabt	tildemusen	Alt det andet	5	06-05-2010 16:13

05-10-2011, 23:55	#2
bmp24 Hjemmevant på K10 Tilmeldingsdato: 05-10 2010 Indlæg: 247 Styrke: 14	Hej Guldfax Du skriver ikke hvor gammel du er - men du lyder som en der har rigtig meget brug for hjælp - af den rigtige slags. Ikke for at moralisere , men det hjælper ikke at få - hverken den forkerte kæreste - og slet ikke et barn. Det lyder som om du er rigtig glad for din hund. Kunne du måske overskue at gå til træning eller agility med hunden - der er godt nok andre mennesker - men der foregår i fri luft - og du og din hund kan jo gå afsides hvis det bliver for meget. jeg ved ikke rigtig hvad jeg ellers skal sige til dig - men føler meget med dig - hvis du kan bruge det til noget. Jeg tror desværre ikke at du når en varig løsning gennem systemet hvis du bliver ved med at drikke dig ud af problemet - for det vil aldrig blive anerkendt som en varig lidelse. pøj pøj med dit liv fremover

10-10-2011, 01:12	#4
Guldfax Hvor skulle jeg ellers være Tilmeldingsdato: 25-12 2010 Lokation: Randers Alder: 37 Indlæg: 136 Styrke: 14	hmm teksten bliver så ikke læst rigtigt.. men hva.. jeg prøver ikke at få børn NU - Det gjorde jeg inden jeg blev sygemeldt... Efter den spontane abort knækkede filmen ligesom.. (vi havde prøvet over 1 år på at få børn og så lykkes det - og så får jeg en abort) om min kæreste er god nok til mig kan jeg ikke se hvor det kommer ind i teksten.. men om i vil tro det eller ej er han varetægtsfængslet for at have nogen venner / omgåes nogen venner han har haft i mange år.. han er ikke skyldig i anklagerne mod ham men det er bare ærgeligt jo.. jeg har aldrig haft en kæreste som har hjulpet mig, støttet mig og været der så meget for mig.. vi har i de 4 år aldrig været uvenner, skændtes, diskuteret eller så meget som snæret af hinanden.. men dømt kan man da hurtigt blive.. min hund - ja ham elsker både jeg og mine venner overalt på jorden - en fantastisk kærlig og familievenlig hund.. jeg ville gerne gå til træning med ham men det må jeg ikke iflg loven... men i DK er han en farlig menneskeædende hund som er farlig for verden iflg en ny lov i DK.. JEG VIL IKKE HØRE NOGET NEGATIVT HER TAK det var nu ikke det jeg skrev for at få kommentarer på.. det var min behandling..????? jeg synes at jeg efter snart 2 år på antidepressiva burde have en effekt af mit medicin - som kunne vedligeholde - bedre eller stabilisere mit humør.. men det har jo ikk hjulpet en jard.. har bare en masse bivirkninger.. og det har de indrømmet på psykiatrisk.. jeg har fået psykologhjælp/samtaler i 2 mdr som gjorde tingene/tilstanden væsentligt værre - som psykiateren gav mig ret i at det var godt jeg fik stoppet.. psykiateren gir mig nogen diagnoser og foreslår intensivering af medicin/behandling over 2-3 mdr for at se om der er bedring.. (det er over et halvt år nu - men har flere gange spurgt til om jeg skulle have en ny erklæring - det er der ingen grund til da der ikke er bedring.. ) psykiatrisk er sikker på at det medicin de gir mig virker men at jeg bare ikke kan se det og at de på 20 min (som en psykiater skal bruge 3 timer på) kan gennemskue hvad jeg fejler og hvad der er bedst for mig.. og nu snakker de om gruppeterapi til en med social angst og overbevisning om at alle andre vil slå en ihjel.. hmm Jeg er meget godt klar over at man selv skal tage ansvar for sit liv - jeg er 25 og har været igennem et liv som mange andre ikke en gang tilnærmelsesvis har været igennem.. og mit liv har selvfølgelig været bedre end de sultende børn i afrika det ved jeg godt.. i må ha mig undskyldt men sys godt nok i er lidt hurtige til at trykke på knappen og dømme mig som i gør.. mange ting har jeg hørt men synes ikke jeg gir andre skylden for mit liv - men har sku ikke selv valgt at jeg skulle have tæv af mine forældre hele mit liv - prøvede flere gange at få hjælp men INGEN OMKRING MIG VILLE HJÆLPE FORDI DE VAR BANGE... jeg påtog mig selv for meget ansvar da jeg arbejde - en af grundene til jeg gik ned.. og jeg kan blive ved.. synes godt nok jeg har prøvet hvad jeg kunne hele mit liv.. så blir lidt sur over at få afvide jeg gir andre skylden-- jou jeg føler mig lidt til grin når jeg bliver sendt rundt i systemet og gør opmærksom på hvad der fungerer og hvad der ikke gør.. jeg afviser gruppeterapi fordi jeg ikke magter det - kan ikke tage til fødselsdag mellem venner hvis vi blir over 5 så hvordan faen skal det blive godt at komme i gruppeterapi mellem 10 ukendte mennesker i et 15 kvm rum..??? problemet er jo netop at jeg er for syg til at afprøve til fleks osv.. men når jeg spørger om muligheder for at blive bedre kan de jo ikke hjælpe mig.. jeg bestemmer sku ikk selv hvad min krop og mit hoved skal tænke og de kan ikke finde noget til at stoppe mit hoved(tanker) og til at stoppe mit angst... det har de haft 1,5 år til-- de sidste 4 mdr er der intet sket overhovedet... er da ked af hvis i bliver stødt over min tekst nu men bliver bare noget ked og skuffet over jeres tekst når jeg egentlig prøver at få råd omkring om jeg er for hurtig til at give op på systemet.. er da godt klar over de ikke kan gøre mig rask på 2 mdr med de problemer jeg har - men når de nu ikk engang vil lytte til hvad jeg fortæller dem og ikke kan hjælpe mig når de nu kan se at jeg over 1-2 mdr er seriøst på vej ned af og jeg har fortalt dem at jeg har brug for hjælp og de så stadig intet gør.. de havde fået afvide flere gange at jeg var ved at falde tilbage til druk fordi mit hoved ikke kunne magte tankemyldreret.. så burde de måske ha prøvet at hjælpe med noget andet end det jeg har liggende som ikke virker - som jeg flere gange har prøvet - min læge siger det skal virke indenfor 2 døgn det jeg har til tankemylder men psykiatrisk siger 4 dage så er 5-6 dage uden effekt vel et godt nok forsøg - det er jo ikke ligefrem slik eller vand som ikke skader kroppen.. jeg hænger bare fast i systemet jo - og jeg kan sku ikke ligge mig til at sove og vågne op i morgen rask - så havde jeg sku gjort det for mange år siden..

10-10-2011, 01:44	#5
nocturne Slettet Bruger Tilmeldingsdato: 29-05 2011 Indlæg: 566 Styrke: 13	Hej - jeg er også fra Randers, men er fraflyttet for længe siden, så vi er lidt på bølgelængde Alkohol og hash var tidligere min måde at takle hverdagen, men det dur jo ikke i længden. Forstår godt dit problem med for mange mennesker - har det på samme måde. Min psykiater mente ikke, at jeg havde fået noget større ud af 3 lægers forskellige kemikalier, bortset fra bivirkningerne, og var enig i at jeg stoppede, så nu har jeg bare brugt perikon i et år. Det dulmer lige uroligheden, uden bivirkninger. Hvis du har en personlighedsforstyrrelse, er det nemlig ikke sikkert du har glæde af deres kemikalier. Prøv at komme til en god speciallæge, det gjorde jeg og har aldrig fortrudt det, for jeg fik lang om længe en FP. Det blev jeg ikke rask af, men det gavnede alligevel. Det er godt du har venner, de plejer ellers at forsvinde nå det gælder. Håber det bedste

10-10-2011, 07:16	#6
jjsonn Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 12-09 2010 Lokation: herning Indlæg: 3.868 Styrke: 17	jeg ved ikke så meget om psysisk sygedom men du er nød til, at få noget behandling, så du skal nok, have fat i den sygeplejske du plejer, at snakke med. Måske kunne du få et tilbud i et , her tænker jeg på, at det nok ville være godt for dig, at være sammen med andre unge i meget små grupper. Måske kunne du kontakte kommunen og få en praktik plads på en arbejdsplas, hvor der er plas til din sygedom, så du også kan komme videre i dit liv rent økonomisk, for du skal jo afprøves inden der kan tage stilling til din fremtid. håber, at du måske kan bruge nogle ider, så du kommer i gang med både noget behandling men måske med noget andet.