Afslag efter fejlslået arbejdsprøvning

[Ina]

Jeg har for nogle måneder siden fået afslag på førtidspension.

Det startede ellers godt, med en sagsbehandler, der støttede mig og troede på mig.
Blev sendt i arbejdsprøvning, men måtte give op efter 2-3 uger, da det simpelthen stressede mig for meget. Både når jeg mødte op og når jeg skulle melde mig syg.
Led et kæmpe knæk i den forbindelse, og endte med at tilbringe et par uger på Augustenborg sygehus.
I den tid jeg var indlagt blev der stillet spørgsmålstegn ved min diagnose fra 2002, borderline, og i stedet peget på diagnoserne evasiv, dependent og skizotypisk per. forst. Og det blev bekræftet, at jeg stadig har en meget aktiv PTSD.

Jeg er efterfølgende flyttet til en ny kommune, og skal på tirsdag d. 25.9. til møde med min nye sagsbehandler.
Ringede for en uges tid siden til hende for at bede hende indkalde mig til møde, da jeg ikke har det godt med uvished.
Vi aftalte i den forbindelse, at hun skulle tage kontakt til min psykiater ang. en status, der skal bruges til at finde ud af hvilken matchgruppe jeg skal i.
- Er hos min gamle kommune blevet lagt i match 2, og har aldrig rigtig forstået hvorfor.

Lidt baghistorie er, at jeg har været på kontanthjælp så godt som konstant siden jeg fyldte 18, kun afbrudt af forsøg på at tage en uddannelse, der som regel er gået i vasken efter ½ års tid.
Jeg er nu 31. Har lyst til at give op, men har et par børn jeg bliver nødt til at tage mig af.
Da jeg flyttede kommune flyttede børnenes far og jeg hver for sig, i et forsøg på at redde vores forhold, da jeg ikke kan leve med han ustrukturerede arbejdstider.
Har danset efter systemets pibe i så mange år. Har altid gjort hvad jeg er blevet bedt om. Har altid hørt efter og givet ting en chance.
Men jeg kan mærke, at nu er det slut - jeg kan ikke mere.
Det eneste, der kan give mig den ro jeg har behov for er en pension. Men jeg er pludselig 9 år for ung..
Min psykiater har udtalt, at jeg bør pensioneres. Han ser heller ingen anden udvej.

Men.. jeg er ikke inde i hverken regler eller paragraffer.
Jeg aner ikke hvad jeg skal eller kan gøre. Men jeg er så bange for, at det går galt igen, hvis jeg bliver sendt ud i endnu en arbejdsprøvning.
Og hvem skal så passe mine børn, og sørge for, at de kommer i skole?

Ja.. jeg piver!
Og jeg håber, at nogen hører det.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Ina

Men.. jeg er ikke inde i hverken regler eller paragraffer.
Jeg aner ikke hvad jeg skal eller kan gøre. Men jeg er så bange for, at det går galt igen, hvis jeg bliver sendt ud i endnu en arbejdsprøvning.
Og hvem skal så passe mine børn, og sørge for, at de kommer i skole?

Ja.. jeg piver!
Og jeg håber, at nogen hører det.

For en del år siden havde jeg, for en kort bemærkning, en rigtig sød og fornuftig sagsbehandler, hende spurgte jeg hvad jeg skulle gøre hvis min ryg en dag skabte sig helt tosset, så jeg ikke kunne tage mig af mine børn.

Hun fortalte om noget hun kaldte "bag-vagten", jeg tror nok, det hørte under børnehjemmet, som dengang lå her i byen.
Jeg mener hun fortalte, at jeg skulle kontakte politiet for at komme i kontakt med denne "bag-vagt".

Mine råd til dig er, hvis du skal i en ny arb.prøvning, at du dels skriver dagbog for hele døgnet, og sender den til din sb, og evt. jobkonsulent, hver uge.
At du møder op hver eneste aftalte dag, så vidt du på nogen måde er i stand til det.
Det er bedre at møde op og fortælle, at man har det så skidt, at man er nødt til, at gå hjem igen, end at blive hjemme og ringe sig syg.

Forud for en afprøvning bør du tale med din læge og få fastlagt hvad dine skånebehov er, og høre hvad din læge i det hele taget mener om det hele.
Hvis du en dag ikke er i stand til, at møde op, så ring og tal med din læge om det, så denne ved hvad der sker, for det tilfældes skyld, at kommunen retter henvendelse til ham/hende.

Lad være med at tale i telefon med kommunen, tag den via mail, så du kan dokumentere hvad de fortæller dig.
Hvis du skal aflevere noget på kommunen, så sørg for, at få kvittering på, at de har modtaget det.

Send din sb en mail hvori du beder om et helt konkret svar på hvad du skal gøre, hvis du i forb. med en arb.prøvning bliver så dårlig, at du ikke kan tage vare på dine børn.

[Ina]

Oprindeligt indsendt af Vovse

For en del år siden havde jeg, for en kort bemærkning, en rigtig sød og fornuftig sagsbehandler, hende spurgte jeg hvad jeg skulle gøre hvis min ryg en dag skabte sig helt tosset, så jeg ikke kunne tage mig af mine børn.

Hun fortalte om noget hun kaldte "bag-vagten", jeg tror nok, det hørte under børnehjemmet, som dengang lå her i byen.
Jeg mener hun fortalte, at jeg skulle kontakte politiet for at komme i kontakt med denne "bag-vagt".

Mine råd til dig er, hvis du skal i en ny arb.prøvning, at du dels skriver dagbog for hele døgnet, og sender den til din sb, og evt. jobkonsulent, hver uge.
At du møder op hver eneste aftalte dag, så vidt du på nogen måde er i stand til det.
Det er bedre at møde op og fortælle, at man har det så skidt, at man er nødt til, at gå hjem igen, end at blive hjemme og ringe sig syg.

Forud for en afprøvning bør du tale med din læge og få fastlagt hvad dine skånebehov er, og høre hvad din læge i det hele taget mener om det hele.
Hvis du en dag ikke er i stand til, at møde op, så ring og tal med din læge om det, så denne ved hvad der sker, for det tilfældes skyld, at kommunen retter henvendelse til ham/hende.

Lad være med at tale i telefon med kommunen, tag den via mail, så du kan dokumentere hvad de fortæller dig.
Hvis du skal aflevere noget på kommunen, så sørg for, at få kvittering på, at de har modtaget det.

Send din sb en mail hvori du beder om et helt konkret svar på hvad du skal gøre, hvis du i forb. med en arb.prøvning bliver så dårlig, at du ikke kan tage vare på dine børn.

Først og fremmest - tak for dit svar

Som regel, når jeg er til møde med kommunen, har jeg en bisidder med. Det plejer at være min kæreste, men jeg har netop taget kontakt til en privat socialrådgiver og håber at han også vil agere bisidder fra nu af.

Alt det med mails og at have ting på skrift er jeg ret god til, lige bortset fra det med at få kvitteringer. Men det sker heller ikke så tit, at jeg afleverer noget hos kommunen.
Men da jeg lige er flyttet til ny kommune havde jeg ikke min SBs mailadresse, så jeg blev nødt til at ringe.

Jeg bryder mig ikke om det, men du har nok ret i, at det ikke kan lade sig gøre, at snige sig udenom en arbejdsprøvning på dén måde.
Håber dog, at socialrådgiveren vil være til hjælp på det punkt.

[fortvivletpige]

Er det Sønderborg kommune, som jeg kan se på din profil, som du bor i nu? eller er det dem, der har givet dig afslag? For jeg bor selv i Sønderborg kommune og været på Augustenborg mange gange, men jeg har ikke haft de helt vilde problemer med at få min pension. I starten fik jeg at vide, at jeg skulle på revalidering, og det var jeg så, og forsøgte at gennemføre en ungdomsuddannelse, men det gik ikke, og jeg gik helt ned med flaget og blev indlagt for 3. gang på Augustenborg, og så skrev overlægen på afdeling 41 en speciallægeerklæring, som kommunen tog til efterretning. Der stod bl.a. at al form for jobprøvning var udsigtsløs og ville blot forværre min situation, så jeg fik faktisk min pension efter kun et halvt år på revalidering ca, og den fik jeg i øvrigt med det samme den revalidering. Men jeg kan ikke helt læse ud af dit indlæg, om det er Sønderborg kommune du bor i nu, men hvis det er, så ville jeg ikke være så bange. Jeg har i hvert fald næsten kun positive oplevelser med at søge og få min pension.

[MTVRV1]

alle sager er forskellige og hvis man ikke har papir på al form for jobprøvning er udelukket
ja så skal man igennem en før man kan få pension
da det ikke er ens sygdom, men ens arbejdsevne der skal vurderes før der kan tilkendes pension. alså være ubetydelig. hvis man ikke møder op, så kan de heller ikke vurdere en
så er det ikke underligt med et afslag
der kan være mange grunde til man ikke kan, men der skal virkelig være nogen gode lægepapir til før man kan undgå en arbejdsprøvning.

[Ina]

Det var Åbenrå, der gav afslag på pensionen.
Har kun boet i Sønderborg siden 1. juli, og jeg har været fredet i august, for at kommunen her skulle have tid til at indhente og sætte sig ind i min journal.
Har selv et positivt indtryk af Sønderborg som kommune - har stort set kun talt med venlige mennesker.

Jeg ved faktisk ikke hvad min psykiater skriver om mig, men jeg har overvejet at se om jeg kunne finde ud af det.
Mødte min nye læge for et par dage siden, og også hun virker som et fornuftigt (og interesseret) menneske.

Men lige nu har jeg brug for at vende det hele, tage det ind.
Den private socialrådgiver har taget imod min sag, og det er lidt rart, at vide, at der nu er nogen, der sørger for mig.

Tusind tak for jeres svar, forresten.
- Det er rart med mennesker, der gerne vil hjælpe og råde