K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 04-05-2019, 10:02   #61
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Aktindsigt

AKTINDSIGT i din sociale kommunale sag.

Selv vores aktindsigt, vores retssikkerhed, er under pres.

OPFORDRING.

Hver gang din aktindsigt ikke bliver overholdt, skal du omgående starte en klagesag op. Ingen i det offentlige system kæmper din kamp for retssikkerhed. Kun DU kan kæmpe den kamp.

http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...om_aktindsigt/

Hvorfor skal du søge aktindsigt i din sociale sag?

https://www.dukh.dk/praksisnyt-nr-89...valtningsloven

Fordi, at kommunerne i denne tidslomme, er at betragte, som din juridiske modstander.

Kommunen og du, har som udgangspunkt, modsatrettet interesser.

Din sociale sag er, som at komme i en retssal, hvor kun beviser og dokumentation er gældende.

Kun du kan kontrollerer, at alle væsentlige oplysninger er til stede og at de er korrekte. Ingen andre kontrollerer dette.

Alt hvad der skrives om dig, bliver senere grundlaget for en senere afgørelse, af mennesker som du først møder lige før en vigtig afgørelse skal falde. Du skal have mulighed for at møde medlemmerne i din kommunes Pensionsnævn, før en afgørelse bliver truffet. Førtidspension, fleksjob, ressourceforløb.

Bliv ikke modløs, men læs een linje ad gange og få overblik. Det er nemmere end du tror. Elles kan du jo spørge her i gruppen.

På dette tidspunkt skulle du gerne have forstået og kontrolleret alle dine dokumenter i din kommunale sag.

Aktindsigt findes der en lovbunden frist, som skal overholdes. Kommunen skal inden 7 døgn have din aktindsigt klar til afsendelse, således at du under normale omstændigheder har aktindsigten i hænde senest på den 10ende kalenderdag.

Fristen på 10 kalenderdager har Folketinget ikke vedtaget ved en tilfældighed eller for at generer kommunens embedsfolk, men for at sikre dig retssikkerhed.

Derfor skal du altid kommunikerer med kommunen skriftligt. Ingen telefon spørgsmål eller samtaler. Alt på skrift.

Ved tvungne møder med kommunen bør du altid have en Bisidder med til alle tvungne møder. Naboen, ven, ægtefælle,… bar en du har tillid til og som vil bruge lidt ressourcer på din sag.

Bisidderen og du har altid en høflig og respektfuld optræden for de kommunale ansatte.

Bisidder vs Partsrepræsentant:

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...srepraesentant

Derfor skal du altid have fuld eller løbende aktindsigt samt medsendt kommunens “Journalliste” som er en masterliste, hvor alle bevægelser i din sag bliver noteret: Notatpligt, samtaler, henvendelser etc som giver et hurtigt overblik om der mangler noget i din aktindsigt. Ombudsmanden har gentagne gange krævet at “Journallisten” uopfordret medsendes din ansøgning om aktindsigt.

Du skal vide og forstå alt, hvad andre skriver om dig, derfor søg aktindsigt ved:

Læger.
Speciallæger.
Klinikker.
Hospitaler.
Fysioterapien (forstår du senere i dit forløb pga Servicelovens § 102 https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...estemmelse-pdf og KAN & SKAL bestemmelserne https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...l-bestemmelser )
Kommunen.
Ankestyrelsen, hvis du senere anker en afgørelse til kommunen som fastholder en afgørelse, som du ikke er enig i. Du anker til kommunen omgående, senest 28 dage efter modtagelsen af en skriftlig afgørelse, hvor kommunen nu har 4 uger til at genvurderer, hvis kommunen fastholder skal de fremsende din anke til Ankestyrelsen, som har servicefrister, som embedsfolk selv lovligtfastsætter. Når du modtager besked fra Ankestyrelsen, at nu påbegynder de din anke, skal du søge aktindsigt ved Ankestyrelsen.

Fordi, at vigtige dokumenter har det med at forsvinde eller glemmes. Og kun du kan kontrollere, at Ankestyrelsen har alle oplysninger og at de er korrekte.

Loven nævner, at du kan indsende nye oplysninger til din sag ved Ankestyrelsen helt op til afgørelsen falder. Tro ikke på påstande om, at det kan du ikke.

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...ger-i-klagesag

Grundet, at du kommer til at opleve adskillige sagsbehandlerskift, er det bydende nødvendigt at du hele tiden er bevidst om, hvad der skrives i din kommunale journal. Lyt aldrig til hvad omgivelserne siger til dig men LÆS hvad de skriver om dig.

ARBEJDSSKADE:

Hvis din sociale sag også er en skriftlig anderkendt arbejdsskadesag, skal du også søge løbende aktindsigt ved AES https://www.aes.dk og køb 2 A4 mapper, fordi din arbejdsskade sag og din kommunale har intet med hinanden at gøre. Hold dem adskilt og hold pinlig orden i begge sager, fordi du modtager flere dokumenter end du tror.

Med venlig hilsen

Bilag

Skema til ansøgning om aktindsigt:

http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt.pdf
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 09-05-2019, 09:07   #62
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Din ret – 22 sagsbehandlingsregler til brug for borgere i sociale sager

af Jan Spangenberg

https://pov.international/din-ret-22...MI0cb93xvW3OfM

1. Vejledningspligt

For alle forvaltningsmyndigheder gælder der en almindelig pligt til at vejlede borgerne inden for de sagsområder, der varetages af myndigheden. Vejledningen bør ydes i de former, der findes til at give den bedste virkning over for borgerne, f.eks. en generel skriftlig vejledning i en publikation, individuel skriftlig vejledning i et brev til den berørte borger eller individuel mundtlig, herunder telefonisk vejledning.

Reglerne om vejledning findes i forvaltningslovens § 7 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 29-37.

2. Repræsentation

Enhver borger kan i almindelighed på ethvert tidspunkt af sagens behandling vælge at lade sig repræsentere eller bistå af andre.

Hvis man lader sig repræsentere af andre kaldes det en partsrepræsentant. En partsrepræsentant kan handle og kommunikere med myndigheder på borgerens vegne. Hvis man lader sig bistå af andre kaldes det en bisidder. En bisidder kan hjælpe på mange måder i sagen, herunder deltage i møder med kommunen. Der er ingen begrænsning på antallet af bisiddere.

Reglerne om repræsentation findes i forvaltningslovens § 8 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 38 – 44.

3. Hurtig og smidig sagshandling

Alle sager, der behandles af den offentlige forvaltning, skal behandles så enkelt, hurtigt og økonomisk som muligt. Det gælder i særlig grad sager, hvori enkeltpersoner er part – og alle sociale og beskæftigelsesmæssige sager har jo en borger, som er part. I kravet om en så enkel sagsbehandling som muligt ligger bl.a., at sagsbehandlingen ikke bør tynges ved unødig formalisme, herunder f.eks. unødvendige krav om skriftlighed, hvor f.eks. en telefonisk henvendelse kan anvendes i stedet med samme sikkerhed.

Reglerne om hurtig og smidig sagshandling findes i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 200.

4. Indhentelse af oplysninger

Oplysninger om ansøgerens rent private forhold må ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed.

Reglerne om indhentelse af oplysninger findes i forvaltningslovens § 29 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 185 – 189.

5. Undersøgelsesprincippet

Efter undersøgelsesprincippet er det som udgangspunkt myndighedens ansvar at sørge for, at der bliver indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at myndigheden kan afgøre, hvilken hjælp borgeren er berettiget til. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til sagsoplysningen, at myndigheden skal forsøge at få denne tvivl afklaret. Undersøgelsesprincippet kaldes også for officialprincippet eller officialmaksimen.

Reglerne om undersøgelsesprincippet findes i retssikkerhedslovens § 10 og i vejledningen til retssikkerhedsloven, kapitel 12.

6. Partshøring

Partshøring på myndighedens initiativ har til formål at sikre, at borgeren får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere det faktiske afgørelsesgrundlag, inden sagen afgøres. Det har betydning for tilliden til den offentlige forvaltning, at borgeren får lejlighed til at kontrollere myndighedens beslutningsgrundlag, inden afgørelsen træffes.

Partshøring er en ret for borgeren til at få lejlighed til at påpege misforståelser, unøjagtigheder, eller ufuldstændigheder i det foreliggende sagsmateriale, og skal medvirke til at sikre, at forvaltningens afgørelser træffes på det bedst mulige faktiske grundlag. Hvis en borger i en sag ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort borgeren bekendt med oplysningerne og givet borgeren lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.

Reglerne om partshøring findes i forvaltningslovens § 19 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 105 – 121.

7. Retten til at afgive en udtalelse

En borger kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil borgeren har afgivet en udtalelse til sagen.

Reglerne om retten til at afgive udtalelse findes i forvaltningslovens § 21 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 122.

8. Aktindsigt

En borgers ret til aktindsigt omfatter alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de skrivelser, der er udgået fra myndigheden. Retten til aktindsigt omfatter endvidere indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen.

Reglerne om aktindsigt findes i forvaltningslovens §§ 9 – 18 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 45 – 104.

9. Myndighedens udformning af egne skrivelser

Ved den sproglige udformning af forvaltningsafgørelser bør myndigheden have for øje, at enhver, som teksten henvender sig til, let skal kunne læse og forstå den. Herudover bør den være formuleret venligt og hensynsfuldt. Formen bør derfor være enkel og præcis og sætningerne korte og klare. Et begreb bør over alt i samme tekst betegnes med samme udtryk.

Kancelliudtryk og fremmedord bør så vidt muligt undgås. Det samme gælder flertydige og overflødige ord. Tekniske ord og fagudtryk, dvs. ord og udtryk, som er udviklet og overvejende anvendes inden for en snævrere fagkreds, bør ikke – eller i alt fald ikke uden nærmere forklaring – bruges i forvaltningsafgørelser, der henvender sig til personer uden for den pågældende kreds. Henvisninger til love og bekendtgørelser m.v. skal medtages i forvaltningsafgørelser i det omfang, det følger af reglerne om begrundelse.

Henvisninger til love bør, medmindre der er tale om almindeligt kendte love som f.eks. aktivloven, indeholde en angivelse af lovens fuldstændige titel, herunder lovens dato og nummer. Det samme gælder bekendtgørelser.

Reglerne om udformning af skrivelser findes i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 214 – 217.

10. Begrundelse

En skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Reglerne om begrundelse er nogle af de bedste våben borgerne har mod myndigheder, da mange kommuner og sagsbehandlere sjusker med begrundelser.

Langt de fleste sociale afgørelser beror på et skøn – herunder tre af de vigtigste sagstyper, nemlig ansøgninger om førtidspension, fleksjob og ressourceforløb. Her er kommunerne rigtig dårlige til at angive de hovedhensyn, der har afgjort kommunens skøn.

Reglerne om begrundelse findes i forvaltningslovens §§ 22 – 24 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 126 – 138.

11. Inhabilitet

Det er en selvfølge, at den som har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, må anses for inhabil i forhold til behandlingen af den pågældende sag. Reglerne om inhabilitet findes i forvaltningslovens § 3 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 13 – 27.

12. Notatpligt

En myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, skal lave et notat om indholdet af oplysningerne. Notatpligten gælder alle oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der ikke allerede fremgår af sagens dokumenter, uanset på hvilken måde oplysningerne er tilgået sagen.

Reglerne om notatpligt findes i offentlighedslovens § 6 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 58 – 61.

13. Tavshedspligt

En oplysning er omfattet af tavshedspligten, når den må betegnes som fortrolig. Den, der i forbindelse med sit arbejde får kendskab til fortrolige oplysninger, skal selv påse, at oplysningerne ikke videregives til uvedkommende. Alle sociale sager er personsager, og derfor kan stort set alle oplysninger i enhver social sag betegnes som fortrolige – og dermed omfattet af tavshedspligten.

Reglerne om tavshedspligt findes i forvaltningslovens § 27 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 145 – 173.

14. Videregivelse af oplysninger

Oplysninger, der vedrører enkeltpersoners rent private forhold, må ikke videregives til andre forvaltningsmyndigheder. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold er f.eks. oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysning om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler.

Ved afgørelsen af, om en oplysning vedrører rent private forhold eller blot i øvrigt skal behandles som fortrolig, skal der lægges vægt på, om oplysningen direkte afslører særligt følsomme forhold i forbindelse med den pågældendes privatliv. Således kan f.eks. oplysninger om interne familieforhold, herunder om adoption og ulykkestilfælde efter omstændighederne være af rent privat karakter. Reglerne om videregivelse af oplysninger findes i forvaltningslovens §§ 28 – 32 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 174 – 192.

15. Klagevejledning

Afgørelser skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang.

Reglerne om klagevejledning findes i forvaltningslovens § 25 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 139 – 144, samt i vejledning til retssikkerhedsloven, kapitel 22.

16. Klageregler

En klagevejledning skal indeholde angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klagen, herunder om eventuelle tidsfrister. Klager over afgørelser skal indgives til den myndighed (kommunen), som har truffet afgørelsen. Myndigheden skal vurdere sagen på ny og kan give klageren helt eller delvist medhold. Hvis myndigheden ikke giver klageren medhold i klagen, skal klagen sendes videre til klageinstansen, dvs. Ankestyrelsen, med begrundelse for afgørelsen og for genvurderingen.

En sag skal som hovedregel altid genvurderes inden for 4 uger efter, at klagen er modtaget i kommunen. Hvis myndigheden giver klager fuldt medhold, skal myndigheden sende en ny afgørelse til klageren inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Hvis myndigheden giver klager delvist medhold, skal myndigheden sende en ny afgørelse med klagevejledning til klageren inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Klageren skal herefter inden 4 uger meddele, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, skal myndigheden sende klagen og genvurderingen til Ankestyrelsen inden 14 dage. Hvis myndigheden fastholder den oprindelige afgørelse, sendes genvurderingen med begrundelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Myndigheden skal samtidig sende meddelelse om genvurderingen til klageren. Man kan sende sin klage samtidig til BÅDE kommunen OG til Ankestyrelsen – for at være sikker på at kommunen sender klagen videre til Ankestyrelsen.

Reglerne om klageregler findes i forvaltningslovens § 25 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 139 – 144, samt i vejledning til retssikkerhedsloven, kapitel 23.

17. Klagefrister

Fristen for at klage over en afgørelse er 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagefristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor meddelelsen om afgørelsen er kommet frem til modtageren af afgørelsen. Klagefristen udløber på 4 ugers-dagen ved kontortids ophør, det vil sige samme ugedag som dagen, hvor meddelelsen er modtaget. Hvis afgørelsen er modtaget en onsdag fx – skal man altså tælle 4 onsdage frem for at finde datoen for klagefristens udløb. 4 uger er 4 uger – og ikke en måned (som typisk er på 30 eller 31 dage).

Hvis Ankestyrelsen modtager en klage efter 4 uger og 1 dag – ja så afvises klagen alene med den begrundelse, at klagen ikke er rettidig. Det er muligt at klage over en afgørelse hurtigt inden 4 ugers fristen – og så tilføje at begrundelsen for klagen først kommer senere (også efter 4 ugers fristen) – efter man eventuelt har haft tid til at skrive en grundig klage og rådført sig med andre. Reglerne om klagefrister findes i forvaltningslovens § 25 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 139 – 144, samt i vejledning til retssikkerhedsloven, kapitel 24. 18.

18. Hurtighedsprincippet.

For borgerne har indholdet i afgørelserne og kvaliteten af ydelserne afgørende betydning. Men for den enkelte borger har den måde, som en myndighed behandler hans eller hendes sag på, også stor betydning, herunder at sagsbehandlingen sker hurtigst muligt. Derfor skal kommunen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt.

Reglerne om hurtighedsprincippet findes i retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, og i vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 34.

19. Frister for sagsbehandling

Kommunen skal fastsætte serviceniveauet for sagsbehandlingstider i kommunen. Kommunen skal – på de enkelte områder fastsætte en generel frist for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet, – give borgeren besked, hvis fristen for at træffe afgørelse i en konkret sag ikke kan overholdes, og – offentliggøre oplysninger om de frister, der gælder i kommunen.

Reglerne om frister for sagsbehandling findes i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, og i vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 35 – 46.

20. Borgerens medvirken

En borger skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunerne skal derfor tilrettelægge deres arbejdsgange på en sådan måde, at borgeren får mulighed for at medvirke. Borgeren kommer ofte i kontakt med en eller nogle ganske få personer, som han eller hun skal etablere et samspil med. De personlige relationer kan betyde meget for en tillidsfuld dialog, som navnlig er vigtig i de mere omfattende og alvorlige sager. Det er anført i lovforarbejderne til retssikkerhedsloven, (jf. lovforslag L 228 1996/1), at kommunen bør være opmærksom på disse forhold, og at myndighederne derfor, når det er muligt, og borgerens ønske er velbegrundet, bør være imødekommende overfor en anmodning om at få en anden sagsbehandler.

Reglerne om borgerens medvirken findes i retssikkerhedslovens § 4 og i vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 47 – 60.

21. Helhedsvurdering

Hvis en borger har brug for at få hjælp i længere tid, skal kommunen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af borgerens situation og behov på længere sigt. Senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal kommunen således foretage en helhedsvurdering.

Ansøgeren skal skriftligt have besked om kommunens helhedsvurdering. Det har stor betydning, at hjælpen tilrettelægges ud fra en samlet vurdering af borgerens situation. En ansøgning om hjælp skal derfor behandles bredt og ikke altid kun i forhold til den konkrete form for hjælp, som en borger har søgt om. Kommunen skal også se på, om der er andre muligheder for at løse borgerens behov for hjælp.

Kommunen skal være opmærksom på, om der kan søges hjælp hos en anden myndighed. F.eks. kan det være relevant at rådgive om og henvise borgerne til at søge om f.eks. boligstøtte hos Udbetaling Danmark. Myndighederne skal ikke kun være opmærksomme på mulighederne for hjælp efter den sociale lovgivning.

I mange tilfælde er det også relevant at pege på muligheder uden for det sociale system, f.eks. rådgivning og vejledning i Statsforvaltningen i forbindelse med forældremyndigheds- og samværsproblemer, støttemuligheder efter reglerne om SU, muligheder for retshjælp eller gældssanering samt muligheder for hjælp efter lovgivning, der hører under andre ministeriers områder, f.eks. Undervisningsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet.

Det kan eventuelt også være relevant at henvise til tilbud, der drives af frivillige organisationer. Det er mit klare indtryk, at stort set ingen borgere får lavet en helhedsvurdering overhovedet – og altså slet ikke skriftligt og inden for 8 uger efter start på hjælp til forsørgelse.

Reglerne om helhedsvurdering findes i retssikkerhedslovens §§ 5 – 7 og i vejledningen til retssikkerhedsloven, kapitel 6 – 9.

22. Rådgivning og vejledning

At kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp bredt betyder, at borgeren også − hvis det er nødvendigt − skal have tilbudt rådgivning og vejledning. Det er ikke et krav, at myndighederne – og dermed sagsbehandleren – selv skal kunne give råd om alle typer af problemer, men sagsbehandleren skal være opmærksom på andre rådgivningsmuligheder, som borgeren kan henvises til, f.eks. arbejdsløshedskassen, når det drejer sig om reglerne om arbejdsløshedsdagpenge, eller Statsforvaltningen i tilfælde af skilsmisse, separation eller spørgsmål om samvær med børn.

Borgeren kan klage til Ankestyrelsen over afslag på rådgivning og vejledning. Det er mit klare indtryk, at stort set ingen borgere kender reglerne om ret til rådgivning og vejledning.

Reglerne om rådgivning og vejledning findes i retssikkerhedslovens § 5 og i
vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 63 – 69.

phhmw

Hjemvisninger til kommunen fra Ankestyrelsen.

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...-hjemvisninger

""Fra 1.7.2018: kommunen skal behandle de hjemviste sager efter serviceloven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbehandlingsfrister, som kommunen fastsætter, også gælder for hjemviste sager.""

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 17-05-2019, 22:26   #63
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Udvidet vejledning til grundprincipperne i sagsbehandlingen

Når du starter en social sag op ved kommunen er du i forvejen hårdt spændt om op med smerter, bekymringer for fremtiden osv osv.

Men fortvivl ikke, der findes mindst 1 million danske borgere der vil og kan hjælpe dig. Et skridt ad gangen og efter få uger i den sociale lovgivning har du et godt billede af "Spillets regler. Tag det roligt og begynd stille og roligt at sætte dig ind i lovgivningen og følg de råd du modtager.

Om du er ordblind, jyde, ADHDer, fængselsindsat, blind, døv er du lige velkommen her på k10.

Der findes ingen dumme spørgsmål, kun dumme svar.

https://www.facebook.com/notes/skral...0402726011927/

GITTE EISENREICH·

I tilslutning til forespørgsel til Køb af Invalidebil og foretagelse af ændringer, skal jeg lige tilføje dette :

§ 1. Efter § 114, stk. 1, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad
1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil,
2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil, eller
3) forringer evnen til at færdes i tilfælde, hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil.
Stk. 2. I vurderingen af, om der er tale om en varigt nedsat funktionsevne, indgår:
1) at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og
2) at der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne.

Ligesom jeg Pointerer her :
Kommunen skal efter servicelovens § 113 yde støtte til forbrugsgoder i form af bl.a. el-scooter og 3-hjulet el-køretøj m.v. til personer med
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når forbrugsgodet:
i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger
1. af den nedsatte funktionsevne,
2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet

Ligesom jeg her citerer DUKH for : fra : https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...lig-indretning

Kan jeg få støtte til særlig indretning af min bil, selvom jeg får afslag på handicapbil?

Hvis jeg søger min kommune om genbevilling af handicapbil, men får afslag - kan jeg så alligevel få dækket den særlige indretning, som der står i mit kørekort, at jeg skal have. Bl.a. automatgear? Skal ansøgningen ske af 2 omgange?

Svar: Ja, du kan godt få dækket den særlige indretning, som er beskrevet i dit kørekort, selvom du får afslag på støtte til køb af bil. Nej, ansøgningen skal ikke ske af 2 omgange.

Særlig indretning : Det fremgår af bilbekendtgørelsen § 13, at du kan få hjælp til den særlige indretning, selv om du ikke er berettiget til støtte til bil, hvis :
· politiet har stillet krav om det,
· hvis dine helbredsforhold i øvrigt taler for det, eller
· hvis det letter din placering i bilen.

Det fremgår desuden af Vejledning om støtte til køb af bil og individuel befordring pkt. 78, at kravet for at få tilskud til særlig indretning blot er at "politiet har stillet krav herom, eller når borgerens helbredsforhold i øvrigt taler for det, f.eks. på grund af smertetilstande eller skånehensyn". Endelig fremgår det af samme punkt i vejledningen: "Tilskud til særlige indretninger kan ydes, selv om borgeren ikke opfylder betingelserne for at få lån til køb af bil."

Hvis du opfylder en af ovennævnte 3 betingelser, kan du således godt få støtte til særlig indretning i en bil, selv om du ikke opfylder kravet til at få støtte til køb af bil. Dog skal du være opmærksom på, at tilskud til automatgear forudsætter, at bilen er forsynet med det fra fabrikken, og at bilen er under 1 år gammel (se bilbekendtgørelsens § 13, stk. 2).

Ligeledes er der ofte problemer grundet kommunale skøn : http://www.ryk.dk/afg%C3%B8relser-efter-serviceloven-0
.. citerer her Leif Jappe, DUKH :

”I den sociale lovgivning er der ikke eksempler på et frit skøn. Dit skøn vil altid være mere eller mindre bundet. Det vil sige, at lovgivnings og forvaltningsretlige principper eller praksis beskriver, hvilke forhold du skal lade indgå i vurderingen. Principperne kan også beskrive, hvilke forhold du skal lægge mest vægt på.”

SAMT : Forvaltningsloven § 24
Stk.: 1 En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er
truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de
hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske
omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Læs ligeledes :
https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...ffer-afgorelse

Fra Liv over lov : http://www.livoverlov.nu/rettigheder/

Har du problemer med din sag, f.eks. med, at kommunen trækker din sag i langdrag, sylter den osv. kan du klage over kritiske sagsbehandlingsfejl. Kommunens folk er nemlig underlagt nedenstående meget vigtige principper og vejledninger, som du kan henvise til i en klagesag eller printe ud og tage med til din sagsbehandler.

Informationerne på denne side er hentet i linkene til de konkrete love og i Ankestyrelsens 2 publikationer til sagsbehandlere i offentlige myndigheder: “At skrive en afgørelse sept. 2011” og “At skrive en afgørelse – juni 2016”
Helhedsvurdering Retssikkerhedsloven §§ 5-7

En helhedsvurdering betyder, at sagsbehandlerere har pligt til at behandle en ansøgning om hjælp bredt. Det er således ofte ikke nok at behandle en ansøgning om hjælp kun efter de regler, som borgeren konkret har søgt hjælp efter.
Hvis en borger fx mangler forsørgelsesgrundlag, skal kommunen bl.a. undersøge, om borgeren har ret til sygedagpenge, ret til støtte til revalidering, ret til tabt arbejdsfortjeneste, ret til kontanthjælp, og/eller om kommunen bør rejse en sag om førtidspension mv.

En helhedsvurdering skal give borgeren klarhed over, hvordan kommunen ser på sagen. Helhedsvurderingen kan indeholde en eller flere afgørelser. Hvis borgeren har søgt om en bestemt ydelse, og kommunen i vurderingen konstaterer, at borgeren ikke har ret til denne ydelse, er det en afgørelse. Fx kan vurderingen indeholde et afslag på, at kommunen lader sagen overgå til behandling efter reglerne om førtidspension.

Kommunen skal begrunde denne type afgørelser i overensstemmelse med reglerne for andre formelle afgørelser. Hvis vurderingen alene indeholder en konstatering af fx, at borgeren er syg og modtager sygedagpenge, samt at borgerens sag skal vurderes på ny efter en bestemt frist, er der ikke tale om en afgørelse.

Officialprincippet Retssikkerhedsloven § 10

Officialprincippet betyder, at det er kommunen, som har ansvaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, når den træffer afgørelse. Kommunen skal have fyldestgørende oplysninger både om fakta i sagen og om retsregler, praksis osv. for at kunne træffe en forsvarlig afgørelse.
Der findes ikke regler for, hvor omfattende oplysningsgrundlaget skal være, men jo mere indgribende betydning en afgørelse vil få for borgeren, desto større krav er der til, hvordan sagen er oplyst.
At kommunen har ansvaret for, at sagen er tilstrækkelig oplyst, betyder ikke nødvendigvis, at det er kommunen, som selv skal fremskaffe alle oplysninger. Der kan fx stilles krav til borgeren om at komme med de oplysninger, som han/hun kan fremskaffe uden større vanskeligheder.

Dialogprincippet Retssikkerhedslovens § 4

Kommunen har pligt at sikre en god dialog med borgerne og sørge for, at de reelt bliver inddraget i deres sager samt at borgernes egne saglige oplysninger bliver medtaget og inddraget i sagen.

Magtfordrejningsprincippet Grundlovens § 63 – Se også info om domstolsprøvelse
Kommunen har pligt til at forholde sig sagligt iht. dette juridiske forvaltningsretlige princip.

Det betyder bl.a., at sagsbehandlere har pligt til at inddrage alle saglige hensyn i sagen, og at de ikke må inddrage oplysninger, som ikke har relevans for sagsforløbet. F.eks. må sagsbehandleren IKKE inddrage sine personlige holdninger eller tage usaglige hensyn, når forvaltningen udøver skøn ved behandlingen af en sag. Sagligheden og professionalismen SKAL vægtes højt.

Hovedprincippet i magtfordrejningsprincippet er, at lovlige hensyn er de hensyn, som fremmer formålet med den lovbestemmelse, som giver forvaltningen skønsmuligheden.

Hurtighedsprincippet; Tidsfrister for sagsbehandlingen Retssikkerhedsloven § 3

Kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
I sager, hvor borgeren har søgt om en ydelse, har kommunen desuden pligt til at fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal borgeren skriftligt have besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse.

Der er tale om generelle frister, det vil sige, at der ikke skal fastsættes frister for den enkelte sag. Fristerne fastsættes ud fra sagstyper. I lovgivningen findes der desuden lovbestemte tidsfrister for sagsbehandlingen. Undtagelsesvis vil en meget lang sagsbehandlingstid kunne sidestilles med et afslag på hjælp, og borgeren vil derfor kunne klage over den lange sagsbehandlingstid, som om der var truffet afgørelse om afslag.

Proportionalitetsprincippet som findes i den særlig Retssikkerhedslov nr 442 af 09/06/2004

Kommunen har pligt at sikre en sagsbehandling, der er i overensstemmelse med det juridiske princip om proportionalitet. For det første indebærer princippet, at hvor en forvaltningsmyndighed har et valg mellem flere typer af indgreb til opnåelse af et ønskeligt resultat, er myndigheden forpligtet til at vælge det mindst indgribende indgreb, som er tilstrækkeligt til at opnå formålet. Dette krav kan i hovedsagen isoleres til en afgørelses retsfølge.

For det andet indeholder proportionalitetsprincippet et krav om forholdsmæssighed, hvorefter et indgreb kun må iværksættes, hvis det står i et rimeligt forhold til det mål, der forfølges.

Begrundelser og skriftlige afgørelser Forvaltningsloven §§ 22-24

En begrundelse har fire hovedfunktioner:

I. Den skal give borgeren fuld information om grundlaget og baggrunden for afgørelsen.
II. Den skal bidrage til at sikre, at grundlaget for afgørelsen er sagligt og fyldestgørende.
III. Den skal udgøre et væsentligt grundlag for borgerens overvejelse over, om han eller hun ønsker at klage over kommunens afgørelse.
IV. Den skal give klageinstansen mulighed for at vurdere afgørelsens holdbarhed.

Skriftlige afgørelser skal efter forvaltningsloven være begrundede, hvis borgeren ikke får fuldt ud medhold.

Hovedreglen er, at kommunale afgørelser skal være skriftlige. Dette følger enten af bestemmelser i de sociale love eller af god forvaltningsskik. Det er vigtigt, at alle afgørelser, som er særligt indgribende for borgerne, er skriftlige og begrundede.
Selv om en afgørelse betyder, at borgeren får den ansøgte ydelse, skal sagsbehandlere som hovedregel træffe en skriftlig afgørelse for at præcisere ydelsens omfang, som fx i hvor lang tid en løbende ydelse vil blive udbetalt ifølge afgørelsen.

Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de relevante retsregler eller politisk vedtagne retningslinjer. Der kan også være behov for, at sagsbehandlere henviser til offentliggjort praksis fra fx Ankestyrelsen, som beskriver, hvordan reglerne skal fortolkes.

Hvis der i afgørelsen indgår et skøn, har sagsbehandlere pligt til i begrundelsen at angive de hovedhensyn som har været bestemmende for hans/hendes skøn.
Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Administrative Skøn Forvaltningslovens § 24

Mange bestemmelser i lovgivningen giver sagsbehandlere mulighed for at foretage et skøn. Med skøn forstås, at sagsbehandlere har foretaget en afvejning, hvor resultatet ikke kan læses direkte ud af fx loven eller ud af offentliggjort praksis.

Sagsbehandlere foretager en konkret vurdering af, om borgeren har ret til hjælp og i givet fald, hvordan hjælpen mere konkret skal udmøntes. Selv om en lovbestemmelse giver sagsbehandlere mulighed for at foretage et skøn, betyder det ikke, at skønnet kan foretages fuldstændig frit.

Der er ikke i den sociale lovgivning eksempler på et frit skøn. Sagsbehandleres skøn vil altid være mere eller mindre bundet. Det vil sige, at lovgivnings- og forvaltningsretlige principper eller praksis beskriver, hvilke forhold sagsbehandlere skal lade indgå i vurderingen og eventuelt også, hvilke forhold sagsbehandlere skal lægge mest vægt på. Når der i afgørelsen indgår et skøn, skal sagsbehandlere i begrundelsen angive de hovedhensyn, som har været bestemmende for hans/hendes skøn.

Klagevejledning Forvaltningslovens § 25

Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Genvurdering og videresendelse af klage Retssikkerhedslovens § 66 og 67

Offentlige myndigheder har pligt til at genvurdere en sag, der er klaget over.
Inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen.
Er en afgørelse truffet efter bemyndigelse, skal klagen sendes til og vurderes af den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter lov om social service.
Kan myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klageinstansen.

Klagefrister:

Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Styrelseschefen kan se bort fra, at fristerne ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil. Afgørelser om at se bort fra klagefrister og afgørelser om klagefristernes beregning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Partshøring og muligheden for at få udsat afgørelsen Forvaltningsloven §§ 19-21

At partshøre betyder, at borgeren får tilsendt eller udleveret dokumenter i sagen, som borgeren ikke forventes at kende indholdet af, eller som borgeren ikke er bekendt med indgår i sagen. Først når tidsfristen for at komme med bemærkninger er udløbet, kan sagsbehandlere træffe afgørelse i sagen.

Reglerne om partshøring har til formål:

* at sikre et korrekt oplysningsgrundlag
* at sikre borgerens medvirken til sagsbehandlingen
* at styrke borgerens tillid til forvaltningen

Ved en partshøring skal parten dels have mulighed for at sætte sig ind i de nye oplysninger, dels have mulighed for at komme med bemærkninger til oplysningerne inden for en frist, som kommunen fastsætter.

Det praktiske udgangspunkt er, at kommunen har pligt til at partshøre over alle oplysninger, som parten ikke selv har bidraget med til sagen. De undtagelser fra partshøring, som står i reglerne, skal bruges med stor forsigtighed.
Reglerne om partshøring er retsgarantier, det vil sige, at det er regler for sagsbehandlingen, som skal bidrage til, at afgørelser bliver lovlige og rigtige. Hvis kommunen glemmer at partshøre, er udgangspunktet derfor, at afgørelsen er ugyldig.

Parten har under hele sagsforløbet også en mulighed for at anmode kommunen om, at sagens afgørelse udsættes, hvis parten fx ønsker at komme med en udtalelse eller ønsker at komme med supplerende oplysninger.

Vejledning Forvaltningsloven § 7 og Retssikkerhedsloven § 5

På det sociale område har kommunen en udvidet vejledningsforpligtelse. Af retssikkerhedsloven fremgår det, at rådgivning og vejledning er en social ydelse, og at kommunen også skal være opmærksom på, om der kan søges hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Flere speciallove, fx serviceloven, har særlige bestemmelser om vejledning. Vejledning skal ske med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og forudsætninger. Svage grupper i samfundet kan have et særligt vejledningsbehov, og kommunen skal være opmærksom på, at der gælder en særlig vejledningspligt, hvis kommunen træffer en indgribende afgørelse.

Følgen af en forkert vejledning kan være, at en ydelse skal tilkendes med tilbagevirkende kraft, så borgeren stilles på den måde, som en korrekt vejledning ville have medført. Hvis borgeren ønsker at klage over sagsbehandlingstid, personalets optræden mv. skal kommunen vejlede om, at klagen skal behandles af ledelsen, dvs. borgmesteren eller kommunalbestyrelsen.

Notatpligten Offentlighedsloven § 13

Notatpligten går ud på, at sagsbehandlere har pligt til at notere alle væsentlige ekspeditioner eller oplysninger i en sag. Alle notater skal forsynes med navn og dato. Pligten følger både af bestemmelsen i offentlighedsloven og af ikke lovbestemte regler.

Notatpligten er væsentlig både for borgeren og kommunen som en dokumentation for, hvad der er sagt eller aftalt. Mundtlige oplysninger kan ofte udgøre en del af oplysningsgrundlaget i en sag.
Der kan være tale om oplysninger, som er indhentet hos en ansøger, men også oplysninger indhentet fra andre myndigheder eller personer.
At oplysningerne er noteret ned, er en nødvendig forudsætning for, at kommunen kan overholde pligten til at partshøre og give mulighed for aktindsigt.
Notatpligten sikrer også kommunens mulighed for at skabe sig et overblik over og dokumentation for oplysninger og sagsforløb. Dette er bl.a. væsentligt ved sagsbehandlerskift.

Arbejdsevnen er en delmængde af funktionsevnen

Jobcentrene fokuserer alt for ofte ensporet på at vurdere borgernes arbejdsevne i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, revalidering og førtidspension. Men et menneskes funktionsevne bruges ikke kun på et arbejdsliv, men også på et fritids- og hvileliv. Ifølge VEJ nr 9465 af 27/05/2016 fremgår det tydeligt, at et menneskes arbejdsevne er en delmængde af menneskets funktionsevne.

I nævnte vejledning er både funktionsevnen og arbejdsevnen detaljeret defineret på følgende måde: Citat:
”c. Funktionsevne

Erfaringer viser, at vurderingen af, om en borger skal have tilkendt førtidspension, med få undtagelser ikke kan foretages alene på grundlag af lægelige diagnoser. I stedet anvendes funktionsevnen som vurderingsgrundlag.

Funktionsevne kan beskrives som borgerens muligheder for aktivitet og deltagelse, fx ved at varetage personlig hygiejne, klæde sig på, spise selv, lave mad og holde dagsrytme, færdes uden for hjemmet, samarbejde om behandling, samvær og ansvar for andre, deltagelse i arbejde og uddannelse.
En del af funktionsevnen anvendes således til at udføre dagligdagens aktiviteter som at varetage personlig hygiejne, klæde sig på, spise selv, lave mad og holde dagsrytme.

Arbejdsevnen er den del af funktionsevnen, der anvendes til på arbejdsmarkedet at udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå indtægt til selvforsørgelse.

Da arbejdsevnen er en delmængde af funktionsevnen, betyder det, at hvis funktionsevnen varigt er meget svært nedsat og ikke lader sig kompensere, vil det også gælde for arbejdsevnen. ” (citat slut)

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 21-05-2019, 23:10   #64
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Pas på med at raskmelde dig i jobcentret, hvis du er for syg til at arbejde

https://www.safu.dk/nyheder/nyhed/ar...il-at-arbejde/

Ankestyrelsen foretog i 2016 en undersøgelse af en række afgørelser om raskmelding og ophør af sygedagpenge fra flere forskellige kommuner. Undersøgelsen viste, at der var fejl i 15% af sagerne. Så der kan være god grund til at stille sig kritisk til Jobcentrets afgørelser.

23.august 2018 | Af: Socialrådgiver Maj Jensen


Sygedagpengestop: (som skal forstås 100%)

http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Læger, speciallæger hvad siger de, hvad skriver de?

http://www.k10.dk/showthread.php?t=30893

Bonus til sagsbehandleren, myte eller fakta: (Sygedagpengestop, raskmelding????)

https://www.k10.dk/showthread.php?t=28324

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 21-05-2019 kl. 23:14.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 24-06-2019, 21:46   #65
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Bitten Vivi Jensen vred Front kæmper, oplyser

Endnu en afsløring

Vær på vagt vedr. tilstrækkelig belysning af din sag jævnfør officialprincippet paragraf 10

Kommunen undlader fortsat lovstridigt og med alle midler at belyse sagen tilstrækkelig - fx. ved kun at indhente en LÆ125, også selvom borger ikke har været hos lægen i årevis.

LÆ 125 baseres ud fra de gamle journalnotater, som lægen ligger inde med.

Flere kommuner frabeder sig direkte, at borgere bliver indkaldt til undersøgelse. (Det skulle jo nødig komme frem, hvor syg og handicappet borger er.)

Det er endnu mere absurd, når sagsbehandler informerer om, at oplysninger er for gamle efter et halvt til et år, hvilket ikke passer, men her gør det ikke noget med gamle oplysninger.

Anmod i stedet kommunen om en generel helbredsvurdering.

Du kan også forsøge, at få din læge til at udfylde den socialmedicinske LÆ165 om, hvor galt det står til, og hvad kommunen gør ved dig.

Det kræver ikke henvisning.

LÆ265 kræver også konsultation, men udfyldes kun i forbindelse med den forberedende del.

Det samme gælder funktionsvurderingen, som kommunen forhaler til det sidste eller undlader at oplyse om.

København påstår fx. at borger skal være arbejdsprøvet inden en funktionsvurdering.

Det er smart over for borgere, der er for syge til at blive arbejdsprøvet.

Det er også løgn.

LÆ 125.
https://www.laeger.dk/sites/default/...J5zooaZnjILuiA

LÆ 165.
https://www.laeger.dk/sites/default/files/la165.pdf

LÆ 265.
https://www.laeger.dk/lae-265-laegea...iliteringsteam

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-06-2019, 16:34   #66
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Revalidering. Nogle er heldige andre ikke.

Raske, bemærk det lange tidsforløb.

https://www.a4nu.dk/artikel/jesper-m...bMss1up_r-T04Q

Jesper mistede jobbet, da ryggen sagde knæk: Et uventet opkald fra sagsbehandleren ændrede alt

Revalidering:

https://star.dk/indsatser-og-ordning.../revalidering/

https://www.borger.dk/arbejde-dagpen...g/Revalidering

Hilsen Peter

76.400 juni 2019
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-08-2019, 19:13   #67
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Er du personligt ramt af nedskæringer på handicapområdet? – Se hvad du kan gøre her!

Kollegaerne og vennerne fra LEV oplyser:

https://www.lev.dk/nyheder/2019/augu...cHJ-UxSvJcddXM

De seneste dages fokus på sager i Københavns Kommune, hvor mange bliver ramt af nedskæringer med henvisning til kommunens nye ’kvalitetsstandard’, har vist et behov for en lille guide til hvordan du bør agere, hvis du ønsker at klage over kommunens afgørelser.

Guiden kan naturligvis bruges i forhold til afgørelser i alle kommuner.

Har du fået et brev i din postkasse eller i din E-boks, hvor du har fået at vide, at kommunen vil ændre enten din støtte i hverdagen, dit beskæftigelses- eller aktivitetstilbud, eller måske hvor de beder dig flytte et andet sted hen, så bør du være opmærksom på, at en sådan afgørelser skal begrundes individuelt med baggrund i dine konkret forhold – altså at den kun vedrører dig, og at der skal medfølge en vejledning til hvordan du kan klage over denne afgørelse. Hvis du har fået afgørelsen på et møde eller pr. telefon, skal du bede om en skriftlig afgørelse - med en klagevejledning. Nedenfor har vi opstillet en lille oversigt over de ting, du skal være opmærksom på og de handlemuligheder, du har.

Når du modtager brevet med afgørelsen, skal du kigge efter begrundelsen for at din støtte skal ændres. Støtte tildeles nemlig individuelt og kommunen skal derfor kunne fortælle dig hvorfor de nu mener, at du for eksempel ikke behøver lige så mange støttetimer som du hidtil har fået.

Begrundelsen må nemlig ikke være fordi der skal spares – alle afgørelser i forhold til dig og dine tilbud skal tage udgangspunkt i dig og dine behov.

Du skal også huske at sikre dig, at brevet indeholder en vejledning til hvordan du kan klage til Ankestyrelsen over afgørelsen (det kan bare være en linje, hvor der står at hvis du vil klage, hvor du så kan gøre det og inden hvilken dato det skal være gjort). Det skal kommunen nemlig sende med, når de træffer nye afgørelser i forhold til dig. Hvis brevet ikke indeholder en sådan klagevejledning, så skal du bede kommunen om den.

Hvis du beslutter dig for at klage, så bør du samtidigt bede om, at der gives opsættende virkning indtil sagen er behandlet færdig i Ankestyrelsen. Opsættende virkning betyder, at ændringer af den støtte eller det tilbud du modtager ikke må ændres før Ankestyrelsen har færdigbehandlet din sag.

Vær opmærksom på, at Ankestyrelsen har truffet afgørelser om, at en kommune ikke uden videre kunne nedsætte en borgers tilbud om beskyttet beskæftigelse fra 4 til 3 dage, eller nedsætte en borgers aktivitets- og samværstilbud fra fire dage til tre dage om ugen. Du kan læse de to afgørelser her:


Afgørelse 90-14: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=167298

Afgørelse 89-14: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=167297

phhmw

En Principafgørelse er den øverste myndighed, som alle skal rette sig efter.

Endnu engang tak til vennerne i LEV


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 13-09-2019, 08:08   #68
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Checkliste Førtidspension § 17 stk.2 på det foreliggende grundlag

Tak, Kim

https://www.facebook.com/groups/1490...c_location=ufi


Madsen Kim

ANSØGNING OM FØRTIDSPENSION PÅ DET FORELIGGENDE GRUNDLAG:

Til X Kommune
Jobcentret
Att.:
ANSØGNING OM FØRTIDSPENSION
1.
Jeg vil hermed gerne søge om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens § 17, stk. 2.
2.
Jeg gør opmærksom på, at kommunen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. § 21, stk. 1, i pensionsloven. Vi går naturligvis ud fra at kommunen overholder loven. I mit konkrete tilfælde betyder det, at kommunen derfor senest skal træffe afgørelse den ...
Hvis 3 måneders fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal jeg have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort, jf. samme §.
3.
Vi gør videre opmærksom på, at tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension skal fremgå af sagen og meddeles mig, jf. samme § 21, stk. 1, i pensionsloven. Vi går naturligvis ud fra at kommunen også overholder denne del af loven.
Kommunens oplysningspligt
4.
Kommunen har ansvaret for, at sager er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at kommunen kan træffe afgørelse, jf. § 10 i retssikkerhedsloven. Det er den såkaldte officialmaksime.
I mit tilfælde anmoder jeg derfor om, at kommunen indhenter oplysninger fra samtlige sundhedsinstitutioner, herunder min læge og regionens sygehuse, samt fra samtlige andre instanser jeg har været i berøring med siden jeg blev sygemeldt, uddannelsesinstitutioner, diverse arbejdsprøvningsinstanser og andre aktører der har været inde over min sag med indsatser de sidste mange år både i X Kommune og i y Kommune, for at min sag kan blive oplyst i tilstrækkeligt omfang.
Rehabiliteringsteamet
5.
Jeg anmoder om, at kommunen samtidig med at denne ansøgning om førtidspension sendes til rehabiliteringsteamet sender mig en liste over teamets medlemmer med fuldt navn, stillingsbetegnelse og oplysning om hvilket område de 4 repræsentanter i rehabiliteringsteamet hver især repræsenterer.
Jeg henviser til § 10 i beskæftigelsesorganiseringsloven. Efter vores opfattelse kan fx en sekretær ikke repræsentere et af de 4 områder.
6.
Jeg henviser videre til punkt 2 i Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens skrivelse nr. 10512 af 10/9 2015 om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan, som lyder således:
"2. Rehabiliteringsteamet – sammensætning og opgaver
Rehabiliteringsteamets sammensætning:
Efter reglerne skal rehabiliteringsteamet altid bestå af repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet og socialområdet. Herudover skal undervisningsområdet være repræsenteret, når teamet behandler sager, hvor borgerne er under 30 år og uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Endelig skal der være en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion i rehabiliteringsteamet.
Intentionen med rehabiliteringsteamet er at sikre, at der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i borgerens sag. Det er kommunen, der beslutter, hvilke personer fra de respektive forvaltninger, der skal sidde i rehabiliteringsteamet. For at understøtte, at teamets indstilling kan omsættes til en effektiv og koordineret indsats i praksis, er det helt afgørende, at det enkelte medlem af teamet har den nødvendige kompetence, erfaring og viden inden for sit fagområde.
Kommunen kan efter behov inddrage kommunale eller eksterne eksperter til støtte for rehabiliteringsteamets arbejde og indstilling. Herudover kan kommunen med fordel overveje at lade medarbejdere med særlige kompetencer deltage ud fra en vurdering af borgerens situation.
Hvis kommunen eksempelvis vurderer, at fleksjob kan være en mulighed for borgeren, kan kommunen overveje at lade en virksomhedskonsulent og en person med kompetencer inden for fleksjobområdet deltage i rehabiliteringsteamets møde med henblik på at understøtte fokus på den virksomhedsrettede indsats, og hvordan der evt. kan skabes progression i fleksjobbet."
Det er særligt sætningen herefter jeg gør opmærksom på: "For at understøtte, at teamets indstilling kan omsættes til en effektiv og koordineret indsats i praksis, er det helt afgørende, at det enkelte medlem af teamet har den nødvendige kompetence, erfaring og viden inden for sit fagområde."
Jeg anmoder altså kommunen om at finde et team med de bedst kompetente, mest erfarne og mest vidende inden for hver sit fagområde.
Helhedsvurdering
7.
Jeg anmoder videre om, at kommunen vedlægger sin helhedsvurdering af mig til sagen.
Vi henviser til § 6 i retssikkerhedsloven, hvorefter:
"Hvis en borger har brug for at få hjælp i længere tid, skal kommunalbestyrelsen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt."
8.
Vi henviser videre til § 7 i retssikkerhedsloven, hvorefter:
"Senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal kommunalbestyrelsen foretage en vurdering efter § 6.
Stk. 2. Ansøgeren skal skriftligt have besked om kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1."
Jeg har modtaget hjælp til forsørgelse i mere end 8 uger - ja faktisk i mange år - så vi antager naturligvis at kommunen har overholdt loven og lavet den helhedsvurdering, som kommunen er forpligtet til.
9.
Jeg anmoder om, at kommunen sender en kopi af sin helhedsvurdering til mig inden denne ansøgning om førtidspension behandles i rehabiliteringsteamet.
10.
Hvis kommunen - mod forventning - ikke har overholdt loven og ikke har lavet den lovpligtige helhedsvurdering af mig anmoder vi hermed om, at den laves snarest muligt og senest inden 8 uger, således at helhedsvurderingen foreligger INDEN denne ansøgning om førtidspension behandles i rehabiliteringsteamet for derved at afværge yderligere problemer for mig.
Vi gør opmærksom på, at 8 uger fra denne ansøgning er onsdag d.....
Vi går herefter ud fra at kommunen senest denne dato sender min helhedsvurdering til mig.
Ny lov
11.
Vi henleder kommunens opmærksomhed på den ny lov nr. 553 af 29. maj 2018. Loven trådte i kraft den 1. juni 2018.
Pensionslovens § 18, stk. 1, lyder herefter således:
"Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2 og 3, og § 18 a."
Vores bemærkning: Det er ordet "relevant" der er det centrale!
I forlængelse af den ny lov nr. 553 blev nedenstående skrivelse sendt ud til alle kommuner:
Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens skrivelse nr. 9470 af 20/6 2018 om orientering om lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension (Ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension)
Vi citerer fra denne skrivelse:
"Dokumentationskravet i sager om førtidspension
Ændringen af § 16, stk. 2, og § 18, stk. 1, skal skabe klarhed om sammenhængen mellem iværksættelse af ressourceforløb og dokumentationskravet i forbindelse med tilkendelse af førtidspension.
Med ændringen i lov om social pension tydeliggøres det, at lovens krav om dokumentation ikke må føre til, at der iværksættes indsatser, herunder ressourceforløb, som ikke er relevante i forhold til udvikling af borgerens arbejdsevne.
Lovændringen skal sikre, at der ikke er tvivl om, at der kan ske tilkendelse af førtidspension uden forudgående deltagelse i ressourceforløb både i sager, hvor det
1) på grund af særlige forhold (helbredsmæssige) er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres, og i sager, hvor det
2) er dokumenteret, at det er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres.
Det betyder, at der ikke længere kan visiteres til ressourceforløb alene med den begrundelse, at det ikke kan udelukkes, at borgerens arbejdsevne kan forbedres."
Vores bemærkning: Det er igen ordet "relevant" der er det centrale!
Min livshistorie
12.
SOCIALT
13.
HELBRED
14.
ARBEJDSLIV
15.
Der er 3 ting der springer i øjnene i min livshistorie:
a) Sammenlagt har jeg siden jeg blev 18 år kun været på arbejdsmarkedet i 8 (otte) år. Og det er 6 år siden jeg sidst havde et arbejde.
b) Mit netværk er uhyre begrænset.
c) Jeg lider af en stribe både somatiske og ikke-somatiske lidelser.
16.
Jeg anmoder kommunen om i forlængelse af min livshistorie at oplyse hjemlen til i 6 år at holde mig på kontanthjælp/ressourceforløbsydelse, som jo begge er midlertidige og kortvarige ydelser.
Kommunen bedes også svare på, hvorfor der ikke er sket progression i min sag i de sidste xxx år.
17.
Jeg anmoder også kommunen om at oplyse, hvor lang tid kommunen har fastsat der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, til afgørelsen skal være truffet. Jeg henviser til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
Jeg anmoder videre kommunen om at oplyse, om denne frist er offentliggjort - og hvor den i givet fald er offentliggjort.
Jeg citerer her retssikkerhedslovens § 3, stk. 2:
"Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse."
Afsluttende bemærkninger
18.
Jeg anmoder om, at denne ansøgning om førtidspension forelægges for rehabiliteringsteamet sammen med sagens øvrige akter.
19.
Jeg anmoder om skriftlig bekræftelse på, at kommunen har modtaget denne ansøgning og at kommunen samtidig meddeler mig påbegyndelsesdatoen for denne ansøgning.
20.
Jeg har fået hjælp til denne ansøgning af foreningen Jobcentrets Ofre, fra et medlem der har arbejdet mange år som jurist i Ankestyrelsen.
Med venlig hilsen
Kopi er samtidig sendt til:
...
Forfatter: Jan Spangenberg, tidligere jurist i Ankestyrelsen

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 14-09-2019, 14:19   #69
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Din praktiserende læge, skal være din bedste ven

https://www.mariannestein.dk/denne-h...Uo7ZhjObWS1u8A

Det siges, at hunden er menneskets bedste ven.

Men hvem bør også være din bedste ven i din jobcentersag?

Svaret er kort; din praktiserende læge.

Hvorfor?

Fordi hvis ikke du har et godt, trygt og tillidsfuldt forhold til din læge, kan dette afspejle din sag. Det kan være fatalt for dig og dit videre forløb. Det har jeg desværre set alt for mange eksempler på fra min praksis, derfor bliver dette temaet for august måneds Kærlige Indspark.

Det er din læge, som skal skrive vigtige og helt afgørende attester om dit helbred, eventuelle skånehensyn og funktionsniveau. Det kræver, at din læge har et godt indblik i din situation, din lidelse, sygdom eller skade, og ikke mindst lytter til dig.


HVORFOR?

https://www.mariannestein.dk/derfor-...-jobcentersag/

DERFOR SKAL LÆGEN VÆRE DIN BEDSTE VEN I DIN JOBCENTERSAG.

Læs og forstå


Tak, til Marianne Stein, socialrådgiver

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 16-10-2019, 12:14   #70
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
AKTINDSIGT, din rettighed.

AKTINDSIGT, din rettighed.

Ingen, absolut ingen, kan køre sin sociale sag, uden fuld aktindsigt fra alle 100%:

Læger.

Speciallæger.

Hospitaler.

Klinikker.

Fysioterapien.

Kommunen.

AES ved arbejdsskadet

Ankestyrelsen, hvis du har anke en afgørelse, som du er uenig i.

Kun DU kan kontrollere at alle væsentlige oplysninger er til stede og at alt er korrekt beskrevet.

DU skal forstå alt, hvad andre skriver om dig, fordi at alt på skrift bliver senere grundlaget for en afgørelse.

Hvis du ikke følger dette råd, har du ikke indflydelse på din sociale sag.

Derfor kan det ikke siges ofte nok: Søg aktindsigt ved alle, som skriftligt har pligt til at føre journal, over din skæbne.

Mange medborgere begynder desværre først, at stille relevante spørgsmål, sent i deres forløb, hvilket er direkte ødelæggende for din indflydelse, på dit fremtidige sociale og økonomiske liv.

Derfor bliv ikke syg.

Hvis ikke sygdom rammer naboen, men din familie, skal du begynde, skridt for skridt, at sætte dig ind i :

Loven……………………. “Gældende"

Bekendtgørelser ………. “Gældende"

Principafgørelser………. “Gældende"

Hyrdebreve.

§ 20 spørgsmål.

Retssikkerhedsloven.

Gode råd fra erfarne medborgere.

Al kommunikation med din kommune og andre samarbejdspartner skal ske skriftligt.

Lyt ikke til omgivelsernes verbale udsagn, men læs deres dokumentation for deres udsagn.

Tag aldrig alene til tvungne møder, uden Bisidder, optag gerne dine møder, som drejer sig om dig selv.

Stol på dig selv og din dømmekraft, aldrig omgivelserne, fordi ikke alle der smiler til dig, vil dig det godt.

Med venlig hilsen
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:47.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension