førtidspension hvordan kan man leve af den

[Poeppel]

Hej EE

Ja så sider jeg her og tuder, tak for dine meget venlige ord.

Ja det hele tynger mig rigtig meget, har altid før min nakke OP kunne klare alt var nærmest en super kvinde.
Overskud til alt og alle ikke mindst familie og venner i nød.

Nu hvor fysiken spiller mig et stort puds samtidelig med virkelig mange bekymringer om vores pigers fremtid + min egen er det svært at bære.

Der bliver taget hensyn på min arbejdsplads som er i psykiatrien (Bosted ) men de mange psykiske belastninger på hjemmefronten gør at der ikke er plads til at hjælpe andre.

Yderliger har jeg og pigerne i snit været 1 gange ugentlig til undersøgelser på diverse sygehuse m.m.

så det har været meget presset og stressende.

Og ja jeg tror det skal nok lette med hjælp af en psykolog men lige Pt føles det sådan at det bliver værer for en stund hvor der rigtig bliver rippet op i alle følserne.

Håber at jeg finder en vej ud af den krise.

Tak for støtten

M.v. h. B.

[Suncil]

Hej Poeppel

Sender de bedste ønsker for dig og familien.

Når man har syge børn, så burde man kunne få hjælp til ex. mad, medicin osv. Kan ikke lige huske, hvad § hedder, den hed førhen § 56.

Held og lykke fremover

Jeg har brugt min fagforening meget til råd og vejledning, de har været en stor hjælp for mig., så brug din fagforening.

Suncil

[Enteneller]

Hej Poeppel,

Nu har jeg skrevet svar til dig 2 gange, men er blevet hægtet af så nu håber jeg sgu at det holder denne gang.

Det er hårdt når man presses så meget at man dårligt selv kan overskue noget som helst. Man har bare lyst til at give lods i penge, arbejde, fremtid og det hele, men det må man ikke. Man må finde ud af hvad der kan hjælpe en til at få det bedre og hvis man ikke kan klare det selv må man bede om hjælp. Har du ikke en veninde eller noget familie, der kan hjælpe dig i denne svære tid for at finde ud af hvordan du kommer "videre" og får afklaret hvordan dit liv skal se ud fremover ?.

Jeg havde idag min datter på "besøg" i 4 timer, jeg var smadret af smerter bagefter. Hun er 10 år, rask, rolig og kan sagtens klare sig selv. Jeg strakte mig til at vi bagte, for det ville hun så gerne, men jeg havde vidst igen idag lavet for meget for min krop kunne dårligt "trække vejret" af smerter, efter at jeg havde afleveret hende "retur" til sin far. Det er hårdt at man ikke engang kan ha det godt når man har sine børn. De smelter direkte ind i mit hjerte, men stadig så reagere min krop ved deres tilstedeværelse og det arbejder jeg med, men det er hårdt.

Mit problem er stress og angst og måske lidt adhd. Jeg søger pension efter at have været 2 år ude af arbejdsmarkedet, hvor jeg ellers var super woman (det tror jeg jo stadig ,at jeg ind i mellem er he, he, det slipper vi sgu ikke før vi ligger i jorden). I januar afsluttede jeg 2 arbejdsprøvninger som jeg nok aldrig skulle have gennemført, jeg troede at fleksjob ville være lige mig. Men jeg kan højst afbejde 4 timer om ugen hvis jeg har en god uge og nu kæmper jeg for bare at kunne have mine børn. Jeg er nok det man kalder udbrændt og jeg kan mærke at der er lang vej tilbage. Den må jeg se om jeg kan finde på den ene eller anden måde. Det bliver de små ting i hverdagen der gør mit liv godt, heldigvis kan jeg løbe en tur og blive lidt høj og så har jeg en super veninde der altid ligger øre til når det hele er noget l...

Jeg er kun 40 år, men sygdom har jo ingen alder og det har velvære jo heller ikke, så det er jo det vi skal finde frem til, dog med vores krop i så god stand som muligt i bagagen. Se hvordan du kan få hjælp til at få det bedre på arbejde og i privat livet og bed om det inden du får kørt dig selv endnu længere ud. Det er ikke det værd i længden.

Kh. EE