Hvad i alverden har de gang i?!

Nu ved jeg ikke hvor mange du har på din venneliste ellers kunne du gøre som jeg og skrive det i din blog og krydse af at det kun må kunne læses af venner

Men ellers brug Huldras forslag skriv lige til vedkommen først om de kan og vil og har overskud til at se på den ...

og så bruger jeg lige den her til at indføre en lille flov en jeg har fem pmer liggende i min indboks og jeg har ikke haft overskud til at svare på dem , men jeg får snart svaret desværre bliver det et jeg kan ikke hjælpe pt har ikke overblikket til det for nuværende beklager til de fem

[hla72]

Oprindeligt indsendt af Huldra

du kan jo også sende den på en pm til en af dem som er gode til at hjælpe dig, og som du har fattet lidt tillid til. altså så det kun er få udvalgte du sender den til.
og jeg er helt sikker på at de vil gøre det på en sober og fin måde, nærmest med tavshedsløfte og sådan.
du skal så ikke vælge mig,, hihi for jeg er slet ikke klog nok til at vurdere noget som helst..

Oprindeligt indsendt af Hejdien

Nu ved jeg ikke hvor mange du har på din venneliste ellers kunne du gøre som jeg og skrive det i din blog og krydse af at det kun må kunne læses af venner

Men ellers brug Huldras forslag skriv lige til vedkommen først om de kan og vil og har overskud til at se på den ...

og så bruger jeg lige den her til at indføre en lille flov en jeg har fem pmer liggende i min indboks og jeg har ikke haft overskud til at svare på dem , men jeg får snart svaret desværre bliver det et jeg kan ikke hjælpe pt har ikke overblikket til det for nuværende beklager til de fem

huldra og Hejdien, jeg tror jeg vælger at finde en helt uden for K10, for I har alle her inde jeres og slås med og jeg synes det alt for meget forlangt at en som faktisk ikke kender mig - altså andet end hvad jeg har skrevet her - skal tage stilling til min status og det min læge har skrevet.

Men tak for forslaget og tusind tak for jeres hjælp og vilje til at hjælpe

[hla72]

Min socialrådgiver på kommunen har lige ringet, sociallægen har vurderet, at jeg godt kan sendes i afklaring nu selvom der ikke er endelig udredning af min nakke, så der bliver skrevet en visitering til RevaHuset med det samme.

Jeg er så lidt pissed, for jeg skrev i går aftes en mail om, at jeg godt ville have mig frabedt telefonopkald,fordi jeg føler mig overrumplet, trængt op i en krog osv. og bliver angst, men i stedet godt ville have svar på mail... den havde hun ikke set

Men jeg spurgte ind til hvad planen så er i forhold til afklaring, for jeg skal jo have bare nogenlunde kontrol for at tackle min angst og hun sagde, at målet er at få mig afklaret og op på 37 timer med de skånehensyn jeg så har. Der må jeg så indrømme, at der gik jeg lidt i koma. Er det altid målet? Altså at man skal op på 37 timer uanset hvad læger, psykologer osv. har skrevet i statusser, udredninger osv?

Jeg spurgte så ind til helt konkret, hvordan og hvorledes, om jeg skal direkte i virksomhedspraktik eller hvad, men det er RevaHusets opgave at vurdere det og der startes ud med en samtale som skal afklare hvor der skal sættes ind og hvad jeg skal ud i. Når jeg først bliver visiteret til RevaHuset, så er det deres opgave at finde ud af hvad jeg skal og hvordan jeg skal det.

Jeg ved ikke lige hvordan jeg har det lige nu, er lettere rystet og nok for fokuseret på at hun sagde 37 timer osv. Men det er da positivt, at jeg i det hele taget kommer et skridt videre afklaring og kommunen mener der er behov for afklaring, jeg er nu bare hammer nervøs og angst for hvad jeg kommer ud i. Jeg holder ikke til virksomhedspraktik, det gør jeg ikke.

Jeg glemte fuldstændig at bede om aktindsigt og kopi af sociallægens vurdering, for jeg blev så overrumplet over hun ringede.... og så allerede nu. Hun sagde i mandags det blev i eftermiddag.

Jeg tænker på, har jeg lov til eller krav på at se hvad kommunen rent faktisk skriver i den visitation til RevaHuset?

Men nu bliver det afklaring, jeg får en indkaldelse fra RevaHuset. Hun kunne så ikke sige noget om hvornår og det gør bare ikke tingene bedre i mit lille hoved.

Jeg har skrevet til min sagsbehandler på fagforeningen og orienteret hende om kommunens beslutning, jeg håber hun kan få mig til at falde lidt ned igen, for nu er min angst da for alvor ved at gå amok. Det har været slemt nok den sidste uges tid.

Så sådan ligger landet, nu håber jeg så bare jeg holder til afklaringen

hla det kan godt vise sig at være noget rigtigt godt for dig at komme til revahuset de er vant til at arbejde med syge og er mere obs på div ting nogen er selvfølgelig bedre end andre ...

Men når det er sagt så ja , de siger altid 37 timer og det er det de vil prøve at presse det op på , og du skal så hele tiden lytte til din krop og komme op på det du kan uden at smadre dig selv helt , de vil sige til dig at jamen vi skal have dig op med skånehensyn og du siger ja jeg gør mit bedste og det gør du så...

Men frygt det ikke så meget du har dine papir med dig nu ved hun ikke hvornår det er og i ved ikke hvad der kommer til at stå i de sidste papir og hvad den skulder undersøgelse siger og derfor er det VIGTIGT at du især passer på den skulder (og hele dig selvfølgelig ) men i sær din skulder du ved ikke hvad der er i og med den endnu og hvis ikke de kan vente så må de simpelthen bare respektere at der er problemer med det skulder...

Du skal simpelthen tage det som en god ting at du skal på det revahus ved samtalen skal du ikke skjule noget har du lyst til at tude så gør det er du typen der bliver gal så gør det (bare ikke true) men hele vejen igennem vær samarbejdsvillig , gør dem opmærksom på at du er villig til at gøre det her og at der stadig mangler læge papir ...

Og mht din sagsbehandler skriv en mail til hende den dag i dag og refare samtalen i telefonen og skriv hvad du har opfattet i den samtale ..

Med vægt på at du skal på revahuset mhp at komme op på 37 timer at det er deres lægekonsulent der har vurderet at du godt kan at der stadig mangler papir og ellers alt andet og så slut af med at du vil have en bekræftelse på mailen og at du har forstået samtalen rigtigt og skriv så IGEN at du ikke ønsker telefonisk kontakt og at du gerne vil have en aktindsigt fra alle møder siden du sidst havde aktindsigt OG specielt vil du gerne have en kopi af indstillingen til reva huset (det kan man godt få det fik jeg og de læste op under det første møde hvad målet var )

Og jeg ved godt at det er psykisk hårdt at komme i gang med noget sådan men du er nød til at vende det om til din fordel det vil kunne give et meget klart billede af hvad du kan og ikke kan og et revahus er bedre til at bedømme dig end en fortravlet arbejdsgiver ...

[Trold]

Jeg kan ikke huske om det allerede er blevet nævnt i denne tråd, men husk nu at skrive dagbog og benyt evt. smerteskalaen, som findes under nyttige links.

Det er r..irriterende at skrive dagbog, men det er tvingende nødvendigt.

Pøj pøj

[hla72]

Oprindeligt indsendt af Hejdien

hla det kan godt vise sig at være noget rigtigt godt for dig at komme til revahuset de er vant til at arbejde med syge og er mere obs på div ting nogen er selvfølgelig bedre end andre ...

Men når det er sagt så ja , de siger altid 37 timer og det er det de vil prøve at presse det op på , og du skal så hele tiden lytte til din krop og komme op på det du kan uden at smadre dig selv helt , de vil sige til dig at jamen vi skal have dig op med skånehensyn og du siger ja jeg gør mit bedste og det gør du så...

Men frygt det ikke så meget du har dine papir med dig nu ved hun ikke hvornår det er og i ved ikke hvad der kommer til at stå i de sidste papir og hvad den skulder undersøgelse siger og derfor er det VIGTIGT at du især passer på den skulder (og hele dig selvfølgelig ) men i sær din skulder du ved ikke hvad der er i og med den endnu og hvis ikke de kan vente så må de simpelthen bare respektere at der er problemer med det skulder...

Du skal simpelthen tage det som en god ting at du skal på det revahus ved samtalen skal du ikke skjule noget har du lyst til at tude så gør det er du typen der bliver gal så gør det (bare ikke true) men hele vejen igennem vær samarbejdsvillig , gør dem opmærksom på at du er villig til at gøre det her og at der stadig mangler læge papir ...

Og mht din sagsbehandler skriv en mail til hende den dag i dag og refare samtalen i telefonen og skriv hvad du har opfattet i den samtale ..

Med vægt på at du skal på revahuset mhp at komme op på 37 timer at det er deres lægekonsulent der har vurderet at du godt kan at der stadig mangler papir og ellers alt andet og så slut af med at du vil have en bekræftelse på mailen og at du har forstået samtalen rigtigt og skriv så IGEN at du ikke ønsker telefonisk kontakt og at du gerne vil have en aktindsigt fra alle møder siden du sidst havde aktindsigt OG specielt vil du gerne have en kopi af indstillingen til reva huset (det kan man godt få det fik jeg og de læste op under det første møde hvad målet var )

Og jeg ved godt at det er psykisk hårdt at komme i gang med noget sådan men du er nød til at vende det om til din fordel det vil kunne give et meget klart billede af hvad du kan og ikke kan og et revahus er bedre til at bedømme dig end en fortravlet arbejdsgiver ...

I know... I know... overordnet set ser jeg det også som noget positivt at jeg nu ENDELIG efter så lang tid, kan se frem til at blive afklaret på en eller anden måde.

Men det er bare typisk mig at reagere på den måde, hvilket min psykolog også har skrevet i begge de redegørelser han har skrevet. Jeg har posttraumatisk belastningsreaktion (udover jeg lider af generaliseret angst og depressioner) og jeg reagerer voldsomt og uhensigtsmæssigt når jeg mister følelsen af kontrol.... og der skal bare ikke meget til at vælte mig af pinden.

Jeg skal nok passe på mig selv og alligevel være samarbejdsvillig. Men min nakke og skulder sætter sine begrænsninger, jeg kan ikke en gang holde mit eget hjem og må nu bede om hjælp udefra.

Jeg har skrevet følgende mail til min socialrådgiver:

Til XX

Jeg vil lige sikre mig, at jeg har forstået vores telefonsamtale tidligere i dag korrekt, derfor sender jeg dig denne mail med min opfattelse af sagen og hvad der menes. Dette gør jeg, fordi jeg ellers begynder at katastrofetænke og min angst løber af med mig. Jeg er nødt til at have helt styr på tingene og vide, at jeg ikke har forstået noget forkert under vores samtale og jeg har desuden nogle tillægsspørgsmål.

Har jeg forstået korrekt, at

1. Sociallægen har vurderet, at jeg godt kan komme i afklaring trods der mangler papirer og udredning af min nakke og at udredningen derfor godt kan foregå samtidig.
2. Jeg i dag bliver visiteret til RevaHuset og at det er dem der vurderer hvad jeg skal i af afklaring, altså om det bliver virksomhedspraktik eller hvad der nu er af muligheder på RevaHuset. Dette gøres ved en samtale på RevaHuset og det er dem der indkalder mig.
3. Det overordnede mål er at få mig i ordinært arbejde på 37 timer, men med evt. skånehensyn.

Punkt 1: Kommer den udredning og de papirer der måtte komme på det, med i vurderingen og afklaringen af mig?
Får Revahuset hele min sag eller er det kun visitationen der danner grundlaget for min afklaring der?
Punkt 2: Må jeg tage en bisidder med til den samtale?
Hvad slags samtale er det og hvem er tilstede?
Punkt 3: Er det rigtigt forstået, at det er at få mig tilbage i arbejde på 37 timer der er hovedmålet med afklaringen, altså selv med skånehensyn?

Jeg har meget meget svært ved telefonsamtaler, da jeg føler mig overrumplet og bliver angst, derfor vil jeg godt frabede mig der bliver ringet til mig, men at du i stedet mailer til mig hvis det er sådan du vil have hurtigt fat i mig og der ikke er tid til at indkalde mig til fysisk møde. Jeg tjekker min mail mange gange dagligt og svarer som regel hurtigt tilbage.

Jeg vil også gerne bede om at få aktindsigt fra 10. august 2009, hvor jeg sidst søgte om aktindsigt og jeg vil specielt gerne have en kopi af sociallægens vurdering fra i dag og indstillingen/visitationen til RevaHuset så jeg kan forberede på det møde jeg skal til og ikke sidder og føler mig overrumplet ved mødet.

På forhånd tak.

Venlig hilsen

Heidi XXXX

Jeg er godt klar over det bliver psykisk hårdt og det er det allerede, og jeg ved godt det er eneste mulighed for at blive afklaret og nok også den bedste. Men jeg kan ikke styre jeg reagerer som jeg gør og er panisk angst for hvad der skal ske... og det selvom jeg godt ved, at det her er nødvendigt for at få dannet et samlet billeder over hvad jeg kan og ikke kan.

Tak for dit svar

Oprindeligt indsendt af Trold

Jeg kan ikke huske om det allerede er blevet nævnt i denne tråd, men husk nu at skrive dagbog og benyt evt. smerteskalaen, som findes under nyttige links.

Det er r..irriterende at skrive dagbog, men det er tvingende nødvendigt.

Pøj pøj

Trold, jeg tror nok det er blevet nævnt, men det er helt ok at nævne det igen.

Jeg skriver så allerede dagbog i stikordsform, men smerteskalaen bruger jeg så ikke. Det var måske en ide.

Tak

[Hyanna]

Hejsa hla 72 ..... Den med de 37 timer siger de altid i håb om at du presser dig selv til det yderste, så det skal du bare skide højt og flot på, og så gøre det som Hejdien og Trold foreslår, og huske at passe så godt på dig selv at du også kan hænge sammen når du kommer hjem, for ellers har du kørt dig selv for hårdt

Min sagsbehandler skrev jo at jeg da sagtens kunne fise ud og arbejde 37 timer om ugen, måske med lidt skånehensyn!!!! Den grinede Viper og jeg godt nok højlydt af, selvom vi selvfølgelig også var rasende over så megen 'dumhed'. Som du måske husker, så fik jeg bevilget FP ganske kort tid efter, så alt deres pladder om 37 timer, hvis du ikke kan klare det, med eller uden skånehensyn skal du ikke lade dig skræmme af

Du kan det, du kan og nix weiter .... Det er også derfor Hejdien siger at det i sidste ende er til din fordel, for så kan de jo se, du ikke kan klare mere end du kan klare, ikk'

Hyanna

[hla72]

Oprindeligt indsendt af Hyanna

Hejsa hla 72 ..... Den med de 37 timer siger de altid i håb om at du presser dig selv til det yderste, så det skal du bare skide højt og flot på, og så gøre det som Hejdien og Trold foreslår, og huske at passe så godt på dig selv at du også kan hænge sammen når du kommer hjem, for ellers har du kørt dig selv for hårdt

Min sagsbehandler skrev jo at jeg da sagtens kunne fise ud og arbejde 37 timer om ugen, måske med lidt skånehensyn!!!! Den grinede Viper og jeg godt nok højlydt af, selvom vi selvfølgelig også var rasende over så megen 'dumhed'. Som du måske husker, så fik jeg bevilget FP ganske kort tid efter, så alt deres pladder om 37 timer, hvis du ikke kan klare det, med eller uden skånehensyn skal du ikke lade dig skræmme af

Du kan det, du kan og nix weiter .... Det er også derfor Hejdien siger at det i sidste ende er til din fordel, for så kan de jo se, du ikke kan klare mere end du kan klare, ikk'

Hyanna

Hyanna... tak for input... jeg er typen der skal have det forklaret og gerne ned i detaljer for at få angsten under kontrol.

En kær gammel veninde ringede til mig og gav mig en masse gode råd - ganske som dig, Trold og Hejdien - og det sætter jeg stor pris på, for ellers havde jeg kørt mig selv i sænk med katastrofetanker, angst og dårlig samvittighed over at reagere som jeg gør (gør jeg så nok alligevel, men forhåbentlig ikke i så voldsom grad)

Godt der er nogen der kan hive mig ned på jorden igen... og tro mig.. der skal nok blive brug for det mange gange endnu.

[Hyanna]

Ja, det har jeg erfaret; men jeg kender det jo også fra min broder, der også har disse katastrofetanker, så jeg er i træning gennem mange år

Kan efterhånden også få vendt min broders katastrofetanker så meget at han ligger flad af grin over det selv, og så får vi os en sund fælleslatter; men det er bestemt ikke morsomt, medens han er fuldstændig i panik, for det er rædselsfuldt at være så angst, og er også derfor jeg tager mig af det hver gang den er gal igen

Så, jo, jeg ved det godt, hla 72, og er også derfor jeg tit besøger din tråd for at se hvordan det går med dig

[CombyK]

Hej,

Forstår din/jeres frustration - det er ikke nemt at blive rask når man ender som kastebold i det sociale system og der burde skabes langt mere fokus herpå.

Jeg er selv gået ned med stress for 1 år siden, derefter ramt af en depression med efterfølgende angst med panik angst - og kæmper stadig.

Har oprette denne side: www.combyk.com i håbet om at kunne hjælpe min egen udvikling samt måske andre i samme situation.

Mange varme tanker
combyk